Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Tandregulering

Hver gang barnet er til undersøgelse og behandling, vurderer tandlægen, om der er tandstillingsfejl. Ved behov for tandregulering bliver barnet og forældrene indbudt til møde.

Dekorativt billede

Indhold

    Løbende vurdering ved undersøgelser

    Hver gang dit barn er til undersøgelse, vurderer tandlægen, om der er afvigelser i tandstillingen og/eller sammenbiddet. Hvis dette er tilfældet, vil kommunens specialtandlæge vurdere, om der skal tilbydes tandregulering. Tandregulering tilbydes, hvis tandstillingen/sammenbiddet giver risiko for skader på tandsættet, og hvis det er nødvendigt for en god tyggeevne. Det kan f. eks. være tilfælde, hvor der mangler blivende tænder, hvor en eller flere tænder er fejllejrede og ved fejlstillinger i kæben eller forkert sammenbid.   

    Afvigelser i tandstillingen, der udelukkende har kosmetisk betydning, er ikke omfattet af tilbuddet. 

    Hvis de dit barn har behov for tandregulering, indkaldes barnet og forældre til en grundig orientering.

    Tandregulering strækker sig ofte over lang tid og kræver mange besøg på tandreguleringsklinikken. Det stiller store krav til det enkelte barn og forudsætter god støtte fra hjemmet til f. eks at passe tandbørstningen og mødetiderne.

    Tilbud om tandregulering

    Det er jer og barnet, som bestemmer, om I vil sige ja til behandlingen.

    Der tilbydes ikke kørselsordninger for børn til tandregulering.