Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Genoptræning

Hvis du har fået problemer med at klare det, du plejer i din dagligdag, fordi du er eller har været syg, kan du søge om genoptræning, uden at du har været indlagt på sygehuset.

Indhold

    Hvem kan få genoptræning ved sygdom eller svækkelse?

    Du kan få genoptræning uden forudgående sygehusindlæggelse, hvis du på grund af sygdom eller inaktivitet har mistet noget af din funktionsevne - og det vurderes, at du helt eller delvist vil kunne genvinde den ved genoptræning.

    Hvad er formålet med genoptræning uden sygehusindlæggelse

    Formålet med genoptræningen er, at du genvinder fysiske, psykiske og sociale færdigheder, så du igen kan opnå et så selvstændigt hverdagsliv som muligt.

    Der er altid tale om en målrettet og tidsafgrænset indsats, der er begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.

    Hvordan søger jeg om genoptræning uden sygehusindlæggelse?

    Du kontakter Visitation & Understøttelse. Visitatorerne vurderer konkret og individuelt dine behov, og om du opfylder betingelserne for at få genoptræning uden sygehusindlæggelse.

    Hvem leverer genoptræning uden sygehusindlæggelse?

    I Aabenraa Kommune er det Træning & Forebyggelse, der leverer genoptræning.

    Hvor foregår genoptræningen?

    Genoptræningen foregår normalt i et af Aabenraa Kommunes to genoptræningscentre i henholdsvis Aabenraa (Kresten Philipsens Vej 4A, 6200 Aabenraa) og Bov (Padborgvej 20, 6330 Padborg).

    Genoptræningen kan i nogle tilfælde foregå i dit hjem, hvis terapeuterne i Træning & Forebyggelse vurderer, at det er nødvendigt.

    Kan man få befordring eller befordringsgodtgørelse?

    Hvis visitator vurderer, at du er ude af stand til at benytte almindelige offentlige transportmidler, kan du få tilskud til individuel befordring. Læs mere om individuel befordring.  

     

    Link til: http://www.træningogforebyggelseaabenraa.dk/