Shopping

I købstaden Aabenraa finder du en hyggelig gågade med gode shoppingmuligheder, hyggelige torve med caféer og gamle bymiljøer.
Året rundt er der forskellige spændende arrangementer som Gourmetfestival, By Night, Fra Jord til Bord, Søndagsudsalg, Julehjerteby og musik på torvene.

    I Sønderjylland har vi stolte madtraditioner, og det vil du også møde, når du flytter til Aabenraa. Du møder blandt andet sønderjyske fristelser som pølser, kager og lam, når alle handelsbyerne i kommunen holder Gourmetfestival om efteråret.

    Sønderjyderne er generøse, så bliv ikke overrasket over at blive tilbudt smagsprøver på brød, ost og slagtervarer, når du handler.

    Der er gode shoppingmuligheder i både Aabenraa, Rødekro, Padborg og Tinglev.

    Følg med i kommende arrangementer på shoppingforeningernes hjemmesider og på Kultunaut