Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Bjerndrup

Bjerndrup er for alvor dukket op på det sønderjyske landkort.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores lille landsby, hvor der er plads og muligheder for alle aldersgrupper.

Indhold

    Bjerndrup er en lille hyggelig by, centralt beliggende mellem Kliplev og Tinglev, hvor du blot har 2 minutters kørsel til motorvej E45 og dermed hurtig adgang til Trekantområdet, Fyn og Sjælland - og naturligvis Hamborg mod syd. 

    Bjerndrup ligger i skøn natur og lige op til Bjerndrup Mølleå. Et velfungerende stisystemet fører dig til Kliplev skole, og sikrer, at dine børn kommer sikkert frem og tilbage på cykel. 

    Fra byen går der busser til kommunal skole, tysk skole, friskole samt de videregående uddannelsessteder. 
    Byen har et rigt foreningsliv, og du kan blandt andet opleve ringridning, høstfest, fastelavnsfest og dilettant. 

    Du kan også tage dig et spil golf i Uge hos Sønderjyllands Golfklub, der blot ligger 5 km herfra. 

    Fiskesø og camping ligger ligeledes i umiddelbar nærhed. 

    Byen har forsamlingshus, sportsplads, legeplads og en bypark der rummer mange arrangementer og aktiviteter for hele familien. 

    Dagpleje:

    Find en dagplejer i nærheden

    Integrerede institutioner:

    Børnehaven Klippigården, Kliplev 
    Deutscher Kindergarten Wilsbek

    Skole/SFO:

    Kliplev Skole 0.-6. kl.
    Felsted Centralskole, 7.-9. kl.
    Deutsche Schule Tingleff, 0.-10. kl.
    Søgård Friskole, 0.-9. kl.
    Stubbæk Skole 0.-10. kl

    Indkøb:

    Du finder et varieret udbud af dagligvarebutikker i nabobyerne Kliplev og Tinglev og fra medio 2024 kan du handle lokale fødevarer, i vores iværksætterhus på bygaden. 

    Afstande:

    • Aabenraa: 17 km
    • Kliplev: 5 km
    • Flensborg: 25 km
    • Motorvej: 4 km

    Attraktioner og aktiviteter

    Foruden Møllleåen og den smukke natur ude på Visgaarde, har Bjerndup fået en fin bypark med minigolf, shelters, bordtennis og en lille kiosk. 

    Vi har vores ikoniske forsamlingshus og dertilhørende legeplads.

    I 2024 vil der i byparken komme et “madpakkehus” og den gamle høker, vil gennemgå en gennemgribende restauration og fungere som endnu et samlingssted med en mindre café/butik, hvor vores lokale erhvervsdrivende sælger deres produkter fra, og hvor lokalsamfundet kan deltage i små events og turister på hærvejsruten kan lægge vejen forbi, til et hvil og en kaffe. 

    Vi har flere gange årligt arrangementer, for både store som små, unge og ældre. Det er lige fra traditionsrige fester som, Skt. Hans, høstfest, diletant og ringriderfest, til juletræsfest, fællesspisning, fastelavn og meget mere.