Trafiksikkerhedsplan

Aabenraa Kommune har vedtaget en trafiksikkerhedsplan, som ligger til grund for trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen og på de kommunale veje. Planen beskriver hvordan der samarbejdes om trafiksikkerhed, om kampagner for adfærdsændringer, samt om ulykkesbekæmpelse på vejnettet.

Selvbetjening

Giv et tip på kort

Det er Aabenraa Kommunes vision, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken på kommunens vejnet. For at nå i retning af visionen er det målet, at antallet af personskader skal halveres fra år 2010 til 2020.

For at opnå målet med en halvering af antallet af personskader fokuseres indsatsen på følgende områder:

  • For høj fart
  • Ulykker med bløde trafikanter
  • Ulykker med unge bilister (18-24 år)
  • Ulykker på de overordnede veje i det åbne land
  • Ulykker i byer

Dette gøres via:

  • samarbejde med Politiet, Rådet for Sikker Trafik, Vejdirektoratet samt gennem det lokale trafiksikkerhedsudvalg
  • kampagner og information, som har til formål at påvirke bilisters trafikale adfærd i en mere sikker retning
  • Politikontrol, som skal sikre at Færdselsloven bliver overholdt
  • ombygninger af vejnettet, fx ved at fjerne ”sorte pletter” og ved hastighedssaneringer
  • planlægning
  • data og analyse

Har du ønsker eller problemer med hensyn til trafiksikkerhed, så tag kontakt via trafik@aabenraa.dk eller via systemet ”Giv et tip”.

 

Ofte stillede spørgsmål

  • Lokalitet på vejnettet (kryds eller strækning), hvor antallet af registrerede trafikulykker ud fra nærmere fastlagte kriterier og statistiske metoder mv. vurderes at være markant højere end forventet.