Erhvervsgrunde til salg
Aabenraa Kommune har over 59.000 indbyggere og udgør et samlet areal på 940,63 km2, hvilket gør kommunen til landets niende største, arealmæssigt.

Aabenraa Kommune har en central beliggenhed ved porten til Europa, midt i Sønderjylland og tæt på trekantsområdet. God infrastruktur med E45 og jernbanen løbende tværs gennem hele kommunen samt en velfungerende erhvervshavn.
Aabenraa Kommune er en erhvervsvenlig kommune som har vilje til virksomhed. De største brancher er transport og logistik, fødevarer, byggeri og anlæg. Læs her JydskeVestkystens omtale af, hvordan tilfredse købere sætter stor pris på Erhvervsteam-ordningen: "Særlig service blev afgørende for køb af erhvervsbyggegrund"
Sygehusvæsenet i Aabenraa er udbygget med et nyt akutsygehus og et nyt psykiatrisygehus med i alt 2000 arbejdspladser.
Det betyder naturligvis, at du finder mange nye job- og karrieremuligheder i denne sektor i Aabenraa.
En kombination af særlige kompetenceområder indenfor logistik og transport i og omkring Padborg, samt i resten af Aabenraa Kommune er samlet i GateDenmark. De mange motorvejsnære erhvervsarealer med store virksomheder, med adgang for modulvogntog og to Østersøhavne gør Aabenraa Kommune til et attraktivt sted at placere sin virksomhed.

Kontaktperson
Ellen Kankelborg, grundsalgsmedarbejder
Tlf.: 7376 7010 - eka@aabenraa.dk
Indtast navn og email for at modtage information omkring opdateringer på denne side