Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Erhvervsteamet

Erhvervsteamet er et særligt tilbud om service til dig, der enten skal udvide eller flytte din virksomhed, eller som måske ønsker at etablere en virksomhed for første gang.

Billede af Padborg Transportcenter

Foto: Padborg Transportcenter

Indhold

    Erhvervsteamet hjælper dig, når du ønsker at bygge nyt, købe en erhvervsgrund eller flytte i nye lokaler


    Vil du bygge nyt?
    Går du med tanker om at udvide din virksomhed, så kontakt Erhvervsteamet. Erhvervskonsulenterne hjælper dig med at undersøge mulighederne for at bygge til din eksisterende ejendom, så byggeriet stadig er indenfor lokalplanens rammer.

    Vil du købe en erhvervsgrund?
    Du kan også købe din erhvervsgrund hos os, hvis du ønsker at etablere dig et nyt sted, ligesom du kan få vejledning fra os, hvis du ønsker at leje dig ind i en bygning, men er i tvivl om den må bruges til den ønskede anvendelse.

    Vil du flytte i nye lokaler?
    Det er altid en god idé at kontakte erhvervsteamet inden du underskriver lejekontrakt eller går i gang med tegninger til udvidelser, så vi kan hjælpe dig fra starten. Vi tilbyder dialogmøder ved opstart.

    Hurtig hjælp til at komme videre
    Erhvervsteamet kontakter dig inden for et døgn og sørger for, at du har en plan for dit sagsforløb inden for 14 dage. Du får klar besked om, hvilke tilladelser du har brug for og information om forhold, som du skal være særligt opmærksom på.


    Erhvervsteamet er for dig, der:
    • Vil udvide eller bygge om på din virksomhed
    • Vil flytte din virksomhed hertil og købe en grund
    • Vil fremtidssikre din virksomhed på en ny placering i kommune
    • Har brug for kendskab til dine muligheder som virksomhed her hos os
    • Har brug for at få kendskab til mulighederne for hjælp ved start af virksomhed