Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Affald og bioaske til jordbrugsformål

Læs mere om Affald til jordbrugsformål i Aabenraa Kommune her.

Indhold

    Spildevandsslam, bioaske og andet affald til jordbrugsformål indeholder næringsstoffer og organisk materiale, der kan anvendes som gødningsmidler.

    Anvendelse af affald og bioaske til jordbrugsformål er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (affald til jord bekendtgørelsen) og bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (bioaskebekendtgørelsen), da affaldsprodukterne og bioaske kan indeholde tungmetaller og miljøfremmede stoffer mm.

    Anvendelse af affald og bioaske til jordbrugsformål skal anmeldes til kommunen senest 8 dage før levering af affaldet/bioasken. Anmeldelsen skal sendes til landbrug@aabenraa.dk.

    Kommunen skal have følgende tilsendt:

    • Kopi af leveringsaftale
    • Deklarationen for affaldet/bioasken
    • Beskrivelse af anvendelsesrestriktioner (kan f.eks. dokumenteres ved indsendelse af gødningsplanen)
    • Kortmateriale med angivelse af hvor affaldet/bioasken forventes udpredt (kort med markbloknummer)

    Man kan læse mere om reglerne og se kommunens vejledning om opbevaring og udspredning af spildevandsslam og bioaske i kommunens informationsfolder om anvendelse af affald (spildevandsslam/biogødning) og bioaske til jordbrugsformål.