Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Terrænregulering på landbrugsjord

Ønsker du at tilføre jord til dine landbrugsarealer for at forbedre landbrugsdriften, så skal du anmelde det ved kommunen.

30. aug. 2023

Indhold

    Terrænregulering på landbrugsjord kræver ikke landzonetilladelse, hvis formålet er at forbedre landbrugsdriften, og hvis den landbrugsmæssige drift genoptages efter terrænreguleringens afslutning. En terrænregulering på landbrugsjord skal dog anmeldes til kommunen, som skal træffe afgørelse om, at det anmeldte projekt kan bringes til udførelse uden landzonetilladelse.

    Anmeldelse af terrænregulering på landbrugsjord

    En anmeldelse af terrænregulering på landbrugsjord skal sendes til landbrug@aabenraa.dk og skal indeholde følgende oplysninger:

    • Formålet med terrænreguleringen, f. eks.:
      • Udlægning af jord i våde lavninger
      • Tilførsel af sandet jord på områder med svær lerjord
      • Udlægning af ler/muld på sandede brandpletter
      • Udlægning af jord til hævning af terræn i forbindelse med dræning
    • Mængden af jord, der udlægges.
    • Højden på terrænreguleringen.
    •  Luftfoto der viser placeringen af terrænreguleringen (indtegn de områder, der ønskes terrænreguleret, og angiv arealet).
    • Forventet tidsplan for arbejdets udførelse.

    Jordflytning skal desuden anmeldes i JordWeb og anvises af Aabenraa Kommune indenfor 4 uger før jordflytningen begynder. Du kan læse mere om jordflytning her.

    Findes der en nedre grænse for mindre terrænreguleringer?

    Der har tidligere været anvendt en bagatelgrænse på +/- 50 cm, men denne grænse eksisterer ikke mere. Der skal foretages en konkret vurdering af enhver terrænregulering på landbrugsjord, og du skal derfor altid anmelde det ved kommunen.