Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Helhedsplan for Aabenraa havn & by

Byrådet har haft ”Helhedsplanen for Aabenraa havn og by – vision” forelagt til godkendelse. Det skete på byrådsmødet den 26. august 2009.
Helhedsplanen er en langsigtet vision for, hvordan både havn og bymidte i fremtiden kan udvikle sig, til gavn for både havnen, byens borgere og kommunens turister.

Indhold

    Planen er udarbejdet gennem en bred inddragelsesproces, hvor repræsentanter (ca. 50 personer) fra lokale virksomheder, sejlklubber, foreninger, organisationer, uddannelsesinstitutioner og lokale ildsjæle har deltaget i 2 afholdte workshops.

    Den 26. august 2009 godkendte byrådet, at der arbejdes videre med den fremlagte vision – dog med anbefalinger til mindre ændringer.

    Visionen har ingen retsmæssige bindinger hverken for kommunen eller borgerne.

    Med helhedsplanens vision som plangrundlag påbegynder Teknik og Miljø nu processen omkring udarbejdelse af et detailprojekt for promenadens og lystbådehavnens udformning. Når denne foreligger udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan, som skal sendes i offentlig høring i 8 uger.