Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Arrangementer

Når du vil afholde et offentligt tilgængeligt arrangement, skal der søges om tilladelse til dette og det gøres ved, at indsende en fyldestgørende ansøgningen via Netforvaltning til kommunen.

Indhold

    ANSØG OM TILLADELSE TIL ARRANGEMENTER
    BYG OG MILJØ, PORTAL

    Hvornår skal du søge om tilladelse til arrangementer?

    Er du arrangør af et arrangement, der for eksempel er offentligt tilgængeligt, som afholdes på en kommunal festplads eller berører et offentligt vejareal, skal du altid søge om tilladelse via Netforvaltningen for offentlige arrangementer. 

    • Festivaler og koncerter
    • Ringridning- og byfester
    • Cirkus
    • Vejfester
    • Motions- og cykelløb
    • Demonstrationer
    • Sportsarrangementer
    • Omrejsende tivoli og forlystelsesapparater fx hoppeborg, skydetelt, rodeotyr og lignende

    I din ansøgning i Netforvaltningen bliver du guidet igennem mange forskellige spørgsmål, fordi du herved indhenter relevante tilladelser fra både politi og kommune. Når din ansøgning er færdigbehandlet, vil du modtage et samlet svar fra kommunen og øvrige myndigheder.

    Hvordan søger du og hvilke bilag skal du have med?

    Vi har udarbejdet en vejledning til din ansøgning i Netforvaltningen om offentlige arrangementer. Vejledningen kan hjælpe dig godt på vej, i forhold til de spørgsmål du bliver stillet og den klarlægger, hvilke bilag du skal have parat ved ansøgningen.

    Du kan opleve, at der skal indhentes tilladelser fra andre relevante myndigheder, som ikke er en del af Netforvaltningen, eksempelvis KODA, fødevarehåndtering, registrering af mobilt salg. De tilladelser er du som ansøger, selv ansvarlig for at indhente.

    Søg i god tid

    Vi opfordre til at du altid ansøger i god tid, da det kan tage tid, at få indhentet alle relevante tilladelser og de nødvendige oplysninger. Ved mindre arrangementer anbefaler vi, at du søger 4-6 uger før og generelt gerne 3-6 måneder før arrangementet.

    Ved større arrangementer og events, skal arrangementet også indberettes til Præhospitalet i Region Syddanmark, senest 3 uger før afholdelse. Blanketten kan udfyldes fra Region Syddanmarks hjemmeside, ved at trykke på dette link.

    Oversigt over pladser

    Her kan du se en oversigt over de kommunale pladser og arealer, hvor der kan afvikles offentlige arrangementer, som du kan forhåndsreservere og afhold offentlige arrangementer på.

    Telte, salgsområder mm.

    I nogle tilfælde, skal du søge en særskilt byggetilladelse til opstilling af festtelte, scener og andre midlertidige konstruktioner. Se her, hvornår du skal søge en byggetilladelse.

    Såfremt der skal søges en byggetilladelse, skal dette ansøges særskilt, senest 30 dage før teltstillingen og byggetilladelsen skal søges digitalt via Byg og Miljø.

    Ophængning af skilte og bannere på festpladser

    Skilte og bannere kan kræve en byggetilladelse, hvis de har en størrelse, så de udgør en egentlig konstruktion. Det gælder f.eks., hvis de skal fastgøres for, at de er sikkerhedsmæssigt forsvarlige med hensyn til stabilitet, vind og vejr. Kontakt Byggeafdelingen for yderligere information.

    Ophængning af plakater og opsætning af midlertidig vejvisning på vejareal

    Læs mere om reglerne for ophængning af plakater, bannere og midlertidig vejvisning.

    Markedsføring af arrangementet

    Vær opmærksom på, at du ikke må markedsføre arrangementet, før du har fået tilladelse til at holde arrangementet.

    Du kan tjekke om andre markedsfører et arrangement samme dag eller i nærheden af dit arrangement på KultuNaut og under Aktiv og oplev.

    Trafikregulering ved arrangementer

    Har du brug for trafikregulering ved dit arrangement, så er det dit ansvar at skaffe et tilstrækkeligt antal uddannede Trafikofficials.

    Spørgsmål vedrørende uddannelse og trafikofficialkorpset rettes til Frivilligjatak og der kan læses mere om, hvordan man kan være en trafikofficial her