Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

E-handel

I Aabenraa Kommune er det Truetrade´s e-handelsløsning der anvendes.

Indhold

    Når der i Aabenraa Kommune foretages et udbud, vurderes der, om udbuddet egner sig til e-handel. 

    Hvis området er egnet til e-handel, skal leverandøren være opmærksom på, at der skal udarbejdes et elektronisk vare- og priskatalog til udbyders e-handelssystem på tilbudslistens produkter. Kataloget skal indeholde varebeskrivelser, billeder, priser samt andre oplysninger som den enkelte disponent har brug for til at vurdere produktet. 

    Ved brug af e-handel kan de ansatte i Aabenraa Kommune foretage elektronisk varebestilling. Dette skal gøre det nemmere for afdelingerne og institutionerne i kommunen at bruge de indkøbsaftaler, der er indgået med de forskellige leverandører. Uddannelsen i brugen af e-handelssystemet sker løbende, der afholdes både opstarts- og opfølgningskurser.