Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Du får et godt sammenhold med de andre elever

Du får et godt sammenhold med de andre elever. Eleverne mødes eksempelvis over frokostbordet, sparrer med hinanden om faglige problemstillinger og deltager i faglige og sociale arrangementer.

Eleverne ses også i fritiden - de tager bl.a. ud at spise, og nogle har udviklet tætte venskaber, der fortsætter efter at de har afsluttet uddannelsen.

Indhold

    Vi holder sammen

    Her kan du læse om, hvordan eleverne oplever sammenholdet i elevgruppen.

    En af eleverne fortæller:

    "Vi elever har et super godt sammenhold. Vores uddannelsesansvarlige lægger vægt på, at vi føler os hørte, og at vi fungerer godt som gruppe. Hun giver os også mange spændende og udfordrende opgaver, som vi skal løse i fællesskab. På den måde får vi et godt kendskab til hinanden og et kanon sammenhold.

    Vi holder elevmøder hver tredje måned, hvor vi bl.a. snakker om forskellige problemstillinger, holder oplæg for hinanden eller bare fortæller, hvad vi går og arbejder med.

    Vi mødes tit til frokost i kantinen, hvor vi over maden snakker om såvel private som faglige ting.

    Derudover mødes vi privat og arrangerer vores egne hyggeaftener, julefrokoster, byture og så videre. Nogle gange mødes vi hjemme hos hinanden til sammenskudsgilde og andre gange mødes vi til en god middag på restaurant.

    Kommunens personaleforening har mange spændende ting på programmet, det kan for eksempel være foredrag, koncerter og naturoplevelser. Så snart programmet er ”på gaden” snakker vi sammen om, hvem der kan tænke sig at deltage; og ofte er der rigtig god tilslutning fra gruppen. Det er fedt at få sådanne oplevelser sammen.”

    Annette Havmand
    Personalekontoret

    Annette Havmand

    Ledelseskonsulent

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

    Telefon: 73767162

    Mobil: 51512338

    E-mail: ahav@aabenraa.dk