Gå til hovedindhold

Aabenraa Kommune logo

Kogræsserlaug: Naturplejekød og Biodiversitet

Har du selv lyst til at opleve kombinationen af frisk luft, motion, natur og naturplejekød på middagsbordet? I så fald vil det måske være en idé for dig at blive medlem af et kogræsserlaug.

15. aug. 2023

Indhold

    Har du selv lyst til at opleve kombinationen af frisk luft, motion, natur og naturplejekød på middagsbordet? I så fald vil det måske være en idé for dig at blive medlem af et kogræsserlaug.

    Hvad er et kogræsserlaug

    Et kogræsserlaug er en forening af personer med interesse i naturpleje, og som ønsker godt kød i husholdningen. Medlemmerne holder af fællesskabet og samværet med hinanden om en god sag samt af kontakten med de græssende dyr. Mange kogræsserlaug kalder sig også for naturplejeforeninger for at markere, at naturen er i centrum.

    Naturpleje

    Målet med naturplejen er en afgræsning, der resulterer i, at arealet holdes fri for træopvækst og buske. Herved skabes der gode muligheder for et rigt dyre- og planteliv. Mængden af græssende dyr afpasses, så blomster, svampe, insekter og andre dyr også kan leve og formere sig på arealerne. Med det rigtige græsningstryk vil arealerne med tiden udvikle sig positivt til glæde for både lokale og forbipasserende. Naturpleje er sjovt, når man ved noget om, hvordan man fremmer en alsidig natur.

    Til at fortælle om kogræsserlaug fungere har vi inviteret Britta Edelman. Hun har igennem mange år har været primo motor på etableringen af kogræsserlaug i Vejle Kommune. Britta vil fortælle om processen fra start til selvkørende forening og hvad man som aktiv medlem ender ud med i den sidste ende.

    Fra Aabenraa Kommune kommer Søren Byskov Nielsen og fortæller lidt om naturprojektet Bønderengene som er udset til at være hvor dyrene skal gå og afgræsse.

    Sidst men ikke mindst kommer Henrik Hansen som er landmand. Han har sagt ja til at stå som ejer af dyrene. Henrik vil fortælle lidt om hvad hans rolle vil være og hvilken rolle Kogræsserlauget vil have ift. pasningen af dyrene.

    Så kom og hører nærmere på informantionsmødet omkring opstart af kogræsserlaug i Aabenraa Kommune, onsdag d 30. august 2023 kl 19. på Aabenraa Bibliotek (Haderslevvej 3).