Nyheder

Nyt fra Aabenraa Kommunes Genforening 2020

  • Frivilligmøde for Genforeningen 2020 Aabenraa Kommune

    Kunne du tænke dig at være engageret i Aabenraa Kommunes markering af Genforeningen 2020? Så har du muligheden for at komme til informationsmøde og høre mere om de mange arrangementer i løbet af 2020, og din mulighed for at hjælpe til ved festlighederne.

    Onsdag 5. februar 2020 kl 16-17.30, i den gamle byrådssal, Storegade 30, 6200 Aabenraa

     

    Program:

    16.00-16.30: Velkomst og præsentation af Genforeningen 2020 v. Genforeningskoordinator Asger Maurice Freud-Blomquist

    16.30-17.00: Genforeningen 2020 og frivillighed v. Eventmedarbejder Svend Speedtsberg Dahl

    17.00-17.30: Spørgsmål

     

    Se hele programmet for genforeningen i Aabenraa Kommune her: genforeningen2020.dk/aabenraa

     

  • TV SYD bragte 20. december 2019 en artikel om de nye Genforeningslyskryds i Aabenraa, med optagelser fra indvielsen. Se optagelserne nedenfor, og læs artiklen her.

    JydskeVestkysten bragte også en artikel om Genforeningslyskrydsene, som du kan læse her.

     

  • Kong Christian X ”rider” igen i fodgængerfelterne: Kløben og kaffe til de første 100 morgenfriske

    Fredag 20. december klokken 8.00 må de røde og grønne figurer i lyskurvene ved Løgumklostervej/Haderslevvej og Camma Larsen Leddets vej/Haderslevvej vige pladsen til fordel for selveste Kong Chr. X. til hest.

    Et splinternyt Genforeningslyssignal vises for første gang frem fredag 20. december klokken 8.00. Det er i lyskurvene ved Løgumklostervej/Haderslevvej samt ved Camma Larsen-Leddets vej/Haderslevvej, at man kan opleve de unikke lyskryds.

    Kong Christian X er hovedpersonen på lysreguleringerne, og kongens silhuet i rød og grøn vil fra kl. 08.00 lede fodgængere og trafikanter gennem krydsene som optakt til markeringen af 100-året for Genforeningen i 2020. Lyskurvene vil lyse i Genforeningens tegn indtil udgangen af 2020.

    Krydset åbnes af borgmester Thomas Andresen med uddeling af gratis kaffe og kløben til de første 100 morgenfriske trafikanter i krydset Løgumkloster/Haderslevvej.

    Det julede morgenmåltid er sponsoreret af Rema 1000 og Restaurant Royal, og deles ud af Genforeningen 2020 og ShopiCity

  • Kultur- og Fritidsudvalget fordelte 26. november 2019 de sidste midler fra Genforeningspuljen Aabenraa 2020. Du kan se beslutningsprotokollen for mødet her.

  • Vil du være med til at markere Genforeningen 2020?

    Onsdag 27. november 2019 kl 19. inviterer genforeningsteamet fra Aabenraa Kommune til informationsaften. Hør Eventkoordinator Asger Maurice Freud-Blomquist og Eventmedarbejder Svend Speedtsberg Dahl fortælle om de mange spændende arrangementer, der markerer Genforeningen i løbet af foråret og sommeren 2020. Vi fortæller også om muligheden for at være med som frivillig til Aabenraa Genforeningsdag 30. maj 2020 og indvielsen af Genforeningsparken 10. juli 2020.

    Aftenens program:

    Kl. 19.00 - Velkomst ved Genforeningsteamet

    Kl. 19.10 - Genforeningen i grove træk v. eventkoordinator

    Kl. 19.40 - Frivillig under Genforeningen 2020 v. eventmedarbejder

    Kl. 20.10 - Tid til spørgsmål

    Kl. 21.00 - Tak for i aften

    Det hele foregår i Frivilligcenter Aabenraa, Sankt Nicolai Gade 5, 6200 Aabenraa. Uanset om du bare har almen interesse for Genforeningen eller har lyst til at være med som frivillig til de to folkefester, er du mere end velkommen.

    Der vil være kaffe og et stykke kage/lidt sødt

  • TV Syd bragte torsdag 24. oktober 2019 et indslag Genforeningen 2020's Fyrtårnsprojekter. Se indslaget på Tv Syds hjemmeside:

     

  • Husk at tilmelde jeres arrangement, så det bliver en del af det samlede program for Genforeningen 2020.

    Arrangementet skal tilmeldes senest 31. oktober 2019, hvis det skal være en del af de trykte programmer, som Sekretariatet for Genforeningen 2020 udgiver.

    Arrangementet kan både være lokale aktiviteter forankret i foreningslivet, kulturelle og sportslige begivenheder, konferencer og udstillinger og samarbejder på tværs af landegrænsen. Aktiviteter skal have afsæt i et eller flere af de temaer som Genforeningen bygger på.

    Du kan tilmelde dit arrangement på Genforeningen2020.dk.

    Læs mere om temaerne for Genforeningen 2020 her: Genforeningen 2020 Temaer

     

  • Her kan du læse ugeavisens artikel om børnefamilieworkshop angående aktiviteter til Genforeningen 2020, du kan også finde invitationen herunder.

     

     

    Invitation til workshop vedr. Genforeningen 2020
    Kære forældre i indskolingen.

    Aabenraa Kommune ønsker at holde en folkelig åbning af den nye genforeningspark den 30. maj 2020, i den anledning vil de arrangere aktiviteter for børnefamilier i løbet af dagen, sammen med biblioteket. De ønsker at høre forældre om, hvad de ville finde interessant og kunne tænke sig at deltage i. Aabenraa Kommune søger derfor forældre og dertilhørende børn til at deltage i workshoppen som holdes
    onsdag den 4. september 2019 kl. 16.00-18.00 på Kongehøjskolen, lokale T820 (2.C).    
    Tilmelding sker efter "først til mølle" princippet. Der er plads til max 20 voksne + dertilhørende børn.
    Tilmelding til Svend S. Dahl: ssda@aabenraa.dk

  • TV Syd bragte torsdag den 11. juli 2019 et indslag om Aabenraa Kommunes forberedelser til Genforeningen 2020. Se indslaget på Tv Syds hjemmeside:

     

  • Engagementet har været i top til ansøgningsfrist nr. 2 af Genforeningspuljen Aabenraa 2020.

    Hele 26 ansøgninger er det blevet til, og heraf er der blevet tildelt 318.950 kr. til 19 af ansøgerne. Kultur- og Fritidsudvalget har lagt vægt på at give tilskud til de projekter som på bedste vis lever op til puljens krav, og dermed bidrager til en bred fejring af Genforeningen 2020.

    Pengene fra 2. runde går til et bredt udvalg af arrangementer på tværs af kommunen, i 10 byer og med alt fra koncerter til motionsarrangementer.

    Men har I nu stadig en god idé, som I ikke har fået realiseret endnu, så fortvivl ikke!

    Der er nemlig en tredje og sidste ansøgningsfrist d. 20. oktober 2019 til udbetaling i december 2019.

    Der er ikke tale om store midler, men der er dog en chance for at få tilskud – jo sjovere en idé, des større er chancen!

    Så bliv endelig ved med at sende jeres projektidéer ind, det kunne jo være...

    • Velkommen til siden for Aabenraa Kommunes markering af 100-året for genforeningen i 2020.
      Her kan du finde informationer om markeringen af genforeningen i Aabenraa kommune, læse mere om de forskellige arrangementer i kommunen samt få råd og vejledning til at blive en del af den fælles markering af Genforeningen 2020 i Aabenraa Kommune.