Start en ny forening

I Danmark har vi ikke en lov om foreninger, og derfor er der ingen præcise regler for, hvordan en forening skal se ud. Det betyder, at I har stor frihed til at stifte og udvikle jeres forening, som I ønsker. Dog er det nødvendigt at leve op til de juridiske grundkrav for foreninger, når foreningen skal administrere en økonomi eller eje noget. 

Kort fortalt stifter man en foreningen ved at blive enige om at et regelsæt for foreningen – vedtægterne – og vælge en bestyrelse og en foreningsrevisor. Så er man officielt en forening - mere skal der ikke til.

Herunder kan du læse om de 8 punkter, som I som forening skal overveje eller opfylde i forbindelse med at I opretter en ny forening. 

Under de 8 punkter kan du se en oversigt over typer af foreninger.

1. Overvej jeres formål

Vi anbefaler, at I overvejer, hvorfor I stifter foreningen og hvordan den skal drives. Stil jer selv spørgsmål som:

• Hvorfor er lige netop jeres forening sat i verden?
• Hvad er jeres overordnede visioner for foreningen?
• Hvilke konkrete mål vil I gerne nå?
• Hvilke værdier og hvilket menneskesyn skal præge jeres forening, jeres mål og aktiviteter? Hvordan når I jeres mål? Og med hvilke aktiviteter? 
• Hvordan skal den demokratiske opbygning af foreningen være? Hvem bestemmer hvad? Skal der være udvalg eller projektarbejde?
• Hvilke udgifter forventer I? Skal I leje lokaler? Skal der være medlemskontingent? Vil I søge andre midler for eksempel offentlig støtte eller fonde? Hvilken form for hjælp kan I få fra kommunen, for eksempel lån af lokaler eller økonomisk støtte? Og vil den økonomiske støtte stille krav til, hvordan I organiserer jer?

3. Skriv jeres egne vedtægter

Det første I skal gøre, er at blive enige om, hvad foreningen skal bruges til. Er det en idrætsforening, vil man lave kulturelle arrangementer eller noget helt tredje? Formålet skal være beskrevet, så man får alt med, hvad I kunne tænke jer at lave i foreningen.

Vedtægterne skal beskrive foreningens organisering. Der skal for eksempel stå, hvordan bestyrelsen vælges, hvor mange bestyrelsen skal bestå af, hvordan man indkalder til generalforsamling og så videre. 

Hvis man i foreningen ønsker at låne faciliteter eller vil søge tilskud til aktiviteter for børn og unge, skal foreningen kunne godkendes som folkeoplysende forening af Kultur & Fritid. I kan få jeres udkast til vedtægter læst igennem af en ansat i Kultur & Fritid, inden I vedtager dem på den stiftende generalforsamling.  

I kan eventuelt bruge DGI Vedtægtsgenerator til at lave jeres vedtægter. 

5. Afhold en stiftende generalforsamling.

I skal indkalde alle interesserede i foreningen til den stiftende generalforsamling. Hvis det er muligt, bør udkast til vedtægterne sendes ud på forhånd, så de potentielle medlemmer har mulighed for at læse dem igennem i god tid.

Det er vigtigt, at der bliver udarbejdet et referat, der indeholder alle beslutninger fra den stiftende general-forsamling. Vi anbefaler, at både referenten og dirigenten underskriver referatet. Referatet er foreningens ”fødselsattest”, og I får frem over brug for den i mange forskellige sammenhænge – for eksempel som dokumentation for, at foreningen formelt eksisterer.

Hvis bestyrelsen ikke er valgt med konkrete poster på generalforsamlingen, skal bestyrelsen konstitueres. Konstitueringen skal ske på første bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsesposterne fordeles internt, så det er klart, hvem der er formand og kasserer mm. 

Dagsorden for mødet skal minimum indeholde:

1. Valg af dirigent – dirigentens rolle er at lede forsamlingen gennem punkterne på dagsordenen.
2. Valg af referent
3. Redegørelse for baggrunden for foreningens stiftelse
4. Forslag til vedtægter
5. Forslag til fremtidigt arbejde og aktiviteter
6. Forslag til budget og kontingent
7. Valg af foreningens bestyrelse
8. Valg af revisor
9. Eventuelt

7. Fortæl om jeres forening

Det kan være interessant for mange, at I har stiftet en forening. Husk derfor at fortælle om jer selv og det nye initiativ. Overvej hvem der skal vide, at I eksisterer - er det:

• Potentielle medlemmer
• Mulige samarbejdspartnere
• Offentlige myndigheder: kommuner, regioner og/eller ministerier
• Andre foreninger, der arbejder inden for det samme
  Landskontorer eller paraply-organisationer.

Informér alle relevante steder og send eventuelt en pressemeddelelse ud, der fortæller om den nye forening og om, hvordan interesserede kan kontakte jer.

Typer af foreninger
Der findes forskellige typer af foreninger. Her er nogle af dem:

• Frivillige Folkeoplysende foreninger – herunder Idrætsforeninger, spejdergrupper, kulturelle foreninger med flere, hvis formål er at skabe aktiviteter for medlemmerne og er åbne for alle.
  Der findes også en anden type af folkeoplysende foreninger, og det er aftenskolerne. De skal have lønnede undervisere, og de er derfor ikke frivillige foreninger.
• Sociale foreninger – hvis formål er at hjælpe/gøre noget for andre end medlemmerne.
• Pensionistforeninger – hvis formål er at skabe aktiviteter og lignende for pensionister.
• Patientforeninger – hvis formål er at skabe bedre vilkår og aktiviteter for en særlig gruppe.
• Andre foreninger – herunder borgerforeninger, miljøforeninger, grundeejerforeninger og lignende, hvis formål udspringer af en fælles interesse eller et fælles mål.