Når Tour de France kommer til Aabenraa Kommune i 2022, så skal hele kommunen være en folkefest for både borgere og turister. Vi har også en vigtig opgave i at hjælpe med en sikker afvikling af cykelløbet, herunder bemande afspærringer.

For at skabe de rette rammer for det, er der brug for masser af frivillige. Måske har du lyst til at arbejde som frivillig under Tour de France 2022?

Aabenraa Kommune skal bruge mellem 200-300 frivillige til en række forskellige opgaver under Tour de France 2022. Det kan være opgaver i forbindelse med afvikling af cykelløbet, og det kan være opgaver knyttet til at give lokale, turister og cykelfans en god oplevelse. Som frivillig får du ovenstående merchandise-pakke. Læs mere om, hvordan du bliver frivillig her: https://frivilligjatak.dk/product-category/tour-de-france