Aktiviteter på Kelstrup Naturskole

VELKOMMEN TIL KELSTRUP NATURSKOLE

Her kan du og din familie finde mange aktiviteter til både vinterferien og weekenderne. Scroll ned og se: Find dét, som lige er noget for jer.

Naturskolen finder du i Kelstrup Plantage på Stokkebrovej 1B, 6340 Kruså. Der er adgang til toilet, og det er nemt fremkommeligt med barnevogn. Håndsprit er tilgængeligt rundt på hele matriklen, og vi opfordrer alle til at tage de nødvendige coronaforholdsregler.

Rigtig god fornøjelse!

O-LØB og QUIZLØB

Find underholdende ruter i Kelstrup Plantage. Ruterne er 2,6-4,2 km.

For o-løb klik her 

For quizløb klik her

Du kan parkere på naturskolen, eller på en af de anførte parkeringspladser på O-løbskortene. 

 

KOGLESTIEN

Gå på jagt efter de invasive arter, som du skal ramme med de indsamlede kogler fra skoven. 

Både børn og voksne kan dyste mod hinanden om, hvor få kogler I skal bruge. I vil også skulle bedømme afstanden ud til nogle af skovens dyr.

Find opgaveark og en kurv til koglerne i bålhytten på naturskolen.

DISC-GOLF

Kom og prøv hele, eller dele af den 1,5 km lange discgolfbane med i alt 10 kurve. 

Det er den oplagte aktivitet for alle aldre - også for voksne og teenagere.

Start i gårdspladsen, hvor du kan finde afsprittede discs og pointkort.

BLIV BÅLMESTER

Lær at lave bål på flere forskellige måder - fx et flammebål eller et glødebål.

Ved Naturskolens bålpladser kan du finde kasser med optændingsgrej og udstyr til selv at kløve  brænde.

Medbring gerne lidt snobrødsdej, skumfiduser eller måske frokosten, som kan varmes over dit helt eget bål.

Natur & Ungdom Kruså sælger snobrødsdej mandag d. 15. feb. og onsdag d. 17. feb. kl. 10-17.    

4-PÅ-STRIBE

Vind en lille præmie, når du får 4-på-stribe. Følg kortet, se videoerne og noter kodetallene.

  1. Download den gratis app "Mapop"
  2. Indtast rutenummeret 66390 i Mapop.
  3. Tryk på ”Start rute”. Find vej hen til de 4 steder i Kelstrup Plantage.
  4. Afspil en lille film via Mapop hvert sted, og hør en fortælling om stedet. Husk at notere tallet fra træskiltet ved hvert sted.
  5. Find Shelter Nord ved naturskolen. Det har et hemmeligt rum, hvor der gemmer sig en præmie! 

 

MOUNTAINBIKE

Naturskolen ligger midt i Kelstrup Plantage, som byder på et fedt MTB spor, som er velegnede til begyndere og letøvede.

Det gennemgående blå spor er 6,7 km og tælles de røde, og lidt svære sløjfer med, er der i alt ca. 8,5 km spor til rådighed.

Sporet findes i Kelstrup Plantage, med start fra parkeringspladsen på Stokkebrovej.

Se mere om sporet her.