Konkurrence i Landart

Med Landart kan vi alle være kunstnere!

Uanset om du er i haven, i skoven, ved stranden eller et helt andet sted, så kan du lave et kunstværk af naturmaterialerne omkring dig. 

Måske forestiller dit værk en flot vinterdag, et danmarkskort, en geometrisk figur eller dit hus - DU bestemmer!

  1. Skab dit værk med naturens materialer.
  2. Tag et billede af det.
  3. Smid det på Instagram eller Facebook med et titelnavn og #LandartAabenraa.

Så deltager du i konkurrencen om at få dit mesterværk printet som et puslespil. De 5 flotteste eller mest kreative værker bliver udstillet på Aabenraa Bibliotek.   

Se mere i videoen nedenfor og bliv inspireret.