Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Parkerings­bekendtgørelse

 

Høring af forslag til ny parkeringsbekendtgørelse for Aabenraa Kommune

Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde d. 7/11 2018 besluttet at sende et forslag til ny parkeringsbekendtgørelse for Aabenraa Kommune i offentlig høring i 8 uger.

En parkeringsbekendtgørelse supplerer Færdselslovens almindelige bestemmelser om standsning og parkering på kommuneveje og private fællesveje.

Det gælder fortsat, at hvis der på en vej er skiltet med parkeringsregler, så træder skiltningen i stedet for de generelle bestemmelser i parkeringsbekendtgørelsen.

Forslaget til ny parkeringsbekendtgørelse dækker flere veje end i den hidtidige bekendtgørelse, idet forslaget gælder for kommuneveje i hele kommunen, hvor den hidtidige bekendtgørelse alene regulerer parkering på kommuneveje inden for byzonetavler.

Det er også nyt, at forslaget til bekendtgørelse fastsætter en klart defineret tid på døgnet (19-07) hvor parkering med køretøjer over 3.500 kg kun må ske på pladser med særlig afmærkning.

En del af den hidtidige parkeringsbekendtgørelse har bestået af henvisninger til langtidsparkering (op til 72 timer) for køretøjer over 3.500 kg. Denne henvisning vil blive lagt ind på kommunens hjemmeside, lige som det vil blive undersøgt, om de hidtidige langtidsparkeringspladser skal suppleres, flyttes eller reguleres med hensyn til tidsrum.

Bemærkninger til forslaget til parkeringsbekendtgørelse kan sendes til Aabenraa Kommune på trafik@aabenraa.dk senest søndag d. 27/1 2019, mærket ”Parkeringsbekendtgørelse” i emnefeltet.

Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer

Borgerservice - bestil tid