Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Orientering fra udvalgsformand, udvalgsmedlemmer og/eller administrationen, herunder bl.a. om indkomne henvendelser, indbydelser m.m.:

• Indeklima Kallemosen 20.
• Budgetflytning førtidspension.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

Orientering om indeklima Kallemosen 20.

Orientering om budgetflytning førtidspension.

Orientering om status på budgetkontrollen.

Fællesmødet mellem LBR og Arbejdsmarkedsudvalget blev drøftet.

Sagsfremstilling

På Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 11. marts 2013 under punktet opfølgning på budget 2013-2016 - Udmøntning af besparelsespulje, blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med et in-house produktion/tilbud.

Et Kommunal in-house servicekorps (herefter KIS) foreslås etableret som en selvstændig institution i Kommunen, som varetager nyttige serviceopgaver internt og eksternt i Kommunen. KIS skal med andre ord virke som arbejdsfordelingsenhed, der udfører specifikke opgaver bestilt internt i Kommunen og eksternt af virksomhederne.

Servicen, der skal leveres fra KIS, udføres primært af ledige borgere, fleksjobvisiteret og seniorjobbere, som derved kommer i en aktivitet med højere refusion til følge. Fx modtager kommunen ingen refusion på de borgere, der har været på ledighedsydelse i 18 ud af 24 måneder. Ved at ansætte denne målgruppe i et KIS, vil Kommunen modtage 65 % af Kommunens udgifter til fleksløntilskud. Derudover har Kommunen endvidere en forpligtelse til at ansætte seniorjobber, som ligeledes kunne ansættes i KIS, som en naturlig del ift. de arbejdsopgaver, der skal varetages i KIS.

Den nuværende volume for målgruppen i KIS er:

• ca. 150 borgere der har været på ledighedsydelse i mere en 18 ud af 24 måneder
• ca. 34 seniorjobber
• op i mod 100 borgere på kontanthjælp

Der er derfor et betragteligt økonomisk rationale i at etablere et in-house servicekorps, og det skal derfor også betragtes som en del af budgetudmøntningen, hvor der i Arbejdsmarkedsudvalget mangler at blive udmøntet en budgetbesparelse på 4,580 mio. kr.

En anden begrundelse for at gøre passive borgere aktive i et KIS, er at afprøve borgerne i en arbejdsfunktion, og teste borgerens reelle arbejdsvilje og rådighed. Hvis borgeren ikke er til rådighed, vil Jobcentret sanktionere den enkelte borger.

En etablering af KIS lægger derfor også i tråd med de hensigter, der er i førtidspension og fleksjobreformen, og med blandt andre beskæftigelsesministerens udmeldinger omkring nyttejob – at borgerne skal yde en indsats for at kunne modtage ydelser af Kommunen.

Serviceopgaverne, der kan løses i KIS er mangeartet. Kravet om at der skal være tale om opgaver, der ikke aktuelt udføres af Kommunen, bør udvides til også at omhandle serviceopgaver, der indenfor de sidste 4 år har været udført internt i Kommunen. Der bør altså være tale om et udvidet merbeskæftigelseskrav i denne sammenhæng. I det følgende er oplistet nogle eksempler på hvilke serviceopgaver, der kunne produceres i KIS:

• Pasning af grønne områder og naturstier, servicering af kommunens bilpark, understøtning af frivillige organisationer, landsbypedeller, praktisk medhjælper i landdistrikterne, udførelse af diverse praktisk/administrativt arbejde i kultur- og fritidsforeninger/institutioner, m.fl. (se vedlagte bruttoliste).

Etablering af et kommunalt in-house servicekorps vil være medvirkende til at ændre graden af jobcentrets brug af Anden Aktør og eksterne leverandører. Etablering af et KIS vil således medføre en ny balance i Jobcentrets aktiveringsstrategi ift. fordelingen ml. intern og ekstern aktivering.

Etablering af et KIS er et markant og ambitiøs projekt både ift. økonomisk rationale, volumen og i forhold til at gøre passive borgere aktive i gennem udførelse af nyttige job internt og eksternt i Kommunen.

Økonomi og afledt drift

Det skønnes, at der er et betydeligt økonomisk rationale i etableringen af KIS. Alene på ledighedsydelse ift. borgere, der har modtaget denne i mere en 18 måneder, vil der være imellem 8-10 mio. kr. i mindreudgift årligt, som følge af højere statsrefusion. Det skønnes endvidere, at en øget aktiveringsgrad ved kontanthjælpsmodtagere som et resultat af KIS, vil kunne indbringe omkring 1,0 mio. kr. årligt. Den investering, der er behov for vil primært omhandle afholdelse af udgifter til drift og bygninger, samt til lederaflønning. Øvrige udgifter omhandler afholdelse af løn til borgere i seniorjob. En udgift som kommunen under alle omstændigheder i forvejen kalkulerer med.

Høring/udtalelse

Etablering af et pilotprojekt vedrørende et kommunalt in-house servicekorps har været til høring i Jobcentrets lokal-MED den 8. april 2013. Høringssvaret fra medarbejderrepræsentanterne i Jobcentrets Lokal-MED giver udtryk af at være altovervejende positivt overfor etablering af et KIS, der henvises endvidere til høringssvaret i bilaget.

Samtidig er sagen sendt til høring i HMU den 16. april 2013.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at der snarest opstartes pilotprojekt, der sigter på etablering af et kommunal in-house servicekorps, kaldet KIS ved Aabenraa Kommune,

at den forhenværende Materialegård reserveres til at lokalisere KIS,

at pilotprojektet løber frem til efteråret 2013, hvor projektet KIS evalueres mhp. at beslutte at gøre KIS til en permanent institution/foranstaltning, og

at Arbejdsmarkedsudvalget kommer med ideer til serviceopgaver, der kan varetages i et kommunalt in-house servicekorps.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

Arbejdsmarkedsudvalget ønsker en månedlig status i pilotperioden.

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2013 trådte reform om Førtidspension og Fleksjob i kraft. Reformen indebærer, at der i alle kommuner skal etableres et tværfagligt og tværorganisatorisk rehabiliteringsteam.

Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en afklaring af den enkeltes borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, og at der iværksættes en koordineret indsats på tværs af forvaltninger med ét fælles mål i forhold til uddannelse og arbejde. Rehabiliteringsteamet består i Aabenraa af en formand, som kommer fra beskæftigelsesområdet, et medlem som kommer fra Sundheds-, social- og socialpsykiatriområdet, et medlem som kommer fra uddannelsesområdet, og som tilknyttes ad-hoc til de relevante sager. Derudover vil der fra den 1. juli 2013 deltage en sundhedskoordinator, som kommer fra den kliniske funktion. Den kliniske funktion er en enhed under regionen.

Indtil sundhedskoordinatoren tiltræder, er det besluttet, at kommunens lægekonsulent bruges i de sager, hvor det findes nødvendigt, inden mødet i rehabiliteringsteamet, men at lægekonsulenten ikke deltager på selve mødet.

Ressourceforløb tilbydes personer med langvarige og komplekse problemstillinger, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Ressourceforløbet kan vare fra et til fem år ad gangen. I ressourceforløbet skal arbejdsevnen udvikles via en konkret og aktiv indsats, hvor borgerens mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Det fremgår dog også af bemærkningerne til loven, at folk med begrænsninger i arbejdsevnen først skal henvises til vurdering i rehabiliteringsteamet, når alle tilbud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik er afprøvet og ikke forventes at kunne bedre borgerens arbejdsevne. Det vil i praksis medføre, at borgerne først meget sent i deres forløb har krav på henvisning til rehabiliteringsteamet og dermed en vurdering af, om de skal indstilles til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension eller om de skal tilbage i den almindelige beskæftigelsesindsats – sygedagpenge, kontanthjælp osv.

Jobcenteret forventer derfor på denne baggrund, at ganske få borgere vil blive henvist til ressourceforløb, og at størstedelen af disse vil komme fra kontanthjælp.

Det er som regel altid myndighedssagsbehandleren der laver opfølgning på borgeren under ressourceforløbet, men der kan dog være undtagelser, hvor det aftales, at opfølgningen i perioder varetages af socialpsykiatrien.

Der har kun været behandlet 3 sager i alt i perioden fra den 1. januar 2013 og frem til den 21. marts 2013. Dette kan dog på ingen måde tages som et repræsentativt billede af det forventede sagsbehandlingsomfang fremadrettet. Grunden til det – indtil videre - meget lave tal er, at der efter den 1. januar 2013 afventedes arbejdsredskaber fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Disse skulle herefter tilpasses den konkrete mødemodel i Jobcenteret Aabenraa, og beskæftigelsessagsbehandlerne skulle have en gennemgang i redskabet og hvordan det forventes anvendt. Derudover er der inden sagen forelægges for rehabiliteringsteamet en længere sagsbehandling, som indebærer udfyldning af specifikke skemaer og indhentelse af en specifik lægeerklæring fra egen læge. Det må således forventes, at der indenfor ganske kort tid vil være en væsentlig øget tilgang af sager til behandling i rehabiliteringsteamet. Det forventes således fortsat, at der vil blive behandlet i omegnen af 300 sager i rehabiliteringsteamet i 2013. Der forventes dog samtidig en mindre visitation til fleksjob, førtidspension og rehabiliteringsforløb end anført i skrivelse af 21. december 2012, da en stor gruppe af de behandlede sager vil blive sendt tilbage til den ordinære beskæftigelsesindsats med henblik på yderligere udvikling af arbejdsevnen.

I løbet af et år eller to forventes der igen en nedgang i antallet af behandlede sager i forbindelse med, at beskæftigelsessagsbehandlerne får en større indsigt og erfaring med at inddrage de øvrige forvaltninger tidligere i de langvarige og komplicerede forløb. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et klart estimat af omfanget af en sådan nedgang.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

Godkendt.

Sagsfremstilling

Jobcenterets virksomhedsindsats:

Jobcenterets virksomhedsvendte indsats er ikke en ensartet opgave. De enkelte områder har meget forskellige behov og arbejdsmetoder, der alle tager udgangspunkt i borgerens situation og de tiltag, som angives for sagsbehandlingen i den relevante lovgivning. Det er tiltag der spænder fra aktiv jobsøgning til afklaring i forhold til førtidspension. Opgaver bliver løst på forskellige måder i forhold til de enkelte områders behov.

Virksomhedsindsatsen i sin nuværende form har haft meget fokus på social ansvarlighed. Arbejdsmarkedsudvalget og LBR har tilkendegivet, at de fremover ønsker en større formidlingsindsats af de arbejdsmarkedsparate som middel til at hjælpe flere i job. Dette indebærer, at den virksomhedsvendte indsats for kontanthjælp match 2 anvendes i mindre grad. En øget jobformidling forventes dog på sigt, at kunne skabe nye åbninger for jobcenterets svagere borgere.

Jobcenterets formidlingsindsats:

Jobcenterets formidlingsindsats i forhold til arbejdsmarkedsparate ledige foregår i dag i to spor.

Jobcenteret er virksomhederne behjælpelige med rekruttering af personale, når de henvender sig. Denne opgave varetages af jobkonsulenterne på det forsikrede område og kontanthjælp match 1. Det er en opgave, der varetages ved siden af etablering af virksomhedspraktikker og løntilskud, etablering af jobrotation, fordeling osv.

Den anden del af formidlingsindsatsen er tilrettelagt via anden aktør og brug af evt. leverandører. Her arbejdes med en incitamentsstruktur, hvor det først er ved det formidlede job, at aktøren får en bonus.

Den fremtidige indsats:

Jobcenteret vil fremover udvide formidlings- og virksomhedsindsatsen til gavn for virksomhederne og de ledige. For at skabe en offensiv indsats vil jobcenteret skille de administrative og planlægningsrelaterede opgaver fra de rent virksomhedsvendte opgaver. Det skal fremover arbejdes med en salgsfunktion ”frontoffice”, hvor de egentlige virksomhedsvendte kontakter varetages, og en ”backoffice funktion”, hvor virksomhedskonsulenternes administrative, planlæggende og koordinerende opgaver varetages. Derudover varetager backoffice funktionen opgaverne, der er relateret til salgsstyringssystemet (CRM), der forventes fuldt implementeret ved udgangen af august måned i år (LBR projekt).

På baggrund af de gode erfaringer med deltagelse i regionens phonerkampagner ønsker jobcenteret fremover at have en phonerfunktion og en telefonservice for virksomhederne.

Phonerfunktionen skal, på baggrund af aktuelle behov på arbejdsmarkedet og de lediges behov, kontakte virksomheder med henblik på en mere målrettet kontakt med flere virksomhedsbesøg som følge heraf. Telefonservicen skal sikre, at virksomhederne har et sted de kan henvende sig omkring hjælp til f.eks. udvælgelse og matchning af ledige til jobåbninger, hjælp til jobopslag på Jobnet.dk. mv.

På baggrunden af de gode erfaringer fra akutpakkens brug af personlig jobformidler tilrettelægges arbejdet offensivt med hyppige samtaler med de ledige og målrettet jobformidling via phonerfunktionen.

En øget synlighed over for virksomhederne betyder også at jobcenterets virksomhedsberedskab skal omstruktureres så et stigende antal henvendelser kan serviceres.

De administrativt tunge myndighedsopgaver og planlægningsopgaver i forhold til den virksomhedsrettede aktivitet flyttes væk fra de virksomhedskonsulenter, der bliver tilknyttet de forsikrede ledige og match 1, og placeres i ”backoffice funktionen”. Endvidere undersøges mulighederne for en lettere blanketgang.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at jobcenteret arbejder videre med tiltagene omkring etablering af et virksomhedsberedskab, herunder phonerfunktion og telefonservice til varetagelse af kontakten til virksomhederne,

at indsatsen for de arbejdsmarkedsparate opprioriteres via etablering af ovenstående virksomhedsberedskab,

at den hidtidige indsats i forhold til match 2 neddrosles, og

at disse tiltag i relevant omfang implementeres i KIS projektet i løbet af efteråret 2013.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

Godkendt.

Sagsfremstilling

I vedlagte opfølgning på Ministermålene i Beskæftigelsesplanen er det forvaltningens vurdering, at der er følgende væsentligste punkter:

• Aabenraa har fortsat har relativ høj ledighed og langtidsledighed. Langtidsledigheden ligger 5,6% højere i januar 2013 end den gjorde i samme måned 2012. Aabenraa kommune er dermed i blandt de kommuner, der har den svageste udvikling på dette område. Afmatningen præger fortsat arbejdsmarkedet og betyder bl.a., at mange mister dagpengeretten.
• Aabenraa har gode resultater, når det handler om uddannelsesgraden blandt de unge. For unge under 30 år er den målt til 19% i perioden januar – november 2012, hvilket er noget bedre end landsgennemsnittet og resultaterne ved nabo jobcentrene.
• Omkring ministermålet vedrørende kontakten til virksomhederne, er der pt. ingen tilgængelige resultatopgørelser.
• Ministermålet omkring opbremsningen i tilgangen til førtidspension, er i en vis udstrækning imødekommet i Aabenraa Kommune, idet der i resultatet i perioden januar 2012 til januar 2013, er en ændring i tilgangen på -9%.

I forhold til de lokale mål er det forvaltningens vurdering, at der er følgende væsentlige punkter:

• Aabenraa er fortsat udfordret på områderne fleksjob og ledighedsydelse
• Aabenraa har i forhold til målet for samarbejds-graden med virksomhederne en positiv mål opfyldelse. For a-dagpenge er målet 26% og resultatet i 2012 er 23,9%. For kontanthjælpsmodtagere er målet 14% og resultatet i 2012 hele 17,7%.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at opfølgningen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget behandlede den 2. oktober 2012 (punkt 283) en sag vedr. afvikling af Reva herunder de afledte konsekvenser heraf.

I sagen indgik en fordeling af et forventet merforbrug på 2,998 mio. kr. med 0,268 mio. kr. for Socialudvalget og 2,729 mio. kr. for Arbejdsmarkedsudvalget.

Arbejdsmarkedsudvalget traf beslutning om, at merforbruget på de 2,729 mio. kr. skulle finansieres af budgetrammen på Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter til køb af aktivering/arbejdsprøvning i 2013.

Økonomiudvalget godkendte, at bygningen på Næstmark 17 blev overført til Socialudvalget i 2013, og bygningen på Lavgade 52 blev overført til Økonomiudvalget i 2013.

Forvaltningen Jobcenter og Borgerservice har primo 2013 modtaget en henvendelse om leje af bygningen på Lavgade 52.

Forvaltningen har udarbejdet udkast til en lejekontrakt, hvor lejemålet har ikrafttrædelse 1. maj 2013, og er uopsigeligt i 2 år, og kan dermed tidligst ophøre 1. maj 2015. Den årlige leje udgør 0,494 mio. kr., og reguleres hvert år pr. 1. januar med nettoprisindekset som reguleringsfaktor. Den samlede lejeindtægt er opgjort til 0,988 mio. kr., og kan fordeles med 0,329 mio. kr. i 2013, 0,494 mio. kr. i 2014, og 0,165 mio. kr. i 2015.

Ligeledes har der været forhandlinger i forhold til salg af inventar, hvor der er aftalt betaling på 0,155 mio. kr. ved indgåelse af lejemålet.

Økonomi og afledt drift

Forventede økonomiske konsekvenser (nye beregninger)

Der er foretaget nye beregninger i forhold til de forventede økonomiske konsekvenser ved nedlæggelse af Reva. Forventet regnskab for 2013 er angivet på baggrund af Reva´s budgetopfølgning pr. 28. februar 2013.

Merforbruget forventes reduceret i forhold til tidligere beregninger, hvilket hovedsageligt kan henføres til merindtægter på arbejdsprøvning og mindreudgifter på øvrige driftsudgifter.

Forslag til finansiering og bevillingsmæssige konsekvenser

Forvaltningen ønsker på baggrund af henvendelsen omkring leje af bygningen, at finansieringen af merforbruget på Reva ændres i forhold til tidligere beslutninger.

Forvaltningen ønsker ingen ændringer i forhold til beslutningen omkring overførsel af bygningen til Økonomiudvalget.

Forvaltningen foreslår, at lejeindtægten, som tilfalder Økonomiudvalget, anvendes i forhold til en delvis finansiering af merforbruget på Reva. Merforbruget ville herefter udgøre følgende:

Forvaltningen foreslår, at der gives en tillægsbevilling på 2,147 mio. kr. i 2013 til Arbejdsmarkedsudvalgets budget (svarende til det forventede merforbrug), og at der gives en negativ tillægsbevilling i 2013 på 0,329 mio. kr., en negativ rammekorrektion på henholdsvis 0,494 mio. kr. i 2014, og 0,165 mio. kr. i 2015 på Økonomiudvalgets område.

De bevillingsmæssige konsekvenser er angivet i nedenstående:

Det resterende merforbrug på 1,159 mio. kr. foreslår forvaltningen afskrevet fuldt ud.

Det er forvaltningens forventning, at lejemålet vil blive forlænget ud over de 2 år. Potentielt vil ovenstående merforbrug på 1,159 mio. kr. derfor kunne finansieres helt eller delvist af lejeindtægter.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at Lavgade 52 udlejes på de angivne vilkår,

at der gives en tillægsbevilling på 2,147 mio. kr. til Arbejdsmarkedsudvalgets budget,

at der gives en negativ tillægsbevilling på 0,329 mio. kr. til Økonomiudvalgets budget,

at der gives en negativ rammekorrektion på 0,494 mio. kr. i 2014, samt 0,165 mio. kr. i 2015 til Økonomiudvalgets budget,

at det resterende merforbrug på 1,159 mio. kr. afskrives fuldt ud, og

at de bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i budgetkontrollen pr. 31. marts 2013.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

Anbefales godkendt.

Hans Henrik Philippsen og Frede Rahr Petersen undlod at stemme.

Sagsfremstilling

Ifølge mødeplanen afholdes næste møde mandag 13. maj 2013 kl. 16.00.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 15-04-2013

-