Beslutningsprotokol

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Orientering om:

• Infomøde - On/Offshore branchen
• Studietur  19. marts 2015 – program
• Arbejdsliv
• Kontanthjælp til samlevende

Sagsfremstilling

I denne sag vil kontorleder for Job og Helbred, Helle Hockerup, orientere om indsatsen for de forskellige målgrupper og tiltag, som skal understøtte målopfyldelse i Beskæftigelsesplan 2015.

Kontoret Job og Helbred administrerer indsatsen for følgende målgrupper i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats:

• Revalidering
• Sygedagpenge
• Borgere uden forsørgelse
• Borgere i ressourceforløb
• Borgere i Jobafklaringsforløb

Derudover har kontoret opgaver i forhold til førtidspensioner og regres på sygedagpengesager samt for to rehabiliteringsteams:

• Rehabiliteringsteam for Førtidspension / Fleksjob og Ressourceforløb (etableret 1. januar 2013)
• Rehabiliteringsteam for Jobafklaringsforløb (etableret 1. juli 2014)

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bilag

Orientering status 2014 og mål 2015 til AM udvalg (Løbenr.: 22632/15)
Mål og indsatser som skal understøtte Beskæftigelsesplan 2015 (Løbenr.: 28629/15)

Sagsfremstilling

Kontorlederen for Ydelse og Integration, Kristian Jørgensen, redegør på mødet kort om ydelsesområdet generelt og lidt mere uddybende om integrationsområdet.

Det nye kontor, Ydelse og Integration, er oprettet som et led i den organisationsændring, der blev foretaget den 17. december 2014 og løser følgende hovedopgaver:

• Udbetalinger af ydelser
• Behandling af ansøgninger om enkeltydelser
• Sanktioner
• Integrationsområdet

Der er i kontoret pt. ansat 33 medarbejdere.

Ydelse - Der er over 2600 bevillinger, som fordeler sig på ca. 20 bevillingstyper. Udenfor fagsystemet er der yderligere 600-800 sager, som fordeler sig på løntilskud og flekslønstilskud. Enkeltydelser omhandler pt. ca. 1000 ansøgninger om året.

Integration - Kommunen har ansvaret for at boligplacere flygtninge, udfærdige integrationsplaner og integrationsprogrammer, udbetale kontanthjælp og hjælp i særlige tilfælde, samt samordne integrationsindsatsen med den øvrige indsats i kommunen.

Indenfor den første måned efter ankomst til Aabenraa Kommune, skal flygtningen starte i Sprogcentret og indenfor de første 3 måneder tilbydes en helbredsmæssig vurdering ved en læge med henblik på afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer.

Aabenraa Kommune modtager primært flygtninge efter integrationslovens §§ 7,1 og 9.

§ 7,1 omhandler flygtninge, der er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 og § 7,2 omhandler flygtninge, der risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf ved tilbagevenden til hjemlandet. Begge grupper opholder sig i centre i Danmark, imens deres sag om opholdstilladelse behandles.

§ 9, stk. 1, omhandler familiesammenførte til danskere, nordiske statsborgere og flygtninge samt indvandrere, der har haft opholdstilladelse i mere end 3 år. Den herboende borger skal stille garanti for forsørgelsen af den familiesammenførte i 7 år.

Herunder ses antal modtaget flygtninge i Aabenraa i perioden 2009 til 2014.

År	2009	2010	2011	2012	2013	2014
Antal	25	27	33	38	42	76

Visitationsperiode uddybes på mødet.

Anonymiseret eksempler på visitering vedlagt i bilag.

Kommunen modtager grundtilskud fra staten til integrationsprogrammet og får resultattilskud, hvis de i integrationsperioden opnår ordinært arbejde, uddannelse i sammenhængende 6 måneder eller består danskprøve indenfor de første 5 år.

Fremtidige tiltag

Det er aftalt, at der særligt til integrationsområdet tilknyttes en virksomhedskonsulent for at øge den virksomhedsrettede indsats.

Området opnormeres for at imødegå et markant større antal flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget.

Orientering om samarbejdet med Sprogcenteret.

Orientering om ”Grib chancen” – bilag vedlagt ”Tilsagnsskrivelse fra STAR”.

Orientering om Carsten Koch-udvalgets anbefalinger.

Ekspertgruppen til udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, som regeringen igangsatte i februar 2013, det såkaldte Carsten Koch-udvalg, er den 20. januar i år kommet med sine anbefalinger omkring beskæftigelsesindsatsen for det stigende antal flygtninge, der kommer til Danmark - vedlagt i bilag. Forvaltningen præsenterer i marts måned et indsatskatalog for Arbejdsmarkedsudvalget, som skal omsættes til en investeringsstrategi for området.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Bilag

Eksempler på visitering fra Udlændingestyrelsen (Løbenr.: 29818/15)
Tilsagnsskrivelse fra STAR (Løbenr.: 29969/15)
Carsten Koch-udvalgets anbefalinger (Løbenr.: 29808/15)

Sagsfremstilling

KL har den 23. januar 2015 i et brev til samtlige af landets borgmestre, orienteret kommunerne om, at KL og regeringen er enige om, at fastsættelsen af kvoterne for flygtninge i 2015 skal ske i én samlet proces.

For at gøre det så fleksibelt som muligt, er det besluttet, at kommuner, der ønsker at modtage flere flygtninge udover den foreløbigt beregnede kommunekvote, melder dette ind til KL senest 1. marts 2015. Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at modtage flere flygtninge, blive genberegnet og udmeldt inden 1. april 2015.

På landsplan var der i første omgang udmeldt en samlet kvote for 2015 på 4.000, den er nu hævet til 12.000. For Aabenraa kan det betyde, at kvoten hæves fra 48 til 150.

I denne sag skal der tages stilling til, om Aabenraa Kommune ønsker at tilkendegive, at kvoten hæves yderligere og i så fald, hvad kvoten anbefales hævet til.

I forståelsen mellem regeringen og KL på integrationsområdet er der indbygget økonomiske incitamenter til kommunerne for at modtage de flygtninge, som ligger ud over den oprindelig udmeldte kommunekvote. Regeringen afsætter i alt 325 mio. kr. i 2015, hvoraf 125 mio. kr. er et investeringstilskud og 200 mio. kr. er et ekstraordinært integrationstilskud.

Investeringstilskuddet er et særtilskud til investeringer vedrørende modtagelse af flygtninge i kommunerne. Tilskuddet er en økonomisk håndsrækning til de ekstraordinære udgifter, der særligt kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten, herunder f.eks. midlertidig indkvartering såvel som indretning af permanente boliger. Til de kommuner, der ikke har udfordringer i forhold til boligplacering, er det ikke angivet, hvad tilskuddet vil kunne benyttes til.

Kommunernes anlægsramme bliver tilsvarende løftet med de 125 mio. kr. Jf. KL sker der ikke løft af kommunernes serviceramme.

Udfordringer

Kommunerne er under et udgiftsdækket i integrationsperioden, og den kommunale medfinansiering sker først efter endt integrationsprogram, som i dag er på tre år – men overvejes reduceret til to år. Det vil derfor være relevant, også for denne målgruppe, at tænke i en strategi for området, hvor der investeres med det formål hurtigere at få flere helt eller delvist i arbejde og ud af offentlig forsørgelse.

Den 1. marts 2015 modtager jobcentret de første 15 personer fra den nye kvote. Når der kommer så mange af gangen, og varslet kun er løbende måned plus én måned, er det allerede nu en udfordring at finde passende boliger til enlige. Efterfølgende når de bliver familiesammenført, skal de så flyttes til en større bolig.

Hvorvidt regeringens tiltag om etableringen af en boligbørs, som kan danne rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje en bolig til nyankomne flygtninge, vil kaste boliger af sig i Aabenraa vides ikke. Forvaltningen har derfor igangsat en kortlægning af mulighederne for boligplacering i kommunen.

I forhold til sprogundervisningen samarbejder jobcentret med AOF Sprogcenter, og det forventes, at Sprogcentret vil være i stand til at opfylde de kontraktlige aftaler, der er indgået. Der vil dog bredt for hele indsatsen være brug for, at der tænkes i nye baner.

På jobcentret mærker man det øgede arbejdspres med at forberede modtagelsen af det stigende antal flygtninge. Jobcentret har derfor ansat én ekstra medarbejder på området pr. 1.1.2015 og opslået yderligere to stillinger til besættelse senest 1.4.2015. Derudover, hvis kvoten på 150 bliver den endelige, vurderer jobcentret, at det vil kræve, at området tilføres yderligere medarbejdere.

Ekspertgruppen til udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, det såkaldte Carsten Koch-udvalg, er den 20. januar i år kommet med sine anbefalinger omkring beskæftigelsesindsatsen for det stigende antal flygtninge, der kommer til Danmark.

Anbefalingerne er bl.a., at integrationsprogrammet, der i dag er på tre år, skal ændres til højest to. Og så skal der fokuseres mere på en tidligere indsats, der er tilpasset den enkelte indvandre. Desuden lyder anbefalingen, at der højest må gå to uger, fra den nyankomne ankommer til kommunen, til den første samtale holdes.

Set i lyset af udfordringerne samt anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget, vil forvaltningen udarbejde et katalog, som beskriver forskellige indsatser og muligheder bl.a. ift. sprogundervisning, den virksomhedsrettede indsats og boligplaceringen, som præsenteres for Arbejdsmarkedsudvalget i marts måned og omsættes til en investeringsstrategi.

Forvaltningen vurderer, at det økonomiske incitament, der ligger i forståelsen mellem regeringen og KL, ikke er stort nok til at dække de økonomiske konsekvenser af den øgede indsats på området i og efter integrationsperioden. Særligt udgiften til kommunal medfinansiering efter endt integrationsperiode bekymrer, hvis det ikke lykkes at få flygtningene bedre integreret på arbejdsmarkedet end tilfældet er i dag. Derudover har forvaltningen ikke pt. overblik over, om det er muligt at boligplacere flygtninge i passende boliger ud over kvoten på 150. På den baggrund anbefales det, at Aabenraa Kommune ikke tilbyder frivilligt at hæve den udmeldte kvote.

Økonomi og afledt drift

Investeringstilskuddet fordeles jf. KL på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den oprindelige udmeldte kvote.

Nedenstående viser forskellige beregningseksempler ved forskellige kvotestørrelser.

Udmeldt kvote	Eks. på ny kvote	Ændring i kvote	Tilskud pr. flygtning jf. KL (1.000 kr.)	Investeringstilskud (1.000 kr.)
48	150	102	15,6	1.591
48	175	127	15,6	1.981

Det ekstraordinære integrationstilskud fordeles jf. KL på baggrund af oplysninger omkring grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte for 2014 tillagt den nye kvote for 2015, som udmeldes 1. april 2015.

Nedenstående viser forskellige beregningseksempler ved forskellige kvotestørrelser.

Antal 2014 (helårs)	Eks. på ny kvote	I alt	Tilskud pr. flygtning jf. KL (1.000 kr.)	Integrationstilskud (1.000 kr.)
164	150	314	8,0	2.512
164	175	339	8,0	2.712

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at det tilkendegives, at Aabenraa Kommune ikke pt. ønsker at hæve kvoten.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Anbefales godkendt, idet 6 stemte for.

Gert Nordklitgaard stemte imod.

Bilag

Forståelse mellem regeringen og KL om integration (Løbenr.: 31669/15)
Bilag til borgmesterbrev - finansiering af integrationsområdet - Bilag til borgmesterbrev (Løbenr.: 29664/15)
Carsten Koch-udvalgets anbefalinger på integrationsområdet januar 2015 (Løbenr.: 31671/15)
Ministerbrev til samtlige kommuner, dat. 6. feb. 2015 (Løbenr.: 35924/15)
Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge, dat. 6. feb. 2015 (Løbenr.: 35927/15)

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget har bedt forvaltningen om at redegøre for sanktionsmulighederne på kontanthjælpsområdet.

I Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS) er der flere sanktionsmuligheder iht. §§ 36-41, der omhandler fradrag i, ophør eller nedsættelse af hjælpen.

For at kunne benytte sanktionsmulighederne, skal kommunen skriftligt have informeret borgeren om konsekvensen af uden rimelig grund at afslå, afvise, eller udeblive fra eksempelvis et aktiveringstilbud. Samtidigt skal der oplyses om, hvilke skridt en person skal tage for igen at blive berettiget til hjælpen.

Hvis en borger uden rimelig grund enten afslår, afviser, eller udebliver fra et tilbud, registrerer jobcenteret en hændelse og laver en indstilling til Ydelse og Integration, der, alt efter hændelse, har følgende forskellige sanktionsmuligheder:

· Fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller foranstaltning. Der fradrages for det antal dage, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist. Der sker et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen.

· Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en samtale, et møde eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, sker der fradrag for de antal dage, der går indtil personen kontakter jobcenteret igen. Kontakter personen jobcenteret samme dag, fratrækkes der for én dag.

· Hvis en person har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende eller at lægge sit CV ind, sker der fradrag for dage, indtil personen har genoprettet sit CV.

· Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag og bekræfte, at vedkommende er arbejdssøgende, fratrækkes for de dage, hvor personen har været afmeldt.

· Hjælpen nedsættes med tre gange dagssatsen (max. en gang pr. mdr.) for den pågældende person, hvis personen:

o Uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde.

o Undlader at give meddelelse om sygdom.

o Uden rimelig grund undlader at søge konkret job efter krav fra jobcenteret.

o Uden rimelig grund ophører med en uddannelse som følge af et uddannelsespålæg.

o Uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter indenfor fristen.

· En person der er uddannelses- eller jobparat mister retten til hjælp i op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed. Også hvis personen med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed. Her skal kommunen samtidig give personen et tilbud om en beskæftigelses-fremmende foranstaltning.

· Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle eller samlever uden rimelig grund afviser et tilbud eller gentagne gange udebliver fra et tilbud, eller hvad der kan sidestilles dermed. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at det sikres, at der er et åbent tilbud til personen hele tiden.

· Borgere der modtager hjælp, skal have hjælpen nedsat med en tredjedel i tre uger, hvis den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Sker det to gange indenfor 5 år, skal hjælpen nedsættes med en tredjedel i tyve uger. Sker det 3 eller flere gange indenfor 5 år skal hjælpen nedsættes med en tredjedel i tyve uger for hver gang, pligten er tilsidesat, og derudover skal hjælpen tilbagebetales. Tilsvarende nedsættelse skal ske i ægtefælle/samlevers hjælp.

Oversigten herunder viser antallet af sanktioner på kontanthjælp for perioden juni – december 2014. Det er ikke muligt at lave et elektronisk udtræk, som viser hvilke sanktionsmuligheder, der er brugt.

juni	juli	august	september	oktober	november	december
71	133	122	78	85	177	53

Brugen af sanktioner er ikke et mål i sig selv. Det er derimod vigtigt, at vi sender et tydeligt signal om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er ledig.

I vedlagte bilag kan man se, at Aabenraa ligger relativt højt i forhold til landets øvrige kommuner mht. at sanktionere jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Bilag

Kommuneoversigt - rådighed fra "Brug nøgletal i styringen" (Løbenr.: 33718/15)

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i april 2014 et projekt om målrettet opkvalificering af forsikrede ledige. Opkvalificeringen er rettet mod følgende:

• Industri og produktion
• Transport, lager og logistik
• Bygge og anlæg
• Service og rengøring
• Landbrug

Der er opsat følgende 3 mål for projektet:

1. Op mod 50 ledige deltager i forløbet.
2. 50 % af deltagerne forventes i job, løntilskud eller jobrotation efter forløbet.
3. 10 % af deltagerne forventes at fortsætte i et uddannelsesforløb.

Projektet består af et indledende afklaringsforløb, hvorefter borgerne påbegyndte forløb rettet mod de enkelte brancher. Der har været visiteret to gange til projektet henholdsvis i juni og i slutningen af oktober.

Visitationen til projektet er afsluttet med i alt 74 visiterede og de sidste opkvalificeringsforløb afsluttes primo 2015.

Delevalueringen omhandler alene de borgere, der er visiteret til forløbet før 31. oktober 2014. Slutevalueringen af hele projektet, hvor også de borgere, der er visiteret efter 31. oktober 2014 vil indgå, forventes forelagt Arbejdsmarkedsudvalget i januar 2016.

Status på borgere visiteret til projektet før 31. oktober 2014 og ca. 6 måneder efter det indledende afklaringsforløb og ca. 2,5 måned efter afslutning af de sidste brancherettede forløb er:

Mål 1: 50 borgere blev visiteret til projektet i perioden. Af disse har 44 gennemført det indledende afklaringsforløb. Herunder ses fordelingen på de enkelte brancher:

	Antal forløb
Indledende afklaring	44
Brancherettede forløb:
IKV – murer/struktør	4
Service/rengøring	16
Svejsning	5
Transport/lager/logistik	12
I alt påbegyndt brancherettede forløb	37

Mål 2: Det fremgår af jobcenterets fagsystemet, at 10 borgere er gået i beskæftigelse svarende til 20 % af de visiterede.

Den nuværende beskæftigelsesgrad ligger lidt under forventningerne til, hvad resultaterne burde være på nuværende tidspunkt.

Mål 3: Det fremgår af afslutningsårsagerne, at en enkelt borger er påbegyndt ordinær uddannelse svarende til 2%.

Foreløbige erfaringer fra projektet:

Målopfyldelsen i forhold til antal visiterede dækker over, at det har været en meget vanskelig proces at rekruttere motiverede ledige til projektet. Dette er også årsagen til, at der har været en 2. rekrutteringsrunde.

Årsagen til den manglende rekruttering kan findes i to forhold. Det har været vanskeligt at forpligte interesserede virksomheder i at stille konkrete ansættelser i udsigt efter opkvalificeringsforløbet. Undervejs i forløbet har der været virksomheder, der af forskellige årsager ikke har kunnet overholde aftalerne med jobcenteret, hvilket betyder, at der i princippet er blevet opkvalificeret til ikke eksisterende stillinger. 

Et andet forhold har været, at ikke alle ledige er lige motiveret til at komme på skolebænken.  Jobcentret vurderer, at lovning om et konkret job vil være det, der skulle til for, at den ledige ville satse på uddannelse. Til gengæld har elevevalueringerne fra opkvalificeringsforløbene været gennemgående meget positive.

Den tætte virksomhedsdialog betyder, at de kvalifikationer som de ledige har fået under forløbet, uanset om der ikke har været konkrete jobs, er forholdsvis nemme at formidle. Det er det de hidtidige resultater af formidlingsindsatsen, som jobcenteret  startede i januar, indikerer. Derfor forventes det, at der vil være målopfyldelse ved projektperiodens udløb i hhv. juli og november 2015.

De hidtidige erfaringer fra projektet har betydet, at jobcenteret i den fremtidige opkvalificeringsindsats i langt højere grad, end det har været tilfældet nu, vil øge kravet til virksomhederne om konkrete job, før der iværksættes et opkvalificeringsforløb.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at afrapporteringen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Sagsfremstilling

Jobcenter Aabenraa har modtaget midler fra puljen ”Helhedsorienteret hjælp til aktivitetsparate” til gennemførelse af projektet ”Småjobservice”. Indsatsen består af forsøg med lempeligere modregning af lønindtægt i forbindelse med arbejde samt forsøg med arbejdsmarkedserfaring for de mest udsatte.

Projektet bidrager til beskæftigelsesplanens mål om en større tilknytning til arbejdsmarkedet for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.

Jobcenteret gennemfører projektet i perioden 15. december 2014 – 31. december 2016. Da projektansøgningsfristen lå efter projektets formelle igangsættelse, og godkendelsen først forelå i medio januar, er det først muligt at orientere arbejdsmarkedsudvalget nu. Den praktiske igangsættelse kunne først ske efter en forsøgsbekendtgørelse, der trådte i kraft pr. 1. februar 2015.

Projektet har modtaget tilskudstilsagn på 1,656 mio. kr.,

hvilket gør det muligt for jobcenteret at gennemføre projektet ved at oprette en ”Småjobservice”.

Småjobservice skal formidle arbejdskraft til de lokale virksomheder. De lokale virksomheder får mulighed for at få udført mindre og afgrænsede arbejdsopgaver via et vikarkorps bestående af kontanthjælpsmodtagere. Det udførte arbejde betales på timebasis af virksomheden til den ledige efter gældende overenskomst.

Motivationen for kontanthjælpsmodtagerne er, at der, modsat hvad der ellers er gældende, kun bliver modregnet i mindre grad i deres kontanthjælp. Modregningen bliver efter de samme principper som for fleksjob.

Ud over den egentlige arbejdsformidling, indeholder projektet et motivationsforløb samt aktiviteter for vikarene i den periode, der ikke kan tilbydes småjobs.

Projektmål:

Projektet er baseret på frivillighed, derfor regnes der med, at der løbende vil være ca. 30-50 borgere tilknyttet projektet.

Projektet har som mål løbende at have ca. 10-15 tilknyttede virksomheder med dertil hørende vikarkorps.

Der kan forventes sæsonbetingede udsving i udbuddet af løsarbejde fra de pågældende virksomheder.

Forventede resultater/effekter:

· 75 % af deltagerne har haft arbejde i projektperioden.

· 20 % af deltagerne vil 3 måneder efter afslutning af kontaktforløb fortsat være i beskæftigelse.

· Mere end 50 % af deltagerne bliver matchet til jobparat.

Økonomi og afledt drift

Forsøget indebærer, at der for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere sker et lempeligere fradrag for lønindtægten i kontanthjælpen.

Ved de nuværende regler ses der bort fra 25 kr. pr. arbejdstime, som så ikke modregnes i kontanthjælpen.

Eksempel:

En borger arbejder 5 timer om ugen til 125 kr. i timen, svarende til en lønindtægt på 625 kr. pr. uge.

Ved de nuværende regler, ville det betyde, at der ville være en lønindtægt på 500 kr., som skulle modregnes kontanthjælpen.

De lempeligere regler i projektet betyder, at kontanthjælpen i stedet kun nedsættes med 30 % af lønindtægten.

Eksempel:

En borger arbejder 5 timer om ugen til 125 kr. i timen, svarende til en lønindtægt på 625 kr. pr. uge.

Med de lempelige regler i projektet vil det betyde, at der vil være en lønindtægt på 187,50 kr., som skal modregnes kontanthjælpen.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Sagsfremstilling

Jobcenteret vil gerne give kommunens virksomheder den bedst mulige service, når der skal findes den rette arbejdskraft. Derfor udarbejder jobcenteret hvert halvår et virksomhedsbarometer, der forelægges Arbejdsmarkedsudvalget. Barometeret er en systematisk undersøgelse af virksomhederne i Aabenraa Kommunes behov og forventninger til fremtiden. Barometeret bidrager til beskæftigelsesplanens mål om bedre kontakt og dialog med virksomhederne.

Der er opstillet et mål om, at 150 virksomheder skal deltage i undersøgelsen. I undersøgelsen for andet halvår 2014 har 271 virksomheder deltaget i undersøgelsen.

Barometeret for andet halvår 2014 viser følgende tendenser:

• Lidt mindre optimisme til fremtiden.
• Andelen af virksomhederne der forventer uændret eller stigende omsætning er faldet fra 89 % til 87 %. Andelen af virksomheder, der forventer mindre omsætning er steget fra 10 % i sidste undersøgelse til nu 12 %.
• Forventning om let faldende rekruttering.
• Andelen af virksomhederne, der forventer at skulle ansætte flere medarbejdere i de kommende 6 måneder er faldet fra 26 % til 20 %. Andelen af virksomheder, der forventer at skulle afskedige medarbejdere er steget fra 4 % i sidste undersøgelse til nu 9 %.
• De ledige har ikke de kompetencer, der efterspørges.
• 73 % af de virksomheder, der forventer at ansætte nyt personale, har behov for medarbejdere med særlige kompetencer (formelle eller branchemæssige). Da de ledige i stor udstrækning søger job inden for ufaglærte områder, vil de have vanskeligt ved at opfylde disse krav.
• Kun 19 % af de forespurgte virksomheder forventer at ansætte elever.
• Mange virksomheder vil påtage sig et socialt ansvar, men få forventer at ansætte elever.
• 61 % af virksomhederne er villige til at tage et socialt ansvar.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Bilag

Virksomhedsbarometer 2. halvår 2014 (Løbenr.: 26995/15)

Sagsfremstilling

Jobcenteret ønsker, at igangsætte projekt ”Rekrutteringspraktik til landbruget”, der har til formål at rekruttere arbejdskraft til landbruget. Projektet er planlagt til at være et 2 årigt projekt, der igangsættes pr. 1. marts 2015 og afsluttes 28. februar 2017. Projektet bidrager til beskæftigelsesplanens mål om bekæmpelse af langtidsledighed og en bedre kontakt og dialog med virksomhederne.

Projektet ønskes igangsat på baggrund af erfaringerne med det projekt, som Det lokale Beskæftigelsesråd støttede, ”Job i landbruget – nye muligheder” fra 2014. Dette projekt har skabt mere interesse for jobmuligheder i landbruget blandt de ledige. Dette kan konstateres på baggrund af, at der er et stigende antal registrerede jobønsker på Jobnet.dk, hvor landbrugsstillinger indgår.

Projektet søger at imødegå den rekrutteringsudfordring, landbruget står over for, når der skal rekrutteres dansk arbejdskraft. Jobcenteret har konstateret, at landbruget, som jobvalg, ikke figurerer højt hos de ledige. Landbruget ser ikke ud til at blive betragtet som et attraktivt område for de ledige. Omvendt ser landbruget ikke umiddelbart rekruttering af dansk arbejdskraft som erstatning for de rekrutteringskanaler, der bruges i landbruget.

På baggrund af disse erfaringer fra det tidligere projekt har jobcenteret og LandboSyd valgt et nyt projektdesign, hvor der bliver fokus på rekruttering af dansk arbejdskraft til landbruget frem for formidling af dansk arbejdskraft.

Derfor ønsker jobcenteret og LandboSyd at indgå en aftale om oprettelse af ”rekrutteringspraktikker” hos udvalgte landmænd. Praktikkerne skal tilbydes interesserede ledige. Formålet med praktikkerne er at afklare, om den ledige kan rekrutteres til landbruget. Praktikstedet vurderer den lediges egnethed og interesse for landbruget. På baggrund af den vurdering bliver den ledige, i samarbejde med LandboSyd, formidlet til konkrete jobfunktioner hos andre landmænd, evt. med relevant opkvalificering. Formålet med denne type praktik er, at formidlingen af en egnet kandidat kan foregå fra landmand til landmand. Den ledige får et kompetent skudsmål af en landmand, hvilket gør det lettere at finde et job i landbruget.

Projektmål:

• Etablering af 5-10 praktikpladser hos landmænd
• Løbende 3-8 praktikker i landbruget
• 20 % af deltagerne formidles til beskæftigelse i landbruget

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at projekt ”Rekrutteringspraktik til landbruget” godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.

Sagsfremstilling

I denne sag foreslås det, at Arbejdsmarkedsudvalget fra 2015 finansierer én koordinerende sagsbehandlerstilling, som tidligere har været finansieret via puljemidler af forvaltningen Social og Sundhed.

Baggrund: Med reform af førtidspension og fleksjob, som blev indført den 1. januar 2013, blev kommunerne forpligtet til at oprette nye koordinerende sagsbehandlerstillinger til brug for de borgere, som Rehabiliteringsteamet indstiller til jobcentret, som skal have et ressourceforløb.

Det betyder, at borgerne får en fast sagsbehandler i et forsøg på at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet og forhindre udstødelse herfra.

En traditionel sagsbehandler i jobcentret har, alt efter indsatsområde, mellem 50 til 100 sager på en sagsstamme, hvorimod den nye koordinerende sagsbehandler, qua et mere helhedsorienteret og koordinerende arbejde, højest kan arbejde med op til ca. 35 borgere på en sagsstamme.

Det vil i praksis sige, at der nu skal to medarbejdere til at løfte opgaveporteføljen, hvor der før var én.

Det estimerede behov for koordinerende sagsbehandlere frem til udgangen af 2014 var to.

Implementering: Reformen har blandt andet til formål at styrke det tværsektorielle samarbejde i kommunerne.

I forbindelse med etableringen af indsatsen i Aabenraa var der derfor på tværs af forvaltningerne enighed om, at der ikke skulle være administrative økonomiske barriere, der satte hindringer i vejen for etablering af samarbejdet.

Aftalen blev, at jobcentret finansierer den første af to koordinerende sagsbehandler til de første ca. 35 borgere i et ressourceforløb, og Social og Sundhed finansierer sin deltagelse (den anden koordinerende sagsbehandler) ved hjælp af projektmidler i 2014. Fortsat medfinansiering fra Social og Sundhed skulle besluttes, når det kunne vurderes, om der var en evt. besparelse i sagsbehandlingen.

Evaluering: Samarbejdet er løbende blevet evalueret, og der er enighed om forvaltningerne i mellem, at indsatsen lever op til reformkravene, og at niveauet der er lagt med ca. 35 sager pr. koordinerende sagsbehandler ikke må være større, hvis der skal kunne ske progression i sagerne.

Evalueringen har også vist, at Social og Sundhed ikke på nuværende tidspunkt har besparelser i sagsbehandlingen, som kan modsvare udgifterne, idet der i høj grad er tale om øget tværfaglig indsats til gavn for den arbejdsmarkedsrettede indsats - en indsats som Social og Sundhed kun i ringe grad bidrog til tidligere.

Social og Sundhed bidrager dog fortsat ved deltagelse i de rehabiliterende teams, men kan ikke længere finde finansiering til den koordinerende sagsbehandling.

Jobcenter og Borgerservice finder det ikke muligt at finansiere stillingen indenfor det eksisterende budget på Økonomiudvalgets område, uden det får betydning for indsatsen og eller serviceniveauet på andre af Arbejdsmarkedsudvalgets politikområder.

Økonomi og afledt drift

Kommunerne er ikke blevet DUT kompenseret for rehabiliteringsindsatsen, herunder koordinerende sagsbehandlere, idet staten skønner, at udgifterne kan finansieres inden for eksisterende rammer.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at der i 2015 budgetomplaceres 0,400 mio. kr. til Økonomiudvalgets område (administrativ organisation) fra Arbejdsmarkedsudvalgets budgetværnspulje under overførselsudgifter,

at der i overslagsårene 2016-2018 gives en rammekorrektion på 0,400 mio. kr. til økonomiudvalgets område (administrativ organisation) og en negativ rammekorrektion på 0,400 mio. kr. til Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter (driftsudgifter/beskæftigelsesordninger), og

at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages ved bevillingskontrollen pr. 31. marts 2015.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Anbefales godkendt.

Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af denne sag.