Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Baggrund

Aabenraa Kommune har gennem de sidste par år ført en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor der især i forhold til ledighedsydelse og sygedagpengeområdet er opnået bemærkelsesværdige resultater. Der har også været tiltag i forhold til kontanthjælpsområdet og dagpengeområdet, men omfanget har været mere beskedent, og resultaterne har heller ikke det samme markante niveau, som de to førnævnte områder. Status er i dag, at der er ca. 1000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Aabenraa Kommune. Det er mange både i absolutte tal og i sammenligning med andre kommuner. Det har store økonomiske konsekvenser for kommunen. Samtidig er der store personlige omkostninger for den enkelte kontanthjælpsmodtager ved at være langt fra arbejdsmarkedet. Social isolation og familiemæssige komplikationer, til tider involverende udsatte børn samt diverse misbrugs- og andre tilstødende problemer, kan være elementer i en situation, hvor borgere er langt fra arbejdsmarkedet. Parallelindsatser som omhandler såvel beskæftigelsesmæssige som social- og sundhedsmæssige dele, er en mulig løsning på disse udfordringer.

Det er også en udfordring for vores lokale virksomheder, hvis arbejdsstyrken er for lille til at mødekomme deres efterspørgsel.  Investeringsstrategien bidrager til at øge arbejdsudbuddet. Samtidig genererer Aabenraa kommune en efterspørgsel efter sundhedsrelaterede tilbud, som kan understøtte vækststrategien. Begge spor i vækststrategien – vilje til virksomhed samt centrum for sundhed og læring – tilgodeses hermed.

Der er søgt inspiration i Hjørring Kommune, der på mange måder ligner Aabenraa. Her har man valgt at lave en tre årig investeringsstrategi med henblik på at få flyttet gruppen af borgere fra at være udenfor arbejdsmarkedet til at være en del af arbejdsstyrken. Det sker blandt andet ved en massiv satsning på parallelle indsatser.

Samlet set peger ovennævnte udfordringer på et tværgående samarbejde i organisationen Aabenraa Kommune. At arbejde sammen på tværs i effektfulde helheder, er således et meget perspektivrigt scenarie for såvel borgere, erhvervsliv og kommune.

Endelig skal det nævnes, at der er vedtaget en refusionsomlægningsreform, hvis hovedsigte er at motivere til at sikre varig selvforsørgelse. Det fordrer, at der i kommunen arbejdes konsekvent med en effektbaseret tilgang, hvor indsatsen/investeringen sammenholdes med den forventede effekt i forhold til selvforsørgelse.

Ud fra behovet for indsats på kontanthjælpsområdet og på den fremtidige refusionsomlægning ønsker forvaltningen, at der investeres  i indsatser på kontanthjælpsområdet samt  på de områder, hvorfra tilgangen til kontanthjælpen kan lokaliseres. Denne investering  skal iværksættes hurtigt, gennemføres som projekt og forløbe i en projektperiode på 3-4 år, fra 2016 til 2018/19.

Indsatsen forudsætter investering i konkrete indsatsområder. En sådan investeringsstrategi skal angive investeringsomfang i projektperioden og forventninger til resultater. Både resultater i forhold til de enkelte borgere, som involveres, og resultater i form af økonomisk afkast til kommunen som følge af investeringen.

Investeringsstrategi: Formål og indsatsplan

Investeringsstrategien har til formål at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra ca. 1000 i 2015 til 500 i 2018.

Det skal ske igennem gennemførsel af indsatser, som jobcenteret er i gang med at udarbejde en plan for.  Foreløbig kan nævnes, at en effekt af denne indsatsplans gennemførsel vil være, at 280 af de 500 borgere der reduceres med bliver selvforsørgende. De resterende 220 vil enten skulle afklares til anden forsørgelse i rehabiliteringsteamets regi eller blive omfattet af et målgruppe skifte.

Derudover tilrettelægges der i indsatsplanen et integrationsforløb for de flygtninge, der ikke er omfattet af integrationsforløb fase 1. Derigennem forventes godt  50 flygtninge  at blive selvforsørgende. Der vil desuden være et særskilt fokus på at få investeret i at få flygtninge under integrations-programmet gjort selvforsørgende i løbet af integrationsperioden.

Derved  tilføres arbejdsstyrken i alt 330 + 100 personer. Det sker for at imødekomme virksomhedernes stigende efterspørgsel efter  arbejdskraft og for at reducere de personlige konsekvenser, der kan være forbundet med at være langt fra arbejdsmarkedet. Yderligere vil effekterne af indsatsplanen imødegå konsekvenser af førnævnte refusionsomlægningsreformen, som vil være gældende fra 2016.

Der er tale om et forslag til investeringsstrategi, der løbende skal udvikles. Derfor arbejder jobcenteret og Social og Sundhed  på en afklaring af, hvilke indsatser kommunen i øvrigt kan investere i, og hvad den forventede effekt heraf er. Til understøtning af dette foretages en screening af de nuværende aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for at afklare, hvilket omfang og hvilket tidsforløb indsatsen skal have.

Der er vedlagt et foreløbigt indsatskatalog, som skal kvalificeres yderligere inden beslutning og blive justeret i løbet af en evt. projektperiode.

Økonomi og afledt drift

I forhold til budgetprocessen kan investeringen ikke sammenlignes med udvidelses eller besparelsesforslagene, men skal betragtes som sin egen kategori.

Det vil sige en  investering med forventet afkast. Investeringsstrategien finansieres af den opnåede besparelse i slutningen af projektperioden.

En foreløbig estimering af effekt og dermed, hvad der kan forventes af resultater angiver, at der ved en investering i indsatser i perioden fra 2016-2018 samt en mindre investering i 2019 på samlet set 68 mio. kr., vil være  balance imellem investering og afkast/besparelse i perioden. Derudover forventes en årlig nettobesparelse på 22 mio. kr. i hvert af de efterfølgende år. Forudsætningen er, at det niveau der er opnået ved udgangen af 2018, fastholdes i årene 2020 og frem. Investeringsplanen og dennes estimering er angivet i tabellen nedenfor.

Mio. kr.	2016	2017	2018	2019
Forventet investering	21	21	19	7
Forventet besparelse	-4	-13	-23	-29
Forventet netto gevinst	17	8	-4	-22

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice samt Social og Sundhed indstiller,

at der træffes principbeslutning om, at der arbejdes videre med en investeringstilgang omhandlende aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til budget 2016.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Anbefales godkendt.

Bilag

Indsatsplan (Løbenr.: 206634/15)
Investeringsstrategi, kommissorium, organisation og tidsplan (Løbenr.: 208672/15)

Sagsfremstilling

Med baggrund i Arbejdsmarkedsudvalgets (AMU) studietur til Horsens og Ikast-Brande kommuner i marts 2015, besluttede AMU på mødet 13. april 2015, at forvaltningen udarbejder oplæg, der beskriver perspektiver ved gennemførsel af CSR-mærke i Aabenraa Kommune . Dagsordenspunktet her omhandler sådan et perspektiv.

Afgrænsning:

CSR (Corporate Social Responsibility) er et forholdsvis bredt begreb, som indeholder elementer som miljø, investering, socialt engagement, leverandørstyring, menneskerettigheder, etc. Horsens Kommune opererer med en afgrænsning, der kan siges at være defineret af arbejdsmarkedspolitikken og således afgrænses til elementet socialt engagement. Det er ligeledes denne afgrænsningen af begrebet CSR som socialt engagement, der anvendes her. Erhvervsstyrelsen skriver om begrebet på sin webside: ” Socialt engagement angår den del af CSR-feltet, som handler om virksomhedens egne medarbejdere og om ledige på kanten af arbejdsmarkedet”

Eksempler findes inden for 3 kategorier:

1) forebyggelse 2) fastholdelse 3) indslusning.

Ad. 1. Virksomheden har særlig opmærksomhed på håndtering af sygefravær og forebyggelse af nedslidning.

Ad. 2. Virksomheden tager højde for særlige behov, som medarbejderne har i perioder eller kontinuerligt ved eksempelvis sygdom og kriser.

Ad. 3. Virksomheden udviser åbenhed overfor tilknytning af ledige til virksomheden, igennem aktiv anvendelse af redskaber som arbejdsprøvning, løntilskud og ansættelse i jobs på ordinære vilkår.

Ovenstående eksempel (ad. 3) ligger sig op ad investeringsstrategien omkring aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De pågældende virksomheders incitament til at tilknytte kontanthjælpsmodtagere har stor betydning for strategiens mulige succes.

Perspektiver ved etablering af CSR-mærke til socialt engagerede virksomheder i Aabenraa kommune:

En virksomhed der udviser en adfærd, som beskrevet i ovenstående, kan hermed brande sig som en social ansvarlig virksomhed og opnå en goodwill såvel i lokalsamfundet som nationalt og sågar internationalt. Erhvervsstyrelsen beskriver det således: ”Virksomheden giver en hånd til lokalsamfundet ved at tage et socialt ansvar – men det er samtidig en investering i virksomheden, der betaler sig på den lange bane. Undersøgelser viser, at virksomheder med en tydeligt ansvarlig profil har lettere ved at tiltrække såvel kunder som nye medarbejdere. At medarbejdernes engagement, tryghed og sammenhold styrkes. Og at socialt ansvar som følge af blandt andet de offentlige støtteordninger til mentorer, løntilskud osv. ikke går ud over bundlinjen. Socialt ansvar kan således være en konkurrenceparameter og en måde at positionere sig på”.

En konkret goodwill kan være opnåelse af fortrinsstilling i forbindelse med kommunens forskellige udbud. Det skal dog nærmere undersøges indenfor, hvilke juridiske rammer det kan ske.

I den udstrækning udstedelse af CSR-mærke fra Aabenraa Kommune til socialt engagerede virksomheder motiverer virksomheder til i stigende omfang at forebygge, fastholde og indsluse, vil kommunen kunne nedbringe udgifter forbundet med bl.a. ledighed, det vil sige udgifter til kontanthjælp og A-dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse og øge skattegrundlaget. Det kan medføre, at borgernes trivsel set under et, kan blive endnu bedre, da kommunen herved får større mulighed for investering i udvikling af tilbud til borgere og dermed fastholde og udvikle kommunens image som en tiltrækkende bosætningskommune.

IDE til kriterier for tildeling - og håndtering af Aabenraa kommunes CSR-mærke:

CSR-mærke fra Aabenraa kommune  kan altså give virksomheder mulighed for at brande sig som socialt ansvarlig og samtidig øge incitamentet til at samarbejde med Aabenraa Kommunes jobcenter, omkring de borgere der har behov for støtte til indtræden på arbejdsmarkedet. Et praktisk tema er hvordan virksomheder skal tildeles retten til et CSR mærke.

Tildelingskriterier kan være alle virksomheder som i løbet af sidste kalenderår har samarbejdet med Aabenraa Jobcenter om hver af de 3 nedenstående CSR elementer;

1) Forebyggelse.

Anvendt delvis sygemelding.

2) Fastholdelse.

Ansat medarbejdere i fleksjob.

3) Indslusning.

Indsluset ledige i arbejdsprøvning, løntilskud, praktikpladser, voksenelever og/ eller langtidsledige, i jobs på ordinære vilkår.

Med baggrund i opgørelse fra jobcenteret, udpeger AMU hvert år virksomhederne og tildeler disse retten til at anvende CSR-mærket Aabenraa, som de finder det hensigtsmæssigt.

Listen over virksomheder offentliggøres sammen med pressemeddelelse udarbejdet som artikel.

AMU kan herudover være værter ved en årlig konference om temaet Aabenraa CSR-mærkning og CSR generelt. På konferencen kan erfaringer udveksles og cases eksponeres. Pressen inviteres evt. med, og der laves f.eks. konferenceblad eller andet materiale, der profilerer såvel virksomhederne som CSR-mærket Aabenraa.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at forvaltningen udarbejder beslutningsoplæg til Arbejdsmarkedsudvalget om etablering af CSR-mærke Aabenraa.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.

Bilag

Notat om CSR: Uddrag fra Erhvervsstyrlesen.dk og Wikipedia, den frie encyklopædi. (Løbenr.: 137020/15)

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget behandlede den 11. maj 2015 en sag vedrørende muligheden for etablering af socialøkonomiske virksomheder i Aabenraa. Udvalget besluttede her, at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for at få socialøkonomiske virksomheder til Aabenraa Kommune.

På mødet rejste spørgsmålet sig, om der fremover er den nødvendige kapacitet på arbejdsmarkedet, således at der hurtigt kan findes job til de borgere, der er visiteret til fleksjob og til andre udsatte borgere, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er målgruppen i investeringsstrategien. En mulighed for at udvide kapaciteten er at få socialøkonomiske virksomheder til kommunen og indlede et forpligtende samarbejde med dem. Hvilke virksomheder og hvordan Aabenraa Kommune kan få flere socialøkonomiske virksomheder etableret i området, behandles herunder.

Der er 2 muligheder:

1) Eksisterende socialøkonomiske virksomheder etablerer sig.

2) Nye socialøkonomiske virksomheder oprettes og etablerer sig.

Ad 1) Eksisterende socialøkonomiske virksomheder:

Den socialøkonomiske virksomhed ” Huset Venture” er et eksempel på en virksomhed, der er etableret flere steder i landet, bl.a. i Haderslev. Virksomheden er også interesseret i at etablere sig i Aabenraa Kommune. Der er imidlertid også socialøkonomiske virksomheder, der allerede er etableret i Aabenraa. Det drejer sig om Glad-fonden, der bl.a. har TV-Glad og Glad-Erhverv. Glad-Erhverv tilbyder individuelt tilrettelagte afklarings-, opkvalificerings- og uddannelsesforløb i virksomheder til personer med funktionsnedsættelse.

Ad 2) Nyetablering af socialøkonomiske virksomhed:

Helt nye socialøkonomiske virksomheder kan naturligvis også etableres. Der gælder følgende for en sådan etablering:

Virksomheden skal

• have CVR-nummer,
• være Hjemmehørende i Danmark eller andet EU-/EØS land.

Enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder, der er etableret som sameje kan ikke oprettes som socialøkonomisk virksomhed. Derimod kan en virksomhed, der har flere selvstændige CVR numre godt foretage en etablering.  I givet fald vil de selvstændige enheder af virksomheden kunne oprettes som en socialøkonomisk virksomhed.

Officiel opfordring fra Aabenraa Kommune til etablering af socialøkonomiske virksomheder:

Aabenraa Kommune opfordrer via medierne generelt og ved  direkte henvendelse til landsdækkende registrerede socialøkonomiske virksomheder til at etablere virksomheden i kommunen. Opfordringen skal målrettes eksisterende landssækkende virksomheder og almindelige virksomheder, der allerede opererer i Aabenraa Kommune, og som kunne tænkes at outsource dele af virksomheden til en ny socialøkonomisk virksomhed (afdeling i den eksisterende virksomhed).

Jobcenteret etablerer et beredskab i forhold til at understøtte etableringen og samarbejdet. Det kan eksempelvis være en kontaktperson i jobcenteret, som virksomhederne kan rette henvendelse til, når de ønsker at rekruttere medarbejdere til en socialøkonomisk virksomhed.

Jobcentret kan også vælge at udvikle  mentorfunktioner, der kan hjælpe borgergruppen i forbindelse med deres ansættelse.

Kommunen har også mulighed for at lave aftaler med en socialøkonomisk virksomhed om at aftage deres produktion eller ydelser, på markedsvilkår.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at socialøkonomiske virksomheder indgår som en indsats i investeringsstrategien.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.

Bilag

Kriterier for oprettelsen af en socialøkonomisk virksomhed (Løbenr.: 169570/15)

Sagsfremstilling

Jobcenter Aabenraa indgik i 2011 en aftale med AOF SYD om varetagelsen af danskuddannelsen til voksne udlændinge m.fl., arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold, dansk og kulturhistorie. Aftalen udløber med udgangen af 2015.

Erfaringen fra tidligere viser, at det kan være en fordel at konkurrenceudsætte området for på den måde at optimere både pris og kvalitet. Idet behovet for tilbud om danskundervisning til voksne udlændinge er stigende og der dermed kan forventes øgede udgifter til området, forslås det, at der laves et nyt udbud med henblik på en ny aftale.

Udbudsforretningen løber fra august og forventes afsluttet med indgåelse af aftale medio oktober.

De indkomne tilbud vil blive vurderet og scoret efter nedenstående tildelingskriterier. Tildelingskriterierne læner sig op af de elementer, kommunen skal føre tilsyn med overfor udbyder af danskuddannelse, jf. Vejledning om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

Delkriterium	Vægtning	Vurderingsgrundlag
1. Tilbudt undervisning	Samlet vægt: 25 %	- Det arbejdsmarkedsrettede perspektiv, herunder etablering af virksomhedspraktikker som en del af undervisningsplanen. - Den tidsmæssige fleksibilitet i undervisningen, herunder timetal på op til 25 timer om ugen, holdstørrelser, undervisningsform, antal undervisningsdage årligt og ferieafvikling. - Organisationens forudsætninger/erfaringer med afdækning af sproglige krav på arbejdspladsen. - Erfaringer med planlægning og gennemførelse af sprogundervisning, herunder gennemførelsesprocenter. - Kriterierne for vurderingen af kursisternes eventuelle behov via udarbejdelse af en individuel læringsplan. - 2 eksempler på individuelle læringsplaner.
2. Tilbudt samarbejde med kommunen og øvrige samarbejdspartnere	Samlet vægt: 10 %	- Beskrivelse af aktiv fremmødepolitik. - Beskrivelse af samarbejdet med øvrige samarbejds­partnere, eksempelvis frivillige organisationer, andre leverandører, etc.
3. Tilbudte fysiske rammer samt kontaktmuligheder	Samlet vægt 15 %	- Fysiske rammer – lokaler og undervisningsfaciliteter, samt at det er muligt at afvikle undervisningen flere steder i Aabenraa Kommune, herunder også i den sydlige del af Kommunen. - Undervisnings- og kontakttidspunkter.
4. Tilbudt pris	Samlet vægt: 50 %	- Pris: Danskuddannelsen.

I forbindelse med dette udbud på danskuddannelsen og fremtidige udbud generelt ønskes det fastlagt, at forvaltningen bemyndiges til at vælge leverandør på baggrund af godkendte tildelingskriterier, og at Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om valg af leverandør på det førstkommende udvalgsmøde herefter.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at der gennemføres udbud på danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.,

at vægtning af tildelingskriterierne godkendes,

at forvaltningen i forbindelse med denne udbudsforretning og fremtidige udbud generelt bemyndiges til at vælge leverandør på baggrund af godkendte vægtning af tildelingskriterier, og

at Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om valg af leverandør på det førstkommende møde herefter.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Bilag vedr. sammenligning af modultakster 2014 blev udleveret.

1. at: Godkendt.

2. at: 1. forøges med 10% point og 4. reduceres

tilsvarende.

3. at: Godkendt, idet Arbejdsmarkedsudvalget fortsat fastsætter vægtningen af tildelingskriterierne.

4. at: Godkendt.

Bilag

Sammenligning af modultakster 2014 (Løbenr.: 212509/15)

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget behandlede på sit møde den 8. juni 2015 beskæftigelsesplanen. Det fremgik af dagsordenen, at data fra resultatrevision og besparelsespotentialet ville blive offentliggjort i juni måned,  og at ovenstående derfor kunne behandles på dette møde. Det har dog vist sig at resultatrevisionen endnu ikke er offentliggjort og derfor handler dette punkt kun om besparelsespotentialet, mens resultatrevisionen vil blive behandlet på et senere møde.

Formålet med besparelsespotentialet er ifølge Jobindsat, at ”give viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse.” Dette sker ved, at kommunen med opgørelsen bliver ”klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på ydelsen.”

Rent teknisk angiver besparelsespotentialet ud fra kommunens rammevilkår en andel for det forventede antal borgere på de udvalgte ydelse. Potentialet opstår, når der er flere på ydelserne end det forudsagte niveau.

Vedlagt ses de seneste to opgørelser, som indeholder opgørelser for 2014 og årsperioden fra 2. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Opgørelserne viser det samme billede, nemlig at Aabenraas potentiale ligger på de permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension).

Det er forvaltningens vurdering, at der gennem de senere års indsats er skabt en velfungerende drift på områderne. Dette er f.eks. sket via KIS-projektet, der har bidraget til at reducere antallet på ledighedsydelse og øge brugen af fleksjob. Dertil kommer implementeringen af førtidspensionsreformen, der har bidraget til kraftigt fald i tilgangen til førtidspension.

Opgørelserne viser, at Aabenraa har et lavere niveau end forventet på de øvrige områder, hvilket indikerer, at der umiddelbart ikke er et besparelsespotentiale. Det er dog forvaltningens vurdering, at der ligger et potentiale i at fokusere på langtidsledigheden, de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt endelig integrationsområdet. Det er også disse områder, som blev fremhævet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 8. juni 2015 som vigtige fokusområder i arbejdet med beskæftigelsesplanen for 2016.       

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages tilorientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.

Bilag

Besparelsespotentiale 2014 og 1 kvt. 2015 (Løbenr.: 195399/15)

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsrådet Sydjylland har skrevet til de sydjyske arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske udvalg den 26. juni 2015 om status på implementering af reformer på beskæftigelsesområdet. Brevet er ledsaget af et notat, der er vedlagt. RAR Sydjylland opfordrer de lokale udvalg til at drøfte det udarbejdede notat.

På baggrund af det vedlagte notat kan følgende fremhæves,

Beskæftigelsesreformen

• At langtidsledigheden falder mere i Aabenraa end i RAR-Sydjylland og hele landet.
  
  Det skal bemærkes, at der er tale om relativt gamle data (december 2014), der fortsat ikke er opdaterede. Forvaltningen har indstillet, at området fortsat udgør et fokusområde i 2016.
   
• At Aabenraa har et relativt godt udgangspunkt for arbejdet med et fælles og intensiveret kontaktforløb for forsikrede ledige. RAR Sydjylland fokuserer i notatet bl.a. på andelen af dagpengemodtagere, der får første samtale i løbet af første måned, og her ligger Aabenraa bedre end gennemsnittet i Sydjylland og hele landet.
  
  Det kan oplyses, at kravet om hyppige samtaler er trådt i kraft 1. juni 2015. Implementeringen er forløbet godt og de første erfaringer er gode. Således forløber samtaleafviklingen tilfredsstillende, og derudover er der generel tilfredshed fra borgerne med de nye krav. 
  
  
• At Aabenraa for dagpengemodtagere har knap så stor en andel virksomhedsrettede tilbud som gennemsnittet i RAR Sydjylland.
  
  Dette er vigtigt i lyset af, at reformen ligger op til en individuel indsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering. Det skal bemærkes, at der er tale om data fra 2014, og at jobcenterets ledelsesinformation viser højere andel i 2015 for løntilskud og praktik.

Kontanthjælpsreformen

• At der er status quo for antallet af borgere på kontant- og uddannelseshjælp.
  
  I Aabenraa har udviklingen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere siden medio 2014 været negativ. Det betyder konkret, at der er behov for øget fokus på området, der på sidste møde i Arbejdsmarkedsudvalget også blev anbefalet som et særligt indsatsområde i 2016.   
   
• At Aabenraa har en relativ høj andel af borgere, der har været lang tid på kontanthjælp og  som ikke har været i et tilbud det seneste år.
  
  

Førtidspension og fleksjob

• At Aabenraa er den kommune, der har brugt den nye fleksjobreform mest, mens brugen af ressourceforløb er lavest.
• At Aabenraa har den højeste andel af ressourceforløbsmodtagere, der er i aktivering, herunder også relativt mange i virksomhedsrettede tilbud.  
• At det er positivt, at Aabenraa har oprettet mange fleksjobforløb, men at en meget høj andel er på få timer.

Sygedagpenge

• At Aabenraa har det største fald på sygedagpenge eller jobafklaring.
• At Aabenraa har en relativ høj andel af de sygemeldte i jobafklaringsforløb.
• At der i Aabenraa er relativt få sygemeldte, der får samtale inden for 2 måneder, men mange der kommer i delvis raskmelding/virksomhedsrettet tilbud.  

Ministermålene

• At der er relativt få unge, der påbegynder en uddannelse efter at have været på en forsørgelsesydelse.
• At Aabenraa er blandt de kommuner, der har den største andel af de langtidsforsørgede, der har været i et virksomhedsrettede tilbud inden for 6 måneder.
• At de langtidsledige i Aabenraa udgør en relativ høj andel af arbejdsstyrken.
• At Aabenraa har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne.     

 
 

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.

Bilag

Statusnotat fra RAR Sydjylland om implementering af igangværende reformer (Løbenr.: 195443/15)
Brev fra RAR Sydjylland om status på reformer (Løbenr.: 195442/15)

Sagsfremstilling

I forbindelse med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014, blev KINA oprettet til at varetage bl.a. opgaven med nytteindsats.

Sekretariatet har medio 2015 udarbejdet en statusrapport for projektet med en tilhørende bilagsrapport baseret på dataudtræk fra fagsystemet.

Det fremgår bl.a. af rapporten, at

• Der udover den oprindeligt planlagte nytteindsats er etableret et kapitel 10-tilbud, der er målrettet borgere, der ikke umiddelbart kunne visiteres til nytteindsats.
• 526 borgere har været omfattet af indsatsen.
• 36% er ophørt i kontaktforløbet efter et forløb ved KINA – fordelt på målgrupper ses den største andel for de uddannelsesparate.
• Den højeste andel af afsluttede kontaktforløb ses for borgere omfattet af kapitel 10-tilbuddet.
• Derudover skulle indsatsen også afklare om de ledige stod til rådighed. Jobcenteret vurderer, at der generelt er blevet sanktioneret i forbindelse med udeblivelser, men at der i en periode i 2015 har været problemer hermed, dette er rettet op.  
• Det vurderes, at der er en vis motivationseffekt, der medfører, at borgeren selv finder et forsørgelsesgrundlag.

Der har i KINA været en række opgaver, bl.a. sortering af genbrugsmaterialer, pedelfunktioner, kantineopgaver, hjælpe til i skovdistrikterne og medhjælpende opgaver under Handicap og Psykiatri. Senest er der startet et forskønnelsesprojekt op, hvor borgerne bl.a. skal samle affald op, fjerne beplantning ved toldanlægget i Padborg, vedligeholde kommunens regnvandsbassiner og nedtagning og rensning af vejskilte.

Evalueringen har vist, at 50% af de visiterede borgere stopper indenfor de første 30 dage. De borgere, der er tilknyttet KINA i sammenhængende 100 dage eller mere, er borgere, der er i praktik, og hvor praktikken er blevet forlænget en eller flere gange. 

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at statusrapporten tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Bilag vedr. omfanget af sanktioner i Aabenraa blev udleveret.

Godkendt.

Bilag

Opdateret KINA Temarapport (Løbenr.: 192992/15)
Evaluering af KINA-projektet (Løbenr.: 180044/15)
Omfanget af sanktioner i Aabenraa (Løbenr.: 212505/15)

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i april 2014 et projekt om målrettet opkvalificering af forsikrede ledige. Opkvalificeringen er rettet mod følgende:

• Industri og produktion
• Transport, lager og logistik
• Bygge og anlæg
• Service og rengøring
• Landbrug

Der er opsat følgende 3 mål for projektet:

1. Op mod 50 ledige deltager i forløbet.
2. 50 % af deltagerne forventes i job, løntilskud eller jobrotation efter forløbet.
3. 10 % af deltagerne forventes at fortsætte i et uddannelsesforløb.

Da det efter projektets igangsættelse ikke har vist sig muligt i jobcentrets fagsystem, særskilt at udsøge hvem der er gået i job, og hvem der er startet på en uddannelse, er mål 2 og 3 lagt sammen og erstattet af en samlet målopfyldelse på 60%.

Projektet består af et indledende afklaringsforløb, hvorefter borgerne påbegyndte forløb rettet mod de enkelte brancher. Der har været visiteret to gange til projektet henholdsvis i juni og i slutningen af oktober, i alt 74 borgere blev visiteret.

Arbejdsmarkedsudvalget blev på udvalgets møde den 16. februar 2015 forelagt delevalueringen for de borgere, der er visiteret til forløbet før 31. oktober 2014. Her foreligges status pr. 15. juli 2015 for alle deltagende borgere i forløbet. Slutevalueringen af hele projektet forventes forelagt Arbejdsmarkedsudvalget i januar 2016.

Mål 1 - opfyldt: 74 borgere blev visiteret til projektet i perioden. Af disse har 71 gennemført det indledende afklaringsforløb. Herunder ses fordelingen på de enkelte brancher:

	Antal forløb	Antal borgere
Indledende afklaring:	71	71
Brancherettede forløb:	Antal forløb	Antal borgere
IKV – murer/struktør	4	4
Service/rengøring	17	16
Svejsning	11	5
Transport/lager/logistik	25	18
Jobopkvalificering - Industri	6	2
I alt påbegyndte forløb, incl. indledende forløb:	134	74

Mål 2 og 3 - opfyldt: Det fremgår af jobcenterets fagsystem, at 40 borgere er i job eller uddannelse, og 12 borgere er påbegyndt jobrotation eller løntilskud efter forløbet. Ud af de 12 borgere er der 2 borgere, der er afmeldt jobcenteret. Samlet set er målopfyldelsen dermed 50 ud af 74 borgere svarende til 67,6 % af de visiterede.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at afrapporteringen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Godkendt.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10-08-2015

Orientering om:

• Kompensationsydelse i forbindelse med seniorjob – se bilag.
• Håndtering af asylansøgers helbredsoplysninger – se bilag.
• Nyt tiltag med småjobservice – se bilag.
• Konsulent på Høje Kolstrup – se bilag.
• jobCamp15 afholdes 5.-6. november 2015. Invitation med tilmelding udsendes snarest.

Bilag

Notat vedr. besvarelse af spørgsmål/drøftelse af emner fra formanden til udvalgsmødet den 10. august 2015 (Løbenr.: 208300/15)