Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetlægningen for 2017-2020 er det politisk besluttet, at der i 2017 på Arbejdsmarkedsudvalgets område, investeres i ekstraordinære indsatser til nedbringelse af varigheden på jobafklaringsforløb. Investeringen skal medføre en reduktion på Arbejdsmarkedsudvalgets udgifter til jobafklaringsforløb på 2 mio. kr. i 2017 og frem.

Forvaltningen lægger i denne sag op til, at de ekstraordinære indsatser iværksættes nu. Forvaltningen foreslår, at der på Arbejdsmarkedsudvalgets område, i fm. med bevillingskontrollen pr. 30.9.2016, flyttes 1,5 mio. kr. fra KIK projektet (uforbrugte midler i 2016 som følge af den gode udvikling) til indsatser til borgere i jobafklaringsforløb.

Den 1. juli 2014 trådte første fase af en ny sygedagpengereform i kraft. Formålet var blandt andet, at sygedagpengemodtagere skal sikres økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet.

Revurdering (forlængelsesmuligheder) af retten til sygedagpenge blev fremrykket fra tidligere 52 uger til nu 22 uger. Sygemeldte, som efter 22 uger på sygedagpenge, ikke opfylder forlængelsesreglerne, overgår her efter til et Jobafklaringsforløb, og skal indenfor 4 uger have deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet (tværfaglig indsats).

I et jobafklaringsforløb vil sygemeldte modtage ressourceforløbsydelse, uden tidsbegrænsning. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau og uafhængig af indkomst og formue. For lønmodtagere, som får løn under sygdom, vil refusion til arbejdsgiver blive nedsat til ressourceforløbsydelse.

Forvaltningen forventede dengang, at antallet af borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb samlet set ville være det samme antal, som før loven trådte i kraft, - eller mindre på grund af den lavere ressourceforløbsydelse til borgere i jobafklaringsforløb.

Vi kan konstatere, at det ikke gået som forventet. Udgiften til jobafklaringsforløb ligger i Aabenraa væsentligt over det skøn, som ligger i regeringsaftalen – vi forventer i 2016 221 helårspersoner mod 103 i regeringsaftalen, og det udfordrer budgettet på området.

Udfordringen ligger i at varigheden, hvormed borgerne er i jobafklaringsforløb, og modtager ressourceforløbsydelse, er længere end forventet, blandt andet som følge af langvarig behandling. De 3 største målgruppeudfordringer er:

· Borgere med psykiske lidelser, hvor de kan være i behandling i op til 2 år eller mere

· Borgere med anden etnisk baggrund, end dansk, der er traumatiserede, og ligeledes har psykiske lidelser

· Borgere med psykosomatiske, psykosociale og eller funktionelle lidelser.

Der er tale om indsatser, som skal effektivisere progressionen og forhåbentlig nedbringe behandlingstiden hen mod raskmelding og få borgerne hurtigere tilbage i job. Indsatserne vil være:

· Arbejdsmarkedsrettet psykiatrisk screening

· Målrettede forløb med stresshåndtering, angst og depression

· Udvidelse og skærpet fokus på den virksomhedsrettede indsats - håndholdt indsats for at finde praktik- og afklarings- og udredningspladser

· Tættere opfølgning i aktiviteterne – fastholdelse og coaching.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at investeringen på 1,5 mio. kr. i 2016, til en særlig indsats overfor borgere i jobafklaringsforløb, godkendes, og

at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages ved bevillingskontrollen pr. 30. september 2016.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

Godkendt. 

Afbud: Martin U. Thomsen og Lars Kristensen.

Sagsfremstilling

Denne sag var på dagsorden til mødet den 15. august 2016 men blev udsat, og er efterfølgende blevet justeret.

Aabenraa Kommune havde i efteråret 2015 sprogundervisningen i udbud. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 10. august 2015 vægtningen af kriterierne i forhold til udbuddet af danskuddannelsen. Den 2. november 2015 fik udvalget en orientering om, at AOF SYD havde vundet udbuddet.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 2. maj i år, fik udvalget en orientering om trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og Regeringen om en mere jobrettet integrationsindsats, som blev aftalt i marts måned. Lovgivning er trådt i kraft den 1. juli 2016.

De væsentligste ændringer i forhold til den nuværende kontrakt med AOF SYD er følgende:

Udlændinge forventes fremover at være jobparate ved ankomst. Derved er den sproglige barriere umiddelbart ikke en hindring for at være jobparat. De jobparate skal fremover indenfor 2-4 uger have tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud med mindst 15 timer om ugen ved siden af danskundervisningen.

I kontrakten med AOF SYD modtager nye flygtninge indenfor 4 uger danskuddannelse med 25 timer, og praktik- og studiecenter med 12 timer om ugen, og skal først i virksomhedspraktik efter de første to sprogmoduler - efter ca. 6-7 måneder.

Flygtninge, som har åbenlyse barrierer, skal fremover målgruppeplaceres som aktivitetsparate, og skal i de første 6 måneder tilbydes et forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud.

Fremover ændres der også i den procentvise fordeling af betalingen for danskuddannelser. Fra den 1. juli 2016 er fordelingen 30 procent ved start og 70 procent ved slut. For forløbskontrakter indgået før den 1. juli 2016 er fordelingen som hidtil 50 procent ved start og 50 procent ved slut. Den nye fordeling kan øge motivationen ved sprogudbyder til hurtigere gennemførelse.

Jobcentret har i juni drøftet lovændringerne med AOF SYD, og hvilken betydning de har for den nuværende kontrakt.

AOF SYD tilkendegiver på mødet, at de ikke ser, at praktik i virksomheder i særlig grad kan supplere sprogundervisningen, og at det derfor ikke ses muligt at nedsætte sprogundervisningen til 15 timer ugentlig, uden at varigheden på sprogundervisningen tilsvarende forlænges.

Forvaltningen har tilkendegivet overfor AOF, at dette ikke ses at være i overensstemmelse med intentionerne i trepartsaftalen - at der med en mere erhvervsrettet danskundervisning skal sikres større progression, og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte moduler, og består de afsluttende danskprøver.

AOF SYD har det første halve år af den nuværende kontrakt haft vanskeligt ved at løse opgaven med etablering af praktikker i virksomheder, som skal ske efter 6–7 måneder, og kan umiddelbart ikke se, at de kan løse den nye meget sværere opgave med udplacering allerede efter 2–4 uger.

Der har den sidste måned været afholdt møder mellem AOF og jobcentret, og der er nu opnået enighed om, at den del af den nuværende kontrakt, der omhandler den virksomhedsrettede praktikindsats og praktik- og studiecenter, helt skal udgå som følge af de nye lovmæssige ændringer.

Sprogundervisningen kan fortsætte på AOF SYD i henhold til nuværende kontrakt, dog med en allonge om at timetallet ændres fra de nuværende 25 timer til 16 timer ugentligt.

Forvaltningen har bedt Aabenraa Kommunes Udbudsenhed om at redegøre for de muligheder, som er i udbudsloven, herunder også hvorvidt hele den nuværende kontrakt med AOF SYD evt. skal opsiges, og sendes i udbud igen, eller om de foreslåede ændringer kan ske ved blot at lave en allonge til den nuværende kontrakt. Notatet er vedlagt sagen som bilag.

Ændringerne, som beskrevet ovenfor, - der er enighed om, har betydning for hvor meget Aabenraa Kommune skal betale de resterende 3 år af kontraktperioden.

AOF SYD har derfor fremsendt et tilbud på ændrede modulpriser på sprogundervisningen, hvor prisen for den hidtidige virksomhedsrettede praktikindsats og praktik- og studiecenter er trukket ud. Alle modulpriserne sænkes i henhold til tilbuddet (bilag til sagen) med kr. 1.357,00 gældende fra den 1. januar 2017.

Prisreduktionen, når den virksomhedsrettede praktikindsats og praktik- og studiecenter udgår af kontrakten, på 1,350 mio. kr. årligt modsvarer næsten forvaltningens forventning, som var på ca. 1.600 mio. kr. pr. år i de resterende tre år. Tilbuddet fra AOF er samlet set over de resterende tre år under udbudslovens tærskelværdi, som i dette tilfælde er 5,500 mio. kr. for perioden. Der er derfor ikke et krav om, at kontrakten, for så vidt angår sprogundervisningen, på ny skal i udbud, som følge af ændringerne – det er blot en mulighed.

For så vidt angår sprogundervisningen udarbejdes der en allonge til den nuværende kontrakt.

Den virksomhedsrettede praktikindsats og praktik- og studiecenter kan kommunen nu vælge at hjemtage - og løse den selv, eller sende den i udbud, eller indhente to til tre tilbud. Forvaltningen foreslår det sidste, og har i den forbindelse udarbejdet nye tildelingskriterier, som er vedlagt sagen.

Såfremt prisen, på det tilbud der vælges, overstiger 1.350 mio. kr., skal differencen årligt findes indenfor udvalgets budget.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sprogundervisningen i den nuværende kontrakt med AOF fortsætter men med et ændret ugentligt timetal.

at den virksomhedsrettede indsats udgår af den nuværende kontrakt jf. tilbuddet fra AOF SYD - med virkning fra den 1.1.2017.

at forvaltningen får til opgave at indhente 2 – 3 nye tilbud alene omhandlende den virksomhedsrette indsats, og

at der i den forbindelse foretages en kontrolberegning med henblik på at afgøre om opgaven bedst løses in-house eller ved ekstern konsulent.

at tildelingskriterierne godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

Godkendt. 

Afbud: Martin U. Thomsen og Lars Kristensen.

Kim Brandt deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet.

Bilag

Nyt tilbud fra AOF 9.9.2016.pdf (Løbenr.: 264928/16)
Forslag til kriterier og vægtning i forbindelse med indhentning af tilbud på den virksomhedsrettede indsats for voksne udlændinge (Løbenr.: 267388/16)
Notat (Løbenr.: 254051/16)

Sagsfremstilling

Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter vedtaget at indføre en ny uddannelse, som skal hjælpe nytilkomne flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen, som har fået navnet Integrationsgrunduddannelsen (IGU), varer 2 år og er målrettet flygtninge i alderen 18 til 40 år. Uddannelsen indføres som en 3-årig forsøgsordning. Loven er trådt i kraft den 1. juli 2016.

Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til, om udvalget, i form af en bonus, vil kompenserer en del af udgiften til elevløn til de første 20 forløb, der måtte blive etableret i institutioner/afdelinger internt i Aabenraa Kommune.

Med IGU’en får flygtninge og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed og til offentligt betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse, og bliver samtidig selvforsørgende i et ustøttet ansættelsesforhold. I forhold til integrationslovens eksisterende virksomhedsrettede redskaber (løntilskud og virksomhedspraktik) udgør IGU’en en væsentlig mindre bureaukratisk ordning for både virksomhed, udlænding og kommune, idet virksomhed og udlænding selv aftaler ansættelsesforholdet uden kommunens mellemkomst.

Uddannelsen gennemføres som et lærlingeforløb, hvor eleven er tilknyttet en privat eller offentlig virksomhed i 2 år. I løbet af det 2-årige IGU-forløb kan eleven modtage op til 20 ugers relevant uddannelse. Under uddannelsesforløbet modtager IGU-eleven en uddannelsesydelse svarende til integrationsydelsen. I den resterende del af IGU’en modtager IGU-eleven elevløn fra sin arbejdsplads. IGU-elever aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden.

Jobcentret er i gang med at udbrede kendskabet til ordningen og finde private virksomheder, der kunne tænke sig at ansætte IGU-elever. Private virksomheder, der etablerer og gennemfører IGU-forløb, bliver, til forskel fra kommunale institutioner, tilgodeset med en bonus. Bonus ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Bonus til private virksomheder udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.

En tilsvarende bonus udbetales i samme periode til private virksomheder, der ansætter unge 17 til 30 årige i et EGU-forløb. Kommunale institutionerne, der ansætter EGU-elever, får som hidtil fuldt ud dækket deres udgifter til elevlønnen.

I forsøg på at fremme interessen for de nye IGU-forløb blandt Aabenraa kommunes institutioner foreslås det, at der indføres en bonus til de institutioner, som opretter og gennemfører de første 20 IGU-forløb. Der lægges op til en bonus til institutionen på 30.000 kr., når IGU-eleven har været ansat i 6 måneder, og yderligere med 45.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

Finansieringen af den foreslåede bonus kan ske via de mindre udgifter, der er til forsørgelse (integrationsydelse) på Arbejdsmarkedsudvalgets område, når en flygtning starter som IGU-elev, og overgår til elevløn. Den samlede bonus til institutionen efter fuldført forløb er 75.000 kr., og udgør omtrent halvdelen af den elevløn institutionen skal betale, i den to årige periode uddannelsen varer.

Den økonomiske gevinst for kommunen ligger i, at bonus kun udgør mellem halvdelen og to tredje dele af den netto-udgift kommunen ellers ville have til forsørgelse, hvis borgeren fortsat er på integrationsydelse.

Bonus til kommunale institutioner administreres af kommunen (Jobcentret), og finansieres fuldt ud af Arbejdsmarkedsudvalgets budget til overførselsudgifter (integrationsydelse).

Orientering til kommunens institutioner om muligheden for etablering af IGU-forløb for flygtninge, vil ske dels ved udsendelse af kampagnemateriale samt ved besøg fra Jobcentrets virksomhedskonsulenter.

Sagen behandles i HMU den 27. september 2016 og efterfølgende i Økonomiudvalget. Med henblik på de personalepolitiske aspekter skal Arbejdsmarkedsudvalget forholde sig til bonusspørgsmålet og finansiering heraf.

Økonomi og afledt drift

Ved beregning af de økonomiske konsekvenser er der taget udgangspunkt i følgende forudsætninger. Da IGU uddannelsen er 2 årig er forudsætningerne beregnet for en 2 årige periode.

Satser (hele kr.)	2 års udgift
Integrationsydelse - enlig forsørger*	234.457
Integrationsydelse - forsørger*	164.075
Integrationsydelse - ej forsørger*	117.238
IGU stilling	156.611
Bonus jf. sagsfremstilling	-75.000
Netto IGU stilling	81.611
* forudsat 20% refusion

Ved beregning af besparelsen er der taget udgangspunkt i forvaltningens forventede fordeling på forsørger og ej forsørgere, som kommer i IGU forløb.

Arbejdsmarkedsudvalget (pl 2017) (1.000 kr.)	Budget 2017	Budget 2018	I alt
Besparelse på integrationsydelse:
1 helårsperson forsørger	-82	-82	-164
14 helårspersoner ej forsørger o/30	-821	-821	-1.641
5 helårspersoner ej forsørger u/30	-293	-293	-586
Besparelse i alt	-1.196	-1.196	-2.392
Udgift bonus til institutioner	600	900	1.500
Nettobesparelse på AU	-596	-296	-892

Forvaltningen anbefaler, at nettobesparelsen på 0,596 mio. kr. i 2017 og 0,296 mio. kr. i 2018 forbliver i udvalget – dog således, at det halve af besparelsen overføres til Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsniveau vedr. serviceudgifter til finansiering af forventede merudgifter på lægeerklæringer på integrationsområdet. Den resterende besparelse forbliver på politikområdet til finansiering af forventede merudgifter på tolkebistand.

Hvis andre kommuner laver samme tiltag kan det betyde, at regeringens skøn vedr. integrationsydelse nedjusteres og dermed får betydning for kommunens indtægtsside.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at der etableres en støtteordning til kommunale arbejdspladser på op til 20 IGU pladser finansieret indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets bevillingsområde.

at der meddeles en negativ rammekorrektion på 0,600 mio. kr. i 2017 og 0,900 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter,

at der meddeles en rammekorrektion på 0,600 mio. kr. i 2017 og 0,900 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter,

at der meddeles en negativ rammekorrektion på 0,298 mio. kr. i 2017 og 0,148 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter, og

at der meddeles en rammekorrektion på 0,298 mio. kr. i 2017 og 0,148 mio. kr. i 2018 på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

Anbefales godkendt. 

Afbud: Martin U. Thomsen og Lars Kristensen.

Sagsfremstilling

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har den 28. juni 2016 fremsendt decisionsskrivelse vedr. gennemgang af revisionsberetningen af kommunens sociale regnskaber for 2014 på områder med statsrefusion.

En decisionsskrivelse er ministeriers og styrelsers svar (tilbagemelding) på kommunens revisionsberetning.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har gennemgået de dele af revisionsberetningen, som vedrører ministeriets områder.

Resultat af gennemgang på ministeriets område

Ministeriet bemærker, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets områder.

Ministeriet har ikke yderligere bemærkninger.

Opfølgning for regnskabsåret 2013

Ministeriet har noteret sig, at revisor anser sagen, vedr. manglende dokumentation for kommunens faglige vurderinger og overvejelser i journalen på bl.a. repatrieringsområdet, for afsluttet.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at decisionsskrivelsen fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vedr. revisionsberetningen for 2014 tages til efterretning.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

Anbefales godkendt. 

Afbud: Martin U. Thomsen og Lars Kristensen.

Bilag

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets decisionsskrivelse vedr. 2014 (Løbenr.: 241049/16)

Sagsfremstilling

Jobcenteret vil gerne give kommunens virksomheder den bedst mulige service, når der skal findes den rette arbejdskraft. Derfor udarbejder jobcenteret hvert halvår et virksomhedsbarometer, der forelægges Arbejdsmarkedsudvalget.

Barometeret er en systematisk undersøgelse af virksomhedernes behov i Aabenraa Kommune og forventninger til fremtiden. Barometeret bidrager til beskæftigelsesplanens mål om bedre kontakt og dialog med virksomhederne.

Der er opstillet et mål om, at 150 virksomheder skal deltage i undersøgelsen. I undersøgelsen for første halvår 2016 har 285 virksomheder deltaget i undersøgelsen.

Virksomhederne i barometeret har til sammen 4.804 medarbejdere svarende til 17,2 % af arbejdstyrken.

Barometeret for første halvår 2016 viser følgende tendenser:

• Fortsat optimisme til fremtiden.
• Andelen af virksomhederne, der forventer uændret eller stigende omsætning er uændret på 52%.
• Forventning om let faldende rekruttering.
• Andelen af virksomhederne der forventer at skulle ansætte flere medarbejdere i de kommende 6 måneder er faldet lidt fra 25 % til 23 %. Andelen af virksomheder der forventer at skulle afskedige medarbejdere er faldet lidt fra 6 % i sidste barometer til nu 5 %.
• Virksomhederne oplever udfordringer med at rekruttere arbejdskraft.
• Næsten hver anden virksomhed (49 %), som har søgt nye medarbejdere, har oplevet udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Resultatet ligger på niveau med region Syddanmark, hvor det er 50 % af virksomhederne, der har rekrutteringsvanskeligheder.   
• Kun 15 % af de forespurgte virksomheder forventer at ansætte elever.

Dansk Industris undersøgelse af det Lokale erhvervsklima:

DI udgiver en gang årligt en undersøgelse af det lokale erhvervsklima i de danske kommuner. Det fremgår af den lokale del af undersøgelsen ”Aabenraa som erhvervskommune 2016/2017”, at kommunen i forhold til sidste års undersøgelse er faldet med 14 pladser til nummer 34 i hele landet. DIs undersøgelse omfatter 88 virksomheder i kommunen hvor barometeret omfatter 285 virksomheder.

Af undersøgelsens 11 indikatorer berøre 2 indikatorer beskæftigelsesområdet:

• Kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft  hvor kommunen ligger på plads 38 i år mod 19 sidste år.
• Jobcentrenes service over for virksomhederne hvor kommunen ligger på plads 59 mod 46 sidste år

Dog er scoren for kommunen stort set uændret. DI bemærker at Aabenraa Kommunes fald på 20 pladser kan skyldes at  ”landets øvrige kommuner igen i år har været i stand til at løfte niveauet, men også at virksomhederne i Aabenraa Kommune er knap så tilfredse som sidste år med erhvervsklimaet i kommunen.” Dette gør sig også gældende for de to arbejdsmarkedsindikatorer.

Barometeret understøtter billedet af vanskelighederne ved at rekrutter arbejdskraft. Hver anden af virksomhederne melder om udfordringer ved at rekrutterer medarbejdere. Samtidig mangler den arbejdskraft, som jobcenteret kan tilbyde, de kvalifikationer som virksomhederne efterspørger.

I forhold til det generelle serviceniveau omfatter virksomhedsbarometeret ikke en tilfredshedsundersøgelse af jobcenterets ydelser, men det foreslås at indarbejde det i virksomhedsbarometeret for 2. halvår 2016.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering,

at der indarbejdes en tilfredshedsundersøgelse i virksomhedsbarometeret for 2. halvår 2016.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

Godkendt. 

Afbud: Martin U. Thomsen og Lars Kristensen.

Bilag

Virksomhedsbarometer 1 halvår 2016 (Løbenr.: 258570/16)
Notat om DIs Lokalt erhvervsklima 2016 (Løbenr.: 266680/16)

Sagsfremstilling

Regeringen indgik i august en aftale om praktikpladser og rekruttering med arbejdsmarkedets parter. Aftalen skal bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft med fokus på faglært arbejdskraft. Dertil kommer øget fokus på at sikre at flere elever kan gennemføre deres praktik i en virksomhed.

Aftalen samt et faktaark og KL’s kommentar til aftalen er vedlagt som bilag til dette punkt.

• Øget fokus på at sikre bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel og de ledige herunder de langtidsledige, hvor jobcentrene spiller en særlig rolle i forbindelse med kompetenceløft.
• Forbedring af voksen- og efteruddannelsesindsatsen hvor der sikres at det er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.
• En ændring af virksomhedernes incitament er til at etablere praktikpladser – det forventes at skabe 8.000-10.000 nye praktikpladser.

Set fra beskæftigelsesområdet skal følgende fremhæves:

• Forbedret viden om udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft, hvor essensen er, at det giver såvel jobcentre som uddannelses- og erhvervsaktører bedre mulighed for at sikre at arbejdskraften målrettes behovene i virksomhederne. Det omfatter bl.a. bedre og mere konkret viden om arbejdskraftbehov, større synlighed om eksisterende arbejdskraftudbud og nye indikatorer for mangel på arbejdskraft. Der skal fra centralt hold først udvikles den nødvendige IT-understøtning, inden det kan tages i anvendelse.
• Hidtil har jobcentrene haft mulighed for at opkvalificere ledige i forbindelse med ansættelse, men ordningen er ikke blevet anvendt i nævneværdig grad. Der indføres derfor en pulje til opkvalificering inden for mangelområder på samlet 37 mio. kr. til at udvide brugen af ordningen. Den væsentligste justering er, at den ledige ikke længere skal være ansat i en virksomhed før vedkommende benytter ordningen. Fremover kræves der alene en hensigtserklæring fra arbejdsgiver. Endvidere vil opkvalificering kunne iværksættes forud for start i jobbet. Udover udvidelsen af anvendelsesmulighederne, er der også afsat midler til central markedsføring og evaluering af ordningen.
• I 2014 blev der indført en ordning med uddannelsesløft for ufaglærte eller faglærte ledige dagpengemodtagere med forældet uddannelse indenfor dagpengeperioden, hvor den ledige kunne oppebære 80 % af dagpengene. Denne ordning er ikke blevet anvendt i særlig stor udstrækning og derfor gøres ordningen mere fleksibel bl.a. gennem udvidelse af målgruppen.
• Voksenlærlingeordningen ændres, så faglærte ledige efter 6 måneders ledighed kan påbegynde et voksenlærlingeforløb. Derudover gives der 40 kr. i voksenlærlingetilskud pr. time i hele uddannelsesperioden.
• Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse, så forløb kan sammensættes mere individuelt. Der indføres en 5 ugers karensperiode med en række undtagelser f.eks. ”hvis personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsatte med uddannelsen som jobrettet uddannelse.”
• Forlængelse af trainee-indsatsen for nyuddannede inden for Akademikernes (AC), FTF’s og LO’s område med forventning om 2.400 trainee-forløb.  
• Pulje til udvikling af jobrettede kurser på IT-området hvor der over en 2-årig periode afdækkes behov for IT-arbejdskraft og udvikles kurser, der sikrer relevante kompetencer  

Ud over ovenstående indeholder aftalen en række andre tiltag, der skal understøtte bedre rekruttering af arbejdskraft i fremtiden herunder målet om at udvide antallet af praktikpladser i virksomhederne med årligt 8-10.000 via styrkede økonomiske incitamenter for virksomhederne. 

Set i relation til det fremlagte udkast til Beskæftigelsesplan 2017, er det forvaltningens vurdering, at såvel udfordringen med unges uddannelse som den målrettede opkvalificering af ledige, der er hovedfokus i trepartsaftalen, også er udpegede fokusområder i planen.

I forhold til de unge gennemføres ungeindsatsen i et samarbejde mellem jobcenteret, UU samt Børn og Skole. Målet er gennem koordineret sagsbehandling og hjælp til unge, at flere unge får en uddannelse målrettet efterspørgslen fra virksomhederne.  

I forhold til opkvalificering gennemføres KIL-projektet, hvor opkvalificering af ledige målrettes brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.        

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

Godkendt. 

Afbud: Martin U. Thomsen og Lars Kristensen.

Bilag

Trepartsaftale 2016. - Aftaletekst (Løbenr.: 258124/16)
KL om trepartsaftale august 2016. - Gode takter i trepartsaftale.pdf (Løbenr.: 258122/16)
Fakta om trepartsaftale (Løbenr.: 258816/16)

Sagsfremstilling

• Orientering om praksis ved risiko for udsættelse af bolig. 
• Orienteret om justering af flygtningekvoter.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 20-09-2016

-