Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

På mødet orienteres om Ydelseskontoret

v/kontorleder Jette Nissen.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

Godkendt.

Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

Bilag

Ydelseskontorets præsentation til Arbejdsmarkedsudvalget den 3. april 2017 (Løbenr.: 128407/17)

Sagsfremstilling

I august 2015 traf Økonomiudvalget, efter indstilling fra Arbejdsmarkedsudvalget, en principbeslutning om at igangsætte en investeringsstrategi for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Efterfølgende blev KIK-projektet vedtaget som en del af budget 2015-2018. Der blev afsat et nettobudget på 17 mio. kr. i 2016, 8 mio. kr. i 2017, -4 mio. kr. i 2018 og -22 mio. kr. i 2019.

Investeringsstrategien fik navnet KIK (Kommunal Investeringsstrategi for aktivitetsparate Kontanthjælpsmodtagere).

Økonomiudvalget har samtidig med beslutningen i 2015, bestilt en midtvejsevaluering af KIK i 2017, som skal vise, om man med investeringen når de opstillede mål.

KIK hovedindsatsområder

Der er i KIK vedtaget tre hovedindsatsområder, hvoraf to budgetmæssigt hører under Arbejdsmarkedsudvalget:

• Indsatsen for de aktivitetsparate borgere.
• Indsatsen for borgere omfattet af integrationsloven.
• Tværfaglige indsatser, samt personaleomkostninger (Økonomiudvalget).

I starten af 2016 blev der ansat 14 nye medarbejdere (sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter) til reduktion af sagsantal. Fra 2017 til 2019 reduceres medarbejderstaben i takt med investeringsstrategiens budget for personaleomkostninger.

Målsætning

Målet med KIK er at halvere antallet af aktivitetsparate borgere i Aabenraa kommune, fra 1008 i juni måned 2015 til 500 ved udgangen af 2018. På integrationsområdet er målet for KIK, at 50 procent af borgerne, som er omfattet af integrationsprogrammet, opnår selvforsørgelse ved udgangen af den 3 årige integrationsperiode.

KIK indsatsen startede i efteråret 2015 med en screening af borgersagerne for at planlægge og identificere behovet for ekstraordinære indsatser. Sideløbende var der fokus på behovet for faglig opkvalificering af medarbejdere samt etablering af nye teams og ny organisering på kontanthjælp- og uddannelseshjælpsområdet.

En KIK styregruppe, med repræsentanter fra flere af kommunens forvaltninger  følger løbende udviklingen og godkender indsatsplaner for hvert år.

Status pr. 28. februar 2017

Den oprindelige gruppe af aktivitetsparate på 1008 er pr. 28. februar 2017, reduceret til 470. Dertil skal dog medregnes en nytilgang på 314, hvoraf 157 stadig er på kontant- eller uddannelseshjælp.  Status er, at det samlede antal af aktivitetsparate borgere nu er reduceret til 627. Målet for 2017 på 700 er allerede nået på nuværende tidspunkt.

Reduktionen i antallet af aktivitetsparate fordeler sig således:

• 54 % selvforsørgede (KIK mål 55 %)
• 19 % målgruppeskift (KIK mål 20 %)
• 27 % afklaret til anden forsørgelse (KIK mål 25 %)

På integrationsområdet er status, at af de borgere, som er ankommet i 2013, er 61,4 % selvforsørgende, 3 år efter ankomsten.

Stor interesse for KIK

Resultater af KIK, investeringskonceptet, samt de særligt tilrettelagte indsatser, har siden januar 2016 haft en stor mediemæssig bevågenhed fra aviser, ugeaviser, handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, TV og radio, både lokalt, regionalt samt landsdækkende - og har på den måde sat Aabenraa på landkortet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har været på besøg på jobcentret, ligesom beskæftigelsesministeren også har besøgt Aabenraa kommune.

Kommunen har oprettet en hjemmeside: https://www.aabenraa.dk/KIK

Forvaltningen vurderer, at de opnåede resultater er meget tilfredsstillende og forventer, at den gode udvikling vil fortsætte fremadrettet med de planlagte indsatser samt et øget fokus på den virksomhedsrettede del.

Forvaltningen oplever et stort engagement og stolthed blandt medarbejderne over de allerede opnåede resultater. Der venter dog fortsat et stort arbejde med den resterende gruppe af aktivitetsparate, ligesom der løbende kommer nye borgere til.

Antallet af aktivitetsparate nedbringes løbende, men det vil ikke kunne foregå i samme tempo, som er opnået indtil nu. Restgruppen har større udfordringer, og tidshorisonten på afklaring af borgernes arbejdsevne og arbejdsmarkedsparathed vurderes at tage længere tid.

Det er derfor forvaltningens anbefaling, at KIK indsatsen fortsætter som planlagt til og med 2019, og at de nuværende mål fastholdes uændret i hele perioden.

Når målet på de 500 aktivitetsparate er nået, fremlægges en ny sag, med stillingtagen til det videre projekt.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at midtvejsevaluering af KIK tages til orientering, og

at KIK Investeringsstrategien som planlagt fortsætter frem til og med 2019.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

Anbefales godkendt.

Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

Bilag

KIK strategisk ledelsesinformation (Løbenr.: 114565/17)
Artikel ITD (Løbenr.: 114568/17)
Uddybende notat Midtvejsevaluering KIK (Løbenr.: 114679/17)
Indsatsbeskrivelser for 2017 (Løbenr.: 333486/16)

Sagsfremstilling

Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en gang årligt et visiteringsskema og en flygtningeprofil til kommunerne, som så har mulighed for at indgive deres særlige ønsker til det næste års visiteringer.

Udlændingestyrelsen tager så vidt det er muligt højde for kommunernes ønsker. Udlændingestyrelsen skal dog sikre en jævn fordeling i forhold til kvoter, og der er ikke nødvendigvis flygtninge med de kompetencer, som kommunen har tilkendegivet, ligesom der kan være personlige forhold for den enkelte flygtning, som skal tillægges en særlig vægt.

Aabenraa Kommune har den 7. marts 2017 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet modtaget det årlige visiteringsskema og oplysninger om flygtningeprofiler.

I tidligere år har Aabenraa Kommune ikke indsendt særlige ønsker til Udlændingestyrelsen, men som følge af den øgede fokus på og lokale virksomheders interesse for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, har jobcentret i år valgt at gennemgå skemaet og forholdt sig til de kompetenceprofiler, som det lokale arbejdsmarked efterspørger.

De profiler, som jobcentret erfaringsvis vurderer,  kan få et arbejde på det lokale arbejdsmarked, er:

· Chauffører, eller borgere med kørekort.

· Håndværkere i håndværksfagene: murer, tømrer, snedker, elektriker, maler og mekaniker. 

Jobcentret har ikke forholdt sig til de forskellige borgergrupper, fra de forskellige lande - som der også er mulighed for at prioritere imellem - da det er vurderingen, at det først og fremmest er kompetencer og ikke nationalitet, virksomhederne efterspørger.

Udvalget skal tage stilling til, om der i år skal indgives særlige ønsker til det næste års visitering af flygtningekvoten 2017/18 til Aabenraa Kommune, og om de profiler, der er peget på, i så fald er dækkende?

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at der i år indgives særlige ønsker til Udlændingestyrelsen i forbindelse med visiteringen af flygtningekvoten 2017/18 til Aabenraa Kommune, og

at profilerne, der er peget på i sagen, godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

1. at godkendt, idet 4 stemte for. Ejler Schütt stemte imod.

2. at godkendt, idet listen udvides med smede. 4 stemte for. Ejler Schütt stemte imod.

Ejler Schütt stemte imod med begrundelsen, at han mener, at Aabenraa Kommune ikke  bør tage flere flygtninge.

Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

Bilag

Brev vedr. visiteringsskema 2017 (Løbenr.: 103289/17)
Flygtningeprofil for 2017 (Løbenr.: 103288/17)
Visiteringsskema for 2017 (Løbenr.: 103253/17)

Sagsfremstilling

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde tilbage i august 2015, besluttede udvalget, at socialøkonomiske virksomheder indgår som en indsats i investeringsstrategien. Jobcenter og Borgerservice har i den efterfølgende periode afsøgt muligheder og været i kontakt med virksomheder, der enten overvejer at etablere sig i kommunen eller lade dele af virksomheden udskille. Sådan en konstruktion kaldes at ”afknoppe” en del af virksomheden for at lade denne del fortsætte som socialøkonomisk virksomhed.

Det er dog begrænset, hvor mange  socialøkonomiske virksomheder, der siden august 2015  er etableret. Udover Glad-fonden, har Blå Kors etableret 4plus, hvor der indtil nu er foretaget en ordinær ansættelse. Denne suppleres med en række frivillige og med borgere i virksomhedspraktik.

Jobcenter og Borgerservices afsøgning har fokus på, i hvilket omfang en virksomhed kan ansætte nogle af de borgere, der indgår i investeringsstrategien. Dette fokus skyldes kommunens interesse i, at socialøkonomiske virksomheder kan påtage sig arbejdsgiverforpligtigelsen. Det vil sige forpligtigelsen  i forhold til borgere på overførselsindkomst, som ansættes  i fleksjob eller  i ordinære job,  herunder småjob.  Dette kræver, at den socialøkonomiske virksomhed har en forretningsplan, som er økonomisk bæredygtig. Så bæredygtig,  at den muliggør førnævnte ansættelser.

I forretningsplanerne fra virksomheder, som Jobcenter og Borgerservice har været i kontakt med,  indgår der typisk 2 dele. En del, som består af egentlig kommerciel produktion i den socialøkonomiske virksomhed. Det kan være drift af cykelværksted, haveservice, rengøring eller genbrugsforretning. Herudover har de fleste af virksomhederne en anden del, hvor jobcenteret tilbydes forløb til afklaring af borgere.  Forløb som vi allerede kender det fra leverandører på beskæftigelsesområdet.  Der er ofte i disse planer lagt op til, at denne del af forretningsplanen, er den altovervejende kilde til virksomhedens finansiering. Det sker som følge af, at borgere der er i afklaringsforløb, også bidrager til virksomhedens drift og produktion og forløbene samtidig faktureres jobcenteret.

Aktuelt er der foruden 4plus (Blå Oase) også en virksomhed, som baserer sin forretningsplan primært på kommerciel produktion. Virksomheden er endnu ikke etableret.

Med hensyn til såkaldt ”afknopning” til socialøkonomisk virksomhed ved eksisterende virksomheder, har der været enkelte henvendelser fra virksomheder, som har overvejelser om ”afknopning”. Der er dog endnu ikke kendskab til nogen virksomhed,  som har truffet beslutning om den konstruktion.

Jobcenter og Borgerservice har fortsat fokus på at gå aktivt og positivt ind i samarbejder med socialøkonomiske virksomheder, når aktiviteterne  matcher de interesser, som Aabenraa Kommune har i sådan en virksomhed.

Indstilling

Jobcenter og borgerservice indstiller,

at status vedrørende socialøkonomisk virksomhed i Aabenraa Kommune tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

Godkendt.

Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

Bilag

Notat vedr. afsøgning af muligheder ved socialøkonomiske virksomheder (Løbenr.: 97267/17)

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages stilling til et forslag om et 2-årigt pilotprojekt med mentorstøtte til unge på ungdomsuddannelse med ”ondt i livet”, og som derfor kan være i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse.

Gennem de senere år er der kommet øgede krav til, at unge skal tage en ungdomsuddannelse. For den gruppe unge, der er presset af personlige og sociale problemstillinger, er det svært at leve op til kravene, hvilket bl.a. ses i en stigende nytilgang i Visitation og Rehabilitering. Samtidig oplever jobcentret, at en stor del af de unge, der søger kontanthjælp, er droppet ud af en uddannelse.

Ifølge ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelse gælder det på landsplan, at 9 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højst fuldførte uddannelse. 1 ud af 5 unge har ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job syv år efter grundskolen.

Uddannelse er en væsentlig prædiktor for et fremtidigt godt liv, og en mentorordning, som den foreslåede, vil kunne støtte de unge i at forblive i og afslutte en ungdomsuddannelse. Projektet understøtter derfor en udsat gruppe unges mulighed for at realisere det Det Gode Liv i Aabenraa Kommune.

Projektets idé er et resultat af samarbejdet i Ungeindsatsen. Mentorordningen skal primært benyttes til unge, der står til at starte på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i sommeren 2017 og 2018. Derudover skal den også benyttes af unge, der aktuelt er indskrevet på en ungdomsuddannelse, men som har risiko for at falde ud af ungdomsuddannelsen.

Indsatsen forankres i Ungdommens Uddannelsesvejledning, og indsatsen understøttes af PPR samt af en parallel indsats i jobcentret for de unge, der modtager uddannelseshjælp. Projektet foreslås finansieret med hver en tredjedel af Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Familieudvalget.

Målgruppen

Målgruppen er unge, som med en målrettet midlertidig støtte fra en mentor har en god prognose for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Målgruppen er unge, som i udgangspunktet er erklæret uddannelsesparate, men ikke har en aktiv sag i jobcentret, men som har en historik, hvor det fagligt vurderes, at de unge alligevel kan have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge kan f.eks. være karakteriseret ved at have svært ved at finde forankring, skabe struktur og opbygge netværk, og som i overgangen til voksenlivet oplever at være presset af forskellige personlige problemer, som skygger for, at de kan orientere sig fremadrettet mod uddannelse. Det er unge med problemer som generel mistrivsel, ensomhed, lavt selvværd, manglende støtte hjemmefra og dårlige skoleoplevelser i bagagen. Det er unge, som kræver ekstra ressourcer for at klare sig, men det er ikke de helt ekstraordinært ressourcekrævende.

I Aabenraa Kommune vurderes denne gruppe unge at omfatte ca. 40 unge i hver ungdomsårgang, som svarer til ca. 5 % af en ungdomsårgang mellem 15 -18-årige.

Skulle det ske, at den unge, der understøttes af en mentorindsats, dropper ud af uddannelsen, følger mentoren fortsat den unge i overgangen til ny ungdomsuddannelse eller anden forberedende aktivitet.

Projektindsats

Mentorordningen er fleksibel og kan vare mellem tre måneder og et år afhængigt af den unges behov. Mentorindsatsten varetages af vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Forskning viser, at fokus for mentorarbejdet skal fokuseres specifikt på at afhjælpe konkrete barrierer og konkrete personlige problemer, der er hindringer for, at den unge gennemfører sin ungdomsuddannelse.

Mentorerne deltager i et opstartskursus og derefter i et løbende supervisionsforløb, som tilsammen skal etablere en faglighed omkring mentoropgaven. Opstartskursus, supervision af medarbejderne varetages af PPR. Derudover afholder PPR gruppeseancer for de unge med fælles problemstillinger for at understøtte, at de unge får oparbejdet nogle værktøjer, f.eks. i forhold til robusthed, håndtering af angst og i forhold til fraværsproblematikker.

Der skal etableres et samarbejde og en koordinering med flere interessenter samt ungdomsuddannelserne vedrørende de elever, der modtager mentorhjælpen.

Mål

Der forelægger ikke bagudrettet datagrundlag, der kan sammenholdes i forhold til denne målgruppe, hvorfor målsætningerne nødvendigvis er baseret på et fagligt skøn. Det overordnede mål for projektet er at undersøge, hvorvidt en mentorindsats har en effekt på at fastholde unge på ungdomsuddannelse uden afbrydelser.

Det er de færreste unge, der i projektperioden kan nå at færdiggøre uddannelsen, hvorfor succeskriteriet er fastholdelse i uddannelse.

For de elever, der alligevel afbryder deres ungdomsuddannelse, er det et delmål, at varigheden af denne afbrydelse fra ungdomsuddannelse bliver så kort som muligt.

Effekter

Det vurderes, at for de 80 unge, der er i målgruppen, er der en potentiel risiko for, at de kommer til at modtage uddannelseshjælp i jobcentret i 18 års alderen. Det vurderes også, at flere af de unge, der er i målgruppen, potentielt vil være i risiko for at modtage ydelser fra en støttekontaktperson (§85 støtte), Visitation og Rehabilitering, i 18 års alderen.

Derfor vurderes det konkret, at mentorindsatsen hindrer,

· at 35 unge, der ellers ville have modtaget uddannelseshjælp i jobcentret et år efter det fyldte 18. år ikke kommer på uddannelseshjælp, og

· at 16 unge, der ellers ville modtage ydelser fra Visitation og Rehabilitering i form af en støttekontaktperson i 18 års alderen, ikke får dette behov.

Der vil undervejs i projektet være månedsvise opfølgninger på de unges aktuelle status. For de unge, der indgår i projektet, vil deres fremadrettede historik følges tæt, også efter projektperioden er afsluttet, for at sikre, at den unge faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse. 

Kvalitative mål

Det vurderes, at de unges generelle trivsel vil højnes af at få en mentor tilknyttet og dermed også en generel samfundsmæssig gevinst på lang sigt. Derudover bidrager projektet også til opkvalificering af personalet og vores viden om effekt af mentorindsatser.

Projektet vil medføre indsamling af materiale om, hvad der mere præcist karakteriserer de unge i projektet, som evt. kan bidrage med at udvikle andre tiltag på området.

Tidsplan

April – juli 2017	Opstartskursus for mentorer Visitation af unge påbegyndes med henblik på opstart af de første mentorforløb i august
August 2017 – juli 2019	Mentorforløb
Juli/august 2018	Midtvejsstatus i forhold til mål
April – maj 2018	Evaluering af projektet og beslutning om en evt. fortsættelse

Økonomi og afledt drift

Anslåede årlige udgifter ved 40 mentorforløb årligt og max. 30 i gang ad gangen:

	År 1	År 2
Løn til mentorer	500.000 kr.	500.000 kr.
Supervision og opstartskursus	80.000 kr.	50.000 kr.
Årlige udgifter i alt	580.000 kr.	550.000 kr.

Budgettet til projektet tilføres Ungdommens Uddannelsesvejledning.

På Social- og Sundhedsudvalgets område vil den forventede mindreudgift på 0,325 mio. kr. årligt i år 3 og 4 blive fratrukket den forventede tilgang på Handicap og Psykiatriområdet til støttekontaktperson.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice, Social og Sundhed og Børn og Skole indstiller,

at projektet Mentorstøtte til unge på ungdomsuddannelserne godkendes,

at projektet finansieres med hver en tredjedel af Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget, og

at de bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i bevillingskontrollen pr. 31/3-2017.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

Anbefales godkendt.

Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

Anbefales godkendt.

Bilag

Businesscase - mentorstøtte til unge på ungdomsuddannelser. (Løbenr.: 123767/17)

Sagsfremstilling

• RAR Syds årlige beskæftigelseskonference afholdes onsdag den 7. juni kl. 8.30-14 i Kolding.  Temaet er, hvordan vi sikrer kvalificeret arbejdskraft til et arbejdsmarked med stigende efterspørgsel. Et væsentligt omdrejningspunkt på dagen bliver udbredelse af gode erfaringer fra aktuelle opkvalificeringsprojekter.
  Endelig invitation og program udsendes senere.

• Formanden har i mail den 20. marts 2017 bedt om, at følgende drøftes/undersøges:
• Drøftelse af artikel i Ugebrevet A4pkt. KL og 51 fagforbund har opskriften til indlemme svage ledige på arbejdspladsen uden brok
• Samarbejdet med AspIT.
• Den nye ordning med jobpræmie til langtidsledige.
• Hvordan ser det ud med repatriering i kommunen?
• Forelægger der nogen forretningsgangsbeskrivelse/instruks til frontpersonalet?

Se vedlagte notater.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

Orientering givet.

Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

Bilag

Drøftelse af medsendte Ugebrevet A4pkt. KL og 51 fagforbund. (Løbenr.: 113062/17)
Samarbejdet med AspIT, omtalt i avisen søndag. Hvordan fungerer det, og hvordan sikrer vi, at vi får kvalitet for pengene? (Løbenr.: 113097/17)
Den nye ordning med jobpræmie til langtidsledige og hvordan er udbredelsen i vor kommune? (Løbenr.: 113130/17)
Hvordan ser det ud med repatriering i vor kommune? Har den nye tilskudsordning medført at flere rejser hjem? (Løbenr.: 113265/17)
Forelægger der nogen forretningsgangsbeskrivelse/instruks til frontpersonalet. (Løbenr.: 113272/17)