Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag behandle Sundhedsplan 2018-2020 og tilhørende Indsatskatalog 2018. Sundhedsplanen tager udgangspunkt i den nye sundhedsprofil, der viser en negativ udvikling på flere parametre og dermed en forværring af sundhedstilstanden for borgerne i kommunen. Sundhedsplanen sætter således mål for en forstærket indsats mod udfordringerne i sundhedsprofilen.

Formålet med sundhedsplanens udarbejdelse er at sikre overordnet koordination og fremdrift i implementeringen af kommunens sundhedspolitik 2012-2020 på tværs af fagudvalg.

Sundhedsplanen er efter direktionens anbefaling justeret til en 3-årig plan med udløb i 2020 sideløbende med sundhedspolitikken, idet målsætningerne fastsættes til 2021.

Sundhedsplan 2018-2020 har fokus på områderne:

· Borgere med ønske om sund livstil og sund aldring.

· Børn og unges livsstil.

· Borgere i risiko for eller med psykiske lidelser.

· Borgere i risiko for eller med kronisk sygdom.

Dette fokus udmøntes gennem årlige indsatskataloger. I udarbejdelsen af indsatskataloget for 2018 har der været forskellige tilgange i forvaltningerne. Indsatskatalog 2018 er derfor opdelt i to dele:

I del 1 fremgår udvalgte allerede igangsatte indsatser, som synliggør en del af det igangværende arbejde i de enkelte forvaltninger på sundhedsområdet. Her er fokus særligt på:

· Bevægelse i alle aldersgrupper.

· Borgernes opnåelse af uddannelse og job.

· Trivsel i skolen og på job.

I del 2 fremgår udvalgte nye indsatser eller videreudvikling af eksisterende indsatser med behov for finansiering. Hvis alle indsatser igangsættes, vil det betyde en styrket indsats for særligt:

· Bevægelse og sundhed gennem aktive fællesskaber.

· Borgere med livstilsudfordringer.

· Overvægt og mistrivsel hos børn.

· Unge i psykisk mistrivsel.

Indsatserne er beskrevet i indsatskataloget og fremgår af vedlagte oversigt. Indsatserne i del 1 afspejler forvaltningernes tilbagemeldinger i forhold til igangværende og ønsker om igangsætning af nye tiltag. Indsatserne i del 1 vil fremadrettet skulle relateres til de 4 fokusområders mål i 2021.

Social & Sundhed arbejder i forvejen med de 4 fokusområder/målgrupper og har således ønsket at bruge Sundhedsplanen som en mulighed for at prioritere nye indsatser, der kan forstærke indsatsen i forhold til den nye sundhedsprofils udfordringer. Forslag til nye indsatser fremgår af indsatskatalogets del 2.

Der forventes sideløbende behandling af sundhedsplan og indsatskatalog i de enkelte fagudvalg i løbet af august måned. Opsamling på input fra fagudvalgsbehandlingerne og godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget forventes til september med efterfølgende endelig godkendelse i Byrådet til september.

Afdelingschef Michael Metzsch vil på mødet orientere om sundhedsprofil 2017 og sundhedsplanens overordnede tilgang om målsætninger.

Indstilling

Social & Sundhed, Børn og Skole, Jobcenter og Borgerservice og Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at orientering om sundhedsprofil og sundhedsplan tages til efterretning, og

at sundhedsplanens målsætninger, målgrupper og indsatser indenfor fagudvalgets ansvarsområde drøftes med henblik på evt. bemærkninger til brug for sundhedsplanens endelige godkendelse.

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 07-08-2018

1. at taget til efterretning,

2. at godkendt.

Afbud: Jonas Haase (A) og Signe Bekker Dhiman(A).

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 07-08-2018

1. at taget til efterretning,

2. at drøftet – ingen yderligere bemærkninger.

Afbud: Erik Uldall Hansen

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

1. at taget til efterretning.

2. at drøftet. Ingen yderligere bemærkninger.

Bilag

Indsatskatalog 2018 - oversigt (Løbenr.: 197094/18)
Indsatskatalog 2018 (Løbenr.: 212324/18)
Sundhedsplan 2018-2020 (Løbenr.: 320760/18)

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget vedrørende midtvejsreguleringen for 2018.

Økonomiudvalget behandler i august en sag vedrørende midtvejsreguleringen for 2018. Sagen indeholder bl.a. følgende reguleringer, som er relevante i forhold til arbejdsmarkedsudvalgets budget

· midtvejsregulering af budgetgarantien for 2018,

· midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2018 samt

· efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017.

Midtvejsregulering af budgetgarantien for 2018

Midtvejsreguleringen af budgetgaranti for 2018 viser en negativ regulering på 22,477 mio. kr. Det er særligt på områderne kontanthjælp, integration, ressourceforløb, driftsudgifter og sygedagpenge, hvor der på landsplan forventes færre udgifter, mens der på områderne førtidspension og jobafklaring forventes større udgifter.

Budgettet til overførselsudgifter vil blive nedjusteret med den negative regulering. Umiddelbart vurderes den negative midtvejsregulering at være en udfordring, idet der på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være mindreudgifter på overførselsudgifterne af tilsvarende størrelse i Aabenraa Kommune.

I sagen til Økonomiudvalget lægges der op til, at der vil ske en delvis finansiering af midtvejsregulering, så arbejdsmarkedsudvalgets budget ikke belastes fuldt ud af den negative regulering. Begrundelsen herfor er, at en væsentlig del af midtvejsreguleringen er begrundet i et lavere skøn på udgifter til kontanthjælp på landsplan. Budgettet er allerede nedjusteret, som følge af KIK indsatserne.

Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2018

Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2018 viser en negativ regulering på 3,444 mio. kr. Herudover skal kommunen finansiere en særlig forsikringsordning på området, som udgør 0,264 mio. kr.

Budgettet til forsikrede ledige vil blive nedjusteret med beløbet, hvilket ikke vurderes at være en udfordring.

Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2017

Den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2017 viser en negativ regulering på 7,476 mio. kr. Der er afsat et budgetværn på 16,531 mio. kr. til at imødegå denne negative efterregulering. Der resterer herefter 9,055 mio. kr. på budgetværnet, som i sagen til Økonomiudvalget anbefales tilført kassebeholdningen.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med behandling af rammeudmeldingen for 2019-2022, at der ikke blev udmeldt en ramme til overførselsområdet førend regeringsaftalen var kendt i juni 2018. Budgetrammen til overførselsområdet reguleres med de ændringer der ligger i aftalen.

Arbejdsmarkedsudvalgets budget bygger på følgende forudsætninger:

· Budgetbidraget er udarbejdet ud fra ”bottom- up” tankegangen og svarer som udgangspunkt til de lokale skøn for områderne

· Budgetbidraget er kvalificeret ud fra regeringsaftalens indhold

· De gennemsnitlige refusionssatser i budgetbidraget er skønnet med baggrund i regnskab 2017 og foreløbige satser for 2018

· Budgetbidraget indeholder ikke en udmøntning af besparelsespuljen på 2,040 mio. kr. fra vedtagelsen af budget 2018

I aftalen for 2019 er det forudsat, at der skal ske en negativ regulering af overførselsudgifter med ca. 22 mio. kr. for Aabenraa Kommune. I reguleringen indgår ca. 15 mio. kr. på kontanthjælpsområdet som følge af, at der på landsplan skønnes lavere udgifter til området. Budgetrammen på kontanthjælpsområdet er allerede nedjusteret som følge af KIK indsatserne.

Budgetbidraget forudsætter, at udvalgets budgetramme ikke nedreguleres med det fulde beløb, men kompenseres med 15 mio. kr. i 2019. Dette indgår i en sag vedr. økonomiaftalen for 2019, som Økonomiudvalget behandler i august.

Ved dette års budgetlægning for 2019-2022 er det lokale skøn nedjusteret på flere områder, da væksten i det beregnede budget lå over aftaleniveau.

I nedenstående er der under de enkelte områder kort beskrevet udfordringer og løsningsforslag.

Serviceudgifter

Der forventes ikke udfordringer på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter.

Overførselsudgifter

Som det fremgår af ovenstående har der ved dette års budgetlægning været udfordringer, idet det lokale skøn har ligget over aftaleniveau. Det lokale skøn er nedjusteret på flere områder, således at det beregnede budget viser mindreudgifter i forhold til basisbudgettet.

Mindreudgifterne svarer til den negative vækst som ligger i regeringsaftalen, og som budgetrammen bliver korrigeret med. Budgetrammen nedreguleres ikke med det fulde beløb, men kompenseres med 15 mio. kr., som svarer til den negative regulering på kontanthjælpsområdet, som allerede er indregnet i budgetrammerne, som følge af KIK indsatserne.

Forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud)

Forskellen mellem basisrammen og det beregnede budgetforslag svarer til den negative vækst, som ligger i regeringsaftalen, og som budgetrammen bliver reguleret med. Der forventes ikke udfordringer på udgifterne omfattet af beskæftigelsestilskuddet.

Forvaltningen skønner, at udgifterne ligger under det udmeldte beskæftigelsestilskud, således at budgetbidraget indeholder et budgetværn til imødegåelse af en forventet negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2019.

Økonomi og afledt drift

I nedenstående ses basisbudgettet, det beregnede budget samt de opgjorte udfordringer. Ligeledes er angivet løsningsforslag samt afvigelse. Nedenstående er opdelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og forsikrede ledige.

For uddybning af områderne henvises til vedlagte budgetnotat.

BASISBUDGET (1.000 KR.)		Budget 2019	Budget 2020	Budget 2021	Budget 2022
Serviceudgifter		17.618	17.107	17.107	17.107
Overførselsudgifter		786.418	789.602	794.074	792.403
Forsikrede ledige (kun udg. omfattet af besk.tilskud)		105.616	105.167	105.167	105.167
I alt		909.652	911.876	916.348	914.677
BEREGNET BUDGET (1.000 KR.)		Budget 2019	Budget 2020	Budget 2021	Budget 2022
Serviceudgifter		17.618	17.107	17.107	17.107
Overførselsudgifter		780.663	769.040	766.630	772.340
Forsikrede ledige (kun udg. omfattet af besk.tilskud)		103.324	102.875	102.875	102.875
I alt		901.605	889.022	886.612	892.322
UDFORDRINGER (1.000 KR.)		Budget 2019	Budget 2020	Budget 2021	Budget 2022
Serviceudgifter		0	0	0	0
Overførselsudgifter		-5.756	-20.563	-27.444	-20.063
Forsikrede ledige (kun udg. omfattet af besk.tilskud)		-2.292	-2.292	-2.292	-2.292
I alt		-8.048	-22.855	-29.736	-22.355
LØSNINGSFORSLAG (1.000 KR.)		Budget 2019	Budget 2020	Budget 2021	Budget 2022
Serviceudgifter		0	0	0	0
Overførselsudgifter		-5.756	-20.563	-27.444	-20.063
Forsikrede ledige (kun udg. omfattet af besk.tilskud)		-2.292	-2.292	-2.292	-2.292
I alt		-8.048	-22.855	-29.736	-22.355
AFVIGELSE (1.000 KR.)		Budget 2019	Budget 2020	Budget 2021	Budget 2022
Serviceudgifter		0	0	0	0
Overførselsudgifter		0	0	0	0
Forsikrede ledige (kun udg. omfattet af besk.tilskud)		0	0	0	0
I alt		0	0	0	0

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at Arbejdsmarkedsudvalgets budgetnotat og specielle bemærkninger sendes til Økonomiudvalget, som udvalgets budgetbidrag.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Bilag

Budgetnotat 2019-2022 Arbejdsmarkedsudvalget (Løbenr.: 348057/18)
Specielle bemærkninger 2019-2022 Arbejdsmarkedsudvalget (Løbenr.: 348091/18)

Sagsfremstilling

Jf. tidligere beslutning skal Arbejdsmarkedsudvalget orienteres efter hvert møde i § 17, stk. 4 udvalg. Der har været afholdt opstartsmøde den 13. juni 2018, hvor følgende punkter blev drøftet:

• Præsentation af udvalgets opgave, ramme og formalia
• Forslag til tids- og procesplan
• Forslag om ad hoc deltagelse i udvalget
• Eventuelt

På mødet blev kommissoriet forelagt og drøftet. Endvidere blev tids- og procesplanen drøftet med følgende bemærkninger:

Fakta om integrationsområdet skal på dagsordenen, når udvalget er fuldtalligt. Nogle af de faktuelle oplysningerne må gerne komme ud som bilag, mens nogle af oplysningerne kræver en uddybning i forhold til oplæg.

§ 17 stk. 4 udvalget vurderede, at der på temamøderne er afsat for lidt tid til at få drøftet temaerne grundigt igennem. Det foreslås derfor, at der afholdes to hele temadage suppleret med kortere dage. Der skal endvidere ses på, hvordan temaerne sammensættes. Der skal ses på, om nogle af temadrøftelserne med fordel kan afholdes hos nogle af interessenterne.

Der blev aftalt følgende:

Første ordinære møde afholdes den 12. september 2018.

Andet møde afholdes den 12. november 2018.

Møder i 2019 aftales, når udvalget er fuldtalligt.

Tids- og procesplanen justeres i forhold til temaerne og forelægges Arbejdsmarkedsudvalget til beslutning på møde i august.  Den justerede plan er vedlagt som bilag.

Udvalget foreslog, at der som faste medlemmer deltog repræsentanter fra:

- Sprogskolen

- Foreningsliv, herunder Høje Kolstrup Boldklub

- Daginstitutionsområdet/skoleområdet

- Bydelsrådet

- Boligforening

Som ad hoc deltagelse blev foreslået:

- Etniske foreninger

- Virksomheder

- Streetworker

- Ældreområdet (plejehjemsrepræsentant)

- Flygtninge (de gode historier)

- Frivillige foreninger

- Idrætsforeninger

Thomas Andressen, Erik Uldall Hansen og Ejler Schütt forestår udpegningen af de faste medlemmer.

Under eventuelt blev der givet en opfordring til, at medlemmerne i § 17, stk. 4 udvalget husker at informere om processen i de respektive politiske fagudvalg.

Der blev endvidere orienteret om, at der reserveres 500.000 kr. til indsatser på integrationsområdet, som §17 stk. 4 udvalg vedr. Integration anmodes om at komme med tværfaglige forslag til udmøntning af.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering, og

at tids- og procesplanen godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

1. at taget til efterretning.

2. at godkendt.

Bilag

Justeret forslag til tids- og procesplan vedrørende udarbejdelse af integrationspolitik. (Løbenr.: 281775/18)

Sagsfremstilling

På Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 5. marts  er  det besluttet, at forvaltningen undersøger muligheden for, at Den udvidede Udfordringsret kan omfatte problemstilling på sygedagpengeområdet.

Den udvidede udfordringsret er en del af regeringens sammenhængsreform og har til formål at bidrage til at udvikle nye løsninger i det offentlige og medvirke til at afskaffe proceskrav mv., så der kan sættes yderligere fokus på resultater og skabes rum til god ledelse og større frihed i opgaveløsningen.

Udfordringsretten er planlagt til at løbe indtil udgangen af 2021.

Forvaltningen har fået udpeget 3 områder hvor det giver mening, at udfordre proceskravene for at effektivisere og afbureaukratisere sagsbehandlingen omkring sygedagpenge:

· Jobafklaringsforløb/rehabiliteringsteam

o Konkrete mål:

· Frigørelse af tid og ressourcer, når der ikke i alle sager skal udarbejdes en forberedende rehabiliteringsplan

· I flere tilfælde kunne gennemføre jobafklaringsforløbet på kortere tid end tilfældet er nu

· Økonomisk besparelse ved afholdelse af færre rehabiliteringsmøder og færre udgifter til sundhedskoordinator

· LÆ 285 (Lægeattest)

o Konkrete mål:

· Frigørelse af tid og ressourcer både for sagsbehandlere og praktiserende læger

· Mere kvalitet i opgaveløsningen – det vil sige anmodning om konkrete oplysninger til brug for tilrettelæggelsen af sygeforløbet, fremfor ventetid på en ubrugelig LÆ 285

· Borgeren i centrum – indhente dokumenter, som er relevante og ikke ”obligatoriske”

· Samtaler, når det giver mening

o Konkrete mål:

· Frigørelse af tid og ressourcer, når sagsbehandlerne, i en tidlig indsats og i en tidlig kontakt til de sygemeldte borgere, selv kan vurdere samtalens relevans og omfang

· Mere kvalitet i opgaveløsningen – det vil sige fokus på samtaler som giver mening og ikke ”samtaler for samtalens skyld”

· Mere tilfredshed hos borgerne og de socialfaglige medarbejdere, når der ikke skal arbejdes under et unødvendigt tidspres, og når måling ikke alene foretages efter opfyldelse af proceskrav, men på den konkrete indsats for sygeforløbet

Der er mulighed for løbende at indsende forslag til forenkling af statslige regler til ressortministerierne og forslagene indsendes i fastlagt ansøgningsskema.

Inden forslagene indsendes, skal skemaet kvalitetssikres og godkendes politisk af kommunen.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at Den udvidede udfordringsret ansøges med henblik på at udfordre og smidiggøre proceskravene indenfor sagsbehandlingsområdet.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Imod stemte Jens Bundgaard Nielsen (Ø), Dorrit Knudsen (A) og Kim Brandt (A) begrundet i usikkerhed om, hvilke konsekvenser en imødekommet ansøgning vil have for borgerne.

Bilag

1 - Jobafklaringsforløb/rehabiliteringsteam - ansøgningsskema (Løbenr.: 226688/18)
1 - Jobafklaringsforløb/rehabiliteringsteam - evalueringsskema (Løbenr.: 226735/18)
2 - LÆ 285 - ansøgningsskema (Løbenr.: 226696/18)
2 - LÆ 285 - evalueringsskema (Løbenr.: 226742/18)
3 - Samtaler, når det giver mening - ansøgningsskema (Løbenr.: 226703/18)
3 - Samtaler, når det giver meniing - evalueringsskema (Løbenr.: 226744/18)

Sagsfremstilling

På det seneste møde i Arbejdsmarkedsudvalget i juni blev ny mesterlære drøftet på baggrund af et oplæg fra Arbejdsmarkedskontor Syd. Erfaringer fra Esbjerg Kommune giver anledning til at overveje, om det er relevant at fremme brugen af ny mesterlære i Aabenraa Kommune i forhold til borgere i jobcenterregi.

Ny mesterlære er en praksisrettet adgangsvej til erhvervsuddannelserne, hvor eleven får samme erhvervskompetence som en elev, der har gennemført grundforløbet på en erhvervsskole. Elever, der påbegynder ny mesterlære, skal ikke indfri adgangskravene til grundforløbet, hvilket betyder, at det bliver lettere for udsatte borgere at komme i gang med et elevforløb. Det økonomiske grundlag for en mesterlæreelev er overenskomstmæssig elevløn.

Et forsøg i Esbjerg Kommune viser, at 26 ud af de 30 der påbegyndte ny mesterlære i 2016 i foråret 2018 var i gang med at færdiggøre deres uddannelse. Med forløbet er det med andre ord lykkedes at bygge bro mellem skoletrætte unge, erhvervsuddannelse og beskæftigelse.

I Aabenraa Kommune er der ikke en systematisk tilgang til brugen af ny mesterlære, men UU og jobcentret vejleder om muligheden, og tal fra Undervisningsministeriet viser, at ordningen samlet set bruges mere i Aabenraa end på landsplan og i Esbjerg. I gennemsnit ca. 80 personer i Aabenraa.

Jobcenteret har ikke egne data over brugen af ny mesterlære for borgere tilmeldt jobcenteret, og kan som udgangspunkt kun foretage opfølgning på ordningen via tallene fra Undervisningsministeriet.

Der vil fremover være mere fokus på ny mesterlære i Aabenraa Kommune på grund af den nye ”Aftale om en bedre vej til uddannelse og job”, hvor en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU) skal fungere som et tilbud til unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej. Det er forvaltningens vurdering, at etableringen af FGU vil betyde, at flere unge bliver klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse, og herunder også ny mesterlære.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at indsatsen i forbindelse med ny mesterlære systematiseres og indskrives i Beskæftigelsesplan 2019.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Bilag

Notat om ny mesterlære (Løbenr.: 321308/18)

Sagsfremstilling

På det seneste møde i Arbejdsmarkedsudvalget i juni blev forvaltningen bedt om at orientere om brugen af revalidering i Aabenraa sammenlignet med Sønderborg.

Sønderborg har gennem en årrække med en bevidst prioritering og en klar strategi sikret, at relativt mange borgere gennemfører revalideringsforløb med fokus på uddannelse. Tilgangen til revalidering styrkes af en bred rekruttering af borgere fra alle dele af jobcenteret, da der er systematisk brug af redskabet blandt medarbejderne. Forskere fra CARMA konkluderer i en evalueringsrapport bestilt af Sønderborg Kommune, at tilgangen i Sønderborg er meget succesfuld. Dette gør sig gældende, hvad enten man ser det med udgangspunkt i effekttal fra Jobindsats eller med udgangspunkt i den kvalitative undersøgelse af borgernes oplevelser og deres efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet.

I Aabenraa er fokus i indsatsen på at afslutte borgerne på de forskellige ydelser og forløb, der er på, inden revalidering kan komme i betragtning, hvorved tilgangen til revalidering er langt mindre. Aabenraa administrerer lovgivningen ud fra gældende praksis om, at aktiviteter inden for lov om aktiv beskæftigelsespolitik eller anden lovgivning skal være utilstrækkelige i forhold til at få personen i job, inden revalidering igangsættes. Revalideringsinstrumentet ses ikke integreret på samme niveau i indsatsen, og der er ikke samme beredskab i forhold til indsatsen som helhed, som det ses i Sønderborg. Revalideringsindsatsens omfang i  Aabenraa svarer til landsgennemsnittet.

I Sønderborg er der fokus på den langsigtede effekt af brugen af revalidering ud fra en investeringstankegang, hvor resultatet er, at borgerne forbliver i det arbejdsområde, de bliver revalideret til, og relativt få vender tilbage til offentlig forsørgelse.

I Aabenraa er der i langt højere grad fokus på den kortsigtede effekt, hvor borgerne afsluttes på de ydelser, de er på, inden en evt. revalidering igangsættes. Konkret udmønter det sig i, at relativt få borgere kommer i revalidering.

Effektmæssigt ser det ud til, når man isoleret set kigger på revalidering og ikke tager højde for effekten af den indsats, der i Aabenraa ligger forud for iværksættelse af revalidering, at Sønderborg har lidt bedre resultater på 12 måneders sigt, mens det på kortere sigt er nogenlunde ens. Det kan i dette notat derfor ikke fastslås om den større investering i Sønderborg er mere fordelagtig end tilgangen i Aabenraa. 

En ændret tilgang til anvendelse af revalidering i Aabenraa vil forudsætte allokering af ressourcer til området, som så skal findes på andre områder.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Orienteringen taget til efterretning.

Forslag til investeringsstrategi undersøges nærmere.

Bilag

Faktablad om revalidering 2018 (Løbenr.: 330293/18)
Notat om brugen af revalidering juni 2018 (Løbenr.: 322163/18)

Sagsfremstilling

Jobcentret har i foråret 2018 deltaget i KL’s pilottest af en tilfredshedsundersøgelse af jobcentrenes service. Testen omfattede 13 jobcentre. Målgruppen for undersøgelsen var de virksomheder, som jobcentrene havde haft kontakt med i marts, april og maj måned i år.

Undersøgelsen blev gennemført ved, at jobcentrene sendte oplysninger om de virksomheder, de havde været i kontakt med til KL. KL udsendte derefter et elektronisk spørgeskema til virksomhederne.

KL’s pilottest har til formål at udvikle en halvårlig undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes virksomhedsservice. Hvorvidt KL vil implementerer undersøgelsen i deres tilbudsvifte som en service, kommunerne kan tilkøbe, tager KL først stilling til i andet halvår 2018.

KL har udarbejdet en overordnet rapport og på baggrund af indhentede data for Aabenraa, har forvaltningen udarbejdet en rapport for Jobcenter Aabenraa.

Resultaterne for Jobcenter Aabenraa:

Overordnet set er virksomhederne meget tilfreds med jobcentrets virksomhedsservice.  På en skala fra 1 til 5 scorer jobcentret 4,2 i forhold til, hvor sandsynligt det er, at virksomheden vil anbefale jobcentret til andre. Det er det samme resultat som jobcentrene samlet i KL’s undersøgelse

Af de øvrige resultater fra undersøgelsen fremgår det at:

- 86 % er meget tilfreds eller tilfreds med kontakten til jobcenteret

- 78 % er meget tilfreds eller tilfreds med jobcenterets information

- 80 % er meget tilfreds eller tilfreds med jobcenterets kommunikation

- 79 % er meget tilfreds eller tilfreds med jobcenterets responstid

- 85 % er meget tilfreds eller tilfreds med det generelle samarbejde med jobcenteret

- 79 % er meget tilfreds eller tilfreds med jobcenterets forståelse for virksomhedernes behov.

Alle undersøgelsens resultater findes i vedlagte bilag. 

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at tilfredshedsundersøgelsen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Bilag

KL Samlet analyse af pilottest på beskæftigelsesområdet over virskomhedernes tilfredshed med jobcentrenes service (Løbenr.: 324470/18)
Analyse af virksomhedernes tilfredshend med Jobcenter Aabenraas service.pdf (Løbenr.: 324818/18)

Sagsfremstilling

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland, RAR Sydjylland, har 25. juni 2018 sendt brev til de arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske udvalg i Sydjylland, hvor der er vedlagt et notat om ”Status på reformer og indsats i RAR Sydjylland.”

Notatet, der udarbejdes til alle rådsmøder, indeholder en  aktuel status på fem reformer indenfor beskæftigelse, kontanthjælp, førtidspensions- og fleksjob, sygedagpenge samt integrationsområdet.

Notatet har 5 hovedpointer, der her gennemgås med udgangspunkt i status for Aabenraa:

· Aabenraa har en større andel af borgere på offentlig forsørgelse end i RAR Sydjylland og landet som helhed, Det anføres, at andelen af personer på offentlig forsørgelse er faldet til niveauet før krisen.

· Andelen af udsatte borgere på offentlig forsørgelse i Aabenraa ligger over niveauet i Sydjylland og hele landet, hvilket er historisk betinget.  RAR Sydjylland peger på, at en øget virksomhedsrettet indsats og brug af mentor giver gode resultater.

· Andelen i det samlede sygefravær er højere i Aabenraa end i Sydjylland og hele landet, hvilket bl.a. kan tilskrives  udviklingen i jobafklaringsforløb. RAR Sydjylland anbefaler, at den virksomhedsrettede indsats styrkes, og at arbejdsgiverne inddrages, så opfølgning sker tidligt. Andelen af sygedagpengemodtagere, der inden 13. fraværsuge modtager en virksomhedsrettet indsats eller bliver delvist raskmeldt i Aabenraa svarer til andelen i Sydjylland og på landsplan.

· Andelen af dagpengemodtagere er lavere i Aabenraa end i RAR Sydjyllands område og på landsplan. Aabenraa ligger godt i forhold til tidlige og intensive samtaler, der fremhæves som et effektivt redskab i indsatsen.

· Beskæftigelsesgraden for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ligger lidt højere i Aabenraa end for RAR Sydjylland og på landsplan, når der ses på borgere ankommet i 2015.

Derudover kan fremhæves, at Aabenraa ligger godt i forhold til kontanthjælpsreformen, hvilket betyder, at andelen på kontant- og uddannelseshjælp ligger under niveauet i RAR Sydjylland og hele landet. Det ses, at brobygningsforløb nu anvendes i indsatsen samt, at den virksomhedsrettede indsats er stærk.

På fleksjobområdet ses, at Aabenraa ligger over RAR-gennemsnit i forhold til at sikre progression for fleksjobberne, samt at Aabenraa har den højeste andel af de fleksjobvisiterede, der har et fleksjob. Den gode udvikling slog igennem med etableringen af KIS-projektet i maj 2013.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Bilag

Status på reformer og indsats - RAR Sydjylland - juni 2018 (Løbenr.: 309331/18)
Brev til udvalg fra RAR Sydjylland - juni 2018 (Løbenr.: 309326/18)

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren skrev den 18. juni 2018 et brev til Aabenraa Kommune om langvarige modtagere af kontanthjælp. Under henvisning til Satspuljeprojektet ”Flere skal med”, hvor 88 kommuner deltager, peger ministeren på projektets positive effekt herunder:

”at hundredevis af borgere i projektets indsatsgruppe på få måneder enten har fået arbejde eller er gået i gang med en uddannelse. Det er mennesker, der op til projektets start har gået ledige i mindst fem år. De har nu fået en ny start.”

Ministeren peger endvidere på, at

”En tredjedel af borgerne i projektet har vist sig at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. De skal nu afklares i kommunernes rehabiliteringsteam.”

Da Aabenraa Kommune ikke deltager i projektet ønsker ministeren svar på, ”hvilken indsats I tilbyder de borgere, der har været på kontanthjælp m.v. i mere end 5 år.”

Baggrunden for, at Jobcenter Aabenraa ikke deltager i projektet er, at Aabenraa siden maj 2015 har gennemført et investeringsprojekt KIK I målrettet reduktionen af aktivitetsparate borgere på såvel kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse. Det er lykkedes gennem projektet at halvere antallet af aktivitetsparate borgere. Af 1.008 aktivitetsparate borgere med udgangen af maj 2015, var blot 254 fortsat aktivitetsparate med udgangen af juli 2018. Med udgangen af juli 2018 havde i alt næsten 1.500 borgere været omfattet af indsatsen. 33 % er i dag selvforsøgende, 27 % i fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension, 10 % i andre målgrupper, mens 30 % fortsat er aktivitetsparate.

Ministeren ønsker svar på fire spørgsmål:

• Hvor mange borgere har I aktuelt, som er aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, som har været mindst 5 år i kontanthjælpssystemet efter afsluttet integrationsprogram?

I svaret til ministeren har Aabenraa Kommune taget udgangspunkt i alle i kontanthjælpssystemet, da det er disse borgere, der er omfattet af ”Flere i gang”-projektet. Vi har med andre ord ikke anvendt ministeriets opgørelse, da den ikke svarer til målgruppen for ”Flere i gang”-projektet. Aabenraa har i svaret taget udgangspunkt i en DREAM-opgørelse, der viser, at der sidst i juli 2018 var 190 af 465 borgere, der har været ubrudt på kontant-, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra juni 2013 til maj 2018.

• Hvilke indsatser får disse borgere i dag?
Det kan oplyses, at der i forbindelse med KIK-projekterne er nedsat en styregruppe, der fastlægger de konkrete indsatser, samt at der har været en højere personalenormering i perioden.  

I forhold til indsatserne for de 190 borgere kan vi oplyse, at de modtager indsatser som mentorforløb, virksomhedsrettet aktivering samt anden aktivering, herunder brugen af eksterne leverandører, der f.eks. gennemfører et cykelprojekt.   

• Har borgerne modtaget aktive indsatser?

Når der ses på gruppen af de 190 borgere ses det, at de har fået indsatser henover den femårige periode, der ud over ovenstående også omfatter andre typer forløb.    

• I hvilket omfang findes der personer på kontanthjælp i jeres kommune, som bør have deres sag forbi rehabiliteringsteamet, og hvad gør I for at sikre, at det sker?

Det indgår bl.a. som en del af KIK-II projektet at følge op på, at der er den nødvendige progression i sagerne, og herunder at borgere, der er i målgruppen for at få deres sag forbi rehabiliteringsteamet, får deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. 

Der henvises i øvrigt til den vedlagte svarskrivelse, der er fremsendt til ministeren. 

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at brevet til ministeren tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Bilag

Brev til Aabenraa Kommune fra Beskæftigelsesministeren (Løbenr.: 289419/18)
Svar på ministerens brev 18. juni 2018 om Flere skal med (Løbenr.: 341905/18)

Sagsfremstilling

• Henvendelse fra Beskæftigelsesministeriet vedr. implementering af Joblog – korrektion.
  I juni blev Arbejdsmarkedsudvalget orienteret om brugen af Joblog. Ministeren har i brev dateret 29. juni udsendt korrigerede tal for brugen af Joblog, da de kommunefordelte tal var fejlbehæftede. I ministerens brev den 7. maj 2018 fremgår det, at 34,2 % af de åbenlyst uddannelsesparate på landsplan anvendte Joblog mens andelen blot var 20,4 % i Aabenraa. I den reviderede udsendelse fra 29. juni ses det, at den korrekte andel var på 36,4 % i Aabenraa –altså over landsgennemsnittet.

• Invitation og program for jobCamp 8. - 9. november 2018.

• RAR Sydjyllands beskæftigelseskonference afholdes den 12. september. Invitation/program udsendes medio august.

• Status på IGU. Figur vedlægges.

• Artikel i Politikken vedr. tolkning.

• Dialog med Sønderborg Kommune om rekruttering til Blans Slagteri.

• Mødet i Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november flyttes til 12. november.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2018

Godkendt.

Bilag

Brev fra Beskæftigelsesministeriet til landets kommuner om korrektion af joblog-data (Løbenr.: 316016/18)
Notat om Joblog (Løbenr.: 316014/18)
Figur IGU (Løbenr.: 355993/18)