Beslutningsprotokol

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Orientering om praksis og lovgivning på sygedagpengeområdet:

Sygedagpenge er en korttidsydelse til personer, der ikke kan arbejde på grund af egen sygdom.

Kommunen kan bevilge sygedagpenge til lønmodtagere, ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge og selvstændige erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Det er blandt andet en betingelse for retten til sygedagpenge, at personen opfylder sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.

Kontorleder Helle Hockerup orienterer, med eksempler, om praksis i afgørelser på sygedagpengeområdet.

Orientering om praksis og lovgivning i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp og enkeltydelse til indskud og husleje.

Kontorleder Jette Nissen orienterer, med eksempler, om praksis på Ydelsesområdet.

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
• Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.
• Bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager
• Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen
• Vejledning om beregning af sygedagpenge
• Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse
• Vejledning om obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager
• Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager
• Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen om praksis og lovgivning tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget skal i denne sag tage stilling til den fortsatte finansiering af Headspace Aabenraa samt godkendelse af ny samarbejdsaftale gældende fra 1. januar 2019 (vedhæftet).

Økonomiudvalget principgodkendte den 17. november 2015 efter indstilling fra Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget etableringen af et Headspacecenter i Aabenraa Kommune, med et årlig kommunalt tilskud på 600.000 kr. som samfinansieres ligeligt af de tre involverede udvalgsområder.

Headspace Aabenraa åbnede i april 2017 og i årene 2017 og 2018 har samarbejdet med Aabenraa Kommune været baseret en på samarbejdsaftale, der blev indgået den 21. december 2016 og som dækkede perioden frem til 31. december 2018.

Headspace har pr. 1. september 2018 foretaget en egen evaluering af de første knap 2 års erfaringer i Aabenraa Kommune, og vurderingen er, at deres virke har været positivt. Der har overordnet set været afholdt 679 rådgivende samtaler fordelt på 271 unge siden etableringen i april 2017. Headspace fungerer som et tilbud der på et tidligt stadie kan møde unge med problemer, og hjælpe dem inden problemerne bliver til større udfordringer for både de unge selv men også eksempelvis kommunen.

Social & Sundhed, Jobcenter og Borgerservice samt Børn og Skole er enige i at Headspace er kommet godt i gang, og ønsker på den baggrund en fortsættelse af den kommunale støtte til driften af Headspace fra 2019. Samarbejdet med Headspace og effekten af indsatsen følges løbende i forvaltningen.

Aabenraa Kommune har i 2017 og 2018 ydet et årligt tilskud på 600.000 kr. som er fordelt ligeligt imellem Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

I den ny samarbejdsaftale er der alene sket følgende ændringer. Der kan fremover ud over den faste åbningstid lokalt rådes over yderligere fire timers åbning på tidspunkter, der skønnes relevante for de unge og de frivillige. Herudover kan der afholdes samtaler ud over åbningstiden i det omfang, det er relevant for den unge. Derudover er samarbejdsaftalen ikke længere tidsbegrænset, men kan opsiges af hver af parterne med seks måneders varsel til den 1. i en måned. Aabenraa kommunes bidrag til driften af Headspace er fortsat 600.000 pr. år.

Det kan oplyses, at udover tilskuddet til driften af Headspace bidrager Aabenraa Kommune med, at der i åbningstiden er en kommunal medarbejder tilstede i Headspace i et omfang svarende til ca. en halv stilling og en udgift på 250.000 kr. årligt. Endelig stiller Aabenraa Kommune også lokaler til rådighed for Headspace.

Økonomi og afledt drift

Den samlede udgift på 0,720 mio. kr. i tilskud til Headspace fordelt med 0,600 mio. kr. i tilskud og 0,120 mio. kr. til lokaler fordeles ligeligt mellem Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalgets andel på i alt 0,240 mio. kr. årligt er budgetteret under politikområdet Øvrige Sociale Udgifter.

Udgiften på 0,250 mio. kr. til en kommunal medarbejder foreslås fremadrettet finansieret af Social- og Sundhedsudvalgets driftspulje.

Indstilling

Social & Sundhed, Jobcenter og Borgerservice samt Børn og Skole og indstiller,

at evalueringen af Headspace tages til efterretning,

at ny samarbejdsaftale med Headspace gældende fra 1. januar 2019 godkendes,

at det kommunale tilskud på samlet 0,720 mio. kr. fordeles ligeligt mellem de 3 udvalgsområder, og

at udgiften på 0,25 mio. kr. til den kommunale medarbejder, der stilles til rådighed for Headspace, i 2019 og fremover finansieres af Social- og Sundhedsudvalgets driftspulje.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-12-2018

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa kommune har siden 2014 arbejdet med Socialøkonomisk virksomhed (SØV). Der er aktuelt 2 virksomheder, der er virksomme i kommunen.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i maj 2014 blev udvalget orienteret om etableringen af en socialøkonomisk virksomhed under Blå Kors Aabenraa. Virksomheden retter sig især imod borgere, der har brug for at få afklaret deres muligheder på arbejdsmarkedet efter f.eks. sygdom eller misbrug.  Endvidere er der på det tidspunkt en socialøkonomisk virksomhed mere. Der er således 2 virksomheder i kommunen.

Man kan godt diskutere om de 2 virksomheder er rene SØV og ud fra en snæver definition er de rettere betegnet som sociale virksomheder.

På landsplan er der omkring 300 SØV ud fra en bred definition af SØV. Omkring 80% har under 10 ansatte og 51% har ansatte svarende til mellem 0-1 årsværk. Det er således en udfordring,  at få volumen i omfanget af ansættelser af ledige udsatte borgere i denne type virksomheder. Dette gælder også de i Aabenraa beliggende SØV. Til sammenligning har omkring 25% af alle landets virksomheder taget et socialt ansvar ved at have mindst en person ansat på særlige vilkår.

Flere kommuner arbejder ihærdigt på at få flere SØV. Det med en målsætning om, at få markant mere volumen i ansættelser af udsatte borgere og på markedsvilkår. Det vil sige ansættelser, som får de pågældende borgere væk fra overførselsindkomster.

Silkeborg Kommune har eksempelvis en målsætning om, at få 150 borgere i job som følge af kommunens strategi for etablering af SØV frem mod 2020. Kommunen forventer et mindreforbrug på 9 mio. kr.  over en 4 årig periode. Udover at satse på ansættelser satser Silkeborg også på at skabe incitamenter for SØV via kommunens indkøbspolitik og via tilbud om rådgivning til SØV, der overvejer at etablere sig.

Andre kommuner der kan fremhæves er Gladsaxe, Aalborg, Slagelse og Roskilde kommuner. Fælles for dem alle er, at de er langt på det strategiske niveau.  Men først nu har kommunerne seriøst fokus på ansættelsesvolumen og på de økonomiske perspektiver for kommunen for virksomheden og for borgerne.

På Arbejdsmarkedsudvalgets  møde i august  2015  blev det besluttet, at socialøkonomiske virksomheder indgår som en indsats i investeringsstrategien. Strategisk valgte  udvalget,  at det kan ske ved at:

• motivere eksisterende socialøkonomiske virksomheder til at etablere sig i Aabenraa Kommune
• bakke op om nyetablering af socialøkonomiske virksomheder
• opfordre til at lade dele af en eksisterende almindelig virksomhed udskille til en selvstændig socialøkonomisk enhed (foretage en såkaldt ”afknopning”).

Kommunen indkøbte endvidere afklaringsforløb ved den ene virksomhed med opstart i slutningen af 2015, og der blev fremlagt en evaluering af forløbene på udvalgets møde i januar 2016. Forløbene ved virksomheden havde ingen beskæftigelses- eller uddannelseseffekt. De borgere der deltog blev sikret en videre indsats i KIK I regi.

I marts 2015 tog Arbejdsmarkedsudvalget på studietur til Ikast-Brande og Horsens kommuner. Turen inspirerede til CSR-mærke Aabenraa og til Aabenraa kommunes fokus på muligheden for at få etableret socialøkonomiske virksomheder (SØV).

Konceptet om socialøkonomiske virksomheder undersøges nærmere og på udvalgsmødet den 11. maj 2015, får forvaltningen til opgave  at afsøge muligheder for at få socialøkonomiske virksomheder til Aabenraa Kommune og fremsætte beslutningsoplæg herom. Det er på den baggrund, at førnævnte strategiske valg sker.

På aprilmødet i 2017 behandler Arbejdsmarkedsudvalget en status vedrørende socialøkonomisk virksomhed i Aabenraa Kommune. Erfaringen er, at der kun er en enkelt borger, der er ordinært ansat i de 2 socialøkonomiske virksomheder, der er virksomme i Aabenraa Kommune. Der er ikke kommet yderligere SØV til frem til i dag.

Jobcenter og Borgerservice har stadig fokus på at gå aktivt og positivt ind i samarbejder med SØV, når aktiviteterne matcher de interesser, som Aabenraa Kommune har jf. de strategiske valg.

I 2017 henvender en gruppe initiativtagere sig til Jobcenter og Borgerservice. Gruppen ønsker at etablere en SØV. Virksomhedens forretningsplan er interessant og har en volume, der potentielt gør den til en betydelig SØV i kommunens beskæftigelsespolitik, hvis det lykkedes at få den etableret.

Arbejdsmarkedsudvalget godkender en hensigtserklæring til initiativtagerne på mødet den 6. november 2017. Virksomheden er dog endnu ikke kommet i gang. Det skyldes udfordringer med at få tilvejebragt en startfinansiering. Aktuelt er der kontakt til investorer med en betydelig kapacitet og interesse i at få SØV iværksat. Men det er for tidligt at spå om resultatet, endsige om denne SØV kommer i gang indenfor en overskuelig fremtid.

Det foreslås, at forvaltningen i samarbejde med Kommunikation  iværksætter en informationskampagne, der skal opfordre initiativtagere, herunder allerede eksisterende virksomheder, til at henvende sig til forvaltningen, hvis de har ideer om at etablere SØV.

Endvidere anbefales det at afdække muligheder for at indarbejde incitamentstrukturer  i Aabenraa kommunes indkøbspolitik, så denne i en eller anden udstrækning aktivt indtænker SØV som leverandører til Aabenraa Kommune.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller;

at status tages til orientering,

at der udarbejdes en info-kampagne om muligheder for etablering af SØV i Aabenraa Kommune, og

at muligheder for  at indarbejde incitamentstrukturer  i Aabenraa kommunes indkøbspolitik afdækkes, så denne aktivt tænker SØV ind som leverandører til Aabenraa Kommune.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet i august orienteret om brugen af revalidering i Aabenraa Kommune sammenlignet med Sønderborg Kommune. I forlængelse heraf blev det besluttet, at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for at øge anvendelsen af revalidering.

Forvaltningen har gennemført en undersøgelse bestående af vidensindsamling, afdækning af det juridiske grundlag samt input fra jobcentrene i Sønderborg og Aabenraa.

Rambøls evaluering viser, at der er stor forskel på kommunernes anvendelse af revalideringsordningen. Den store variation kan forklares ud fra både den politiske og administrative fokus.

Således ses det, at der i nogle kommuner er en ”stærk revalideringskultur”, mens andre kommuner i højere grad prioriterer andre beskæftigelsesordninger og indsatser.

I notatet redegøres endvidere for, at der ikke umiddelbart er økonomiske fordele ved at øge anvendelsen af revalidering, men at der utvivlsomt er langsigtede sociale og beskæftigelsesmæssige effekter ved en styrkelse af revalideringen.

Som følge af revalideringsordningens langsigtede indsats er det ikke muligt at anvende ”investeringsstrategi” som metode.

I Aabenraa forventes udgiften til et revalideringsforløb i 2018 – både ydelse og indsats – at beløbe sig i gennemsnit til 209.000 kr. Til sammenligning er udgiften til eksempelvis kontanthjælp og ressourceforløb hhv. 134.000 kr. og 137.000 kr. En eventuel udvidelse af revalideringsområdet vil derfor kræve en prioritering af hvilke områder, målgrupper og indsatser i jobcentret, der i så fald skal nedprioriteres for at kunne finansiere udvidelsen.

En udvidet anvendelse af revalidering i Aabenraa Kommune afhænger derfor af, om der er vilje til at styrke de økonomiske såvel som administrative rammer omkring ordningen. Dette kunne f.eks. være igennem etablering af en specialiseret enhed, som man har gjort i Sønderborg. En sådan tilgang og fokus på området, vil sandsynligvis medføre en øget tilgang til ordningen. Derudover indebærer det et større fokus på langsigtede og forebyggende perspektiver i beskæftigelsesindsatsen i modsætning til nuværende fokus der i højere grad vægter på den hurtigste vej til selvforsørgelse.  

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at udvalget drøfter, om der er behov for en udvidet indsats på revalideringsområdet.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Drøftet.

Forvaltningen udarbejder forslag, der kan belyse muligheder for at prioritere modeller for øget anvendelse af revalidering til budgetlægningen i 2020.

Bilag

Sagsfremstilling

Regeringen har sammen med de øvrige partier i satspuljekredsen indgået en aftale for 2019-2022 på beskæftigelsesområdet. Partierne er enige om, at flere mennesker med handicap skal hjælpes i job og uddannelse, og der er således afsat 128,4 mio. kr. til indsatsen de næste 4 år. Denne målsætning fremgår også af de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, som bl.a. indebærer, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. 

Indsatsen består af 11 initiativer, der skal medvirke til, at flere mennesker med handicap kommer i beskæftigelse:

1. Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap.

2. Ramme på i alt 17,5 mio. kr. til finansiering af initiativer i en handicappolitisk handlingsplan på uddannelsesområdet.

3. Ingen aldersgrænse for hjælpemidler til job.

4. Smidigere overgange mellem sektorer. Det skal i højere grad være muligt at beholde bevilgede hjælpemidler ved skifte mellem uddannelse, fritid, job og ledighed samt ved flytning mellem kommuner.

5. Kompetencekort til at synligøre kompetencer og støttemuligheder.

6. Landsdækkende job-uge for virksomheder og personer med handicap. Der vil bl.a. blive afholdt en årlig landsdækkende jobmesse, hvor virksomheder og jobsøgende kan mødes.

7. Styrket fokus på handicapområdet i jobcentrene igennem vidensseminarer, opkvalificeringsforløb samt en årlig tværfaglig konference.

8. Bedre muligheder for personer med handicap på erhvervsuddannelserne.

9. Flere ASF-klasser på landsplan. Bl.a. skal antallet af Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF)-klasser øges fra 11 til 13 på landsplan. Det kan oplyses, at der i Aabenraa Kommune findes 1 ASF-klasse.

10. Bedre viden om handicapområdet igennem årligt tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse samt en dybdegående udredning af kommunernes aktuelle praksis og organisering på handicapområdet.

11. Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse igennem etablering af en permanent vidensplatform.

Med satspuljeaftalen fordeles i alt 542,6 mio. kr. i perioden 2019-2022. Fordelingen af midler kan ses i oversigten på side 7 i aftaleteksten, som også giver et overblik over de øvrige fokusområder i aftalen.

Oversigten er overordnet, og det fremgår således ikke heraf hvilke indsatser, der vedrører jobcenteret. Det kan dog oplyses, at jobcenteret allerede i dag har en aktiv indsats på området. F.eks. har omkring 150 borgere en personlig assistent, der sikrer, at de kan fastholde deres arbejdsmarkedstilknytning. Dertil kommer hjælpemidler, døvetolkning etc. Endelig er der arbejdsmarkedspolitiske tiltag rettet mod borgere, der kan have forskellige handicap. Dette omfatter borgere i fleksjob, på ressourceforløb osv. 

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har indgået en aftale om nye sanktionsregler for modtagere af uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontanthjælp. Aftalen har til formål at skærpe og forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne får lettere ved at administrere reglerne, og så reglerne understøtter, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder i alt 21 initiativer, hvoraf kan nævnes:

• Reduktion af de nuværende 80 sanktionssatser til 4 faste sanktionssatser på henholdsvis 200 kr., 400 kr., 600 kr. og 700 kr.
• Klare og konsekvente sanktioner for udlandsophold og uoplyst arbejde
• Udvidet og forenklet brug af skærpede rådighedssanktioner
• Pligt til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri
• Tæt opfølgning på brugen af sanktioner, herunder overfor udsatte borgere

Samtidig med at sanktionsreglerne skærpes, er aftalepartierne enige om at opretholde de særlige hensyn til aktivitetsparate, som er indeholdt i de gældende regler. Kommunerne skal således ikke sanktionere aktivitetsparate, hvis det vurderes, at en sanktion ikke fremmer borgerens rådighed.

Aabenraa Kommune er en af de kommuner, der bruger sanktionsredskabet. I perioden 3. kvartal 2017 – 2. kvartal 2018 har følgende andele af borgerne modtaget sanktioner:

Aftalen om de nye sanktionsregler er en stemmeaftale, der forpligter aftalepartierne til at stemme for de lovforslag, der udmønter de aftalte ændringer. Aftalen indebærer lovændringer, der træder i kraft 1. juli 2019.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

225-timers-reglen blev genimplementeret i 2016 som et skærpet rådighedskrav for borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Kravet betyder, at der i løbet af en 12 måneders periode skal være optjent 225 ordinære arbejdstimer for at kunne oppebære fuld ydelse svarende til 6 ugers arbejde.

I princippet er alle omfattet uanset, om de er visiteret som jobparate eller aktivitetsparate.

Der skal være væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen før en ydelsesmodtager ikke er omfattet. Der er dog situationer, hvor borger er undtaget, f.eks. når der pågår afklaring i forhold til, at borger skal indstilles til rehabiliteringsteamet, det vil sige, at der skal her ske afklaring i forhold til fleksjob, revalidering eller førtidspension.

Borger er ligeledes friholdt i perioder med dokumenteret sygdom, og optjeningsperioden for optjening af timer udskydes i disse tilfælde.

Ankestyrelsen har i juni 2018 udsendt en praksisundersøgelse på området og har i deres konklusion også givet nogle anbefalinger til kommunerne (Bilag 1).

En gennemgang af praksisundersøgelses anbefalinger viser, at jobcenterets arbejdsgang stort set følger anvisningerne.

Anbefalingen om, at der i forbindelse med beskæftigelsessagsbehandlers samtale med de aktivitetsparate borgere skal sættes mere fokus på løbende vurdering af 225-timers-reglen og muligheden for at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, og at der skal ligge dokumentation for evt. begrænsninger, har jobcenteret efterfølgende implementeret. Det er således nu et fast punkt i alle samtaler.

Der er endvidere investeret i et it-modul til beregning af borgers optjening af timer og styring af friholdelse.

De seneste tal fra STAR er udsendt i juni 2018 for 2017. (Bilag 2 og 3)

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at Ankestyrelsens praksisundersøgelse tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Carina Underbjerg Hansen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Sagsfremstilling

Der har været afholdt møde i § 17 stk. 4 udvalget vedrørende integration den 14. november 2018.

På mødet blev det drøftet, hvilke målgrupper, en kommende integrationspolitik skal omhandle. Der var i udvalget enighed om, at nationalitet ikke skal være afgørende for, om man tilhører målgruppen for en integrationspolitik. . Med  et udkast til integrationspolitik stræbes der efter at række ud over, hvor kommunen har en myndighedsforpligtigelse og styrke en bred indsats.

På mødet var der endvidere fokus på kommunikation via forskellige oplægsholdere. De var alle blevet bedt om at komme med et bud på, hvor de ser, at der kan være udfordringer i kommunikationen og deres bud på, hvordan man kan tackle de udfordringer.

På mødet var der et oplæg fra en kvinde, som kom til Danmark fra Sri Lanka i 1988 som 8-årig. Hun har tidligere fungeret som tolk, og har også der mødt de forskellige problemstillinger, der kan være i forhold til kommunikation.

Endvidere var der et oplæg fra to integrationsvejledere fra Røde Kors, som kom ind på, hvilken rolle de frivillige organisationer kan spille i forhold til at understøtte flygtninge i blandt andet at forstå skrivelser fra de offentlige myndigheder.

Slutteligt var der et oplæg fra en skoleleder og en daginstitutionsleder, begge medlemmer af § 17 stk. udvalget. De kom ind på, hvordan dagligdagen opleves i forhold til de tosprogede børn og deres forældre i henholdsvis skole og daginstitution, og hvordan de sproglige udfordringer tackles.

Referat fra mødet er vedhæftet som bilag.

Næste møde er i februar/marts måned.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Godkendt.

Carina Underbjerg Hansen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-12-2018

Orientering om:

• Brev fra Beskæftigelsesministeren til Borgmesteren vedrørende indsats for langvarige kontanthjælpsmodtagere

• Ændring af regler for flyttehjælp

• Ændring af regler for opholdskrav

• Udfordringsretten – samtaler med mening

• Kommunen.dk vedr. flygtninge i job

Carina Underbjerg Hansen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag