Beslutningsprotokol

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Ejler Schütt deltog ikke i behandlingen af punktet.

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres i denne sag om fremdriften i 17.4-udvalget vedr. tværgående sundhedspolitiks arbejde.

Opsamling på byrådets temamøde om sundhedspolitik

Den 24. april 2019 afholdt 17.4-udvalget og Social & Sundhed et temamøde for Byrådet om sundhedspolitik, hvor byrådsmedlemmerne dels fik et oplæg om, hvilke udfordringer den kommende sundhedspolitik skal tackle, dels fik mulighed for i mindre grupper at give input til den kommende sundhedspolitiks vision samt til mål og fokusområder i forhold til en række målgrupper.

Der var et godt engagement fra byrådsmedlemmerne, og der blev givet en række input til det videre arbejde. Disse er opsummeret i vedhæftede notat ”Input fra cafedrøftelser på byrådets temamøde om sundhedspolitik den 24. april 2019”.

Siden temamødet

17.4-udvalget har siden temamødet i Byrådet holdt 3 møder.

Der har bl.a. været fokus på at drøfte udfordringer og mulige målsætninger og fokusområder i forhold til målgrupperne børn og unge, voksne og ældre samt borgere med eller i risiko for kronisk eller psykisk sygdom.

Derudover har udvalget arbejdet med vision, værdier og principper for politikken.

Udvalget er i løbet af arbejdet med den kommende sundhedspolitik kommet frem til, at det oprindelige forslag til en struktur, der tog udgangspunkt i ovennævnte målgrupper, ikke ville være velegnet til en politik med en forventet tidshorisont på 8 år, som forventes udmøntet gennem sundhedsplaner med en 3 årig tidshorisont.

På den baggrund er udarbejdet vedhæftede reviderede forslag til struktur, som 17.4-udvalget har drøftet og godkendt, at det videre arbejde tager udgangspunkt i.

Formand for § 17.4-udvalget vedrørende tværgående sundhedspolitik, Jane Hansen Thorgeirsson, deltager ved sagens behandling. Evt. bemærkninger fra fagudvalgene til materialet vil indgå i 17.4-udvalgets arbejde, der i resten af 2019 består i at drøfte udkast til oplæg til tværgående sundhedspolitik. Ultimo 2019 fremsender § 17.4-udvalget oplægget til Social- og Sundhedsudvalget.

Høring/udtalelse

Indstilling

Social & Sundhed, Børn og Skole, Kultur, Miljø & Erhverv samt Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at orienteringen om fremdriften i § 17.4-udvalget vedrørende tværgående sundhedspolitiks arbejde tages til efterretning og

at de respektive fagudvalg drøfter eventuelle bemærkninger til brug for 17.4-udvalgets videre arbejde.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 17-09-2019

1. at taget til efterretning

2. at drøftet.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

1. at taget til efterretning.

2. at drøftet.

Bilag

Sagsfremstilling

Der gøres opmærksom på, at budgetprocessen i år har været en ekstraordinær, som følge af folketingsvalget. Arbejdsmarkedsudvalgets behandler deres budgetbidrag efter at Økonomiudvalget har fremsat deres budgetforslag.

Lige som tidligere år udmeldes der ikke en budgetramme til Arbejdsmarkedsudvalget førend økonomiaftalen er kendt. Budgetrammen til overførselsområdet reguleres med de ændringer der ligger i aftalen.

Arbejdsmarkedsudvalgets budget bygger på følgende forudsætninger:

• Budgetbidraget er udarbejdet ud fra ”bottom- up” tankegangen og svarer som udgangspunkt til de lokale skøn for områderne
• Budgetbidraget er kvalificeret ud fra regeringsaftalens indhold
• De gennemsnitlige refusionssatser i budgetbidraget er skønnet med baggrund i regnskab 2018 og foreløbige satser for 2019
• Budgetbidraget indeholder en udmøntning af besparelsespuljen på 2,071 mio. kr. fra vedtagelsen af budget 2018
• Budgetbidraget indeholder et budgetværn på 20,647 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet, som er nedjusteret med 20 mio. kr. i 2020, og 10 mio. kr. i 2021-2023 med henblik på at finansiere udfordringerne på overførselsudgifterne
• Budgetbidraget indeholder et forslag om at udfordringerne på overførselsudgifterne i 2020 finansieres med 10,643 mio. kr. af merindtægter på § 16 og 17 tilskud
• Budgetbidraget indeholder en negativ pulje i overslagsårene 2021-2023 på 15,197 mio. kr. i 2021, 2,570 mio. kr. i 2022 og 1,078 mio. kr. i 2023 svarende til størrelsen af de resterende udfordringer på overførselsudgifterne

I nedenstående er der under de enkelte områder kort beskrevet udfordringer og løsningsforslag.

Serviceudgifter

Der forventes ikke udfordringer på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter.

Overførselsudgifter

Budgetberegningerne viser, at der forventes udfordringer på overførselsudgifterne for 2020-2023. Når overførselsskønnet i økonomiaftalen sammenholdes med basisbudgettet viser beregninger, at det nuværende basisbudget skal nedjusteres i 2020-2021 samt opjusteres i 2022-2023.

Det stående udvalg skal selv håndtere lokale udfordringer, som en del af budgetlægningen.

Forvaltningen anbefaler, at beskæftigelsestilskuddet vedr. forsikrede ledige bruges som finansiering af udfordringerne på overførselsudgifterne.

Konsekvenserne af at anvende beskæftigelsestilskuddet til at finansiere overførselsudgifter med er, at der kan mangle budget (finansiering), når midtvejs- og efterreguleringer af beskæftigelsestilskuddene kommer.

Forvaltningen foreslår, at budgetværnet vedr. beskæftigelsestilskuddet for 2020 nedjusteres med 20 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i overslagsårene 2021-2023 med henblik på at budgetværnet kan indgå til at finansiere en del af udfordringerne på overførselsudgifterne. Der resterer dermed ikke et budgetværn i 2020 til at kunne imødegå en evt. negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. En evt. negativ regulering (både midtvejs- og efterregulering) vil skulle finansieres af kassen.

Forvaltningen foreslår, at den resterende udfordring på overførselsudgifterne i 2020 på 10,643 mio. kr. finansieres af merindtægter på § 16 og 17 tilskud.

Ovenstående ændringer vedr. finansiering af udfordringer med beskæftigelsestilskud og merindtægter på § 16 og 17 tilskud er indarbejdet i Økonomiudvalgets basisbudget (spillerum 5), som er behandlet på mødet den 1. oktober 2019.

Med ovenstående forslag til finansiering ift. budget 2020 viser beregningerne, at udfordringerne er løst. I overslagsårene er der udfordringer på 15,197 mio. kr. i 2021, 2,570 mio. kr. i 2022 og 1,078 mio. kr. i 2023. Forvaltningen anbefaler, at der afsættes en negativ pulje under Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter svarende til størrelsen af de resterende udfordringer.

Fra forvaltningens side vil der i 2020 være fokus på, at få skabt forudsætninger, således at der i 2021 kan forventes budgetbalance.

Forvaltningen forventer, at fremsende et administrativt ændringsforslag i forhold til en opnormering med et årsværk til kontrolgruppen.

Opnormeringen med et årsværk i kontrolgruppen foreslås finansieret via forventede besparelser på kontanthjælpsområdet. 

Forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud)

Forskellen mellem basisbudgettet og det beregnede budgetforslag svarer til den negative vækst, som ligger i regeringsaftalen, og som basisbudgettet bliver reguleret med.

Forvaltningen skønner, at udgifterne ligger under det udmeldte beskæftigelsestilskud, således at budgetbidraget indeholder et budgetværn på 20,647 mio. kr. til imødegåelse af en forventet negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. Budgetværnet er nedjusteret med 20 mio. kr. i 2020 og 10 mio. kr. i 2021-2023 med det formål at kunne finansiere de udfordringer, som er på udvalgets overførselsudgifter.

Økonomi og afledt drift

I nedenstående ses basisbudgettet, det beregnede budget samt de opgjorte udfordringer. Ligeledes er angivet løsningsforslag samt afvigelse. Nedenstående er opdelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og forsikrede ledige.

For uddybning af områderne henvises til vedlagte budgetnotat samt bilag til budgetnotat.

Med de anbefalede løsningsforslag viser budgetbidraget et budget i balance.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at budgetværnet vedr. beskæftigelsestilskuddet i 2020 nedjusteres med 20 mio. kr. og 10 mio. kr. i 2021-2023 til finansiering af udfordringerne på overførselsudgifterne i 2020-2023,

at de resterende udfordringer på overførselsudgifterne i 2020 på 10,643 mio. kr. finansieres af merindtægter på § 16 og 17 tilskud,

at der under Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter afsættes en negativ pulje på 15,197 mio. kr. i 2021, 2,570 mio. kr. i 2022 og 1,078 mio. kr. i 2023,

at Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag for 2020-2023 godkendes,

at de specielle bemærkninger for Arbejdsmarkedsudvalget tages til orientering, og

at forvaltningens forslag om at fremsende et administrativt ændringsforslag ift. opnormering med et årsværk i kontrolgruppe godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

1.-5. at godkendt.

6. at: forslaget genoptages som enkeltsag.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om midtvejsvurdering af budgetgarantien og øvrige overførsler for 2019 samt midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet vedr. de forsikrede ledige.

Midtvejsvurderingen af budgetgarantien og øvrige overførsler har til formål at vurdere, hvorvidt der er betydelige ændrede forudsætninger for overførselsskønnet. Midtvejsvurderingen kan give anledning til en midtvejsregulering af budgetgarantien og øvrige overførsler, hvis der synes at være grundlag herfor. Denne vurdering sker mellem regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen.

For 2019 sker der ikke en midtvejsregulering af budgetgarantien og øvrige overførsler selvom udgifterne på landsplan ligger ca. 1,4 mia. kr. under overførselsskønnet. Midtvejsreguleringen for 2019 er dermed annulleret.

I forhold til beskæftigelsestilskuddet sker der altid en midtvejs- og efterregulering.

Evt. bevillingsmæssige konsekvenser håndteres ikke i denne sag.

Midtvejsvurdering af budgetgarantien for 2019

Midtvejsvurderingen af budgetgaranti og øvrige overførsler for 2019 viser, at udgifterne på landsplan ligger ca. 1,4 mia. kr. under overførselsskønnet, hvilket ville svare til ca. 14,4 mio. kr., når beløbet omregnes til Aabenraa forhold. Det er særligt på områderne kontanthjælp, integration, ressourceforløb, driftsudgifter, sygedagpenge, hvor der på landsplan forventes færre udgifter, mens der på områderne førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob forventes større udgifter.

Midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2019

Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2019 viser en negativ regulering på 1,932 mio. kr. Herudover skal kommunen finansiere en særlig forsikringsordning på området, som udgør 0,228 mio. kr. I alt en samlet negativ regulering på 2,160 mio. kr.

Budgettet til forsikrede ledige vil blive nedjusteret med beløbet, hvilket ikke vurderes at være en udfordring.

Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2018

Den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2018 viser en negativ regulering på 5,280 mio. kr. Der er afsat et budgetværn på 19,698 mio. kr. til at imødegå denne negative efterregulering. Der resterer herefter 14,418 mio. kr. på budgetværnet.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Sagsfremstilling

I det vedlagte notat ses forvaltningens opfølgning på målene for 2019. I Beskæftigelsesplanen var der oprindeligt 7 ministermål samt 6 lokale mål. Ministeren udmeldte i december 2018, at målet om socialt bedrageri udgik, hvorved der i alt er 12 mål, der indgår i opfølgningen. Følgende konklusioner fremgår af det vedlagte notat:

• Lokale mål
  • Rekrutteringsrapport udarbejdes primo 2020.
  • Langtidsledigheden for borgere på a-dagpenge er opfyldt.
  • Målet for reduktionen af borgere på kontant-, uddannelseshjælp og integrationsydelse er opfyldt.   
  • Selvforsørgelsen blandt borgere på integrationsområdet ligger over målet
  • Fleksjobledighed ligger meget tæt på målet på 10 %.
  • Andelen af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb ligger over målsætningen.
• Ministermålene
  • Andelen af borgere på offentlig forsørgelse ligger højt, og der har været en svag stigning det seneste år primært på grund af udviklingen for fleksjob og førtidspension. Dermed er ministerens mål ikke nået.
  • Aabenraa lever op til ministerens mål om, at flere integrationsborgere skal i beskæftigelse.
  • Aabenraa klarer sig gennemsnitligt i forhold til, at få borgere på kontanthjælpsområdet i job eller visiteret til bedre målgruppe. Her spiller det ind, at Aabenraa de senere år har haft store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, og i juli 2019 havde noget færre på kontanthjælp end landsgennemsnittet. Og det samme ses også i seneste opfølgning fra RAR Sydjylland, hvor Aabenraa har færre kontanthjælpsmodtagere end forventet. 
  • Målet om rekrutteringsproblemer indeholder ikke data for Aabenraa.
  • Der findes ikke data for de to mål om udsatte ledige og handicappede i beskæftigelse.

I forhold til ministerens mål fremgik det af Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden fra september 2018, at ”I forhold til ministermålene har Jobindsats endnu ikke udmeldt indikatorer, og derfor er der ikke udarbejdet lokale målsætninger i relation hertil. Når de nye indikatorer udmeldes, vil der blive taget stilling til målfastsættelse.”

Ud af de 6 mål kan der følges op på 3 af målene. Det første er målet om flere i beskæftigelse, der opgøres ved at se på udviklingen i det samlede antal borgere på offentlig forsørgelse. Det andet er, at flere integrationsborgere skal i beskæftigelse, mens det tredje er, at flere borgere på kontanthjælpsområdet skal i beskæftigelse eller visiteres til bedre målgruppe. For de 3 mål, om rekruttering, udsatte borgere og handicappede i beskæftigelse er der ikke aktuelt målinger.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at opfølgningen godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Et fortsat fokusområde i beskæftigelsesplanen for 2020 er brugen af voksenlærlingeordningen. Da dette emne har været et gennemgående fokuspunkt i Beskæftigelsesplanen for 2019 og årene før, er der anledning til at redegøre for, hvordan udviklingen i brugen af voksenelever og elever har været i de foregående 4 år (2015 til 2018).

Tabel 1: Antal voksenlærlinge med bopæl i kommunen fordelt på kommuner og år

En voksenlærling er en person over 25 år, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Som det fremgår af tabel 1 har antallet af voksenlærlinge været under vækst i de seneste år. I 2018 var der 116 lærlinge med bopæl i Kommunen. Tilskuddet til voksenlærlinge gives til virksomheden og ikke til personen. Forvaltningen vurdere at niveauet for 2019 vil være tilsvarende eller højere.

Tabel 2: Antal voksenlærlinge med en ny mesterlære aftale med bopæl i kommunen fordelt på kommuner og år

Ny mesterlære er en lærlingeaftale, hvor hele det første år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos en mester eller i en virksomhed.

Som det fremgår af tabel 2 har jobcenter Aabenraa i forhold til de øvrige kommuner i Sønderjylland forholdsmæssigt mange voksenlærlinge i ny mesterlære aftale med voksenlærlingetilskud i forhold til kommunens størrelse.

Tabel 3: Antal lærlinge med uddannelsesaftale fordelt på kommune og år

Parallelt med voksenlærlingeområdet har udviklingen i almindelige lærlinge været under vækst i de seneste år. Aabenraa Kommune ligger på eller over niveau med kommuner af samme størrelse.

Jobcenterets indsats

Jobcenteret har valgt en strategi på området, hvor der fokuseres på gode kontakter til erhvervsuddannelsen og samtidig fokus på kvalitet i uddannelsesrådgivningen. Indsatsen er både fokuseret og indirekte og omfatter mange forskellige områder, der henvises til vedlagte notat.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at jobcenterets fortsatte fokus på indsatsen godkendes og indgår som et bidrag til beskæftigelsesplanen 2020.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

RAR Sydjylland har 18. september 2019 sendt brev samt notater om ”Udviklingen på arbejdsmarkedet – RAR Sydjylland” og ”Status på resultater og indsats – RAR Sydjylland” til Arbejdsmarkedsudvalget.

Udviklingen på arbejdsmarkedet

I notatet om udviklingen på arbejdsmarkedet fremgår det, at beskæftigelsesudviklingen fortsat er positiv og fortsætter sin vækst dog med aftagende styrke. Væksten er bredt funderet med hensyn til brancher, men det ses samtidig, at 5, herunder alle 4 sønderjyske kommuner, har en mindre tilbagegang i bopælsbeskæftigelsen, mens Aabenraa fortsat har pæn fremgang, når der ses på lønmodtagere med arbejde i kommunen.  

I notatet anføres det, at beskæftigelsen i det sydjyske også forventes at stige fremadrettet. Det ledsages af en høj, men som noget nyt uændret jobomsætning. Aabenraa har faldende jobomsætning og ligger under sydjysk niveau. Med den stigende beskæftigelse og faldende ledighed (næststørst i Aabenraa) er der også tiltagende rekrutteringsproblemer. Som det fremgår af notatet, ligger rekrutteringsudfordringerne langt under niveauet i perioden op til finanskrisen. Da beskæftigelsen forventes at stige, og ledigheden falde, er det sandsynligt, at rekrutteringsproblemerne vil tiltage. Derfor er det positivt, at arbejdsstyrken aktuelt er voksende i hele landet, hvor vækstraten i Aabenraa er positiv, men under det sydjyske niveau. Aabenraa kompenseres i den forbindelse af en stor indpendling fra bl.a. Tyskland.

Status på resultater og indsats

I notatet om resultater og indsats vises et ”overblik over arbejdsmarkedsindsatsen i kommunerne i RAR Sydjyllands område i forhold til beskæftigelsesministerens benchmark-måling samt sammenhængen med kontaktforløbet og aktiv indsats for borgere i forskellige ydelsesgrupper.”

Under punktet får Arbejdsmarkedsudvalget en orientering om opfølgninger iværksat af RAR Sydjylland, STAR og Ministeren. Disse skal ses i sammenhæng med ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats”, der træder i kraft 1. januar 2020.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om, at ”når kommunerne og a-kasserne får en større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, skal der samtidig være øget fokus på resultater og indsatser.” Hvis resultater og indsats på samme tid ikke er tilfredsstillende, vil kommunen blive underlagt et skærpet tilsyn, der i helt særligt tilfælde kan føre til, at ”kommuner, der ikke lever op til deres ansvar, sættes under administration med faste krav til indsatsen.”  

RAR Sydjyllands opfølgning består nu af 27 målinger fordelt på 3 resultatmålinger og 24 indsatsmålinger. Resultatmålene ser på, om kommunerne ligger over eller under det forventede niveau for antal borgere på forsørgelse. Opfølgningen indeholder 8 nye indsatsmål, mens 8 af de hidtidige målinger en ændret. 

Notatet viser, at Aabenraa ift. de 3 resultatmål samlet set har lidt færre borgere på ydelserne end forventet og dermed klarer sig bedre. I forhold til de 24 indsatsmålinger overfor borgerne klarer Aabenraa sig bedre end landsgennemsnittet på a-dagpenge, mens jobparate er bedre på 3 af 6 indsatser. I forhold til aktivitetsparate på kontanthjælp og for sygedagpenge klarer Aabenraa sig bedre på 1 af 6 indsatser. For de enkelte områder er konklusionen den, at: 

• Aabenraa på dagpengeområdet har det forventede antal ledige, og gør det bedre end landsgennemsnittet på alle 6 indsatser.
• Aabenraa har færre jobparate på kontanthjælp end forventet og ligger bedre end landsgennemsnittet på 3 af 6 indsatser.
• Aabenraa har færre aktivitetsparate på kontanthjælp end forventet, men ligger under landsgennemsnittet på 4 indsatser. Derudover er Aabenraa bedre, når det handler om virksomhedsrettet indsats og lige under i forhold til andelen med ordinære timer.
• Aabenraa har færre sygedagpengemodtagere end forventet, men ligger under landsgennemsnittet på 4 indsatser. Aabenraa ligger bedre, når det handler om virksomhedsrettet indsats for borgere i jobafklaringsforløb.

Jobcenterets følger månedligt op på RAR Sydjyllands opfølgning ved at trække data fra Jobindsats. Bilaget er vedlagt punktet og viser nyere tal end seneste opfølgning fra RAR Sydjylland.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Benchmarkingrapporten ”Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen” fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opdateres månedligt på Jobindsats. Rapporten viser sigtelinjer og indikatorer fastlagt af STAR og Styrelsen for International rekruttering og Integration (SIRI) til at følge op på beskæftigelsesindsatsen.

Den seneste rapport fra juli 2019 viser, at 20,5 % af befolkningen i Aabenraa i alderen 16-

66 år i andet kvartal 2019 modtog offentlige ydelser som f.eks. kontanthjælp eller efterløn. Sammenlignet med hele landet - hvor andelen i første kvartal lå på knap 17,5 % - har Aabenraa en relativ høj andel på offentlige ydelser, hvilket er historisk betinget. De 20,5 % i Aabenraa svarer til 7.530 fuldtidspersoner i andet kvartal 2019. Der hvor Aabenraa skiller sig ud fra landsgennemsnittet er, at der er relativt store andele på jobafklaringsforløb, fleksjob, førtidspension og efterløn. Samtidig ses, at Aabenraa har en bedre eller tilsvarende udvikling end på landsplan på ydelser som a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse.

Rapporten viser bl.a.:

• At Aabenraa skiller sig ud ved at have en høj andel fleksjobvisiterede borgere, der er i fleksjob (89 %), og at andelen (25 %) der øger timetallet i fleksjob ligger over landsgennemsnittet.
• At Aabenraa har en lavere andel af befolkningen på kontant- og uddannelseshjælp samt  integrationsydelse end hele landet, og dermed er nr. 44 blandt landets kommuner. Med KIK II-projektet er målet at reducere andelen yderligere.
• At der for aktivitetsparate borgere på uddannelseshjælp er en større andel i virksomhedsrettet aktivitet end landsgennemsnittet.
• At i forhold til ministerens benchmarking-model ligger antallet af sygedagpengeforløb (og jobafklaringsforløb) i Aabenraa på det niveau, som rammevilkårerne tilsiger, vi bør. Men andelen af sygedagpenge og jobafklaring er højere end gennemsnittet for hele landet (nr. 61 i landet), hvilket også er baggrunden for investeringsprojektet KIJOS
• At der er et forbedringspotentiale for den tidlige indsats på sygedagpenge
• At andelen på a-dagpenge ligger lavt (2 %), og at en høj andel (94 % og 88 %) får en tidlig indsats.
• At beskæftigelsesgraden på integrationsområdet har været stort set uændret siden 2018, men i samme periode er andelen af selvforsørgede steget til ca. 70 %.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at punktet tages til orientering

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Der har været afholdt møde i § 17 stk. 4 udvalget vedr. integration den 16. september 2019. På mødet blev der givet udtryk for i forhold til referatet, at de 4 tiltag, Høje Kolstrup Bydelsråd havde peget på, behandles på næste møde.

Repræsentanter fra Social & Sundhed kom med et oplæg om integration i relation til sundhed.  De slog i deres oplæg fast, at der er langt flere ligheder end forskelle mellem etniske danskere og borgere af anden etnicitet. De fleste indsatser gælder for alle målgrupper uanset etnicitet, men der kan være områder, hvor det giver mening, at der laves differentieret tilbud.

På sidste udvalgsmøde i § 17 stk. 4 udvalget blev det aftalt, at der skal være en temadrøftelse, hvor det er vigtigt at komme i dialog med dem, som en kommende integrationspolitik vedrører. Der var udsendt et forslag om at invitere forskellige etniske foreninger. Endvidere blev der foreslået, at der bliver taget kontakt til en anden kommune.

Der var endvidere til mødet udsendt et forslag til strukturen i en kommende integrationspolitik. Udvalget godkendte det fremsendte forslag til struktur. Det blev samtidig foreslået, at der skeles til øvrige politikker i kommunen, således at der er en høj grad af genkendelighed i de forskellige politikker.

Sluttelig drøftede udvalget forskellige bud på en vision for integrationspolitikken. Det blev besluttet, at der til næste møde vil ligge et konkret forslag til en vision ud fra de forskellige bud.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Forslag til mødedatoer for 2020:

13. januar

17. februar

09. marts

30. marts

04. maj

08. juni

10. august

07. september

05. oktober

02. november

30. november

Alle møder afholdes kl. 16 på rådhuset.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at mødeplanen for 2020 godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Godkendt.

Sagsfremstilling

• jobCAMP 2019 – 7. – 8. november i Aalborg.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-10-2019

Orientering givet.