Beslutningsprotokol

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Godkendt.

Sagsfremstilling

Omkring 1.500 borgere i Aabenraa Kommune har varig og væsentlig nedsat arbejdsevne og er derfor blevet visiteret til et fleksjob, hvor den enkelte arbejder det antal timer, som arbejdsevnen rækker til. Sammenlignet med hele landet har Aabenraa Kommune en større andel af befolkningen i gruppen, og dermed er gruppens betydning som arbejdskraftressource også større i Aabenraa Kommune.

I Aabenraa Kommune har omkring 90 % af de fleksjobvisiterede et fleksjob, og dermed er ledigheden blandt fleksjobvisitrede også markant lavere end på landsplan, hvilket har været tilfældet siden KIS blev etableret i 2013.

7 ud af 10 er beskæftiget i private virksomheder, men fleksjobberne er beskæftigede på tværs af alle sektorer og brancher. Godt hver femte fleksjobbere øger deres timetal, mens lidt færre går ned i tid, hvilket betyder at arbejdsevnen for denne gruppe falder over tid.

Alderssammensætningen blandt fleksjobberne har ændret sig over tid, og i dag udgør gruppen af 60-årige og ældre en femtedel. En af årsagerne er tilbagetrækningsreformen med stigende pensionsalder, der betyder, at flere fleksjobvisiterede bliver på arbejdsmarkedet længere. Det er også en af årsagerne til, at antallet, der afgår til førtidspension, er steget. Som følge af den ændrede alderssammensætning, vil vi de kommende år se en stigende afgang fra fleksjobomådet, da mange er i 60erne.

På mødet vil forvaltningen gennemgå fleksjobområdet bl.a. med udgangspunkt i det udarbejdede notat.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at udvalget drøfter fleksjobområdet på baggrund af forvaltningens oplæg.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Udvalget drøftede fleksjobområdet.

Bilag

Sagsfremstilling

Forligspartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob (S, V, RV, SF, K og LA) er blevet enige om en justering af ressourceforløbsordningen. Aftalen om bedre ressourceforløb indeholder en række initiativer, der skal sikre kortere og mere fokuserede forløb.

Der indføres en indsatsgaranti, således at borgerens indsats igangsættes senest inden for 6 måneder. I forlængelse heraf etableres der en systematisk opgørelse, som skal synliggøre indsatsen i de enkelte kommuner de første 6 måneder. Opgørelsen er et supplement til det skærpede tilsyn og vil samtidig danne grundlag for afrapportering til forligskredsen. Det forventes, at den første afrapportering kan præsenteres for forligskredsen i 1. kvt. 2022.

For at skabe øget fokus på de jobrettede indsatser vil borgere i ressourceforløb få ret til en jobformidler, der skal hjælpe med at skabe et godt match på en virksomhed. Initiativet ligger fint i tråd med jobcenterets igangværende projekt Bedre indsats til borgere i ressourceforløb, som netop har til formål at øge brugen og kvaliteten af virksomhedsrettede forløb via en indsats med jobformidlere. Projektet løber frem til udgangen af 2021.

Endvidere vil ressourceforløbende blive forkortet, og de vil i højere grad tilrettelægges efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb kan således kun vare op til 3 år frem for de nuværende 5 år. For borgere over 50 år indebærer det en afklaringsgaranti, så man inden for 3 år ved, om man f.eks. skal på førtidspension eller i fleksjob. Borgere med under 6 år til pensionsalderen skal fremadrettet ikke tilkendes ressourceforløb, medmindre de selv ønsker det. Denne aldersgrænse svarer til aldersgrænsen ved ansøgning om seniorpension.

Kommunernes indsats på ressourceforløbsområdet vil fortsat monitoreres på lige fod med den øvrige del af beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i det skærpede tilsyn.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Der har i november været flere pressehistorier, der har taget udgangspunkt i, at der var mange, der stod i risiko for at falde ud af dagpengesystemet som følge af et arbejdsmarked præget af en høj ledighed som følge af Covid-19 krisen. Forvaltningen har derfor foretaget en analyse af dagpengemodtagere (modtagere af arbejdsløshedsdagpenge), tilknyttet Aabenraa Jobcenter, for at belyse, hvor mange der er i risiko for at miste retten til dagpenge, og hvor mange der reelt kan forventes at falde ud (Bilag 1). Analysen har fokus på den gruppe af ledige, som opbruger deres dagpengeret i perioden november 2020 til og med september 2021.

Den 25. november 2020 var der 969 personer tilknyttet Jobcenter Aabenraa, som dagpengemodtagere, af disse forventes det, at 102 personer inden oktober 2021 vil have mistet deres dagpengeret. Blandt de 102 personer, som er i risikogruppen, er der i øjeblikket 15 personer, som ikke har nogen timer opsparet på beskæftigelseskontoen, og dermed ikke mulighed for at forlænge deres dagpengeret. Det svarer til, at 14,7 % af de udfaldstruede er i risiko for helt at miste dagpengeretten.

I forbindelse med udarbejdelsen af analysen har det ikke været muligt at foretage egentlig forløbsanalyser, men på baggrund af data fra jobcenterets fagsystemer er det dog muligt at se, hvad der sker, når de ledige falder ud af dagpengesystemet.

I perioden 1 januar 2019 og frem til 30. september 2020, er der afsluttet 3.129 dagpengesager hos jobcenteret, af disse er 68 i kortere eller længere periode været på kontanthjælp efter, at de har afsluttet dagpengeforløbet. Det er derfor relativt få personer, som ender på kontanthjælp. Samtidig går der for en del en periode, før de overgår til kontanthjælp. Det hænger sammen med, at inden kontanthjælp kan bevilliges, skal evt. formue være opbrugt, da man ikke må have værdier for mere end 10.000 kr. Samtidig er der gensidig forsørgerpligt, så hvis ægtefællen tjener, hvad der svarer til 2 gange kontanthjælpsydelse, kan der ikke bevilliges kontanthjælp.

Hvis vi går ud fra, at den ledige først efter en periode kommer på kontanthjælp, viser den akkumuleret udvikling i antal afsluttede dagpengesager/borgere, der herefter kommer på kontanthjælp, at der ikke på noget tidpunkt, er mere end 34 ud af de 68 personer, som er på kontanthjælp/uddannelseshjælp samtidig. Det vil sige, at der er en vis omsætning i denne gruppe. Det indikerer, at der går lidt tid, inden de ender på kontanthjælp, men også at de formår at komme ud af systemet igen.

Denne formodning understøttes af, at hvis der ses på andelen af det akkumulerede antal dagpengemodtagere, der har et forløb på kontanthjælp i den efterfølgende periode, efter at de er ophørt som forsikret ledig, udgør andelen under 2 procent.

Samlet set er det i forhold til volumen, der er blandt modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, relativt få borgere, som ender på kontanthjælp, og at de fleste efterfølgende finder arbejde. Med den relativt gode ledighedsudvikling, der har været også under Covid-19 krisen, er der ingen grund til at formode, at antallet vil stige i nævneværdig grad.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at status på langtidsledige dagpengemodtageres risiko for at miste dagspengeretten tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Taget til orientering, idet udviklingen følges.

Bilag

Sagsfremstilling

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 21. november 2020 indgået to trepartsaftaler, som har betydning for jobcenterets indsatser omkring uddannelsesløft og uddannelsespålæg mv. Det drejer sig om aftalerne ”Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar” (Bilag 1) og ”Trepartsaftalen om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked” (Bilag 2). Den første aftale vedrører erhvervsuddannelserne og sidste aftale vedrører rekruttering til social- og sundhedsassistent området.

Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar

Formålet med trepartsaftalen er at skaffe flere lærepladser og i de tilfælde, hvor der ikke kan skaffes lærepladser i virksomheder, at sikre kvaliteten af skolepraktikker. Ansvaret for at skaffe lærepladser til elever, der ikke selv har fundet en læreplads flyttes til erhvervsskolerne. Fremskaffelse af lærepladser har indtil nu alene påhvilet den enkelte elev. Ligeledes har det ikke været en kommunal opgave. Med aftalen adresserer ansvaret for at fremskaffe lærepladser til erhvervsskolerne. Således sættes der mål op for, hvor mange elever der skal have aftaler om lærepladser: Ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del skal 60 % have en aftale og ved 20. uge skal 80 % have en aftale. Disse mål skal senest være indfaset i 2026.

Ligeledes skal erhvervsskolerne udføre en intensiveret indsats over for udfaldstruede elever og elever, der ikke har fået en læreplads. De øgede krav om lærepladser ledsages af ændringer i AUB ordningen og en øget refusion til virksomhederne, når eleverne er på skoleophold.

Aftalen fastlægger også en ny terminologi for området. Man ønsker at fjerne ordet ”praktik” fra elev og lærlingeområdet. Derfor skal de officielle begreber fremover være ”læreplads”, ”elev” og ”lærling”, samt der under grundforløbet bruges begrebet ”elev”.

Trepartsaftalen om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked

Aftalen regulere rekrutteringen til Social- og Sundhedsassistentuddannelsen. Følgende elementer skal her fremhæves:

• Fra 1. juli 2021 forpligtiger kommunerne sig til at give elever på 25 år og der over løn på social- og sundhedsassistentuddannelsernes grundforløb.
• Aftalen løser en overgangsproblematik, hvor mange elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen afslutter grundforløbet umiddelbart før eller i månederne op til sommerferien. Hovedforløb begynder først efter sommerferien med en skoleperiode. Dette medfører en relativt lang pause for elever, der færdiggør grundforløbet. Samme problematik gælder også for andre tidspunkter på året.
• Aftalen regulerer ligeledes en minimumsnormering af lærepladser på Social- og sundhedsassistentuddannelserne

De to aftaler understøtter jobcentrets indsats med at få de ledige i uddannelse. Særligt de nye krav til erhvervsskolerne om at fremskaffe elevpladser vil være med til at forebygge, at jobcentrets borger falder ud af uddannelsen og vil ligeledes understøtte en øget tilgang af voksenlever.

Social- og sundhedsassistentområdet har været vanskeligt at rekruttere til pga. af manglende løn under grundforløbet, hvor mange potentielle voksenelever ikke har kunne få økonomien til at hænge sammen. Her har jobcenteret på dagpengeområdet i et vist omfang haft mulighed for, med en arbejdsgiver erklæring, at give dagpenge under grundforløbet eller benytte uddannelsesløft. Denne mulighed har ikke været til stede på kontanthjælp. Aftalen omhandler kun assistentdelen af uddannelserne, men samme problematik gælder også fortsat Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland har 25. november 2020 fremsendt sit notat ”Status på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID 19, RAR Sydjylland”. I følgebrevet anbefaler rådet, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter notatet. Rådet anfører, at notatet skal ses som en følge af COVID-19, hvor der er behov for andre målinger end de sædvanlige for at belyse situationen. Det handler om tilmeldte personer fordelt på a-kasser, alder, køn og uddannelse. Dertil kommer tal om efterspørgslen i form af ny-opslåede job, arbejdsfordelinger og varslinger.

Notatet viser, at der i perioden fra 9. marts til 1. november er kommet 17 % flere ledige i hele landet, 8 % i Sydjylland og 6,4 % i Aabenraa. Stigningen hænger sammen med, at efterspørgslen på arbejdskraft er faldet. Antallet af jobopslag på Jobnet viser et fald pr. uge på 12 % i forhold til perioden forud for krisen. Rådet hæfter sig ved, at der fortsat er efterspørgsel på arbejdskraft bl.a. med fremgang i bygge/anlæg, mens mindre fald ses i bl.a.  industri, transport og handel. Det betyder, at selvom antallet af ledige indenfor bl.a. servicefagene, handel og hotelområdet er steget, så er mange også kommet i job. Det er det samme billede, der ses i Aabenraa.

Der er kommet flest ledige til inden for Kristelig A-kasse, 3F og Det Faglige Hus, mens den største relative stigning ses inden for ”El-faget, Min A-kasse, Journalister m.m., Frie funktionærer og Metalarbejderne.” Rådet anfører, at flere af a-kasserne forud for COVID-19-krisen havde en relativ lav ledighed. De grupper, der er særlig hårdt ramt, er de unge og borgere med lavere uddannelse.

Notatet viser, at der har været relativt få varslinger sammenlignet med de forudgående fem år, mens antallet omfattet af arbejdsfordelinger er steget.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at RAR Sydjyllands notat tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

RAR Sydjylland har fremsendt brev om Uddannelse og opkvalificering tilpasset målgruppe og virksomhedernes behov samt nyhedsbrev Nyt fra RAR Sydjylland, december 2020.
Der henvises til vedlagte bilag.

I brevet gøres der bl.a. opmærksom på årsager til forandringer på arbejdsmarkedet. På RAR Sønderjyllands møde i november blev tre trends drøftet:

• Digitalisering og automatisering
• Den Grønne omstilling
• Brexit.

Samtidig er der i brevet fokus på de uddannelsespakker, som Folketinget har vedtaget, eksempelvis:

• Uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengesatsen
• Lempelse af kravene til jobrotation. Målgruppen for jobrotation udvides.
• Tilførsel af flere midler til den regionale uddannelsespulje og udvidelse af målgruppen for puljen mm.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at RAR Sydjyllands brev om uddannelse og opkvalificering tilpasset målgruppe og virksomhedernes behov drøftes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Forvaltningen udarbejder oplæg til en efterfølgende drøftelse med Børne- og Uddannelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres Arbejdsmarkedsudvalget om Aabenraa Kommunes sociale uddannelses- beskæftigelses- og arbejdsklausuler ved bygge- og anlægsprojekter og jobcentrets rolle i den forbindelse.

Som det fremgår af bilaget ”Sociale Klausuler” stiller Aabenraa Kommune - Plan, Teknik og Miljø (PTM) - krav om overholdelse af en række sociale klausuler i bygge- og anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark og har en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 5 mio. kr. ekskl. moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr. Kommunens anvendelse af sociale klausuler kan føres tilbage til 2013, hvor sociale klausuler blev indskrevet som led i udførelsen af byggeopgaver i Kolstrup Boligforening.

Jobcentret har siden da løbende været inddraget i justering og tilpasning af kommunens sociale uddannelses- beskæftigelses- og arbejdsklausuler.

PTM følger op på byggepladsen ved hvert byggemøde – det noteres i mødereferatet hvor mange elever/lærlinge den enkelte entreprenør har – ved de større entrepriser/leverancer forventes det, at leverandøren fast har elever/lærlinge på kommunens byggepladser. Det er op til leverandøren at overholde udbudsbetingelserne. PTM fører ikke en opgørelse over, hvor mange lærlinge der har været omfattet af klausulerne. Og jobcentret har ikke mulighed for at se, om lærlinge/voksenlærlinge ansættes i rammerne af disse klausuler.

Jobcentret har ikke siden byggeopgaverne i Kolstrup Boligforening fået henvendelser fra leverandører, der ønsker hjælp til ansættelse af voksenlærlinge i forbindelse med sociale klausuler. Jobcentret kan på den baggrund ikke sige noget om, i hvilket omfang de sociale klausuler er anvendt, kun at de eksisterer, og at PTM har opgaven med at vejlede leverandøren om, hvad der forventes af dem, og at de kan kontakte jobcentret, hvis de ikke selv kan finde egnede voksenlærlinge.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Der udarbejdes et oplæg til en styrket ambition på området.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune uddeler hvert år CSR-mærke Aabenraa for at anerkende lokale virksomheder, som påtager sig et socialt ansvar. Mærket tildeles virksomheder, som bidrager til at skabe beskæftigelse og uddannelse via forskellige ordninger.

Økonomiudvalget besluttede at indføre mærket den 15. marts 2016, og det fremgår af beslutningen, at Arbejdsmarkedsudvalget tildeler mærket efter indstilling fra forvaltningen.

CSR-kriteriet blev justeret i 2020

På mødet den 9. september 2020 besluttede udvalget at justere CSR-kriteriet. Ændringen medfører, at ordningen praktikforløb nu omfatter både uddannelsespraktik og virksomhedspraktik. Herudover er kriteriet blevet udvidet, således at det omfatter hele det indeværende år frem til ansøgningstidspunktet. Kriteriet for at modtage CSR-mærke Aabenraa 2021 er dermed som følger:

Minimum 10 % af virksomhedens medarbejdere (inkl. elever, praktikanter, fleksjobbere mv.) skal i indeværende år have været ansat i en eller flere af følgende ordninger:

• Virksomhedspraktik 
• Uddannelsespraktik 
• Løntilskud
• Fleksjob
• Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)
• Ledige ansat i jobrotation
• Medarbejdere, der frivilligt indgår i Beredskabet
• Voksenlærlinge
• Integrationsgrunduddannelse (IGU)
• Erhvervsgrunduddannelse (FGU)
• Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
• Elever under erhvervsuddannelse

Tildeling i 2021

Ansøgningsperioden løb fra 15. oktober til 15. december 2020, og der er i perioden indkommet i alt 80 ansøgninger. Det er forvaltningens vurdering, at 76 virksomheder kan indstilles til at modtage CSR-mærke Aabenraa 2021.

Ved sidste års tildeling af CSR-mærke Aabenraa 2020 modtog kommunen i alt 71 ansøgninger, som alle blev godkendt.

En sammentælling af samtlige CSR-virksomheder siden den første uddeling i august 2016 viser, at 118 virksomheder har modtaget CSR-mærke Aabenraa en eller flere gange frem til og med uddelingen i 2020. I år kan vi tilføje 10 helt nye virksomheder til listen, som har søgt mærket for første gang. Nedenstående figur viser udviklingen i antal godkendte CSR-virksomheder:

Overrækkelse af CSR-mærke Aabenraa 2021

På grund af forsamlingsforbuddet er det desværre ikke muligt at gennemføre den traditionelle overrækkelse af CSR-mærket i Byrådssalen. Som alternativ vil de godkendte CSR-virksomheder få leveret CSR-pakke og diplom. Herudover vil der blive udarbejdet en video med deltagelse fra borgmesteren og formanden for Arbejdsmarkedsudvalget samt interview med en af årets modtagere. Uddelingen vil finde sted i februar 2021.

Evaluering af CSR-mærke Aabenraa 2021

Der vil blive fremlagt en evaluering af tildelingen af CSR-mærke Aabenraa 2021 på udvalgets møde i marts 2021.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at de virksomheder, som fremgår af bilaget til sagen, tildeles CSR-mærke Aabenraa for 2021.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

Godkendt.

Bilag

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 11-01-2021

-