Beslutningsprotokol

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 27. februar 2019 en 4-årig investering på 16,7 mio. kr., fordelt i årene 2019 – 2022. En investeringsstrategi for områderne jobafklaringsforløb, sygedagpenge og revalidering (KIJOS), som skal understøtte en tidlig og proaktiv indsats for sygemeldte borgere med fokus på sygefravær og arbejdspladsfastholdelse.

KIJOS kom godt fra start i efteråret 2019. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i mødet den 13. januar 2020 status, og de væsentligste resultater i det første investeringsår 2019.

I marts 2020 kom COVID-19 og hermed fulgte en række restriktioner. Jobcentret skulle lukke ned, og mange medarbejdere blev sendt hjem til hjemmearbejde. Beskæftigelsesindsatsen blev suspenderet, og det var kun kritiske funktioner, som kunne udføres. Kontakten til - og samtaler med borgerne skulle foregå digitalt.

Særregler og midlertidige lovgivninger

Udviklingstiltagene i KIJOS kunne ikke længere gennemføres som planlagt, bl.a. på grund af de lovgivningsmæssige begrænsninger. Med COVID-19 fulgte særregler og midlertidige lovgivninger på områderne sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

Overgangen til jobafklaringsforløb har været suspenderet siden marts måned 2020. Sygedagpengeperioden er forlænget otte gange under coronakrisen, senest frem til 30. juni 2021.

I marts 2020 blev indført en lov om udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af COVID-19 (refusion i arbejdsgiverperioden). Loven er forlænget til 30. juni 2021.

I maj 2020 blev indført en lov om en midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med COVID-19. Loven er forlænget til 30. juni 2021.

Tilgangen til sygedagpenge er øget med 25 % under COVID-19. Stigningen kom især med den anden bølge af COVID-19 i efteråret 2020. Siden december 2020 har antallet af sygedagpengeforløb ligget over 1000 pr. måned og siden efteråret 2020, har jobcentret modtaget i gennemsnit mellem 75 og 80 ansøgninger om sygedagpenge pr. uge.

Behandlingsforløb blev udskudt under COVID-19, hvilket medførte længere sygedagpengeforløb. COVID-19 har haft stor indflydelse på mange lønmodtageres arbejdsliv – ikke mindst psykisk. Jobcentret har modtaget mange ansøgninger om sygedagpenge, hvor overbelastning, stress, bekymring, frygt og ”helbredsangst” i forbindelse med COVID-19 bliver oplistet som sygemeldingsårsag.

Siden starten af 2021 har jobcentret modtaget ansøgninger om sygedagpenge, hvor senfølger af COVID-19 er sygemeldingsårsag, og der er ventelister til senfølge klinikkerne.

Forvaltningen anbefaler på baggrund af ovenstående, at investeringsstrategien KIJOS forlænges med 1 år frem til og med udgangen af 2023. Dette vil give jobcentret muligheden for at indhente et ”tabt år”, hvor COVID 19 har umuliggjort indfrielse af de forventede mål.

Der henvises til uddybende forvaltningsnotat, som er vedlagt sagen.

Lovgrundlag

Der henvises til vedlagte bilag om COVID-19 særregler og midlertidige lovgivninger på områderne sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

Økonomi og afledt drift

En forlængelse af investeringsstrategien med et år til 2023 vil betyde en merudgift på 3,682 mio. kr. fordelt med 3,106 mio. kr. på Økonomiudvalgets område (serviceudgifter) og 0,576 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets område (overførselsudgifter) jf. bilag i sagen.

Forvaltningen kan ikke anvise finansiering af merudgiften, men henviser til opgørelse af efter- og midtvejsregulering som indgår i økonomiaftalen til sommer. Det er forventningen at kommunerne i et vist omfang er blevet kompenseret mere end den faktiske udvikling i ledigheden under COVID-19 har forårsaget og at der her vil være råderum til at finansiere forlængelsen med 1 år.  Alternativet hertil er en kassefinansieret tillægsbevilling.

Alternativet til en forlængelse er at lade investeringsstrategien fortsætte uagtet at mål ikke kan opfyldes eller at nedlægge investeringsstrategien. Forvaltningen kan ikke anbefale alternativerne.

Som følge af COVID-19 er virksomhedskonference, faglig opkvalificering samt markedsføring m.v. udskudt fra 2021 til 2022. Budgettet til disse aktiviteter er i 2021 under politikområdet Administrativ organisation under Økonomiudvalget og udgør i alt 0,267 mio. kr. Beløbet søges overført til 2022 ved 2. bevillingskontrol.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at udvalget anbefaler, at investeringsstrategien KIJOS forlænges med 1 år, til og med 2023,

at merudgiften finansieres ved opgørelse af efter-og midtvejsregulering i forbindelse med økonomiaftalen og indgår i budgetlægningen for 2022-2025.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har i marts 2021 udsendt en kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Baggrunden for undersøgelsen var, at der mangler systematisk viden om kommunernes prioritering og organisering af handicapområdet. Formålet med undersøgelsen er at bidrage til et vidensgrundlag, der skal sikre, at flere borgere med handicap integreres på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen understøtter dermed ministermålet både for 2021 og 2022, hvor flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Undersøgelsen er gennemført fra nov. 2019 til aug. 2020. Aabenraa indgik ikke i undersøgelsen.

Da rapporten er meget detaljeret redegøres der her kun om rapportens hovedresultater og disse sammenholdes med Jobcenter Aabenraa’s praksis på området (rapporten som bilag).

Rapportens hovedkonklusioner er opdelt i 5 temaer (s. 8):

1. Prioritering og organisering
2. Holdninger og viden
3. Brug af kompenserende ordninger
4. Bruger perspektivet
5. Best practice

Jobcentrenes tilgang til området deles i rapporten i tre former: Proaktiv, reaktiv og diffus (s. 17). I den proaktive tilgang ses de Handicapkompenserende ordninger som værdiskabende. Den reaktive tilgang, er en tilgang, der er styret af beskæftigelsesplanenes ministermål og tilgangen følger den landspolitiske dagsorden. Den diffuse tilgang, er en usystematisk tilgang, primært styret af ministermålet.

På trods af, at jobcentret ikke har været en del af undersøgelsen, er det forvaltningens vurdering, at jobcentrets tilgang til området bedst kan karakterises som proaktiv i rapportens definition.

Helt overordnet er der er ledelsesmæssigt fokus på området, blandt gennem nedenstående initiativer:

1. Jobcentret har siden 2011 haft et fastholdelsesteam, der blandt andet har haft til opgave at rådgive og vejlede virksomhederne i fastholdelsessager også for borgere uden en aktiv sag i jobcentret, her er de kompenserende ordninger et af de centrale redskaber.
2. Jobcentret har i samarbejde med CABI i 2020 til 21 gennemført et undervisningsforløb for medarbejdere omkring brug af handicapkompenserende ordninger i forhold til personer med kognitivt handicap.
3. Jobcentret har siden 2018 deltaget i projektet ”Et rummeligt arbejdsmarked”. Projektet videreføres i perioden 2021 og 2022 i samarbejde med dansk handicapforbund. Projektet har til formål at screene alle nyledige i forhold til selvoplevede funktionsnedsættelser og gennemføre jobsøgningsforløb for gruppen.
4. Jobcenterets handicapkonsulent bliver flittigt brugt til at rådgive offentlig og private arbejdsgivere i forhold til brugen af fortrinsadgang til handicappede.
5. Senest har jobcentret for at lette det meget vanskeligt forståelige refusionssystem på personlig assistanceområdet udviklet en ny digital indberetningsblanket for at lette arbejdsgangen for virksomhederne.

Kontorleder Nikolaj Stage Jensen, Job og Virksomhed, deltager i dette punkt.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at orienteringen om kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet tages til efterretning.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Siden begyndelsen af Covid-19 krisen i marts 2020 har jobcentret været lukket ned i flere perioder, både i forhold til fysisk fremmøde og i forhold til indsatser. Senest var jobcenterets beskæftigelsesindsatser i form af aktivering, løntilskud, jobsøgningsforløb med fysisk fremmøde mm. været lukket i perioden 16. december 2020 til 15. april 2021. En følge af nedlukningerne er, at jobcentrets borgerkontakt i store perioder har været rent digitalt, enten via webløsninger eller pr. telefon mm. På baggrund af tilbagemeldinger fra borgere og medarbejdere under vejs i nedlukningen tyder meget på, at de digitale løsninger er blevet taget godt imod. Det er baggrunden for, at jobcentret har gennemført en borgertilfredshedsundersøgelse og en medarbejderundersøgelse for at samle erfaringer ind om digitale samtaler mm. Ønsket er at bruge erfaringerne til at målrette indsatsen ikke mindst i forhold det beskæftigelsespolitiske mål om at alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.

Borgertilfredshedsundersøgelsen, så vel som medarbejderundersøgelsen, blev gennemført i perioden 9. til 20. april 2021. I det efterfølgende fremhæves de væsentlige pointer i borgerundersøgelsen. Til en nærmere gennemgang henvises til bilaget. Medarbejderundersøgelsen bruges til jobcentrets interne arbejdsmiljøarbejde og organisering af arbejdet.

I alt blev der sendt 2670 spørgeskemaer ud til borgere, og 621 svarede, hvilket giver en ret høj svarprocent på 23,3 %.

Der har samlet set været en høj grad af tilfredshed med kontakten til jobcenteret. 80% af de adspurgte har været tilfreds til meget tilfreds med kontakten. Der har været digital kontakt til alle målgrupper, men videomøde er overvejende anvendt på arbejdsløshedsdagpengeområdet. Der er i overvejende grad et ønske om flere digitale samtaler på tværs af målgrupper, i alt 59% er i høj grad til meget høj grad interesseret i, at dialogen fremadrettet kommer til at foregår digitaltog kun 16 % var i mindre grad eller slet ikke interesseret i denne kommunikationsform. Ligeledes oplevede borgerne, at kontaktformen passede til det, der skulle tales om, idet 86% synes det passer godt til rigtig godt. Tilfredsheden begrundes blandt andet med, at det er lettere at planlægge møder, der er mindre transporttid, at borgerne føler sig mere tilpas ved at sidde hjemme.

Undersøgelsen viser, at tilfredsheden med kommunikationsformen og ønsker til en øget digitalisering af kontakten gik på tværs af ydelsesgrupper, dog med det største ønske hos de grupper, der er tættest på arbejdsmarkedet.

Af ulemper peger borgerne overvejende på, at samtalerne kan opleves mere upersonlige og som følge heraf, at det er vanskeligere at tale om, det der er svært, når de ikke sidder sammen med sagsbehandleren. Det gælder dog ikke de unge, hvor flere finder det lettere at tale om svære ting over telefon og video. Det er få, der peger på vanskeligheder med teknikken.

Borgeren blev også spurgt, om de har savnet konkrete tilbud fra jobcentret i forbindelse med forløb tilbage til job og uddannelse. Her har kun 13 % savnet tilbud fra jobcentret Undersøgelsen gav også mulighed for skrive bemærkninger. Ud over bemærkninger om egen sag efterlyser særligt de borgere, der har savnet en indsats, mere viden om konkrete job og jobtilbud.

Samlet giver undersøgelsen anledning til at overveje omfanget af digitale samtaler, og at der også skal være fokus på, at der skal være plads til de ‘svære’ emner. Dette kan ske f.eks. i en passende kombination af digitale og fysiske møder. Overordnet kan det konstateres, at borgerne ikke har de store problemer med den tekniske side på tværs af alle ydelsesgrupper, dog skal de digitale løsninger være kompatible med det udstyr borgeren har f.eks. smartphone, tablets og de forskellige typer styresystemer mm.

Ligeledes giver undersøgelsen også anledning til at arbejde med et styrket fokus på formidling til job og formidling af viden om konkrete job. Dette bliver også et indsatsområde i beskæftigelsesplanene for 2022.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Den 28. maj 2021 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet en aftale om en række tiltag målrettet langtidsledighed som følge af coronakrisen.

Målgruppen for aftalen er dagspengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere og

overgangsydelsesmodtagere og med en ledighedsanciennitet på 12. mdr. Det fremgår ikke af aftalen, hvorvidt suspensionsperioden for dagpenge indgår i opgørelsen af ledighedsanciennitet når aftalen udmøntes i lov. Aftalen er vedlagt som bilag 1.

Aftalen omfatter en række initiativer og kan findes mere detaljeret i bilag 2. Af initiativerne skal særligt fremhæves:

• Særligt løntilskud til virksomheder, der ansætter langtidsledige seniorer, hvor der i perioden 1. september 2021-2022 gives et særligt forhøjet løntilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder.
• Virksomhedspraktik udvides som forsøg fra fire til otte uger for langtidsledige seniorer. Forsøget vil køre fra 1. september 2021 til og med udgangen af 2022

Derudover er der en række initiativer, der vedrører opkvalificering. Det drejer sig bla. Om, at referenceperioden for seks ugers jobrettet uddannelse suspenderes. Der bevilliges ekstra midler til jobrettede kurser på den regionale pulje i 2021, udvidelse af retten til realkompetencevurdering (RKV) til nu også at omfatte faglærte.

Aabenraa Kommune har som alle andre set en stigning i langtidsledigheden under Coronakrisen. I alt er langtidsledigheden blandt de 50-64 årige i Aabenraa steget 78 fuldtidspersoner i januar 2020 til 98 fuldtidspersoner i marts 2021. Udviklingen er hovedsageligt sket på det forsikrede område, hvor langtidsledigheden næsten er fordoblet. Samtidig er antallet af fuldtidsledige kontanthjælpsmodtagere stort set halveret. I forhold til andelen af langtidsledige er stigningen begrænset. I januar 2020 udgjorde A-dagpengemodtagere i aldersgruppen 50-64 år 38 % af alle langtidsledige, mens kontanthjælpsmodtagerne udgjorde 36 %. I marts 2021 var andelen for A-dagpengemodtagere steget 2 procent point til 40 %, og kontanthjælpsmodtagerne udgjorde 31 %.

Der er ikke noget, der indikere, at gruppen af over 50 årige som sådan, har vanskelligt ved at finde beskæftigelse. I januar 2020 var antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Aabenraa 20.570 i marts måned 2021, var dette tal steget til 21.250. Andelen af de 50 – 59 årige udgjorde 37 % i januar 2020 og 37 % i marts 2021. I januar 2020 var der således 7.704 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem 50 – 59 år med bopæl i Aabenraa, og i marts 2021 var antallet 7.742. Tallene afspejler, at den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, kommer de langtidsledige til gode. For en mere detaljeret gennemgang henvises til bilag 3.

Det er ikke forvaltningens forventning, at brugen af løntilskud, der i forvejen er meget lav, vil øges som følge af den højere sats. Brugen af virksomhedspraktikker forventes uændret. Der er ingen tvivl om, at initiativerne kan hjælpe den del af de langtidsledige, der er mest trængte i forhold til at få job. Dog er forvaltningen opmærksom på, at en forlængelse af varigheden af praktik, så vel som øget løntilskudssats, også kan medføre en forlængelse af ledighedsperioden grundet fastholdelseseffekten. Det kan forventes, at der vil komme en øget efterspørgsel efter lange virksomhedspraktikker fra virksomhedernes, hvorved overgangen til ansættelse risikerer at blive udskudt.

Lovgrundlag

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har modtaget Udlændingestyrelsens fordeling af flygtninge for 2022. Udlændingestyrelsen vurderer hvert år det forventede antal flygtninge, der vil blive meddelt opholdstilladelse, og som skal boligplaceres i kommunerne i det efterfølgende år.

En flygtning, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft dansk opholdstilladelse, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering og selvforsørgelses- og hjemrejseprogram. Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen bestemmer hvilken kommune flygtningen skal bo i.

Når Udlændingestyrelsen skal visitere den enkelte flygtning, tages der udgangspunkt i det antal flygtninge, den enkelte kommune skal modtage samt i den enkelte flygtnings personlige forhold.

Det overordnede formål med kvotefordelingen er bl.a., at flygtninge, af hensyn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet, skal fordeles jævnt over hele landet.

Den samlede regionskvote for Syddanmark er 113 personer i 2022 og er dermed 42 personer lavere end i 2021.

Antallet af flygtninge der står til at skulle boligplaceres i Aabenraa Kommune i 2021 er 12 personer, hvor der til dato er modtaget 1 voksen og yderligere en, som kommer 1. juli 2021, altså 2 personer indtil videre. Visiteringsperioden for et år løber fra 1. marts til 28. februar – altså en skæv 12 måneders periode.

Udlændingestyrelsen har den 1. maj 2021 udmeldt den beregnede flygtningekvote for 2022, som for Aabenraa er på 7 personer.

Nedenfor ses antal modtaget flygtninge de sidste 3 år:

• 2018 – 5 voksne og 3 børn
• 2019 – 15 voksne og 3 børn
• 2020 – 6 voksne og 4 børn

Dertil kommer familiesammenførte.

I forbindelse med den udmeldte genbosætningskvote for 2020 forventer Udlændingestyrelsen

i efteråret 2021 at meddele opholdstilladelse til 200 kvoteflygtninge, hvoraf størstedelen er fra Den Demokratiske Republik Congo.

Aabenraa kommune er den 27. maj 2021 blevet orienteret om, at Kommunen skal modtage en familie på 1 voksen og 4 børn fra DR Congo i efteråret 2021.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommunes eksterne revision Ernst & Young har fremsendt revisionsberetning nr. 21 om revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. vedr. regnskabsåret 2020.

Det er revisors vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange, og at sagsbehandling generelt foretages i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Revisionsberetningen indeholder de lovpligtige redegørelser om udført revision til Beskæftigelsesministeriet.

Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkning, som også er omtalt i redegørelsen til Beskæftigelsesministeriet:

”Revisionsbemærkning vedrørende KSD

I revisionen af de sociale udgifter har vi konstateret, at der i revisorerklæringen for KSD er anført følgende forbehold:

”Grundlag for konklusion med forbehold

Som anført under kontrolmål 6 ”Der er etableret kontroller som medvirker til, at der som led af sagsbehandling i KSD sker en nøjagtig beregning af sygedagpenge og refusion” har vi konstateret, at kontrolaktiviteterne ikke har været effektive, idet der er konstateret mere end 100 fejl i beregningerne i KSD i erklæringsperioden.

Kontrolmålet er dermed ikke fuldt opnået”.

Det fremgår af § 26 stk. 2 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1467 af 16/12/2019, at kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et edb-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner.

Som følge heraf kan vi ikke konkludere om hvorvidt disse fejl eller eventuelle andre fejl i applikationskontrollerne kan medføre fejl i udbetalingsgrundlaget for de sociale ydelser. Som konsekvens heraf er der risiko for, at borgernes retssikkerhed ikke er sikret i tilstrækkeligt omfang. 

Forbeholdet er generelt for alle landets kommuner. Kommunen kan ikke gøre noget administrativt for at fjerne revisionsbemærkningen. 

Bemærkningen består frem til det tidspunkt hvor kommunen får en ISAE 3402 erklæring fra en uafhængig revisor vedrørende applikationskontroller i KSD, der dækker et kalenderåret, og som er uden forbehold, der vurderes at kunne skabe sikkerhed vedrørende fuldstændigheden og nøjagtigheden i grundlaget for udbetaling af sociale ydelser.”

KSD er et fælleskommunalt system, der driftes via aftaler med KOMBIT og deres systemleverandør. Der er således tale om et forhold, som Aabenraa Kommune ikke selv har indflydelse på.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at revisionsberetning nr. 21 vedr. Arbejdsmarkedsudvalgets områder anbefales godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Orientering om:

• Unge på Toppen

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Orientering givet.

Sagsfremstilling

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på

”Godkend”.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-06-2021

Godkendt.