Beslutningsprotokol

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Godkendt.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om midtvejsvurdering af budgetgarantien og øvrige overførsler for 2021 samt efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020.

Midtvejsvurderingen af budgetgarantien og øvrige overførsler har til formål at vurdere, hvorvidt der er betydelige ændrede forudsætninger for overførselsskønnet. Midtvejsvurderingen kan give anledning til en midtvejsregulering af budgetgarantien og øvrige overførsler, hvis der synes at være grundlag herfor. Denne vurdering sker mellem regeringen og KL i forbindelse med økonomiaftalen.

For 2021 sker der en midtvejsregulering af budgetgarantien og øvrige overførsler, da udgifterne på landsplan ligger ca. 2,8 mia. kr. under overførselsskønnet.

I forhold til beskæftigelsestilskuddet er dette udfaset fra 2021 som en del af udligningsreformen, og der er således tale om den sidste regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020. På landplan er der tale om en negativ efterregulering på ca. 1,3 mia. kr.

Evt. bevillingsmæssige konsekvenser af reguleringerne medtages i en særskilt sag omkring midtvejsreguleringen, som Økonomiudvalget skal behandle i august måned.

Midtvejsvurdering af budgetgarantien mv. for 2021

Midtvejsvurderingen af budgetgaranti og øvrige overførsler for 2021 viser, at udgifterne på landsplan ligger ca. 2,8 mia. kr. under overførselsskønnet, hvilket ville svare til ca. 27,8 mio. kr., når beløbet omregnes til Aabenraa forhold. Arbejdsmarkedsudvalget andel udgør 27,2 mio. kr. Det er særligt på områderne kontanthjælp, a-dagpenge, jobafklaring, driftsudgifter og fleksjob, hvor der på landsplan forventes færre udgifter, mens det særligt er på området sygedagpenge, hvor der forventes større udgifter.

Med en udmøntning af en reduktion på 27,2 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets budgetter for 2021 er der en forskel i forhold til egne skøn jf. bevillingskontrollen pr. 31. marts 2021 samt seneste vurdering pr. 31. maj 2021. Den seneste vurdering viser forventede mindreudgifter på 11,771 mio. kr. På den baggrund er det forvaltningens anbefaling at budgetværnet vedrørende  overførselsudgifter på 8,476 mio. kr. under Økonomiudvalgets område fastholdes med henblik på at kunne indgå som evt. finansiering ved bevillingskontrollen pr. 30. september 2021. 

Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020

Den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2020 viser en negativ regulering på 6,576 mio. kr. for Aabenraa. Der er afsat et budgetværn på 16,220 mio. kr. til at imødegå denne negative efterregulering. Der resterer herefter 9,644 mio. kr. på budgetværnet. Byrådet har den 23. juni 2021 behandlet punkt 111 vedr. forlængelse af investeringsstrategien KIJOS med et år til 2023. Af sagen fremgår det, at merudgiften på 3,682 mio. kr. skal finansieres af efter- og midtvejsreguleringen i økonomiaftalen. Budgetværnet udgør herefter 5,962 mio. kr.

Særlig forsikringsordning

Som en del af udligningsreformen er den særlige forsikringsordning for forsikrede ledige videreført. Det er et særligt tilskud til kommuner, som oplever, at udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige ligger mere end 3 procentpoint over udviklingen i landsdelen som helhed. Alle kommuner bidrager til ordningen og for Aabenraa udgør beløbet 1,392 mio. kr., og er en del af midtvejsreguleringen for 2021. Budgetværnet anvendes til finansiering heraf og budgetværnet udgør herefter 4,570 mio. kr. Det resterende budgetværn overføres til budgetværnspuljen under Økonomiudvalget.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Taget til orientering.

Sagsfremstilling

Lige som tidligere år udmeldes der ikke en budgetramme til Arbejdsmarkedsudvalget førend økonomiaftalen er kendt. Budgetrammen til overførselsområdet reguleres med de ændringer, der ligger i aftalen.

Arbejdsmarkedsudvalgets budget bygger på følgende forudsætninger:

• Budgetbidraget er udarbejdet ud fra ”bottom- up” tankegangen og svarer som udgangspunkt til de lokale skøn for områderne
• Budgetbidraget er kvalificeret ud fra regeringsaftalens indhold
• De gennemsnitlige refusionssatser i budgetbidraget er skønnet med baggrund i regnskab 2020 og foreløbige satser for 2021
• Budgetbidraget indeholder en udmøntning af en negativ pulje på 3,874 mio. kr. i 2022, 4,352 mio.kr i 2023, og 4,639 mio. kr. i 2024-2025. Puljen stammer fra budgetbidraget fra 2021, hvor udfordringerne i overslagsårene blev afsat som en negativ pulje
• Budgetbidraget indeholder en negativ pulje i overslagsåret 2025 på 2,145 mio. kr., som svarer til størrelsen af udfordringerne

Derudover gøres der opmærksom på, at danskuddannelse pt. er i udbud, og at evt. økonomiske konsekvenser heraf ikke kendes på nuværende tidspunkt.

I nedenstående er der under de enkelte områder kort beskrevet udfordringer og løsningsforslag.

Serviceudgifter

Der forventes ikke udfordringer på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter.

Overførselsudgifter

Budgetberegningerne viser, at der forventes mindreudgifter på overførselsudgifterne for 2022-2024 og merudgifter i 2025. Mindreudgifterne udgør 17,979 mio. kr. i 2022, 17,719 mio. kr. i 2023, 7,224 mio. kr. i 2024 og merudgifter på 5,991 mio. kr. i 2025.

Økonomiaftalen indeholder en negativ vækst på overførselsudgifterne, således at basisbudgettet skal nedjusteres med 17,979 mio. kr. i 2022, 17,719 mio. kr. i 2023, 7,224 mio. kr. i 2024, og opjusteres med 3,846 mio. kr. i 2025.

Der er således overensstemmelse mellem det, som basisbudgettet skal nedjusteres med som følge af økonomiaftalen og de mindreudgifter, som budgetbidraget viser for årene 2022-2024. For overslagsåret 2025 er der ikke overensstemmelse og udfordringen er opgjort til 2,145 mio. kr.

Det stående udvalg skal selv håndtere lokale udfordringer, som en del af budgetlægningen. Forvaltningen anbefaler derfor, at der afsættes en negativ pulje under Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter svarende til størrelsen af udfordringen i 2025. Håndtering af den negative pulje i 2025 sker i forbindelse med næste års overførselsskøn i økonomiaftalen.

Forlængelse af KIJOS med et år til 2023

Byrådet har den 23. juni 2021 behandlet punkt 111 vedr. forlængelse af investeringsstrategien KIJOS med et år til 2023. Af sagen fremgår det, at merudgiften på 3,682 mio. kr. skal finansieres af efter- og midtvejsreguleringen i økonomiaftalen og at forlængelsen indgår i budgetlægningen for 2022-2025. Merudgiften kan opdeles med 0,576 mio. kr. vedr. Arbejdsmarkedsudvalget og 3,106 mio. kr. vedr. Økonomiudvalget.

Økonomi og afledt drift

I nedenstående ses basisbudgettet, det beregnede budget samt de opgjorte udfordringer. Ligeledes er angivet løsningsforslag samt afvigelse. Nedenstående er opdelt på serviceudgifter og overførselsudgifter.

For uddybning af områderne henvises til vedlagte budgetnotat.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller, 

at Arbejdsmarkedsudvalgets budgetbidrag for 2022-2025 godkendes,

at de specielle bemærkninger for Arbejdsmarkedsudvalget tages til orientering,

at der meddeles en rammekorrektion på 0,576 mio. kr. i 2023 til Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter finansieret af efter- og midtvejsreguleringen i økonomiaftalen, og

at der meddeles en rammekorrektion på 3,106 mio. kr. i 2023 finansieret af efter- og midtvejsreguleringen i økonomiaftalen.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

1. og 2. at godkendt.

3. og 4. at anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde
I 2013 blev der udarbejdet en helhedsplan for Padborg Erhvervsområde, som et højt prioriteret vækstprojekt under Vækstplan 2.0. Helhedsplanen har i den mellemliggende periode været et godt styringsredskab for prioritering af indsatser og budgetmidler i forhold til at styrke rammebetingelser og konkurrenceevne i tæt dialog med branchen.

Padborg Transportcenter, Business Aabenraa og Plan, Teknik & Miljø foretog i 2020 en opfølgning på indsatserne i helhedsplanen, hvor konklusionen overordnet set var, at mange mål var nået og at der var behov for at forny og gentænke helhedsplanen og arbejdet med en ny version af helhedsplanen gik i gang.

På baggrund af det nye udkast til en helhedsplan for Padborg Erhvervsområde er der kommet fokus på rekruttering af arbejdskraft til området. I forbindelse med forarbejdet har det vist sig at rekruttering af arbejdskraft er blevet en af de største udfordringer i branchen og i det hele taget hos erhvervslivet. Derfor er et af temaerne i helhedsplanen også ”Tiltrækning og udvikling af arbejdskraft” (s. 24-25 i vedhæftede bilag).

Tiltrækning af arbejdskraft til Padborg Erhvervsområde er af stor betydning for den fortsatte udvikling af området. For at man i Padborg Erhvervsområde nu og i fremtiden kan finde den nødvendige arbejdskraft, er både en målrettet lokal rekrutteringsindsats så vel som rekruttering af medarbejdere primært fra Tyskland af afgørende betydning. Forvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen Jobcenter og Borgerservice indgår et samarbejde om oprettelse af en stilling som Rekrutteringsmanager.

Rekrutteringsmanager
Erhvervsområdet har både behov for at tiltrække arbejdskraft fra særligt Slesvig-Holsten, men også fra det lokale arbejdsmarked. For at styrke denne indsats flyttes jobcenterets EURES konsulent til Padborg. Konsulenten vil servicere de lokale virksomheder, både i forhold til rekruttering fra Tyskland, men også ved at arbejde med målrettet rekruttering og opkvalificering af relevant arbejdskraft i samarbejde med jobcenteret.

Økonomi og afledt drift

Til finansiering af rekrutteringsmanageren forventes en årlig bruttolønomkostning inklusive kontorhold på 550.000 kr. Udgiften foreslås delt ligeligt mellem Jobcenter og Borgerservice og Industrifornyelse Padborg under Vækstudvalget for Land og By med 275.000 kr. årligt til hver. Der foreslås en projektperiode på to år med mulighed for forlængelse.

Indstilling

Plan, Teknik & Miljø indstiller,

at Helhedsplan 2.0 for Padborg Erhvervsområde godkendes, og

at der bevilges 275.000 kr. om året i 2022 og 2023 til en rekrutteringsmanager tilknyttet Padborg Erhvervsområde.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Anbefales godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Denne sag handler om godkendelse af vægtningen af tildelingskriterierne i forbindelse udbud af danskuddannelsen til voksne udlændinge m.fl.

Ved det seneste udbud på danskuddannelsesområdet i 2015 blev der indgået en kontrakt med AOF SYD om varetagelsen af danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. AOF SYD gik imidlertid konkurs i slutningen af august 2019. Kontrakten blev herefter videreført på samme vilkår ved AOF Center Sydjylland.

I lov om danskuddannelse er det fastlagt, at kommunerne er forpligtet til at sende opgaven om danskuddannelse i udbud, medmindre kommunen selv ønsker at drive et sprogcenter. Idet den nuværende aftale udløber med udgangen af 2021 skal opgaven derfor i udbud. En ny aftale vil være gældende i 4 år. Erfaringer fra tidligere viser endvidere, at det er en fordel at konkurrenceudsætte området for på den måde at optimere på både pris og kvalitet. Regnskabet for de seneste 3 år viser, at der i 2018 blev anvendt ca. kr. 9,9 mio., i 2019 ca. kr. 5,2 mio. og i 2020 ca. kr. 4,0 mio. til området.

Ved det seneste udbud i 2015 blev det i Arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at Arbejdsmarkeds­udvalget skal godkende forvaltningens forslag til vægtning af tildelingskriterierne. Udvalget skal efterfølgende orienteres om valg af leverandør.   

Kommunerne skal føre tilsyn med sprogskolerne og indsende en rapport hvert andet år til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), senest december 2020. SIRI har i deres tilbagemelding lagt vægt på, at der fremadrettet skal være mere fokus på det pædagogiske i undervisningstilbuddet, gennemførselshastigheden samt karaktergennemsnittet, der er noget under gennemsnittet på landsplan.

Forvaltningen foreslår på baggrund af tilbagemeldingen fra SIRI vægtningen af de 5 tildelingskriterier på følgende måde:

Udbuddet løber fra august og forventes at være endelig afsluttet med indgåelse af aftale senest medio oktober.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at vægtningen af tildelingskriterierne godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten vedtog i juni måned den første del af besparelsen, som led i ’Aftale om ret til tidlig pension’. I forbindelse med en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen skal udmøntes en besparelse på landsplan i 2022 på 344 mio. kr. på uddannelseshjælp.

Med aftalen lempes proceskravene for unge på uddannelseshjælp (alderen 18 år til og med 29 år) for at skabe en mere fleksibel ramme for indsatsen. Aftalen forventes at kunne sikre, at unge får bedre rettigheder og støtte i overgangen til uddannelse.

Aftalen indeholder, at tilbud til den unge gives senest 6 måneder efter ydelsesstart, og at tilbuddet igangsættes efter den unges behov. Aftalepartierne er enige om, at kravene til uddannelseshjælp skal lempes i forhold til deltagelse i intensiv, kontinuerlig aktivering, så der fremover må være 4 måneder i mellem hvert tilbud, hvor der i dag må være 4 uger i mellem. Dette vil ifølge aftale partierne understøtte den unge i, at den unge oplever, at den får den indsats, som er med til at forberede dem i, at påbegynde en uddannelse.

Samtale med jobcenteret skal i de første 6 måneder foregå fysisk, hvoraf den første skal afholdes inden for én uge efter første henvendelse. Efter de første 6 måneders ledighed vælger den unge, hvordan kontakten skal foregå enten personligt, digitalt eller telefonisk. Jobcenteret skal i første halvår 2022 vejlede de unge i dette. Det forventes, at der er en digital løsning klar medio 2022.

De unge får også en ret til at deltage i en selvfunden praktik eller i et selvfunden løntilskud. Dette skal give den unge bedre mulighed for at tage et større ansvar for deres eget forløb.

Aftalen indeholder også, at når den unge påbegynder en uddannelse, så får denne ret til en mentor fra jobcenteret, som skal understøtte og fastholde den unge i uddannelse. Til dette formål er der på landsplan afsat 10 mio. kr. Heraf vil Aabenraas andel så udgøre 100.000 kr., hvilket indikerer, at der ikke forventes nogen større indsats på dette område. Jobcenteret bliver forpligtiget til at reagere på beskeder omkring risiko om frafald fra uddannelsesinstitutionerne i de første 6 måneder efter uddannelsesstart.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I november 2020 blev beskæftigelsesplanen for 2021 godkendt, og af beslutningen fremgår det, at en opfølgning på målene i beskæftigelsesplanen skal fremlægges for Arbejdsmarkedsudvalget august 2021.

Overordnet set vurderer forvaltningen, at resultaterne af beskæftigelsesindsatsen er tilfredsstillende på trods af de udfordringer coronakrisen har medført. Således er arbejdsmarkedet i Aabenraa kommet relativt godt gennem krisen med relativ lav ledighed og høj beskæftigelse.

Forvaltningens opfølgningsnotat viser, at 6 ud af 8 lokale mål er opfyldte. Det er lykkedes, at indfri målsætningen for KIK II med blot 625 tilmeldte på kontanthjælpsområdet. Ledigheden blandt fleksjobvisiterede er historisk lav med 5,5 % og i BIR-projektet (Bedre indsats for borgere i ressourceforløb) er målet om at få 35 % af borgerne i praktik, løntilskud eller løntimer nået for en af måleperioderne. Endelig er andelen af unge på offentlig forsørgelse fastholdt på niveauet forud for coronakrisen.

Opfølgningen viser dog også, at coronakrisen har betydet, at det ikke er lykkedes at indfri målsætningerne for langtidsledighed (2) og sygedagpenge (8). I kølvandet på krisen har vi set stigende langtidsledighed og et generel højere niveau for sygedagpenge. Det er områder, hvor der er særlig fokus bl.a. gennem KIJOS-projektet for sygemeldte borgere. Byrådet godkendte en forlængelse af dette projekt med et år i juni 2021.

I forhold til de 5 ministermål, er der opgørelser på Jobindsats af målene om, at flere skal opkvalificeres, og at flere integrationsborgere skal i beskæftigelse. Aabenraa lever op til begge mål. I forhold til målene om rekruttering og opkvalificering henvises til udvalgets behandling af punkterne om beskæftigelsesplanen og opkvalificering på mødet i februar 2021, hvor den lokale indsats på begge områder blev gennemgået. I forhold til handicapområdet var det på som punkt på udvalgets møde i juni.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at opfølgningen på beskæftigelsesplan 2021 godkendes.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Jobcenteret udarbejder hvert kvartal et jobbarometer til internt brug. Jobbarometeret er jobcenterets skøn for det næste kvartal over jobmuligheder for de ledige. Det danner udgangspunkt for dialogen om jobsøgning og mulighederne for uddannelse og kompetenceløft.

Jobbarometeret er delt op i fire kategorier, og stillingerne står i prioriteret rækkefølge i hver kategori:

• Mangel på arbejdskraft, der blandt andet omfatter stillingstyper inden for sundheds- og byggefagene, men denne gang også fag inden for gastronomi, som følge af genåbningen.
• Gode beskæftigelsesmuligheder, der blandt andet omfatter stillingstyper inden for service-, og håndværksfag.
• Dårlige beskæftigelsesmuligheder, der blandt andet omfatter butiksfag, servicefag mv.
• Overskud på arbejdskraft, der blandt andet omfatter ufaglært arbejdskraft.

Dette kvartals jobbarometer afspejler fortsat ændringerne i arbejdsmarkedet som følge af Covid-19 krisen. Der er fortsat stor efterspørgsel inden for håndværksfag, produktion og sundhedsområdet.  Den store efterspørgsel af arbejdskraft til test og vaccinationer har medført mangelsituationer inden for fag, hvor der typisk beskæftiges ufaglært arbejdskraft. Samlet set vurderes det, at beskæftigelsesmulighederne er gode og med mangelsituationer inden for enkelte fag.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland (RAR Sydjylland) har 14. juni 2021 fremsendt notater om ”Status på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19, RAR Sydjylland” og ”Udviklingen på arbejdsmarkedet, RAR Sydjylland.”

Det fremgår af notatet om COVID-19, at det gennemsnitlige antal tilmeldte ledige er faldet kraftigere i første halvår 2021 end gennemsnittet for de samme måneder for årene 2015-2019. Samtidig er der færre tilmeldte end før COVID-19, men notatet peger på, at langtidsledigheden er blevet en udfordring.

Aabenraa og RAR Sydjylland har 26,5 % langtidsledige, hvilket er under landsgennemsnittet på 28,7 %. I RAR-Sydjylland er næsten 4 ud af 10 uden a-kasse langtidsledig, mens det for medlemmer af A-kasser varier betydeligt. Lavest er den blandt medlemmerne af Socialpædagogernes A-kasse med 11,5 % og højest for medlemmerne af Magistrernes A-kasse med 32,1 %.

Antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk er rekordhøjt i RAR Sydjylland. I maj 2021 var der opslået 4.108 stillinger, mens gennemsnittet for maj måned i perioden 2015-2019 var 2.225 stillinger.

Jobomsætningen er faldet det seneste år. Aabenraa har det næststørste fald i jobomsætningen blandt de sydjyske kommuner, og derfor er det væsentligt at have fokus på den geografiske mobilitet i dialogen med borgerne om jobmulighederne. 

Beskæftigelsen har været opadgående. I det seneste år er beskæftigelse steget 0,1 % i RAR-Sydjyllands område, det er lidt under landsgennemsnittet på 0,4 %. De eneste kommuner med tilbagegang er Billund og Sønderborg.

Antallet af forgæves rekrutteringer er stigende. I marts 2021, var der 9.420 forgæves rekrutteringer. Det svarer godt og vel til hver femte stillinger, og svarer til niveauet for andet halvår 2008. Der er således øget risiko for mangel på arbejdskraft.

Udviklingen i ledigheden fra marts 2020 til marts 2021 viser et fald på 5 % på landsplan. I Aabenraa er ledigheden faldet 5,6%, og er næstbedst blandt kommunerne i RAR Sydjylland. RAR Sydjylland forventer, at beskæftigelsen vil stige med 1,2 % i perioden 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2022 og samtidig forventes ledigheden at falde svagt.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Som følge af Udlændinge og Integrationsministeriets ændringslov om repatrieringsloven, som træder i kraft 1. august 2021, er der sket en ændring i jobcentrets pligt til at vejlede om repatriering.

Efter de gældende regler skal personer, som er omfattet af repatrieringsloven, systematisk vejledes om mulighederne for repatriering ved alle job- eller sygeopfølgningssamtaler.

Med ændringen vil det fremover alene være personer, der har haft opholdstilladelse i Danmark i op til 5 år, der systematisk skal vejledes om repatriering under jobsamtaler og sygeopfølgningssamtaler.

På den baggrund er bestemmelserne til indholdet i jobsamtalerne og sygeopfølgningssamtaler justeret således, at det kun er udlændinge, med op til 5 års ophold i Danmark, der systematisk skal vejledes om mulighederne for repatriering efter beskæftigelsesindsatslovgivningen. Bekendtgørelserne træder i kraft 1. august 2021.

Dermed skal jobcentret ikke længere i forbindelse med jobsamtaler og sygeopfølgningssamtaler vejlede personer, som er omfattet af repatrieringsloven, og som har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år, om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år, og som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i mindst 18 ud af de senest 36 måneder, skal vejledes om repatriering en gang hvert 2. år ved en fokuseret og dedikeret samtale af 15-30 minutters varighed.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Taget til orientering.

Sagsfremstilling

Med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev der aftalt, at der skulle foretages en omfattende evaluering af uddannelsesindsatsen på beskæftigelsesområdet; et såkaldt ”serviceeftersyn” med fokus på de uddannelsestilbud for dagpengemodtagere.

Serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen på beskæftigelsesområdet er gennemført i to dele. Første del bestod af fem hovedsageligt deskriptive og kvalitative analyser, der blev offentliggjort i efteråret 2019. Anden og sidste del består af syv analyser af effekterne af opkvalificering, der nu offentliggjort. En sammenfatning af analyserne kan findes i bilaget.

Serviceeftersynet peger på tre hovedkonklusioner:

Korte og erhvervsrettede kurser generelt har positive effekter på beskæftigelsen. Ledige dagpengemodtagere, specielt de ufaglærte, er motiverede for at deltage i korte kurser. Til trods for ambitionen om, at erhvervsrettede indsatser skal anvendes hyppigere, peger Serviceeftersynet også på, at det ikke er lykkedes til fulde.

Det var en klar ambition med beskæftigelsesreformen at sikre, at flere ufaglærte deltager i uddannelse og opkvalificering. Serviceeftersynet indikerer, at uddannelse og opkvalificering er effektivt for gruppen, der har mindst uddannelse i forvejen – og ofte mere effektive end indsatser til dem, der allerede har uddannelse. På trods af dette, er det fortsat en udfordring at opkvalificere ufaglærte til faglærte.

Endelig peger Serviceeftersynet på, at mange ledige har et begrænset kendskab til deres muligheder for uddannelse – det gælder særligt blandt ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse. Ligeledes er oplevelsen blandt jobcentrene, at området er kompliceret og bureaukratisk. Komplicerede regler, særordninger og deraf følgende tung administration betyder i praksis, at uddannelse kan blive svær at tage op i samtalen mellem jobcentermedarbejderen og den enkelte ledige. Derudover kan de ledige have svært ved selv at bringe uddannelse på banen eller overskue, hvilke ordninger de er berettiget til.

På arbejdsmarkedsudvalget møde den 11. februar 2021, pkt. 12, redegjorde forvaltningen for jobcenterets brug af opkvalificering. På mødet pegede udvalget blandt andet på to pejlemærker, som afspejler undersøgelsens hovedkonklusioner. Pejlemærkerne er, at der i jobcenterets tilgang skal være fokus på at arbejde med motivation af den enkelte uddannelsesmodtager og fokus på, at opkvalificering er målrettet beskæftigelse og er meningsfuld for den enkelte uddannelsesmodtager.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at sagen tages til orientering.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Taget til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

• jobCAMP 21 afholdes den 7.-8. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center

• Svar på henvendelse til Beskæftigelsesministeriet -  jobrotation udfordringsret (vedlagt)

• Orientering om Arne-pension

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på

”Godkend”.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-08-2021

Godkendt.