Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

-

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

-

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

Kongehøjskolen

Det endelige regnskab for anlægsprojektet afventer stadig aftalemæssige afklaringer med totalrådgiveren.

Lyreskovskolen

De indvendige fejl og mangler, der blev konstateret ved 1-årseftersynet er udbedret.

Udbedringen på fejl og mangler på de udvendige arbejder i terræn, på belægninger og ved beplantninger/såninger er i gang og forventes afsluttet med eventuelle efterplantninger m.m. i løbet af efteråret.

Projektets anlægsregnskab afsluttes efterfølgende.

Hærvejsskolen

Udarbejdelse af det detaljerede byggeprogram fortsætter i samarbejde med skolens medarbejdere og daginstitutionerne i Rødekro.

Der arbejdes hen imod et fælles, samlet byggeprogram og øvrigt udbudsmateriale til Hærvejsskolen og den nye daginstitution i Rødekro.

Stubbæk Børnehus, om- og tilbygning ved Idun

Byggeriet følger tidsplanen, og der afholdes derfor afleveringsforretning med totalentreprenøren den 30. september 2016.

Umiddelbart herefter vil Stubbæk Børnehus kunne flytte ind og tage det nye byggeri i brug.

Fjordskolen, om- og tilbygning på Åbjerg 8b i Kruså

Udarbejdelsen af idéoplægget til en samling af Fjordskolen i Kruså fortsætter.

Som anbefalet i Teknologisk Instituts rapport af den 21. juni 2016 rengøres lokale 168 på den tidligere Kruså Skole grundigt, og efterfølgende foretages en kontrolmåling af indeluften for skimmelsporer. Dette udføres den 16. september 2016.

Skimmelsaneringen (udskiftning af loftsplader, underlag og nogle inddækninger ved tage) som anbefalet af Teknologisk Institut i rapporten fra den 21. juni 2016 vil blive udført i forbindelse med de ombygnings- og renoveringsarbejder, der vil blive omfattet af projektet for Fjordskolens flytning.

De økonomiske overslag for placering af et varmtvands/terapibassin ved henholdsvis den tidlige Kruså Skole eller Bov Svømmehal er nu udarbejdet.

Da der i begge tilfælde vil blive tale om nybyggerier til bassinet, er de to overslag enslydende.

Daginstitution i Aabenraa Syd

Kultur, Miljø- og Erhvervsforvaltningen har en proces- og tidsplan for projektet under udarbejdelse.

Daginstitution i Rødekro

Idéoplægget til den nye daginstitutionsbygning på Skovbrynet 4 i Rødekro er udarbejdet og har været forelagt Byggeudvalget til godkendelse.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Daginstitution Rødekro, ideoplæg 29.08.2016 (Løbenr.: 252618/16)
Etablering af varmtvandsbassin, budget 19.08.2016 (Løbenr.: 252579/16)
Specialskolers adgang til varmtvandsfaciliteter (Løbenr.: 255274/16)
Økonomioversigter, skole- og daginstitutionsbyggerier, september 2016 (Løbenr.: 255867/16)

Sagsfremstilling

Der er foretaget budgetopfølgning på Børne- og Uddannelsesudvalgets område pr. 31. juli 2016.

Økonomi og afledt drift

Samlet set forventes der balance i forhold til det korrigerede budget på udvalgets område.

Baggrunden for forventningen  er dels at der er et fald i antallet af foranstaltninger på børne- og familieområdet, som nu begynder at slå i gennem på økonomien, dels at der forventes et mindreforbrug på tilskud til private institutioner.

Regulering for modtageklasser er endnu ikke foretaget, men i sommerens løb er der foretaget undersøgelser, som skal danne baggrund for fordeling af de tilførte flygtningemidler udvalgene imellem.

På nuværende tidspunkt forventes det, at institutionernes regnskaber under et bliver nul. Eventuelt over-/underforbrug på institutionerne overføres til 2017.

Indstilling

Børn og skole indstiller,

at orientering tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Budgetopfølgning pr. 31.7.2016 for Børne- og Uddannelsesudvalget (Løbenr.: 253527/16)

Sagsfremstilling

Udvalget bliver i denne sag orienteret om ændringerne i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, der trådte i kraft den 1. august 2016.

Ændringerne vedrører de tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, men i stedet skal have basisundervisning i dansk som andetsprog.

Klasseloftet for modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. 

Hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, må elevtallet være 18 og der må være fem årgange i klassen, hvor der før højst måtte være tre årgange.

Eleverne i modtagelsesklasserne skal i begyndelsen have alle eller en del af deres timer i modtagelsesklassen. Som noget nyt peger bekendtgørelsen på, at dette kan ske inden for folkeskolelovens rammer for holddannelse.

Antallet af timer bliver fastsat efter en vurdering af elevens behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Dette skal sikre at eleven kan deltage i og få udbytte af undervisningen i den almindelige klasse.

Basisundervisning i dansk som andetsprog skal opfylde de samme krav til kvalitet som hidtil.

Basisundervisning ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog dog senest efter to års forløb.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 5 stk. 6 og 7

Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

Indstilling

Børn og Skole indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag orienteres om ny model for håndtering af undervisning i dansk som andetsprog, samt beslutte at sende en ny økonomisk model for området i høring.

På baggrund af den ændrede bekendtgørelse for undervisning i dansk som andetsprog foreslås undervisningen i dansk som andetsprog fremadrettet håndteret som en del af skoleområdets samlede inklusionsstrategi og den grundlæggende tilgang i forhold til, at ressourcen følger opgaven.

Formålet med den nye model er at skoleplacere tosprogede elever, så elevernes muligheder for faglig udvikling, integration og trivsel tilgodeses bedst muligt.

Skoleplaceringen/visiteringen skal:

· kunne imødekomme behovet for at kunne undervise et stigende antal tosprogede elever

· sikre de bedste vilkår for integration i almenområdet.

· støtte op om boligplacering af flygtninge i lokalområderne ved at kunne tilbyde undervisning på en skole i nærheden af bopælen i det omfang, det er muligt.

Skoleplacering

Visitationsudvalget og dermed Skole og Undervisning har ansvaret for fordelingen af nye elever til relevante undervisningstilbud – eleverne placeres på distriktsskolen og skolelederen vurderer sammen med visitationsudvalget, hvordan den konkrete pædagogiske opgave løses.

Undervisning i dansk som andetsprog løses i 4 geografisk sammenhængende klynger:

• Tinglev Skole, Bylderup Skole, Bolderslev Skole, Ravsted Skole.
• Høje Kolstrup Skole, Løjt Skole, Kongehøjskolen, Stubbæk Skole, Genner Univers,
• Lyreskovskolen, Kollund Skole og Børnehus, Felsted Skole, Varnæs Skole, Kliplev Skole.
• Hjordkær Skole, Hovslund Børneunivers, Hellevad Børneunivers, Hærvejsskolen.

Dette betyder at undervisningen i dansk som andetsprog bliver et visiteret tilbud og alle elever indskrives i deres distriktsskole.

I selve klyngen er det skolelederne, der aftaler den nærmere placering. En beskrivelse for dette laves i den enkelte klynge i dialog med forvaltningen. Lederne i den enkelte klynge har også mulighed for at lade forvaltningen alene placere.

Det er væsentligt, at der er et selvstændigt lokale til modtageeleverne.

Faglighed/kompetenceløft:

Der er medarbejdere med undervisningskompetence i dansk som andetsprog i alle klynger.

Der tilbydes kortere, lokale kursusforløb.

I samarbejde med PPR udvikles et tilbud med fokus på en kombination af struktur, emotionel regulering og behandling af barnets traumer.

Centralt er der i 2016 inklusive tillægsbevillinger afsat 3,9 mio. kr. til modtagelsesklasser 0.–9. årgang; 3 klasser på Høje Kolstrup Skole og 3 klasser på Tinglev Skole.

Lokalt på skolerne afsættes der ikke yderligere midler, som er øremærket undervisning af tosprogede elever.

Det ressourcetræk, som en tosproget elev udløser ved deltagelse i almenundervisningen, skole-hjemsamarbejde, ekstra tid til møder i teams m.m. dækkes af de midler, som skolerne får ved fordelingen af budgetmidlerne til almenområdet. Det er det aktuelle behov og de økonomiske muligheder, der er afgørende for hvilke tiltag der iværksættes. Dette finansieres pt. af den samlede ramme til almenundervisningen for hele skoleområdet.

I 2017 vil der til modtageklasser for 0.-9. klasse være afsat 2,2 mio. kr. plus tildelingen på almenundervisningen. Hvilket modsvarer budget til de nuværende modtageklasser på Høje Kolstrup Skole med en ca. kapacitet på 45 elever, hvor det nuværende elevtal er 110 elever.

Forvaltningen foreslår tre økonomiske modeller til løsning af undervisningen i dansk som andetsprog fremadrettet:

Model 1: Lukning af modtageklasserækkerne på hhv. Høje Kolstrup Skole og Tinglev Skole pr 1/8 2017 og eleverne fordeles alene via den nye placeringsmodel med følgende tildelinger pr. elev: almen 35.000 kr., udvidet 60.000 kr., behandling 85.000 kr.

Model 2: Lukning af modtageklasserække på Tinglev Skole og bevarelse af modtageklasserække på Høje Kolstrup Skole pr 1/8 2017, og de resterende elever fordeles alene via den nye placeringsmodel med følgende tildelinger pr. elev: almen 15.000 kr., udvidet 40.000 kr., behandling 65.000 kr.

Model 3: Bevare begge modtageklasserækker og de resterende elever fordeles alene via den nye placeringsmodel med følgende tildelinger pr elev: almen 5.000 kr., udvidet 25.000 kr., behandling 50.000 kr.

Forvaltningen anbefaler model 1 da denne sikrer en ensartet tildeling til den enkelte elev og denne understøtter kommunens bosætningsstrategi.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 5 stk. 6 og 7

Økonomi og afledt drift

Centralt i Skole og Undervisning  er der afsat 2,2 millioner til drift af modtageklasserækker for grundskolen. I 2016 er givet en tillægsbevilling på 1,3 millioner.

Fra budget 2017 medregnes elever med dansk som andetsprog i tildelingen til skoleområdet, hvis eleven er indskrevet i distriktsskolen pr. 5. september 2016.

Tildelingen pr. elev i 2017 er 47.000 kr.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at den nye model til placering af elever med behov for undervisning i dansk som andet sprog tages til efterretning.

at ressourcerne til modtageklasserække fra 2017 placeres sammen med de øvrige inklusionsmidler på skoleområdet, og

at de tre økonomiske modeller sendes i høring i skolebestyrelserne og at model 1 anbefales

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

1. at taget til efterretning

2. at godkendt – Kaare S. Dahle (UP) stemte imod

3. at de tre økonomiske modeller sendes i høring i skolebestyrelserne.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om et oplæg til revideret bilag til styrelsesvedtægten for skoleområdet skal sendes til høring blandt skolebestyrelserne.

Beslutninger, der vedrørende skoleområdet, som er truffet i Byrådet og Børne- og Uddannelsesudvalget siden seneste revidering af bilaget i efteråret 2014 er indarbejdet i oplægget. Redaktionelle ajourføringer er ligeledes indarbejdet i oplægget.
I det omfang, det har været muligt, er der tilføjet en henvisning til hvor og hvornår de enkelte punkter i bilaget er besluttet.

Styrelsesvedtægten er uændret bortset fra, at Sygehusskolen Sygehus Sønderjylland er kommet med på listen over skoler, der er undtaget fra vedtægten, idet den drives efter Folkeskolelovens § 23, stk. 2 om kommunens forpligtigelse til at indrette undervisning på sygehuse, der er beliggende i kommunen.

Nedenstående punkter i bilaget til Styrelsesvedtægten foreslås ændret.

Kapitel 1, Kommunens skolestruktur

På Bolderslev, Bylderup, Felsted, Kliplev, Løjt, Stubbæk og Tinglev skoler er antal spor ikke præcist. På Hærvejsskolen og Lyreskovskolen er der ikke fastsat et antal spor.

Forslag om at antal spor på årgangene fastlægges.

Kapitel 2, Undervisningens ordning

Punkt 2.1, Lejrskoler, ekskursioner, hytteture er tilføjet skolerejser og afsnit om elevbetaling og godkendelse af skolerejser.

Punkt 2.8, Elevplaner udgår idet skolerne anvender digitale løsninger, der fuldt ud opfylder kravene til elevplaner.

Punkt 2.18, Fravær

Et forslag til ny procedure for håndtering af elevernes fravær blev sendt i høring i juni 2016.
Vedtages forslaget, vil udgiften til sygeundervisning i hjemmet skulle afholdes af den enkelte skole.

Kapitel 3 Indskrivning og klassedannelse

Punkt 3.1, Klassedannelse

Forslag fra sidste høring om at ændre klasseloftet ved indskrivning af ikke-distriktselever fra 24 til 26 elever.

Punkt 3.2, Friere skolevalg, dispensationsmulighed

Forslag fra sidste høring om at dispensationsmuligheden skal omfatte alle årgange, og at ikke-distriktsbørn, der har haft en dagtilbudsplads i distriktet, bør kunne indskrives i distriktsskolen sammen med øvrige børn fra deres børnegruppe.

Kapitel 4, Andre forhold

Punkt 4.1, PUC

Ændret tekst.

Punk 4.5, Tværgående udvalg i skolevæsnet. Udgår da punktet ikke længere er aktuelt.

Kapitel 5, Valg til skolebestyrelsen

Tilføjelse vedrørende afholdelse af forskudte valg til skolebestyrelsen.

Kapitel 6, Skolebestyrelsens beføjelser

Punkt 6.1, tilføjelse vedrørende opfyldelse af undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 41

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at ændringsforslagene sendes til høring blandt skolebestyrelserne.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Godkendt.

Bilag

Bilag til styrelsesvedtægten, januar 2017 (Løbenr.: 242650/16)
Styrelsesvedtægt for Aabenraa Kommunes skolevæsen (Løbenr.: 242637/16)

Sagsfremstilling

I denne sag skal der tages stilling til en fornyet høring vedr. en mulig regelændring i skoleområdets visitationsøkonomi.

Visitationsøkonomien på skoleområdet var omkring årsskiftet 2015-16 i en høring mhb. på mulig justering af reglerne.

Som følge af daværende høring blev der nedsat en arbejdsgruppe under skoleledergruppen. Kommissoriet for arbejdsgruppen er vedhæftet i bilag.

Arbejdet blev afsluttet inden sommerferien.

Arbejdsgruppen fremkom med en række præciseringer af den nuværende praksis, disse vil blive indarbejdet i regelsættet. Regelsættet i den nuværende udgave fremgår af bilag.

Derudover anbefaler arbejdsgruppen, at reglen omkring visitationsbetaling, når elever flytter fra et skoledistrikt i kommunen til et andet skoledistrikt i kommunen sendes i høring.

Nuværende regel:

Når en familie med et barn i en visiteret foranstaltning flytter fra et skoledistrikt til et andet skoledistrikt overgår visitationsbetalingen på kr. 150.000 med til den nye distriktsskole.

Følgende forslag sendes i høring:

A) Nuværende regel videreføres, således at visitationsbetalingen følger barnet.

B) Visitationsbetalingen overgår til det nye distrikt 3 måneder efter at flytningen er sket. Således får den nye distriktsskole tid til at indarbejde den nye udgift.

C) Visitationsbetalingen forbliver på den visiterende skole i resten af den periode, barnet er i en visiteret foranstaltning. Herved følger visitationsbetalingen den oprindeligt visiterende skole.

Høring/udtalelse

7. september-25. oktober 2016:	Høringsperiode i skolebestyrelserne og skolernes MED-udvalg
8. november 2016:	Behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget

Indstilling

Børn og Skole indstiller:

at de tre modeller vedr. regelændring i visitationsøkonomien på skoleområdet sendes i høring i skolernes bestyrelser og MED-udvalg i perioden 7. september-25. oktober 2016.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Godkendt.

Bilag

Visitationregler pr. aug. 2015 (Løbenr.: 308709/15)
Arbejdsgruppe - Tabula Rasa (Løbenr.: 51254/16)
Skabelon til høringssvar vedr. regelændring i visitationsøkonomi (Løbenr.: 251026/16)
Høringsbrev vedr. mulig regelændring (Løbenr.: 250975/16)

Sagsfremstilling

Administrationsgrundlaget er Aabenraa Kommunes tildelingsmodel på daginstitutionsområdet (daginstitutioner i henhold til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 22. januar 2015).

Skole- og Dagtilbudsudvalget har den 11. juni 2013 godkendt ”Administrationsgrundlag for dagtilbud 0-5 års området”.

Efterfølgende er der sket en række ændringer, som har betydning for administrationsgrundlaget, herunder bl.a.

• Skole- og Dagtilbudsudvalget har den 8. oktober 2013 godkendt principperne for fordeling af et bæredygtighedstillæg på sammenlagt 570.000 kr.
• Aabenraa Kommune er ikke længere omfattet af Reglementets § 33, da der ikke længere er reglementsansatte
• Byrådet har den 24. juni 2015 besluttet en ny dagtilbudsstruktur
• Der er sket ændringer i diverse statslige puljer og tildelinger.

Udover nogle sproglige og beløbsmæssige tilretninger er der foretaget ændringer i det foreliggende forslag til korrigeret administrationsgrundlag

• Diverse puljebeløb er fjernet fra selve tildelingsmodellen / administrationsgrundlaget, og nævnes i stedet i årets budgetbemærkninger
• Procentsatserne til administration er tilpasset de faktiske udgifter
• Bæredygtighedstillæg ændres således, at det er tilpasset Byrådets beslutning fra strukturoplægget.

Økonomi og afledt drift

Den foreslåede ændring er samlet udgiftsneutral, men der kan ske ændret fordeling mellem institutionerne.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at forslag til administrationsgrundlag sendes i høring hos de berørte parter.

Bilag:

Administrationsgrundlag 2016 ver. 07

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12. april 2016

Godkendt.

Afbud: Rasmus Lyngbak Bøgen

Sagen genoptages.

Der er indkommet 21 høringssvar i høringsperioden 15.4-24.5.2016.

Der er med baggrund i de indkomne høringssvar, foretaget forslag til justeringer i høringsoplægget. Disse ændringer fremgår af kommentarfeltet i højre side i bilaget.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at det justerede høringsoplæg godkendes.

Bilag:

Administrationsgrundlag 2017 ver. 07 med rettelser.

Uddybende svar på spørgsmål

samlet høringssvar tildelingsmodel.pdf

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 7. juni 2016

Udsat. Udvalget ønsker at holde et dialogmøde med de selvejende institutioner og FDDB om tildelingsmodellen og de indsendte høringssvar.

Forvaltningen udsender kalenderinvitation.

Sagen genoptages.

Der har været afholdt dialogmøde mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og de selvejende institutioner samt FDDB den 9. august 2016.

På baggrund af et ønske på dialogmødet er der udarbejdet et bilag med en oversigt over opgaver sammenholdt med administrationsbidrag på dagtilbudsområdet.

Bilaget er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at den reviderede tildelingsmodel/administrationsgrundlag godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Udsat.

Bilag

Administrationsgrundlag 2017 ver. 07 med kommentarer (Løbenr.: 213515/16)
Uddybende svar på spørgsmål (Løbenr.: 159215/16)
Samlet høringssvar tildelingsmodel (Løbenr.: 156197/16)
Opgaver i relation til bogføring (Løbenr.: 255616/16)

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag tage stilling til valg af indsatsområde for dagtilbud i 2017/2018.

Aabenraa Kommune indgår virksomhedsaftaler med alle decentrale institutioner. Virksomhedsaftalen er kernen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialogen og opfølgningsprocessen.

Til virksomhedsaftalerne kan Børne- og Uddannelsesudvalget udpege politiske indsatsområder.

Børne- og Uddannelsesudvalget har for 2016/2017 udpeget indsatsområdet

”Implementering af en målrettet sprogpraksis i alle dagtilbud med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet ”Fart på Sproget”.

Dagtilbud foreslår, at Børne– og Uddannelsesudvalget udpeger følgende indsatsområde for 2017/2018

”Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer inden for området”.

Baggrunden herfor er bl.a.

· tilbagemelding fra lederne, hvor flere er bekymrede for børnenes motoriske udvikling,

· en stigning i indstillinger til børnefysioterapeut på børn med motoriske og sensoriske udfordringer og

· forskningen viser, at fysisk aktivitet er en vigtig forudsætning for den fysiske, psykiske og sociale udvikling og derfor har indflydelse på barnets læringsmuligheder.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at indsatsområdet for 2017/2018 godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og ungeinstitutionen Posekær er et døgntilbud for børn og unge i aldersgruppen 0-18 år med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser (Serviceloven §66, stk. 6).

Der er i alt 24 døgnpladser på Posekær, som benyttes af børn og unge med meget forskellige behov. Det gælder i forhold til personlig hjælp, fysiske forhold og hjælpemidler. Det er derfor nødvendigt med et tilbud, der kan imødekomme disse behov, så sikkerhed, læring, udvikling og trivsel sikres det enkelte barn eller den unge.

På nuværende tidspunkt er der ingen differentiering af taksterne på institutionen, alle betaler samme takst uanset ressourceforbrug.

Der er nu udarbejdet en ny takstmodel, der skaber en mere tydelig sammenhæng mellem den faglige indsats barnet/den unge modtager og prisen for den enkeltes tilbud. Taksmodellen sikrer en gennemsigtighed i forhold til indholdet af tilbuddet og den takst man opkræver.

Den nye takstmodel er samlet set udgiftsneutral i forhold til den nuværende model.

I den nye model betaler alle en basistakst, samt en af tre mulige ydelsespakker afhængig af barnets/den unges behov for socialpædagogisk og sundhedsfaglig indsats.

Der vil løbende ske en faglig vurdering af, hvilken indsats barnet/den unge har behov for, så indsatsen kan sammenholdes med den ydelsespakke barnet/den unge får.

Formålet med indsatsen i forhold til barnet/den unge er, at alle opnår og vedligeholder den bedst mulige funktionsevne med henblik på et selvstændigt og meningsfuldt liv. Den nye takststruktur understøtter derfor en fortsat udvikling af den rehabiliterende tilgang i Posekærs indsats overfor barnet/den unge. Den differentierede takststruktur understøtter at køber og institution har mulighed for at drøfte hvordan effekten af indsatserne bidrager til at højne barnets funktionsniveau og reducere ressourcetrækket og dermed taksten.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at ny takstmodel på Posekær godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Godkendt.

Bilag

Takstdifferentiering Posekær, puljesystem - (Løbenr.: 255578/16)

Sagsfremstilling

Byrådet skal i denne sag godkende Den Sociale Rammeaftale 2017.

Ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde ligger hos kommunerne.

I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert år i regi af KKR Syddanmark en rammeaftale, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er et fælles redskab til på tværs at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på området. Rammeaftalen 2017 består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Det overordnede indhold fremgår af det vedhæftede bilag ”Rammeaftale 2017” mens de konkrete aftaler findes i den tilknyttede ”Bilagssamling til Rammeaftale 2017”.

Socialdirektørforum har udarbejdet en fælles vision om det specialiserede socialområde. Visionen er styrende for udmøntningen af Rammeaftale 2017; ”Vi samarbejder om at skabe fleksible og gode løsninger til borgerne på det  specialiserede socialområde, blandt kommuner og region i Syddanmark. Vi inddrager borgerne, bygger indsatsen på borgernes egne ressourcer, og skaber i videst mulige omfang løsninger i borgerens nærmiljø.”

Der sker konstant ændringer i målgrupper, lovgivning og metoder. Det betyder, at der er brug for et hurtigt og fleksibelt samarbejde, hvor borgerne er i fokus. Socialdirektørforum ønsker de kommende år at fokusere på følgende temaer:

- Effekt – metoder der virker

- Videndeling

- Tværsektorielt fokus

- Specialiseringen ud til borgerne – matrikelløse indsatser

- Velfærdsteknologi

- Samarbejde med civilsamfundet

- Forebyggelse.

Der vil i 2017 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2016 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at fastholde fokus og øget effektivisering på de tilbud, der eksisterer samt via fokus på udvikling af nye og effektfulde tilbud.

Socialdirektørforum vil i 2017 få analyseret udvalgte områder for at følge og styre udgifterne på det specialiserede socialområde, herunder:

- en beskrivelse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal, som en del af analysen, ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen.

- en beskrivelse af udviklingen af antal sager og antal særligt dyre sager. Beskrivelsen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark.

Høring/udtalelse

Handicaprådet den 17. august 2016:

Den Sociale Rammeaftale anbefales godkendt.

Indstilling

Social & Sundhed og Børn og Skole indstiller,

at Rammeaftale 2017 godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Rammeaftalen 2017 (Løbenr.: 223583/16)
Bilagssamling til Rammeaftale 2017 (Løbenr.: 226952/16)

Sagsfremstilling

På udvalgsmøderne i oktober 2015 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at forvaltningerne skulle arbejde frem imod at indsende en ansøgning til A. P. Møller Fonden den 28. oktober 2015.

A.P. Møller Fonden har valgt at imødekomme ansøgningen om SundSkole 2020 med en bevilling på 5 mio. kr. Indholdet i ansøgningen er 6 delprojekter; Sundheds- og bevægelsesråd, Idræts- og bevægelsescertificering, Dynamoen, Take Action, Grejbanken og Aabenraa i Bevægelse. I dialog med fonden er de økonomiske omstændigheder justeret. Justeringerne kan rummes indenfor budgettet.

Formålet med projektprogrammet er:

At øge læring blandt og med 6.300 folkeskoleelever gennem fokus på trivsel, sundhed og bevægelse med blik for forankring i de lokale miljøer.

Gennem 6 delprojekter skal SundSkole 2020 dels være med til at indfri skolereformens målsætninger i forhold til sundhed og bevægelse. Dels være med til at understøtte Vækstplan 2018 samt målsætninger i de gældende politikker på de tre forvaltningsområder.

Forvaltningen er derfor i gang med at etablere projektorganisationen med henblik på at igangsætte projektet fra august 2016.

Projektprogrammet skal give skolerne flere ressourcer samt øgede kompetencer og handlemuligheder i forhold til at arbejde aktivt med sundhed, bevægelse og principperne i den åbne skole. Til at sikre fremdriften og bistå arbejdet i og omkring skolerne består en del af projektprogrammet af et centralt medarbejderteam, der i tæt samarbejde med skolerne skal udvikle initiativer og samarbejder med det lokale foreningsliv.

Projektprogrammet løber fra 2016 til 2020 og har et samlet budget på 23,71 mio. kr. Heraf har A. P. Møller fonden bevilliget 5,0 mio. kr.

Økonomi og afledt drift

Egenfinansieringen for Aabenraa Kommune er 18,710 mio. kr. over ca. 4 år. Heraf bidrager området Børn og Skole med 16,645 mio. kr. for hele perioden. Af de 16,645 mio. kr. udgør 13,302 mio. kr. via eksisterende medarbejdere/ressourcer.

Udgiftsfordeling for Børn – og Uddannelsesudvalget for perioden 2016-2020:

Hele 1.000 kr.

	2016	2017	2018	2019	2020	Samlet
Børn og Uddannelse	949	3.866	4.582	3.932	3.316	16.645

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På baggrund af beslutningen i Byrådet den 24. februar 2016 pkt. 12, om Helhedsløsning  for Fjordskolen, er der i maj/juni 2016 gennemført en brugerinddragelsesproces for flytningen af Fjordskolen til Kruså.

Processen hvor hele skolens personale har haft mulighed for at deltage er gennemført i samarbejde med Rambøll Bygherrerådgivning som ekstern konsulent.

Der har været afholdt 3 workshops med skolens medarbejdere, og en række planlægningsmøder med skolens ledelse.

Resultatet af brugerinddragelsesprocessen har udmøntet sig i 3 modeller for Fjordskolens flytning:

Model 1.

Model 1 svarer til det tidligere godkendte scenarie 1 som blev besluttet på Byrådsmødet den 24. februar 2016.

Model 2.

Brugermøder og workshops afholdt med Fjordskolens samlede personale i maj – juni 2016 afdækkede i procesforløbet organisatoriske og pædagogiske tanker og ønsker, som ikke tidligere havde været fremlagt i planlægningsmæssige sammenhænge.

Model 2 beskriver derfor en principiel disponering og indretning, som vil medføre større anlægsomkostninger for at kunne imødekommes.

Model 3.

Denne model tager principielt udgangspunkt i det samme som model 1, men som efter en prioriteret liste vægtet efter princippet ”need to have” og ”nice to have” har indarbejdet nogle af de tanker, ønsker og anbefalinger, som brugerinddragelsesprocessen i maj – juni 2016 afdækkede.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at resultatet af brugerinddragelsesprocessen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Fjordskolen model 1 - 2 - 3 (Løbenr.: 254847/16)
Økonomiopstilling model 1-2-3. (Løbenr.: 254851/16)
Fjordskolen - en samlet skole - De 3 modeller (Løbenr.: 254855/16)

Sagsfremstilling

På baggrund af en fælles ansøgning fra Aabenraa og Tønder Kommune bevilligede A.P. Møller Fondens folkeskoledonation den 24. marts 2015 op til 1.325.000 kr. til projekt ”Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommuner”. Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om projektet den 14. april 2015.

Kompetence-, færdigheds- og vidensmål færdigudviklet og godkendt
I forbindelse med folkeskolereformen blev tyskundervisningen fra august 2014 obligatorisk fra 5. klasse. Tidligere startede tyskundervisningen fra 7. klassetrin.I forenklede fælles mål er der i faget tysk fastlagt læringsmål fra og med 5. klasse.

Da tyskundervisningen i dette projekt rykker ned til 3. klasse i Aabenraa og ned til 0. klasse i Tønder har projektet i samspil mellem A. P. Møller Fondens folkeskoledonation, Aabenraa og Tønder kommuner samt UC Syddanmark forpligtet sig på at udvikle nye kompetence-, færdigheds- og vidensmål for faget tysk fra 0. til 4. klasse.

Med afsæt i et notat fra professor Jens Rasmussen ved A. P. Møller Fonden har en arbejdsgruppe bestående af tre lærere fra Aabenraa, to lærere fra Tønder, en lektor og en projektleder fra UC Syddanmark hen over foråret 2016 udarbejdet nye kompetence-, færdigheds- og vidensmål for tysk fra 0. til 4. klasse. Undervisningsministeriet har fungeret som sparringspartner på udvikling af målene.
 
Målene er udviklet efter den samme skabelon, som Undervisningsministeriet benytter til at beskrive mål for andre fag. I dette projekt viser målene, hvad eleverne skal kunne efter 2. og 4. klassetrin. Arbejdsgruppen har i deres arbejde taget højde for, at målene skal kunne anvendes uanset om børnene starter med tyskundervisning i 0. eller 3. klasse. I de mindste klasser foregår meget af undervisningen gennem leg, mens børnene fra 3. klassetrin har et højere kognitivt niveau og har haft engelsk fra 1. klasse.

Målene er udviklet til lokalt brug i Aabenraa og Tønder Kommune. Men målene kan naturligvis anvendes i andre kommuner, hvis der er ønsker om det.

Målene er blevet godkendt af projektets styregruppe den 8. juni 2016.
 
Næste skridt
Efter orientering på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 6. september 2016, vil der blive orienteret om målene på skoleledermøde i Aabenraa Kommune den 21. september. I den forbindelse bedes skolerne om at implementere målene i Meebook, skolernes elektroniske læringsplatform.

Efterfølgende afholdes der en fælles temadag om tidlig tysk for alle tysklærere i Aabenraa og Tønder Kommune torsdag den 22. september 2016 på Ecco Centret i Tønder. Her vil målene blive præsenteret for tysklærerne i de to kommuner.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Godkendte kompetence-, færdigheds- og vidensmål (Løbenr.: 248925/16)
Fagmål for faget Tysk efter 7. og 9. klassetrin - januar 2016 (Løbenr.: 248919/16)

Sagsfremstilling

Udvalget bliver i denne sag orienteret om skoleområdet på parametrene trivsel, læring og udgifter pr. elev. Haderslev, Sønderborg, Tønder, Kolding og Esbjerg er anvendt som sammenligningskommuner.

I de årlige trivselsmålinger svarer eleverne på en række spørgsmål, der er opdelt i emnerne ”faglig trivsel”, ”ro og orden”, ”social trivsel” og ”støtte og inspiration”.

Resultaterne af målingen omregnes til point på en skala fra 1–5, hvor 5 er højeste point.

Aabenraa Kommune ligger ligesom øvrige kommuner højest inden for ”social trivsel”, hvor over 90% af besvarelserne ligger mellem 3,1 og 5 point og lavest inden for ”støtte og inspiration”, hvor mellem 56%-74% af besvarelserne ligger mellem 3,1 og 5 point. Aabenraa ligger på 60,9%.

Tabellen viser det samlede pointtal for alle målinger inden for de fire emner.

Kommune	Skoleår	Trivsel kommune	Trivsel hele landet
Esbjerg	2014/2015	3,8	3,7
	2015/2016	3,9	3,8
Haderslev	2014/2015	3,7	3,7
	2015/2016	3,8	3,8
Kolding	2014/2015	3,8	3,7
	2015/2016	3,9	3,8
Sønderborg	2014/2015	3,8	3,7
	2015/2016	3,8	3,8
Tønder	2014/2015	3,7	3,7
	2015/2016	3,7	3,8
Aabenraa	2014/2015	3,7	3,7
	2015/2016	3,7	3,8

Kilde: UVM´s Ledelsesinfomationssystem

Danmarks lærerforening gennemførte i marts 2016 en landsdækkende undersøgelse, hvor lærerne har vurderet deres arbejdsforhold. Hver kommune blev tildelt et nummer alt efter hvor godt arbejdsforholdene er blevet vurderet. Aabenraa Kommune ligger i den samlede vurdering på en 10. plads.

På spørgsmålet ”Har du overvejet at søge job i en anden kommune på grund af arbejdsforholdende” ligger  kommunen på en 7. plads, og på spørgsmålet ”Har du overvejet at forlade faget” på en 8. plads.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennem en årrække beregnet socioøkonomiske referencer for grundskolerne i Danmark. Disse tal sammenstiller elevernes præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse med et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes her til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne, givet at skolen giver eleverne et gennemsnitsligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika. På nogle skoler leverer eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

Jo højere tallet er over nul, jo bedre er kommunens skoler til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Skoleår	Esbjerg	Haderslev	Kolding	Sønderborg	Tønder	Aabenraa
2014/15	-0,007	0,109	0,424	0,172	-0,133	0,191
2012/14	0,142	-0,115	0,384	-0,068	-0,062	0,143

Kilde CEPOS, Find din kommunes undervisningseffekt

Karakterer ved de bundne afgangsprøver

Skoleår	Esbjerg	Haderslev	Kolding	Sønderborg	Tønder	Aabenraa
2010/2011	6,2	6,3	6,5	6,4	6,1	6,2
2011/2012	6,6	6,3	6,5	6,4	6,2	6,7
2012/2013	6,9	6,4	7,0	6,5	6,1	6,7
2013/2014	6,8	6,4	7,1	6,4	6,1	6,6
2014/2015	6,9	7,0	7,4	7,1	6,5	6,9

Kilde: UVM’s Ledelsesinformationssystem

Af de 6 kommuner er det kun Kolding Kommune, der anvender færre midler pr. elev end Aabenraa Kommune

Udgifterne pr. elev i folkeskolen i årene 2014, 2015 og 2016. Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever udgør elever i almenklasserne i børnehaveklasse til 10. klasse

Pris og lønfremskrevet, basisår 2014	2014, regnskabstal	2015, regnskabstal	2016, budgettal
Haderslev	63.909	65.729	65.558
Sønderborg	63.491	68.443	65.518
Tønder	62.610	63.468	65.415
Esbjerg	65.472	67.475	65.538
Aabenraa	59.645	62.061	57.842
Kolding	51.771	47.229	48.329
Vægtet gennemsnit	60.959	61.902	60.628

Kilde: Kommunale nøgletal

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har den 20. juni 2016 meddelt Aabenraa Kommune, at regionens finansiering af undervisning af børn udenfor den skolepligtige alder i skoletilbuddet på den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling i Aabenraa opsiges med virkning fra afslutning af skoleåret 2015/2016. Tilgodehavender vil blive betalt efter gældende takster.

Efter regionens vurdering er der ikke lovgivningsmæssig hjemmel til, at regionen skal afholde udgifter til sygehusets skoleundervisning.

Målgruppen og tilbuddet

”Børn udenfor den skolepligtige alder”, som undervises på Skolen, Sygehus Sønderjylland, er børn og unge, der er færdige med folkeskolens 9. klassetrin, og som nu er i gang med en ungdomsuddannelse. Eleverne kommer fra Kolding Kommune, Fredericia Kommune, Vejle Kommune, Haderslev Kommune, Aabenraa Kommune, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune.

Eleverne udgøres af børn og unge, som går på gymnasiet, handelsskolen eller EUD, men som er indlagt på sygehuset på grund af psykiske problemer. De unge er blevet visiteret ved indlæggelsen af en sagsbehandler i psykiatrien, en overlæge, en psykolog eller en socialrådgiver. På sygehusets skole er der tale om både dag- og døgnindlæggelser, som kan stække sig fra et par måneder og op til et år.

En stor del af undervisningen går ud på at skabe struktur for de unge, så de kan komme tilbage til normalsystemet og færdiggøre deres ungdomsuddannelse.

Prisen for en undervisningsdag afregnes mellem Sygehusskolen og Region Syddanmark til kr. 998 pr. dag. Gennem de seneste to skoleår har der i alt været 42 elever i ovennævnte kategori. De har sammenlagt været i skole i 1245 dage. Med en dagspris på kr. 998 svarer det til et beløb på kr. 1,2 mio.

Forpligtelsen til undervisning af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse

Ifølge folkeskoleloven er det den kommune, hvor et sygehus er beliggende, der har forpligtelsen til at stille et undervisningstilbud til rådighed for børn og unge, som af den ene eller anden årsag er indlagt længerevarende på et sygehus. Denne forpligtelse gælder alene for elever som er omfattet af folkeskoleloven. Det er de kommuner, hvor eleverne kommer fra, som skal betale for undervisningen på sygehuset.

Med hensyn til ungdomsuddannelser gælder der ikke en tilsvarende lovgivning.

Aabenraa Kommune er således ikke forpligtet til at stille et undervisningstilbud til rådighed for unge mennesker, som er i gang med en ungdomsuddannelse og i dette forløb bliver indlagt på Aabenraa sygehus i en længerevarende periode.

Det er den enkelte Ungdomsuddannelsesinstitution, som skal sikre undervisningen i tilfælde af et længerevarende sygdomsforløb. Det er ligeledes den enkelte institution, som skal afholde evt. udgifter hertil. En sådan udgift er kommunen og regionen uvedkommende.

Lovgrundlag

- Folkeskoleloven, §23, stk. 2, (LBK nr. 747 af 20/06/2016)

- Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler, §8, (BEK. nr. 1000 af 15/09/2014)

- STX-bekendtgørelsen, §146, stk. 2 og 3, (BEK nr. 776 af 26/06/2013).

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1 Ophør af betaling fra RSD ift. finansiering af undervisning (Løbenr.: 203221/16)
Bilag 2 Aftale om sygehusundervisning i Aabenraa (Løbenr.: 203227/16)

Sagsfremstilling

Forvaltningen er blevet bedt om, at undersøge fordelingen af børn efter statsborgerskab i kommunens dagpleje, institutioner og skoler.

Vedlagte bilag viser antal og fordelingen af børnene ultimo august 2016.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Opgørelse andet statsborgerskab (Løbenr.: 256802/16)

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte den 5. februar 2015 (punkt 21) at Aabenraa Kommune skulle søge midler fra ovennævnte pulje, og at midlerne skulle anvendes til at styrke det kvalitative samspil og relationen med børnene i både daginstitutioner og dagpleje.

Ansøgningen om støtte fra puljen blev imødekommet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, som ved brev af 23. april 2015 gav tilsagn om tilskud i 2015 på 2.389.050 kr.

Tilsagnet blev fulgt af en række krav og betingelser, herunder krav til regnskabsaflæggelse.

På baggrund af indhentede oplysninger fra samtlige daginstitutioner har forvaltningen udarbejdet regnskab for 2015, som med revisionspåtegning blev fremsendt til Ministeriet den 21. april 2016.

Regnskabet viste blandt andet, at puljen har medført en udvidelse med 8,02 årsværk (fuldtidsstillinger) i daginstitutioner og dagpleje i 2015.

Puljen har givet en afledt effekt på friplads og søskendetilskud, tilskud til privatinstitutioner og privat pasning, samt på udgifter til revision.

Det samlede regnskab viser, at der i alt er brugt 334.074 kr. mere end der er modtaget fra puljen – beløb, som er afholdt af daginstitutionerne og dagplejen indenfor deres respektive budgetrammer.

Ved brev af 4. august 2016 meddelte Ministeriet, at regnskabet for 2015 er godkendt og projektet betragtes som formelt afsluttet.

Puljen kører videre i 2016, hvor der skal udarbejdes tilsvarende regnskab som for 2015.

Fra 2017 indgår puljen som en del af kommunens generelle tilskud.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for anbragte børn. Rigsrevisionen har fundet, at både kommunernes implementering af Anbringelsesreformen samt Social- og Indenrigsministeriets understøttelse af det kommunale arbejde har været utilstrækkeligt.

Beretningen er udarbejdet på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelser af kommunernes arbejde med Anbringelsesreformen fra 2006. Reformen betød at kommunerne skulle:

· Tilpasse indsatsen til det enkelte barn ved at udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner for det enkelte barn

· Følge op på indsatsen overfor det enkelte barn

· Inddrage barnet gennem børnesamtaler

· Dokumentere og måle effekten af indsatserne over for anbragte børn

Ifølge Rigsrevisionen er kommunerne ikke nået langt med at måle effekterne af deres indsatser over for anbragte børn. Der findes ikke meget forskning, der dokumenterer effekter i socialt arbejde. Kommunerne har derfor ikke mulighed for at udlede systematisk viden om deres indsatser. Derudover finder Rigsrevisionen, at på trods af lovkrav om børnefaglige undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler forud for anbringelser, har kommunerne haft svært ved at overholde disse lovkrav.

Rigsrevisionen retter også kritik af Social- og Indenrigsministeriets understøttelse af kommunernes implementering af reformer og ny lovgivning på området. På trods af krav til kommunerne om at dokumentere effekterne af deres indsatser over for anbragte børn, har ministeriet i meget beskeden grad understøttet kommunernes arbejde med dokumentation og målbarhed. Endvidere har ministeriet ikke dokumenteret effekterne af deres egne indsatser over for kommunerne. Ankestyrelsen får ligeledes kritik for at pålægge sagsbehandlerne at indberette en stor mængde data. Rigsrevisionen anfører, at Ankestyrelsen kun bør indsamle data, som kan anvendes til at følge effekten på nationalt plan, da sagsbehandlerne varetager en række andre kerneopgaver.

Børn og Familie har allerede gennem længere tid haft opmærksomhed på de problemstillinger, som Rigsrevisionen anfører. Det er blandt andet sket gennem samarbejdet med Socialstyrelsens Task Force. I slutrapporten konkluderer Socialstyrelsen, at Aabenraa Kommune har øget lovmedholdeligheden af deres børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Uddybende har Børn og Familie udarbejdet Kvalitetsstandarder, der skal sikre, at alle sager har handleplaner og børnefaglige undersøgelser. Endvidere arbejdes der med konkrete mål i handleplanerne, så effekterne kan dokumenteres.

Tæt opfølgning og dokumentation af indsatsernes effekter er helt centrale elementer i investeringsstrategien (Aabenraa-modellen), som udvalget på mødet den 10. maj 2016 besluttede at søge finansiering til i budgetlægningen for 2017 og overslagsårene. Målene for investeringsstrategien falder dermed helt i tråd med Rigsrevisionens anbefalinger. Det samme gør de initiativer, der er igangsat til at understøtte investeringsstrategien. Det drejer sig om et udviklingsforløb om dokumentation, et kursusforløb om netværksinddragende metoder og en kommende ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond om midler til implementering af FIT (Feedback Informed Treatment), som udvalget blev orienteret om på mødet den 7. juni 2016.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

Taget til efterretning.

Bilag

Rigsrevisionen beretning om anbringelser (Løbenr.: 250748/16)

Sagsfremstilling

-

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-09-2016

-