Beslutningsprotokol

tirsdag den 4. april 2017 kl. 09:00

Mødested: Aktivitetsrum 2+3, Borgerhuset, Tinglev
Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalg
Medlemmer: Kirsten Nørgård Christensen, Dorte Ballhorn Soll, Eivind Underbjerg Hansen, Gert Nordklitgaard, Kåre Solhøj Dahle, Kurt Andresen, Rasmus Lyngbak Bøgen
Bemærkninger: Rasmus Lyngbak Bøgen deltog ikke i punkterne nr. 45-49.

Mødet sluttede kl. 10.15
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 17/69, Sagsinitialer: bhh

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    -

    Afbud: Rasmus Lyngbak Bøgen

  • Udskriv
    Sagsid.: 11/44211, Sagsinitialer: khl

    Sagsfremstilling

    Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

    Kongehøjskolen

    Det endelige regnskab for anlægsprojektet afventer stadig aftalemæssige afklaringer med totalrådgiveren.

    Lyreskovskolen

    De sidste udbedringer af fejl og mangler ved de udvendige arbejder i terræn, på belægninger og ved beplantninger/såninger er under færdiggørelse.

    Projektets anlægsregnskab afsluttes efterfølgende.

    Hærvejsskolen

    Offentliggørelse af totalentrepriseudbuddet sammen med udbudsmaterialet blev foretaget den 27. marts 2017. Fristen for ansøgning om prækvalifikation er den 27. april 2017.

    Pristilbud og projektforslag skal afleveres den 7. juli.

    Daginstitution i Rødekro

    Offentliggørelse af totalentrepriseudbuddet sammen med udbudsmaterialet blev foretaget den 27. marts 2017. Fristen for ansøgning om prækvalifikation er den 27. april 2017.

    Pristilbud og projektforslag skal afleveres den 7. juli.

    Fjordskolen, om- og tilbygning på Åbjerg 8b i Kruså

    5 totalrådgiverteams er nu blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på totalrådgivningsarbejdet.

    De prækvalificerede totalrådgivere er:

    Arkitekttegnestuen Aabenraa ApS, Aabenraa.

    GPP Arkitekter A/S, Århus

    KANT Arkitekter A/S, København

    Arkitekterne Blaavand & Hansson A/S, Sønderborg

    RUM as, Horsens

    Valget af det økonomisk mest fordelagtige tilbud på totalrådgivningen foretages af et udvalg bestående af:

    Direktøren for Børn og Skole (formand).

    En projektleder fra Børn og Skole.

    En ingeniør fra Kommunale Ejendomme.

    En forældrerepræsentant fra Skolebestyrelsen.

    To ledelsesrepræsentanter fra Fjordskolen.

    En bygherrerådgiver fra Rambøll.

    Valget vil blive foretaget hurtigst muligt efter den 12. april 2017, der er fristen for aflevering af tilbud.

    Daginstitution i Aabenraa Syd

    Som det første tiltag omkring inddragelse af brugere, naboer, udarbejdelse af lokalplan m.m. planlægges nu, at der i slutningen af april/begyndelsen af maj 2017 afholdes et åbent borgermøde.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Taget til efterretning.

    Afbud: Rasmus Lyngbak Bøgen

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/7697, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    Der er foretaget budgetopfølgning på Børne- og Uddannelsesudvalgets område pr. 28. februar 2017.

    Økonomi og afledt drift

    Samlet set forventes der balance i forhold til det korrigerede budget på udvalgets område.

    Baggrunden for forventningen  er, dels at antallet af foranstaltninger på børne- og familieområdet i forhold til slutningen af 2016 virker stabilt, dels at det er to måneders drift, som ligger til grund for opfølgningen.

    På nuværende tidspunkt forventes det, at institutionernes regnskaber under ét bliver nul.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Taget til efterretning.

    Afbud: Rasmus Lyngbak Bøgen

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/7472, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    Denne sag er tidligere blevet behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 14. marts 2017, hvor det blev besluttet at sagen skulle genoptages på næstkommende udvalgsmøde, således at der var mulighed for at komme med yderligere ønsker.

    Aabenraa Kommune har for 2017 modtaget et særtilskud på 18,3 mio. kr. Økonomiudvalget har på sit møde den 7. februar 2017 besluttet at afsætte 10 mio. kr. til budgetværn på Social- og Sundhedsudvalgets område samt 1,94 mio. kr. til Fjordskolens flytning. På mødet besluttede Økonomudvalget at indkalde driftsforslag af engangskarakter, som kan nå at bruges i 2017.

    Forslag fra udvalget skal være prioriteret inden fremsendelse til Økonomiudvalget.

    Der er udarbejdet følgende driftsforslag af engangskarakter. Forslagene er opstillet i ikke-prioriteret rækkefølge.

    Forslag

    Beløb i 2017

    (i 1.000 kr.)

    1. Den Gode Skole

    1.000

    2. Sund Skole 2020

    1.475

    3. Dagplejen - Udskiftning af barnevogne

    375

    4. Nussa

    365

    5. Dagtilbud – opkvalificeringstiltag integrationsområdet

    600

    6. Implementering af FIT på Rønshoved

    229

    7. Trivsel piger 6.- 9. klasse

    200

    8. Sundhed med børnenes øjne

    300

    9. Musikterapeut i daginstitutioner

    600

    10.Småbørnspladser

    250

    Forslag 1-6 er udarbejdet af forvaltningen, og blev ligeledes fremlagt på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 14. marts 2017.

    Forslag 7-10 er fremsendt af Gert Nordklitgaard, og er tilføjet forvaltningens bemærkninger.

    Beskrivelse af forslagene fremgår af vedlagte bilag

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at forslagene til ønsker drøftes og prioriteres.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Følgende forslag blev prioriteret:

    1. Den gode Skole

    2. Implementering af FIT på Rønshoved

    3. Dagplejen – Udskiftning af barnevogne

    4. Sund Skole 2020

    5. Nussa

    6. Dagtilbud – opkvalificeringstiltag integrationsområdet

    7. Musikterapeut i daginstitutioner

    8. Sundhed med børnenes øjne

    9. Trivsel piger 6.-9. klasse

    Småbørnspladser udgår.

    Afbud: Rasmus Lyngbak Bøgen

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/37070, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    På Byrådsmødet den 24. februar 2016, sag nr. 12 blev det besluttet at samle Fjordskolen i Kruså, og følgende blev besluttet vedr. varmtvandsbassinet: 

    ”…Der skal være adgang til varmtvandsbassin. Inden der træffes beslutning om placering af varmtvandsbassin, skal der foretages yderligere analyser heraf. Anlægsrammen øges ved budgetlægningen for 2017 når placeringen er afklaret.”

    Forvaltningen har efterfølgende i 2016 iværksat, at en ekstern konsulent i samarbejde med bl.a. repræsentanter fra PPR, Fjordskolen og børnehandicapområdet, har udarbejdet en analyse med to scenarier for etablering af varmtvandsbassin. Analysen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 9. august 2016.

    I begge scenarier er der tale om et handicapvenligt varmtvandsbassin med tilhørende omklædningsrum og egen indgang samt nødvendige opbevaringsrum.

    Scenarie 1 er placeret ved Fjordskolen i Kruså, og scenarie 2 er placeret i forbindelse med Bov Svømmehal, som en del af det eksisterende svømmehalskompleks.

    Ifølge analysen vil både scenarie 1 og 2 være gode tilbud til de stærkeste elever på Fjordskolen, og der vil være mulighed for at eksterne foreninger og klubber kan benytte faciliteterne udenfor normal arbejdstid.

    Fjordskolen har udarbejdet en oversigt over skolens brug af det nuværende varmtvandsbassin i skoleåret 2016-17. Oversigten viser, at det er Fjordskolens vurdering, at der er 87 af Fjordskolens elever der har behov for at benytte varmtvandsbassinet. Bassinet bruges i 23 undervisningslektioner ugentligt.

    Der er begrænset forskning af, hvorvidt træning i vand giver en egentlig behandlingsmæssig effekt, men Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en klinisk retningslinje, hvor de anbefaler træningsindsatser i vand til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese (spastikere).

    En placering ved Bov Svømmehal vil ifølge analysen ”afskære den svageste gruppe af Fjordskolens elever fra at anvende varmtvandsbassinet. Dette skyldes, at transport og de dermed forbundne aktiviteter omkring påklædning, på- og aflæsning i bil mv. bidrager med så stor uro, at den ro som varmtvandsbassinet kan bidrage med modvirkes.”

    Det er bl.a. gruppen af børn med cerebral parese (pt. 7 elever) der ikke vil have mulighed for at benytte varmtvandsbassinet, hvis det ikke placeres ved selve skolen.

    Generelt for alle elevgrupper gælder det, at placeres varmtvandsbassinet  ved Bov Svømmehal vil der gå tid fra reel undervisning til transport.

    På denne baggrund anbefaler forvaltningen, at varmtvandsbassinet placeres ved Fjordskolen i Kruså.

    På baggrund af ovenstående analyse har den eksterne konsulent udarbejdet et notat med budget for etablering af varmtvandsbassin. Notatet, der blev fremlagt på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 6.september 2016, sag nr. 131, viser ud fra de opstillede forudsætninger et forventet investeringsbehov på 14,6 mio. kr.

    I forbindelse med budgetlægning 2017-2020 blev der afsat 7 mio. kr. til varmtvandsbassin. Aabenraa Kommunes afdeling for Kommunale Ejendomme, har efterfølgende udarbejdet et notat om økonomiske og byggerelaterede forhold om varmtvandsbassin.

    Kommunale Ejendomme kan ikke sandsynliggøre, at der inden for det afsatte budget på 7 mio. kr. kan opføres et varmtvandsbassin, der opfylder lov- og arbejdsmiljøkrav, og som bygningsmæssigt vil kunne rumme de nødvendige funktioner i relation til et varmtvandsbassin.

    For at kunne realisere et varmtvandsbassin ved Fjordskolen, anslås det på baggrund af Kommunale ejendommes økonomiske kvalificering og indhentet specialrådgivning i forbindelse hermed, at der skal foreligge en anlægsramme på 15,8 mio. kr.

    Det anbefales at udbyde opførelsen af byggeri med varmtvandsbassin i et funktionsudbud med omvendt licitation til en forventet pris på 14,6 mio. kr. jf. bilag 4.

    Yderligere afsættes der 1,2 mio. kr., som forvaltningen kan bringe i spil, såfremt de geotekniske forhold på et senere tidspunkt viser sig at kræve ekstra bygningsfundering.

    Kommunale ejendomme anbefaler, uafhængigt af om varmtvandsbassinet etableres i forhold til scenarie 1 eller 2, at det ikke integreres i eksisterende byggeri, men i stedet bygget som en særskilt bygning eller som en tilbygning i terrænplan.

    For at kunne give et indtryk af forudsætninger for opførelse af varmtvandsbassiner har Kommunale Ejendomme undersøgt grundlag hos andre kommuner, der har varmtvandsbassiner. Det har ikke været muligt at finde eksempler, der kan sammenlignes 1:1 med Fjordskolens behov for et bassin, men i notatet er angivet nogle referencer.

    Økonomi og afledt drift

    I forbindelse med godkendelse af budget 2017 blev der afsat 7 mio. kr. til et varmtvandsbassin i 2018.

    For at kunne etablere et varmvandsbassin i forhold til de opstillede forudsætninger er der behov for, at der afsættes yderligere 8,8 mio. kr.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at der etableres et varmtvandsbassin ved Fjordskolen i Kruså,

    at der afsættes rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. i 2017 til terapibassin finansiereret af kassebeholdningen,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 15,8 mio. kr. til terapibassin finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2017 og 2018, og

    at anlægsbevillingen frigives.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    1. at godkendt og

    2.-4. at anbefales godkendt.

    Afbud: Rasmus Lyngbak Bøgen

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/23786, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag godkende, om der skal udarbejdes et grundlag for, hvordan effekten af skolernes afkortning af undervisningstiden evalueres.

    I perioden juni 2016 til marts 2017 har Børne- og Uddannelsesudvalget behandlet 15 ansøgninger om afkortning af elevernes undervisningstid. 13 ansøgninger er blevet godkendt og 2 er ikke blevet godkendt.

    Ansøgningerne indeholder som minimum beskrivelser af:

    • den ønskede forandring, som afkortningen af undervisningstiden forventes at give
    • hvilken ændring i organiseringen af elevernes skoledag, der ønskes gennemført
    • hvilken konkret indflydelse denne får på undervisningens gennemførelse mht. øgede muligheder for variation og understøttelse af den enkelte elevs læring.

    Skoleområdet har endnu ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag for, om afkortningen af undervisningstiden giver den ønskede effekt, som ligger til grund for det ansøgningerne beskriver.

    Derfor ønsker Skole og Undervisning, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skolelederne, forvaltningen og PPR.

    Gruppen skal udarbejde et grundlag til brug for Skole og Undervisnings indstilling til udvalget om, hvorvidt en ansøgning om afkortning af undervisningstiden skal imødekommes eller ej.

    Grundlaget skal indeholde en begrundet liste over, hvilke effekter skoleområdet ønsker opfyldt, ved en afkortning af undervisningstiden og hvilke evalueringsværktøjer, der skal benyttes i forbindelse med evalueringen af afkortningen.

    Gruppen skal på baggrund af de indsamlede erfaringer for skoleåret 2016–2017 give en vurdering af, hvilke tiltag der har den bedste virkning mht. at skabe øget trivsel og løfte elevernes læring.

    Grundlaget skal foreligge til udvalgets møde i juni 2017.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at der udarbejdes et grundlag for hvorvidt  en ansøgning om afkortning af undervisningstiden skal godkendes eller ej, og
    at fremtidige ansøgninger om afkortning af undervisningstiden først bliver udvalgsbehandlet, når grundlaget foreligger.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/16991, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om Fjordskolens ansøgning om at afkorte undervisningstiden for eleverne på mellemtrinnet og i overbygningen i skoleåret 2017–2018 skal godkendes.

    Folkeskolelovens § 16b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden.

    Afkortning af undervisningstiden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen.

    I særlige tilfælde kan det anvendes for elever på 4.-9. klassetrin.

    Fjordskolen fik i juni 2016 godkendt at afkorte undervisningstiden for de to elevgrupper for skoleåret 2016-2017.

    Begrundelsen for den aktuelle ansøgning er den samme som ved ansøgningen for indeværende skoleår; at eleverne på mellemtrinnet og udskolingen var pressede af den lange skoledag på henholdsvis 33 og 35 timer, og for mange af elevernes vedkommende også af den lange transporttid til og fra skolen.

    Dette har givet sig udslag i flere konflikter både i skoletiden og i forbindelse med transporten.

    Skolen ønsker at afkorte undervisningstiden for eleverne med 2 ugentlige lektioner.

    Eleverne på mellemtrinnet får derved 31 ugentlige lektioner, og eleverne i overbygningen får 32 ugentlige lektioner. Alle elever har her ud over 1 ugentlig lektion understøttende undervisning.

    Den omlagte tid anvendes til to-voksenordninger.

    Fjordskolen forventede i forbindelse med afkortningen af undervisningstiden i skoleåret 2016-2017, at elevernes udbytte af en kortere skoledag ville være mærkbar på elevernes motivation og trivsel, og at kvaliteten af indlæringen vil hæves.
    Skolen har evalueret virkningen af afkortningen af undervisningstiden med en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og medarbejdere.

    Undersøgelsen viser, at den kortere skoledag har haft en positiv effekt set i forhold til forventningerne.

    • 69% af både medarbejderne og forældrene oplever, at eleverne føler sig mindre pressede i dagligdagen.
    • 52% af medarbejderne oplever, at der er færre konflikter eleverne imellem i skolen.
    • 61% af forældrene oplever færre konflikter derhjemme pga. at en kortere skoledag giver et mindre stressniveau.
    • 64% af medarbejderne og 48% af forældrene oplever at eleverne er mere motiverede for at lære.
    • 26% af medarbejderne og 25% af forældrene oplever at der er færre konflikter i Taxabus.

    Fjordskolen søger om en toårig godkendelse af en afkortning af undervisningstiden.

    Skole og Undervisning gør opmærksom på, at godkendelsen kan kun gives for et skoleår ad gangen.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven

    Økonomi og afledt drift

    Omlægningen af tiden er ressourceneutral.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at Fjordskolens ansøgning godkendes for skoleåret 2017–2018.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/23080, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om Kongehøjskolens ansøgning om afkortning af undervisningstiden for eleverne i skolens specialcenter skal godkendes for skoleåret 2017-2018.

    Folkeskolelovens § 16b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden.

    Afkortning af undervisningstiden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen.

    I særlige tilfælde kan det anvendes for elever på 4.-9. klassetrin. Godkendelse kan kun gives for et år ad gangen.

    Skolen fik i august 2016 godkendt at afkorte undervisningstiden for de elever i skolens specialcenter  for skoleåret 2016-2017.

    Baggrunden for skolens ønske om afkortning af undervisningen er, at eleverne i specialcenteret er udfordret af skoledagens længde, og at mange af eleverne har op til en times transport til og fra skole.

    Forældrene oplever, at deres børn er udkørte og påvirket i negativ retning af de lange skoledage.

    Skolen søger om, at afkorte den understøttende undervisning med 2 ugentlige timer. Den frigjorte ressource vil blive anvendt til at styrke og understøtte den fagfaglige undervisning i form af en ekstra fagperson, der vil være til stede i den fagfaglige undervisning.

    For eleverne i 4.–6. årgang ønsker skolen at afkorte undervisningstiden fra de nuværende 33 ugentlige timer til 31 timer om ugen.

    For eleverne i 7.–9. årgang ønsker skolen at afkorte undervisningstiden fra de nuværende 35 ugentlige timer til 33 timer om ugen.

    Skolen forventer, at afkortningen af undervisningstiden vil give eleverne en mere overskuelig skoledag, som stimulerer faglig læring og overskud til social udvikling og trivsel.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven § 16 b.

    Økonomi og afledt drift

    Afkortningen af undervisningstiden har ingen økonomiske konsekvenser for skolen

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at ansøgningen godkendes for skoleåret 2017–2018.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/7805, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om Varnæs Skoles ansøgning om afkortning af undervisningstiden for skolens 4.–6. klasser skal godkendes.

    Folkeskolelovens § 16b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden.

    Afkortning af undervisningstiden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen.

    I særlige tilfælde kan det anvendes for elever på 4.-9. klassetrin.

    Godkendelse kan kun gives for et år ad gangen.

    Varnæs Skole ønsker at afkorte undervisningstiden for 4.–6. klasserne i skoleåret 2017–2018.

    Skolen søger om at afkorte elevernes undervisningstid med én time om ugen, som tages fra den understøttende undervisning og i stedet anvendes til at etablere en tolærerordning i fagene dansk og matematik.

    Afkortningen betyder, at elevernes skoleuge i gennemsnit ligger mellem 32 og 32,5 ugentlige timer.

    Med omlægningen af tiden forventer skolen, at eleverne og især de dygtige elever opnår et større fagligt løft, jf. skolens strategiplan omkring mål 1 og 2 i dansk og matematik.
    Planen er, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, og at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

    Under de to mål arbejder skolen med kompetenceudvikling, læringsmålstyret undervisning og brug af holddannelse som pædagogisk redskab.

    Afkortningen af skoledagen vil give eleverne bedre muligheder for at deltage i aktiviteter efter skoletiden.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven.

    Økonomi og afledt drift

    Omlægning af tiden er ressourceneutral.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at ansøgningen godkendes for skoleåret 2017 – 2018.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/8759, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om Hjordkær skoles ansøgning om afkortning af undervisningstiden for skolens elever på mellemtrinnet og i udskolingen skal godkendes.

    Folkeskolelovens § 16b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden.

    Afkortning af undervisningstiden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen.

    I særlige tilfælde kan det anvendes for elever på 4.-9. klassetrin. Godkendelse kan kun gives for et år ad gangen.

    Hjordkær Skole ønsker at flytte ressourcerne til 2 ugentlige lektioner fra den understøttende undervisning til tolærerordninger i den faglige undervisning. Ordningen skal være fleksibel, så skolen har mulighed for at placere timerne der, hvor de gør mest gavn.

    Både for eleverne på mellemtrinnet og eleverne i udskolingen betyder det, at tiden bliver anvendt til tolærerordninger i den faglige undervisning, så elever med særlige behov kan få hjælp og dygtige elever blive mere udfordret.
    Der vil være bedre muligheder for og ro til at gennemføre elevsamtaler.

    For eleverne på mellemtrinnet vil tolærerordningen være med til at skabe større synlighed om strukturen i undervisningen, når skolen har stjerneuger, som er fag- og emneuger, hvor skolen arbejder på tværs af årgangene med forskelligt fagligt indhold.

    For eleverne i udskolingen vil skolen med tolærerordningen kunne yde eleverne mere hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af projektopgaver.

    Lovgrundlag

    Folkeskoleloven § 16.b.

    Økonomi og afledt drift

    Omlægningen af ressourcen er udgiftsneutral.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at ansøgningen godkendes for skoleåret 2017–2018.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/9861, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget bliver i denne sag bedt om at godkende taksterne til Kongehøjskolens fritidstilbud til eleverne i 4.–6. årgang (SFO2).

    Byrådet besluttede den 11. august 2015, at taksten på SFO2 skal ligge mellem 200 kr. og 2/3 af SFO1 taksten, hvilket i 2017 er 1.068 kr.(11 mdr.)

    Kongehøjskolen har søgt om at ændre taksten for skolens fritidstilbud til 4.–6. årgang (SFO2) fra de nuværende 500 kr. pr. måned til 700 kr. pr måned (11 måneder)

    Ændringen i taksten ønskes gennemført pr. 1. juli 2017.

    Takststigningen betyder, at SFO 2/klubtilbuddet udvides til også at kunne benyttes i skolens ferieperioder.

    Muligheden for morgenåbning og eftermiddagsplads er fortsat en del af tilbuddet.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at taksten på SFO2 på Kongehøjskolen pr. 1. juli 2017 er 700 kr./ 11 mdr.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Godkendt pr. 1. august 2017 da der er 3 måneders varsel.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/7220, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 10. januar 2017 blev det besluttet, at ”forvaltningen arbejder videre med Scenarie 1: Oprettelse af ny afdeling med tilknytning til Posekær, ”Lille Kær”. – En gruppe flyttes til andre lokaliteter".

    I denne sag orienteres udvalget om procesplanen, herunder involvering af forældre og medarbejdere, samt overslag over anlægsramme.

    Forventet anlægsramme

    Kommunale Ejendomme i Aabenraa Kommune har udarbejdet et overslag over den forventede anlægsramme dels til etablering af Lille Kær, og dels til ombygning/renovering af Posekær.

    En nybygning til gul gruppes 8 beboere er, på grundlag af krav og ønsker opstillet af medarbejderne på Børneinstitutionen Posekær, kalkuleret til en samlet anlægssum på ca. 10,0 mio. kr. I dette beløb er indregnet en ny bygning, parkeringspladser, anlæg af udvendige opholds- og legearealer, tilslutningsafgifter, uforudseelige udgifter m.m. Der er ikke indregnet udgifter til evt. grundkøb, arkæologiske undersøgelser, afledte infrastrukturelle ændringer m.m.

    Disse udgifter vurderes til at være ca. 2,5 mio. kr., men meget afhængige af placeringen.

    Vil det være muligt at flytte gul gruppe til en eksisterende bygning vil anlægssummen blive mindre, men meget afhængig af hvilken bygning, der er tale om.

    Ombygningen af de eksisterende bygninger er kalkuleret til en samlet anlægssum på ca. 13,5 mio. kr. I dette beløb er indregnet mindre ombygninger og renovering i ca. 40% af bygningsarealet (administration m.m.) og gennemgribende ombygninger og renoveringer i det resterende, da der er behov for større værelser, større badeværelser og funktionsændringer i arealanvendelsen i det hele taget.

    Anlægsønsket medtages i Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af anlægsønsker til budgetlægning 2018-2021 i maj/juni 2017.

    Procesplan

    Tid (2017)

    Aktivitet

    10. januar

    Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede at forvaltningen skulle arbejde videre med scenarie 1

    9. februar

    Kontaktrådsmøde hvor kommunikationsstrategi og interessentanalyse blev drøftet i forbindelse med udarbejdelse af en involveringsstrategi.

    Februar/marts

    Nedsættelse af arbejdsgrupper blandt medarbejderne i forhold til Lille Kær og istandsættelse af Posekær

    4. april

    Børne- og Uddannelsesudvalget godkender procesplan og overslag over forventet anlægsramme

    9. maj

    Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af Budget 2018-21, herunder anlæg

    31. maj

    Forældreaften hvor alle forældre inviteres til en dialog og komme med input med udgangspunkt i den ramme Børne- og Uddannelsesudvalget har givet.

    6. juni

    Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af Budget 2018-21, herunder anlæg

    11. oktober

    Byrådet godkender Budget 2018-21, herunder anlæg.

    Involveringsplan for medarbejdere og forældre er vedhæftet sagen

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen om procesplanen tages til efterretning, og

    at anlægsønsket medtages ved budgetlægningen 2018-2021

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    1. at taget til efterretning og

    2. at godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/9903, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal der tages stilling til et forslag om et 2-årigt pilotprojekt med mentorstøtte til unge på ungdomsuddannelse med ”ondt i livet”, og som derfor kan være i risiko for at droppe ud af en ungdomsuddannelse.

    Gennem de senere år er der kommet øgede krav til, at unge skal tage en ungdomsuddannelse. For den gruppe unge, der er presset af personlige og sociale problemstillinger, er det svært at leve op til kravene, hvilket bl.a. ses i en stigende nytilgang i Visitation og Rehabilitering. Samtidig oplever jobcentret, at en stor del af de unge, der søger kontanthjælp, er droppet ud af en uddannelse.

    Ifølge ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelse gælder det på landsplan, at 9 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere under 30 år har grundskolen som højst fuldførte uddannelse. 1 ud af 5 unge har ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller er i job syv år efter grundskolen.

    Uddannelse er en væsentlig prædiktor for et fremtidigt godt liv, og en mentorordning, som den foreslåede, vil kunne støtte de unge i at forblive i og afslutte en ungdomsuddannelse. Projektet understøtter derfor en udsat gruppe unges mulighed for at realisere det Det Gode Liv i Aabenraa Kommune.

    Projektets idé er et resultat af samarbejdet i Ungeindsatsen. Mentorordningen skal primært benyttes til unge, der står til at starte på en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse i sommeren 2017 og 2018. Derudover skal den også benyttes af unge, der aktuelt er indskrevet på en ungdomsuddannelse, men som har risiko for at falde ud af ungdomsuddannelsen.

    Indsatsen forankres i Ungdommens Uddannelsesvejledning, og indsatsen understøttes af PPR samt af en parallel indsats i jobcentret for de unge, der modtager uddannelseshjælp. Projektet foreslås finansieret med hver en tredjedel af Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget.

    Målgruppen

    Målgruppen er unge, som med en målrettet midlertidig støtte fra en mentor har en god prognose for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

    Målgruppen er unge, som i udgangspunktet er erklæret uddannelsesparate, men ikke har en aktiv sag i jobcentret, men som har en historik, hvor det fagligt vurderes, at de unge alligevel kan have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De unge kan f.eks. være karakteriseret ved at have svært ved at finde forankring, skabe struktur og opbygge netværk, og som i overgangen til voksenlivet oplever at være presset af forskellige personlige problemer, som skygger for at de kan orientere sig fremadrettet mod uddannelse. Det er unge med problemer som generel mistrivsel, ensomhed, lavt selvværd, manglende støtte hjemmefra og dårlige skoleoplevelser i bagagen. Det er unge, som kræver ekstra ressourcer for at klare sig, men det er ikke de helt ekstraordinært ressourcekrævende.

    I Aabenraa Kommune vurderes denne gruppe unge at omfatte ca. 40 unge i hver ungdomsårgang, som svarer til ca. 5 % af en ungdomsårgang mellem 15 -18-årige.

    Skulle det ske, at den unge, der understøttes af en mentorindsats, dropper ud af uddannelsen, følger mentoren fortsat den unge i overgangen til ny ungdomsuddannelse eller anden forberedende aktivitet.

    Projektindsats

    Mentorordningen er fleksibel og kan vare mellem tre måneder og et år afhængigt af den unges behov. Mentorindsatsten varetages af vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

    Forskning viser, at fokus for mentorarbejdet skal fokuseres specifikt på at afhjælpe konkrete barrierer og konkrete personlige problemer, der er hindringer for, at den unge gennemfører sin ungdomsuddannelse.

    Mentorerne deltager i et opstartskursus og derefter i et løbende supervisionsforløb, som tilsammen skal etablere en faglighed omkring mentoropgaven. Opstartskursus, supervision af medarbejderne varetages af PPR. Derudover afholder PPR gruppeseancer for de unge med fælles problemstillinger for at understøtte, at de unge får oparbejdet nogle værktøjer, f.eks. i forhold til robusthed, håndtering af angst og i forhold til fraværsproblematikker.

    Der skal etableres et samarbejde og en koordinering med flere interessenter samt ungdomsuddannelserne vedrørende de elever, der modtager mentorhjælpen.

    Mål

    Der forelægger ikke bagudrettet datagrundlag, der kan sammenholdes i forhold til denne målgruppe, hvorfor målsætningerne nødvendigvis er baseret på et fagligt skøn. Det overordnede mål for projektet er at undersøge, hvorvidt en mentorindsats har en effekt på at fastholde unge på ungdomsuddannelse uden afbrydelser.

    Det er de færreste unge, der i projektperioden kan nå at færdiggøre uddannelsen, hvorfor succeskriteriet er fastholdelse i uddannelse.

    For de elever, der alligevel afbryder deres ungdomsuddannelse, er det et delmål, at varigheden af denne afbrydelse fra ungdomsuddannelse bliver så kort som muligt.

    Effekter

    Det vurderes, at for de 80 unge, der er i målgruppen, er der en potentiel risiko for, at de kommer til at modtage uddannelseshjælp i jobcentret i 18 års alderen. Det vurderes også, at flere af de unge, der er i målgruppen, potentielt vil være i risiko for at modtage ydelser fra en støttekontaktperson (§85 støtte), Visitation og Rehabilitering, i 18 års alderen.

    Derfor vurderes det konkret, at mentorindsatsen hindrer,

    · at 35 unge, der ellers ville have modtaget uddannelseshjælp i jobcentret et år efter det fyldte 18. år ikke kommer på uddannelseshjælp, og

    · at 16 unge, der ellers ville modtage ydelser fra Visitation og Rehabilitering i form af en støttekontaktperson i 18 års alderen, ikke får dette behov.

    Der vil undervejs i projektet være månedsvise opfølgninger på de unges aktuelle status. For de unge, der indgår i projektet, vil deres fremadrettede historik følges tæt, også efter projektperioden er afsluttet, for at sikre, at den unge faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse. 

    Kvalitative mål

    Det vurderes, at de unges generelle trivsel vil højnes af at få en mentor tilknyttet og dermed også en generel samfundsmæssig gevinst på lang sigt. Derudover bidrager projektet også til opkvalificering af personalet og vores viden om effekt af mentorindsatser.

    Projektet vil medføre indsamling af materiale om, hvad der mere præcist karakteriserer de unge i projektet, som evt. kan bidrage med at udvikle andre tiltag på området.

    Tidsplan

    April – juli 2017

    Opstartskursus for mentorer

    Visitation af unge påbegyndes med henblik på opstart af de første mentorforløb i august

    August 2017 – juli 2019

    Mentorforløb

    Juli/august 2018

    Midtvejsstatus i forhold til mål

    April – maj 2019

    Evaluering af projektet og beslutning om en evt. fortsættelse

    Økonomi og afledt drift

    Anslåede årlige udgifter ved 40 mentorforløb årligt og max. 30 i gang ad gangen:

    År 1(2017/18)

    År 2(2018/19)

    Løn til mentorer

    500.000 kr.

    500.000 kr.

    Supervision og opstartskursus

    80.000 kr.

    50.000 kr.

    Årlige udgifter i alt

    580.000 kr.

    550.000 kr.

    Budgettet til projektet tilføres Ungdommens Uddannelsesvejledning.

    På Social- og Sundhedsudvalgets område vil den forventede mindreudgift på 0,325 mio. kr. årligt i år 3 og 4 blive fratrukket den forventede tilgang på Handicap og Psykiatriområdet til støttekontaktperson.

    Indstilling

    Jobcenter og Borgerservice, Social og Sundhed og Børn og Skole indstiller,

    at projektet Mentorstøtte til unge på ungdomsuddannelserne godkendes,

    at projektet finansieres med hver en tredjedel af Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Uddannelsesudvalget, og

    at de bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i bevillingskontrollen pr. 31/3-2017.

    Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 03-04-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Erik Uldall Hansen og Gert Nordklitgaard.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2706, Sagsinitialer: mjth

    Sagsfremstilling

    I Aabenraa Kommune har Børn og Skole og Social & Sundhed drøftet mulighederne for at se på STU, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Målet er at afdække, hvilke muligheder der er i forhold til driften af Aabenraa Kommunes STU-tilbud, såvel fagligt som økonomisk.

    Den økonomiske ramme for STU i Aabenraa Kommune er på 13,8 mio. kr. I 2016 har der været et merforbrug på 1,86 mio. kr., som er håndteret indenfor udvalget.

    Formålet med STU

    Jf. LBK nr. 783 af 15/06/2015 er formålet med STU, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.

    I Aabenraa Kommune er opgaven politisk placeret under Børne- og Uddannelsesudvalget. Administrativt er opgaven placeret under Børn og Skole, Skole og Undervisning.

    Målsætning

    Målet med at Børn og Skole og Social & Sundhed i fællesskab ser på mulighederne i STU er, at de to forvaltninger udarbejder et forslag til:

    • et lokalt, fagligt og økonomisk bæredygtigt STU-tilbud, der gør brug af den faglige viden Aabenraa Kommune besidder, og
    • at tilbuddet gør de unge livsduelige, og skaber en sammenhæng til voksenlivet.

    Proces

    For at kunne afdække mulighederne i forhold til Aabenraa Kommunes STU-tilbud vil Børn og Skole og Social & Sundhed i lyset af blandt andet de økonomiske udfordringer se på mulighederne for at videreudvikle tilbuddet, jf. ovenstående målsætning.

    Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget orienteres om status på arbejdet efter sommerferien 2017.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (LBK nr. 783 af 15/06/2015), §1, stk. 2, stk. 3.

    Indstilling

    Børn og Skole og Social & Sundhed indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/9938, Sagsinitialer: mjth

    Sagsfremstilling

    Med denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om unges valg af erhvervsuddannelser i Aabenraa Kommune efter 9. og 10. klasse i 2017.

    Den nationale målsætning er, at der i 2020 er 25% af de unge, der efter 9. og 10 klasse vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse.

    Unge der går i 9. og 10. klasse, skulle senest 1. marts 2017 vælge, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker at starte på efter sommerferien.

    Den 20. marts 2017 har Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring offentliggjort fordelingen af de unges uddannelsesvalg set i forhold til elevernes 1. prioritet på de forskellige ungdomsuddannelser.

    I 2017 er der på landsplan 18,5% af eleverne, der har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse.

    Procentfordelingen af unge, der i de fire sønderjyske kommuner har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2016 og 2017, fremgår af tabellen herunder:

    Kommune

    2016

    2017

    Aabenraa

    24,9%

    23,8%

    Sønderborg

    19,7%

    23,9%

    Haderslev

    20,5%

    19,1%

    Tønder

    22,6%

    23,0%

    I forhold til hvor stor en procentandel af de unge, der efter 9. og 10. klasse har valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse, så ligger Aabenraa Kommune fortsat i toppen sammenholdt med de tre øvrige sønderjyske kommuner. Aabenraa Kommune ligger også væsentligt over landsgennemsnittet. Udviklingen i tallene for Aabenraa Kommune er forholdsvis stabile.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 13/12239, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget orienteres i denne sag om indskrivningen i børnehaveklasserne til skoleåret 2017-2018.

    Der er i alt på opgørelsesdatoen den 24. marts 2017 registreret 662 børn i Aabenraa Kommune, som kan indskrives i en børnehaveklasse.

    Heraf er 482 børn indskrevet i en af de 18 folkeskoler og 85 i en privat- eller friskole.

    Af de 482 børn, som er indskrevet i folkeskolerne, er de 18 indskrevet efter muligheden for frit skolevalg.

    Der er på opgørelsestidspunktet bevilliget skoleudsættelse til 29 børn.

    Skoleplaceringen for de resterende 66 børn var på opgørelsestidspunktet ikke endelig afklaret.

    Det har ikke været nødvendigt at bevillige dispensation fra de kommunale regler om begrænsninger i det frie skolevalg.

    Elever i 0. årgang inkl. distriktskrydsere pr. 1. august 2017,

    Skole

    Elevtal 0. årgang 2017 - 2018

    Bolderslev

    21

    Bylderup

    26

    Felsted

    16

    Genner

    6

    Hellevad

    17

    Hjordkær

    24

    Hovslund

    8

    Hærvejsskolen

    61

    Høje Kolstrup

    41

    Kliplev

    21

    Kollund

    12

    Kongehøj

    77

    Lyreskov

    44

    Løjt

    41

    Ravsted

    10

    Stubbæk

    25

    Tinglev

    16

    Varnæs

    16

    I alt

    482

    Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af indskrevne børn til skolernes børnehaveklasser.

    Opgørelsen omfatter kun børn, der på opgørelsestidspunktet var skoleplaceret.

    Skoleår

    Folkeskoler

    Udsættelser

    Andel i

    forhold til

    indskrevne

    elever i

    folkeskolerne  

    Andre

    skoler

    Andel i

     forhold til

    registreret

    antal elever

    2010 - 2011

    665

    77

    11,0%

    90

    11,9%

    2011 - 2012

    619

    99

    16,0%

    108

    14,9%

    2012 - 2013

    590

    75

    13,0%

    77

    11,5%

    2013 - 2014

    542

    51

    9,0%

    96

    15,0%

    2014 - 2015

    509

    52

    10,0%

    96

    15,9%

    2015 - 2016

    514

    50

    9,7%

    104

    16,8%

    2016 - 2017

    504

    39

    7,7%

    102

    16,8%

    2017 - 2018

    482

    29

    6,0%

    85

    12,8%

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/8917, Sagsinitialer: pla

    Sagsfremstilling

    Dagtilbud har udarbejdet en oversigt over antallet af indskrevne børn pr. 31. marts 2017 fordelt på kommunens skoledistrikter.

    Oversigten omfatter børn i:

    • Kommunal dagpleje
    • Vuggestuer
    • Småbørnspladser
    • Børnehaver
    • Private institutioner – småbørnspladser
    • Private institutioner – børnehavepladser
    • Private børnepassere

    Oversigten viser endvidere de tilsvarende tal pr. 31. marts 2016 i ().

    Oversigten viser et fald i det samlede antal indskrevne børn i forhold til samme tidspunkt sidste år på 83 børn.

    Tallet dækker over et fald i de kommunale/selvejende børnehaver på 74 børn, et fald i privatinstitutionernes småbørnspladser på 8 børn, et fald i de private børnehaver på 1 barn, samt et fald hos de private børnepassere på 4 børn.

    I de kommunale/selvejende institutioner stiger børnetallene med 3 børn i vuggestuer og med 1 barn i småbørnspladserne.

    Den kommunale dagpleje har uændret børnetal.

    Oversigten over fødsler viser, at der er født 548 børn i 2016, hvilket var en stigning på 78 børn i forhold til 2015.

    I 2017 er der pr. udgangen af februar måned født 100 børn, hvilket er 19 børn flere end på tilsvarende tidspunkt i 2016.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/70, Sagsinitialer: bhh

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 04-04-2017

    -