Beslutningsprotokol

onsdag den 9. august 2017 kl. 15:30

Mødested: Aktivitetsrum 2+3, Borgerhuset, Tinglev
Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalg
Medlemmer: Kirsten Nørgård Christensen, Dorte Ballhorn Soll, Eivind Underbjerg Hansen, Gert Nordklitgaard, Kåre Solhøj Dahle, Kurt Andresen, Rasmus Lyngbak Bøgen
Bemærkninger: Mødet sluttede kl. 17.30
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 17/69, Sagsinitialer: bhh

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    -

  • Udskriv
    Sagsid.: 11/44211, Sagsinitialer: khl

    Sagsfremstilling

    Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

    Kongehøjskolen

    Det endelige regnskab for anlægsprojektet afventer stadig aftalemæssige afklaringer med totalrådgiveren.

    Der er berammet møde i voldgiftsretten i marts 2018.

    Lyreskovskolen

    De sidste udbedringer af mangler ved de udvendige arbejder i terræn er under færdiggørelse.

    Projektets anlægsregnskab afsluttes efterfølgende.

    Hærvejsskolen

    Projektet er genudsendt i ny prækvalifikation, og sidste frist for anmodning om prækvalifikation er den 4. august 2017.

    Den 18. august 2017 meddeles det hvilke entreprenører, der er prækvalificerede, ultimo oktober/primo november 2017 bedømmes de indkomne tilbud/projektforslag, og kontrakten med den vindende totalentreprenør forventes indgået den 23. november 2017.

    Herefter opstartes detailprojekteringen og efterfølgende byggeriet.

    I forhold til forrige aflyste prækvalifikation er der foretaget ændringer på flg. punkter:

    • På baggrund af konkursen på hovedentreprenøren på Arenabyggeriet, vurderes det, at der var behov for at skærpe kravene til ansøgernes økonomiske og finansielle kapacitet. Der stilles nu krav til ansøgernes soliditetsgrad (minimum 15) og likviditetsgrad (minimum 100). Herudover foretages en vurdering af ansøgerens økonomiske udvikling over de seneste tre regnskabsår, med fokus på at ansøgeren kan fremvise en stabil og/eller positiv udvikling af egenkapital og omsætning før skat.
    • I den aflyste prækvalifikation indkom der kommentarer fra ansøgere, der foreslog en revurdering af tidsplanen. Det er taget til efterretning, så specielt projekterings – og byggeperiode er forlænget.

    Aflevering af byggeriet er nu berammet til ultimo april 2019. Der er naturligvis inden udsendelsen anvendt tid til vurdering, rettelser og kvalitetssikring af kravene til den nye prækvalifikation, så reelt vil der være en forøget byggeperiode på omkring 2 måneder, hvilket vurderes rimeligt ift. til de indkomne kommentarer.

    • For at kunne rumme et forhåbentligt bredere ansøgerfelt, er antallet af forventede prækvalificerede entreprenører ændret fra 5 til 5-7.

    Daginstitution i Rødekro

    Da byggeriet til Hærvejsskolen og til den nye daginstitution i Rødekro udbydes som ét projekt, svarer orienteringen om dette byggeri til orienteringen om byggeriet til Hærvejsskolen.

    Fjordskolen, om- og tilbygning på Åbjerg 8b i Kruså

    I henhold til tidsplanen arbejder totalrådgiveren nu hen imod færdiggørelsen af projektforslaget ultimo august i samarbejde med bl.a. arbejdsgrupperne på Fjordskolen.

    Umiddelbart herefter går totalrådgiveren i gang med selve projekteringen eller udarbejdelsen af det projektmateriale, der skal danne grundlag for fagentrepriseudbuddet til håndværkerne.

    Licitationen på dette udbud forventes afholdt den 1. november 2017, hvorefter entreprisekontrakterne indgås.

    Materialet til totalentrepriseudbuddet på det nye terapibad til Fjordskolen i Kruså blev frigivet den 7. juli 2017. Tilbuddene skal afleveres den 10. august 2017 og den 11. august 2017 vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Totalentreprisekontrakten forventes indgået den 25. august 2017 og umiddelbart herefter startes byggeriet op.

    Byggearbejdet er budt ud i såkaldt omvendt licitation, hvilket vil sige, at de bydende inden for én i udbuddet fastlagt  økonomisk ramme ved hjælp af tegninger og tekst skal beskrive, hvad der kan tilbydes inden for denne ramme.

    Daginstitution i Aabenraa Syd

    Der vil i august/september blive planlagt et møde mellem bestyrelserne for de to institutioner, Kongehøjens Børnehave/Vuggestuen Fjordløkke og Børne- og Uddannelsesudvalget om placering af en ny daginstitution i Aabenraa Syd.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/7697, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    Der er foretaget budgetopfølgning på Børne- og Uddannelsesudvalgets område pr. 31. maj 2017.

    Økonomi og afledt drift

    Der henvises til vedlagte bilag.

    Samlet set forventes der balance i forhold til det korrigerede budget på udvalgets område.

    Baggrunden for forventningen  er, dels at antallet af foranstaltninger på børne- og familieområdet i forhold til slutningen af 2016 virker stabilt, dels at det er fem måneders drift, som ligger til grund for opfølgningen.

    I udvalgets budgetramme for 2017 er der indregnet en rammebesparelse på 1,2 mio. kr. vedr. ”bedre dagtilbud”. Der henvises til særskilt punkt på dagsorden om dette forhold.

    På nuværende tidspunkt forventes det, at institutionernes regnskaber under ét bliver nul.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/7697, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    Ved budgetvedtagelsen for 2017 blev der på dagtilbudsområdet besluttet en besparelse på 1,2 mio. kr./år. Besparelsen skulle udlignes af det kommende statstilskud ”Bedre dagtilbud”, som var en del af finanslovsforslaget for 2017. Besparelsen blev placeret som en negativ pulje på dagtilbudsområdet, og ikke indregnet i forældrebetaling eller takster.

    Regeringen har i juni 2017 indgået en politisk aftale om at bruge 580 mio. kr. over fire år på stærkere dagtilbud for børnene og bedre valgmuligheder for forældrene.

    Aftalen består af 22 konkrete forslag med opgaver, som Aabenraa Kommune er forpligtet til at løfte.

    Af den politiske aftale fremgår det, at af de 50 mio. kr. i 2017 kan kommunerne søge to puljer til kompetenceudvikling og førstehjælpskurser på i alt 25,7 mio. kr. Resterende midler til 2017 skal bl.a. anvendes til etablering af en informationsportal, en vidensenhed, kortlægning af relevante modeller om tidlige indsatser i dagtilbud, samt følgeforskning omkring styrket pædagogisk læringsplan.

    Det betyder, at disse midler ikke kan anvendes  til at udligne besparelsespuljen på 1,2 mio. kr.

    Økonomi og afledt drift

    På Dagtilbudsområdet er der afsat et budget til private institutioner, der reguleres med en teknisk korrektion ved ændring i børnetallet.

    På grund af en ubalance mellem P/L-fremskrivningen af budgettet til privatinstitutioner, og P/L-fremskrivningen af taksterne, kan det konstateres et mindreforbrug på området både i 2017 og overslagsårene.

    Det foreslås derfor, at besparelsen på 1,2 mio. kr. finansieres af budgettet til privatinstitutioner i 2017 og overslagsårene.

    Budgetændringen på tilskud til privatinstitutioner påvirker ikke det tilskud, der gives til de private institutioner.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at besparelsespuljen på dagtilbudsområdet på 1,2 mio. kr. udlignes af mindreforbruget på tilskud til privatinstitutioner.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/45172, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    Tinglev Skole har igangsat et projekt som skal digitalisere lærernes og elevernes læringsmiljø – bøger, tavler, papir, mm. Der investeres i digitale devicer – iPads og AV-udstyr – til elevernes læringsmiljø og lærernes arbejdsgange.

    Hermed skal iPads, indgå i undervisningen som en del af skolens undervisningsplatform.

    Der foretages derfor ligeledes en opgradering af skolens netværk mm.

    For at kunne gennemføre dette projekt, er det grundet anskaffelsens størrelse nødvendigt, at finansiering sker via leasing, for at skolens økonomi over årene kan rumme udgifterne. Anskaffelse sker i et samarbejde med IT-Udbudsenheden.

    Der er tale om indgåelse af 3 leasingkontrakter over henholdsvis 36, 48 og 60 måneder (afhængig af teknologisk levetid). Aftalen på 36 måneder omfatter udstyr med en værdi på 1,0 mio. kr., aftalen på 48 måneder har en værdi på 0,4 mio. kr. og aftalen på 60 måneder har en værdi på 0,9 mio. kr. I aftalen indgår all-risk-forsikring på iPads.

    Der foreligger oplæg til leasingaftaler, hvor der via Tinglev Skoles budget samlet sker betaling.

    Økonomi og afledt drift

    I henhold til kasse- og regnskabsregulativets bilag 9.5 om indgåelse af leje- og leasingkontrakter, kræver det byrådets godkendelse, når værdien af det leasede udgør mere end 0,5 mio. kr. for at kunne indgå en leasingaftale af en sådan størrelse.

    Aftale med løbetid på 48 måneder har en værdi på under 0,5 mio. kr., hvorfor forvaltningens direktør er bemyndiget til at godkende denne. De 2 andre aftaler med løbetider på 36 og 60 måneder har en værdi der overstiger 0,5 mio. kr., og skal derfor godkendes af byrådet inden aftalen underskrives.

    Leasing af materiel, inventar mm. betragtes, jf. Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 11256 af 7. december 2015 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. pkt. 7.1, som erstatning for en driftsudgift og udløser derfor ikke krav om deponering.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at leasingaftaler vedr. udbredelse af IT på Tinglev Skole med 36 og 60 måneders løbetid godkendes, og

    at forvaltningens direktør bemyndiges til at underskrive aftalerne.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/23557, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    KL udsendte den 30. juni 2017 et orienteringsbrev om nyoprettet klageinstans mod mobning fra 1. august 2017.

    I 2016 kom "Aktionsplan for at forebygge og forhindre mobning" udarbejdet af Børns Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og Undervisningsministeriet med input fra relevante organisationer.

    På baggrund af anbefalinger heri blev ændringer i undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven vedtaget med ikrafttrædelse den 1. august 2017. (Lov nr. 311 af 4.4. 2017)

    Loven medfører:

    • Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne
    • Klageadgang til kommunalbestyrelsen
    • En statsligt klageindsats under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

    Lovændringen betyder, at Byrådet skal sikre, at alle kommunale skoler har en forebyggende antimobbestrategi for eleverne, herunder en strategi mod digital mobning.

    Der er derfor behov for, at de enkelte skoler i Aabenraa Kommune igangsætter en proces for at sikre, at deres antimobbestrategier lever op til de nye regler.

    Ændringen af loven betyder, at skolens ledelse, i tilfælde af at der konstateres problemer med det psykiske arbejdsmiljø i form af mobning el.lign., straks skal foretage midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige for at kunne gribe ind overfor de konstaterede problemer.

    Der skal inden 10 arbejdsdage, efter at der er blevet gjort opmærksom på problemet til skolen eller medarbejdere i den kommunale forvaltning, udarbejdes en handlingsplan for, hvordan problemerne effektivt bringes til ophør.

    Hvis elever/forældremyndighedsindehaver mener, at der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at håndtere eller forebygge mobning, kan de klage.

    Byrådet vil med lovændringen pr. 1. august 2017 som udgangspunkt skulle tage stilling til enhver sag, hvor elever/forældremyndighedsindehaver ønsker at klage.

    De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret giver Byrådet ret til at kunne overlade vurderingen af klagen til forvaltningen.

    Forvaltningen foreslår, at Byrådet foretager denne delegering til Børn og Skoleforvaltningen (skolechefen), og at Børne- og Uddannelsesudvalget årligt orienteres om klagesager.

    Får elever/forældremyndighedsindehaver ikke fuldt medhold i deres klage, har kommunen pligt til at sende klagen videre til den nyoprettede klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at Byrådet delegerer vurderingen af klager fra elever/forældremyndighedsindehaver i forhold til mobning til Børn og Skoleforvaltningen (skolechefen).

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Anbefales godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/19254, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om Hærvejsskolens ansøgning om afkortning af undervisningstiden for skolens 4.a, 4.b, 4.c, 5.a, 5.b, og 5.c i skoleåret 2017-2018 skal godkendes.

    Folkeskolelovens § 16 b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden.

    Afkortning af undervisningstiden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen.

    I særlige tilfælde kan det anvendes for elever på 4.-9. klassetrin. Godkendelse kan kun gives for et år ad gangen.

    Ansøgninger om afkortningen af undervisningstiden skal være begrundet i et ønske om at styrke skolens læringsmiljø. Det er først og fremmest elevernes trivsel, der skal styrkes, og hvor en afkortning af undervisningstiden forventes at kunne styrke denne.

    Hærvejsskolen ønsker at omlægge to ugentlige timer for hver af de ansøgte klasser og anvende tiden til tolærerordninger primært i dansk og matematik.

    Skolen forventer, at afkortningen af undervisningstiden sammen med anvendelsen af holddeling og andre hensigtsmæssige initiativer, vil være til gavn for alle elever i de enkelte klasser, og at progressionen i alle klasser med hensyn til elevernes trivsel og faglig indlæring vil øges.

    Effekten af afkortningen af undervisningstiden evalueres ved anvendelse af klassetrivsel.dk og nationale test, hvor skolen vil bruge resultaterne i den daglige undervisning og løbende opfølgning på elevernes trivsel.

    Forældrene vil blive inddraget i evalueringen i forbindelse med de årlige skole/hjemsamtaler.

    Lovgrundlag

    Folkeskolelovens § 16.b.

    Økonomi og afledt drift

    Omlægningen af timerne er ressourceneutral

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at ansøgningen godkendes for skoleåret 2017–2018.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/18395, Sagsinitialer: kmen

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til indsatsområder for dagtilbud i 2018/2019.

    Aabenraa Kommune indgår virksomhedsaftaler med alle decentrale institutioner. Virksomhedsaftalen er kernen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og institutionerne. Aftalen indeholder opgaver, mål, økonomi, aktiviteter, institutionens øvrige rammer samt dialogen og opfølgningsprocessen.

    Til virksomhedsaftalerne kan Børne- og Uddannelsesudvalget udpege politiske indsatsområder.

    Børne- og Uddannelsesudvalget har for 2017/2018 udpeget indsatsområdet

    ”Styrke børnenes motoriske og sansemotoriske udvikling og medarbejdernes kompetencer inden for området”.

    For 2016/2017 har Børne- og Uddannelsesudvalget udpeget indsatsområdet

    ”Implementering af en målrettet sprogpraksis i alle dagtilbud med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet ”Fart på Sproget”.

    En målrettet sprogindsats er under implementering i alle dagtilbud. Institutionerne sprogvurderer nu alle 3 og 5 årige børn og sprogvurderingerne indgår sammen med implementeringen af en målrettet praksis i institutionernes udvikling af sprogindsatsen.

    I en ny dagtilbudsaftale ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” lægger regeringen op til en styrket pædagogisk læreplan i dagtilbud, der skal danne ramme om det pædagogiske arbejde med læring, dannelse og trivsel. Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en justering af dagtilbudsloven, så den afspejler ændringerne med den styrkede pædagogiske læreplan, herunder dagtilbuddenes forpligtigelse til at understøtte børns udvikling, læring og trivsel i dagtilbud.

    Børne- og Uddannelsesudvalget har den 9. maj 2017 godkendt, at Aabenraa Kommune indgår en toårig partnerskabsaftale med KL, hvor det overordnede formål er at øge kvaliteten i dagtilbuddene. Fortsat implementering af en målrettet sprogpraksis, vil være med til at understøtte denne proces. Omdrejningspunktet for partnerskabsaftalen bliver arbejdet med implementering af en styrket pædagogisk læreplan og udvikling af læringsmiljøerne i dagtilbud, og vil foregå i netværk med andre kommuner.

    Forvaltningen foreslår, at ”Implementering af en målrettet sprogpraksis i alle dagtilbud, med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet ”Fart på Sproget”, fortsætter som indsatsområde i 2018-2020, og at der ikke udpeges yderligere indsatsområder.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at ”Implementering af en målrettet sprogpraksis i alle dagtilbud, med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet ”Fart på Sproget”, fortsætter som indsatsområde i 2018-2020.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/13131, Sagsinitialer: kmen

    Sagsfremstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget har den 9. maj 2017 besluttet at indgå et toårigt partnerskab med KL om udvikling af kvalitet i dagtilbud. Partnerskabet bygger på en politisk aftale mellem de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og KL’s bestyrelse.

    Partnerskabet består af kommunale netværk med op til fem deltagere fra hver kommune. Aabenraa Kommune er repræsenteret med en netværksgruppe på to dagtilbudsledere og tre medarbejdere fra forvaltningen i netværk med syv andre kommuner.

    Den 20. september 2017 er der et fælles opstartsseminar i Vejle fra kl. 9.30-16.00, hvor to politikere fra hver partnerskabskommune og direktører med ansvar for dagtilbudsområdet inviteres til at deltage.

    Seminaret vil sætte fokus på udvikling af kvalitet i dagtilbud, herunder databaseret kvalitetsudvikling ud fra en række tværgående perspektiver.

    Formålet med opstartsseminaret er at få et fælles afsæt for arbejdet i partnerskabet og styrke koblingen mellem viden fra praksis og de politiske prioriteringer på dagtilbudsområdet.

    Seminaret vil præsentere og bidrage til at oversætte den seneste viden og forskning på området til den kommunale praksis.

    Endeligt program for opstartsseminaret sendes ud i august.

    Ud over opstartsseminaret vil der i den toårige periode blive afholdt yderligere tre tværgående seminarer, hvor to politikere fra hver kommune samt direktøren for dagtilbudsområdet ligeledes inviteres med.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at udvalget vælger to repræsentanter til at deltage i opstartsseminaret.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Formand, Kirsten N. Christensen og næstformand, Dorte B. Soll deltager.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/14202, Sagsinitialer: mjth

    Sagsfremstilling

    ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” er Aabenraa Kommunes strategi for implementering af Folkeskolereformen. Strategien er senest revideret og godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget 14. marts 2017. Seks strategiske mål sætter rammen for forvaltningens og skolernes arbejde med at få reformen i mål frem mod 2020.

    1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

    2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

    3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.

    4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel.

    5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole.

    6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

    Virksomhedsaftale mellem skoler og forvaltning

    Hvert år i december indgår skolerne en virksomhedsaftale med forvaltningen. I aftalen har de enkelte skoler beskrevet, hvordan de vil realisere de strategiske mål. Hen over året gennemfører skolerne nationale test i dansk og matematik samt en måling af eleverne trivsel. Før sommerferien gennemfører forvaltningen endvidere kvalitetssamtaler med skolerne. Målet er at understøtte dem i realisering af strategien. Resultaterne af de nationale test og trivselsmålingerne er tilgængelige op til sommerferien.

    Dansk og matematik (mål 1 – 3)

    Tabellen herunder viser udviklingen i Aabenraa Kommunes måltal for dansk og matematik, svarende til mål 1 til 3. Resultaterne er baseret på de obligatoriske nationale test.

    Aabenraa Kommune
    ex. specialklasser

    2014-15

    2015-16

    2016-17

    Dansk

    Andel af elever med gode resultater

    70,7

    71,4

    74,3

    Andel af de allerdygtigste elever

    4,5

    5,1

    8,6

    Andel af elever med dårlige resultater

    10,4

    9,3

    8,5

    Andel af elever med under 2 i FSA

    *

    *

    *

    Matematik

    Andel af elever med gode resultater

    72,4

    73,3

    76,4

    Andel af de allerdygtigste elever

    4,0

    5,8

    9,2

    Andel af elever med dårlige resultater

    11,00

    12,3

    10,1

    Andel af elever med under 2 i FSA

    *

    *

    *

    Løfteevne

    - 1,8

    1,2

    4,0

    * Det er pt. ikke muligt, at følge op på andelen af elever med afgangskarakter under 2. Det skyldes, at Undervisningsministeriet først frigiver de socioøkonomiske beregnede afgangskarakterer i efteråret.

    Af tabellen fremgår det, at der over perioden 2014-15 til og med 2016-17 er fremgang på alle parametre. Andelen af elever med gode resultater i dansk og matematik stiger, andelen af dygtige elever stiger, og andelen af elever med dårlige resultater falder. Det betyder, at skolernes løfteevne, det vil sige evnen til at skabe progression er steget fra minus 1,8 til plus 4,0 over en treårig periode. Progression er et centralt element i Folkeskolereformen.

    Trivsel blandt elever (mål 4)

    Fra 16. januar til 31. marts 2017 er den tredje nationale trivselsmåling gennemført i folkeskolen, derunder i Aabenraa Kommune. Elever fra 0.-3. klassetrin har svaret på 20 spørgsmål om trivsel, mens eleverne fra 4.-9. klassetrin har svaret på 40 spørgsmål om trivsel.

    I Aabenraa Kommune følges tre spørgsmål fra 0. til 3. klassetrin, og fire spørgsmål fra 4. til 9. klassetrin særligt nøje, da de er centrale for elevernes trivsel, og da skolerne har mulighed for at iværksætte indsatser på baggrund af spørgsmålene. Alle svar er afgivet på en skala fra 1 til 5, hvor 5 udtrykker den mest positive vurdering.

    Aabenraa Kommune – elevtrivsel

    ex. specialklasser

    2014-15

    2015-16

    2016-17

    Gn. Snit

    Elevtrivsel 0. – 3. klassetrin

    Er du glad for din skole?

    4,43

    4,40

    4,48

    4,44

    Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?

    3,78

    3,83

    3,82

    3,81

    Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?

    4,09

    4,00

    4,09

         4,06

    Elevtrivsel 4. - 9. klassetrin

    Er du glad for din skole?

    3,95

    4,04

    4,00

    4,00

    Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det.

    4,00

    3,94

    3,94

    3,96

    Undervisningen giver mig lyst til at lære mere

    3,44

    3,44

    3,41

    3,43

    Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro.

    3,35

    3,42

    3,38

    3,38

    Af tabellen fremgår det, at eleverne i 0. til 3. klassetrin generelt set er mere glade for at gå i skole end eleverne i 4. til 9. klassetrin. Ud fra en gennemsnitberegning sker der et fald i elevernes vurdering fra 4,44 til 4,00. Ellers er der fra skoleåret 2014-15 til 2016-17 ikke de store udsving i elevernes vurdering af trivsel i Aabenraa Kommune.

    Trivsel i Aabenraa sammenlignet med landsgennemsnit

    Under overskriften ”Store forskelle på elevers trivsel fra kommune til kommune” udsendte Undervisningsministeriet 21. juni 2017 en pressemeddelelse om årets trivselsundersøgelse.

    Af undersøgelsen fremgår det, at elevernes opfattelse af trivsel stort set er uændret i forhold til sidste år. Eleverne trives fortsat bedst socialt, mens elevernes trivsel er lavest, når det gælder oplevelsen af støtte og inspiration. Der er variationer mellem kommunerne. På baggrund af 29 ud af 40 spørgsmål på 4. til 9. klassetrin opererer Undervisningsministeriet i deres opgørelse af trivsel med fire indikatorer, som udtrykker undersøgelsens primære resultatmål. Det gælder indikatorerne: ”Faglig trivsel”, ”Social trivsel”, ”Støtte og inspiration” samt ”Ro og orden”. På 0. til 3. klassetrin opererer Undervisningsministeriet ikke med indikatorer.

    I tabellen herunder sammenlignes de fire indikatorer på 4. til 9. klassetrin i Aabenraa Kommune med landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet fremgår i parentes.

    Indikatorer 4. – 9. klassetrin

    2014-15

    2015-16

    2016-17

    Social trivsel

    4,0 (4,1)

    4,1 (4,1)

    4,1 (4,1)

    Faglig trivsel

    3,7 (3,7)

    3,7 (3,8)

    3,7 (3,7)

    Støtte og inspiration

    3,2 (3,3)

    3,2 (3,3)

    3,2 (3,3)

    Ro og orden

    3,7 (3,7)

    3,7 (3,8)

    3,7 (3,8)

    Af tabellen fremgår det, at Aabenraa Kommune i forhold til Undervisningsministeriets fire indikatorer for trivsel ligger enten på niveau med eller 0,1 under landsgennemsnittet målt på fempunktsskalaen.

    Blandt de fire indikatorer fremhæver Undervisningsmisteriet, at det største spænd blandt kommunerne findes i forhold til indikatoren ”Ro og orden”. Omregnet til hvor mange procent af eleverne, der har svaret over 4 i forhold til de spørgsmål, der ligger bag ”Ro og orden”, så svarer det til, at 25,3 pct. af eleverne i Aabenraa Kommune oplever ”Ro og orden”. Landsgennemsnittet ligger på 32,2 pct. Spændet blandt kommunerne ligger fra 17 til 43 pct.

    Trivsel blandt medarbejdere (mål 4)

    I Aabenraa Kommune gennemføres trivselsmålinger blandt medarbejderne hvert andet år i lige i år. I 2016 lå den sociale kapital (tillid, retfærdighed og samarbejdsevne) blandt medarbejderne i skolerne på 73,93. Gennemsnittet i kommunen lå på 71,20. I 2014 lå den sociale kapital blandt medarbejderne i skolerne på 71,74. Gennemsnittet i kommunen lå på 67,7. Den sociale kapital er således stigende.

    Kompetencedækning (mål 5)

    Mål for kompetencedækning er ikke muligt at oplyse pt. da Undervisningsministeriet først opgør kompetencedækning i efteråret 2017.

    Tysk (mål 6)

    I oktober 2014 besluttede byrådet i forbindelse med vedtagelse af budget 2015-18, at tyskundervisning fra august 2015 skulle være obligatorisk fra 3. klassetrin. Derfor er det et mål, at der i forhold til tyskundervisningen blandt elever på 9. klassetrin kan konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015. Desuden er det i projekt ”Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommune” et mål, at eleverne ved afgangsprøverne i 9. klasse i 2022 opnår et karaktergennemsnit på minimum 7,75 ved mundtlig eksamen.

    Årskarakter for mundtlig og skriftlig tysk i 9. klasse ser således ud:

    Årskarakterer tysk 9. klassetrin ex. specialklasser

    2014-15

    2015-16

    2016-17

    Skriftlig

    6,1

    6,4

    6,0

    Mundtlig

    5,9

    6,0

    5,4

    Set over perioden 2014-15 til 2016-17, så ligger de højeste årskarakter for skriftlig og mundtlig tysk i skoleåret 2015-16. Fra 2015-16 til 2016-17 er der tale om markante fald. I skriftlig tysk et fald på 0,4 på karakterskalaen og i mundtlig tysk et fald på 0,6 på karakterskalaen. En arbejdsgruppe bestående primært af ledere fra udskolingen har iværksat et arbejde, som skal undersøge årsager til udsving i årskarakter.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/18338, Sagsinitialer: mjth

    Sagsfremstilling

    Aabenraa Fælleselevråd skal være kilde til inspiration for de lokale elevråd på Aabenraa Kommunes 20 skoler. Fælleselevrådet skal derfor arbejde for elevernes uddannelsespolitiske interesser samt være behjælpelig i forhold til arbejdet i de lokale elevråd på skolerne.

    Fælleselevrådet frem til sommerferien 2017

    Fælleselevrådet i Aabenraa Kommune har indtil sommerferien 2017 bestået af 20 elevrådsformænd. Det vil sige én elevrådsformand fra hver skole i Aabenraa Kommune. Otte ud af de 20 elevrådsformænd har udgjort en bestyrelse i Fælleselevrådet. Eleverne i Fælleselevrådet var valgt for ét år ad gangen.

    Siden 2013 har Aabenraa Kommune haft partnerskabsaftale med organisationen Danske Skoleelever. Fælleselevrådet har desuden to pladser i styregruppen omkring ”Den gode skole”.

    Udfordringer

    Der er en række udfordringer ved organiseringen af det hidtidige Fælleelevråd. F.eks.:

    · Det er typisk Fælleselevrådets bestyrelse på otte personer, der holder møder. Det vanskeliggør kommunikation i forhold til de skoler, der ikke har elever i bestyrelsen.

    · Repræsentanter for Fælleselevrådet vælges for ét år ad gangen, hvilket vanskeliggør en kontinuerlig indsats i Fælleselevrådet.

    · I forhold til sikker drift i form af mødeindkaldelser, dagsordener, mødeafvikling, referater etc. er der behov for en styrket sekretariatsunderstøttelse af Fælleelevrådet.

    Drift af Aabenraa Fælleselevråd fremadrettet

    Efter drøftelser og bemærkninger vedtog skolelederne på skoleledermødet 7. juni 2017 følgende omkring fremtidig drift af Aabenraa Fælleelevråd:

    · Elever fra 4. til 10. klassetrin kan vælges.

    · Formand og næstformand i Fælleelevrådet vælges fra udskolingen.

    · Hver skole vælger egne elevråd som hidtil. Desuden vælges én elev, der repræsenterer den enkelte skole i Aabenraa Fælleselevråd. Af hensyn til kontinuitet i Fælleselevrådet vælges eleven for en toårig periode.

    · Elever i 10. Aabenraa vælges kun for et år ad gangen.

    · Er en 6.-klasseelev på en skole med 0. til 6. klassetrin valgt til Fælleselevrådet, så gennemføres der suppleringsvalg, når eleven skifter skole.

    · Ønsker en elev at træde ud af Fælleelevrådet undervejs i en valgperiode, så afholdes der suppleringsvalg.

    · Fælleselevrådsrepræsentanten deltager i elevrådsmøderne på den enkelte skole, men har ikke stemmeret i skolens elevråd.

    · Alle 20 skoler i Aabenraa Kommune er repræsenteret ved Fælleselevrådets møder.

    · Der afvikles fem til seks møder om året.

    · Møderne afholdes på Kongehøjskolen, da skolen er centralt placeret i forhold til elevernes bustransport.

    · Dagsordener og referater sendes til skolelederne.

    · De kontraktlige forpligtigelser i forhold Danske Skoleelever skal overholdes.

    · Fælleselevrådets arbejde understøttes med sekretariatsbistand fra Børn og Skole.

    De styrkede rammer omkring drift af Aabenraa Fælleselevråd skal styrke de lokale elevråds arbejde, derunder arbejdet med elevdemokrati på skolerne i Aabenraa Kommune.

    Økonomi og afledt drift

    Som hidtil er der i Børn og Skole afsat kr. 50.000, - til drift af Aabenraa Fælleselevråd.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/18300, Sagsinitialer: kmen

    Sagsfremstilling

    Regeringen har indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om en dagtilbudsaftale. Aftalen omfatter 22 konkrete initiativer og indebærer, at der afsættes 580 millioner kroner i 2017-2020 til at styrke dagtilbudsområdet. Herudover har regeringen prioriteret 120 millioner kroner årligt fra 2021 og frem.

    Initiativerne kan inddeles i tre overordnede indsatsområder:

    1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier

    2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv

    3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse

    Aftaleparterne vil blive inviteret til drøftelse af den konkrete udmøntning af lovforslaget som følge af aftalen, herunder til en drøftelse af implementering af aftalen.

    Aftalens betydning for Aabenraa Kommune kendes først herefter.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/36570, Sagsinitialer: lam

    Sagsfremstilling

    I denne sag orienteres der om status på Aabenraa Kommunes deltagelse i forskningsprojektet ”Vi lærer sprog- i vuggestue og dagpleje”, og status på indsatsområdet ”Implementering af en målrettet sprogpraksis.”

    Byrådets bevilling på 3 mio. kr. til at øge kvaliteten på dagtilbudsområdet blev i 2016 fordelt til dagtilbuddene efter børnetal, og anvendes – jfr. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning - bl.a. til at understøtte ovenstående områder.

    Følgende tiltag er påbegyndt og planlagt for sprogindsatsen ”Vi lærer sprog- i vuggestue og dagpleje”:

    Forskningsprojektet er igangsat i foråret 2016 og forventes afsluttet i praksis foråret 2018. I Aabenraa kommune deltager alle børn i alderen 0-2 år i forskningsprojektet.

    • I marts 2017 blev de første 20 indsatsuger afsluttet i dagtilbuddene, der har arbejdet med faste læringsmål for sprog.
    • I april 2017 blev de samme børn der blev målt i forhold til deres sprog i aug./sept. 2016 igen efter-målt.
    • I juni 2017 blev de resterende kontrol og pilotgrupper inddraget i forskningsprojektet, og de påbegyndte deres kompetenceudviklingsforløb.
    • I august og september 2017 skal samtlige deltagende medarbejdere i projektet gennemgå et kompetenceudviklingsforløb, der skal kvalificere dem til at kunne indgå i henholdsvis den forestående basis og forældreindsats.
    • I august/september 2017 skal der foretages nye før-målinger af de deltagendes børns sprog.
    • I oktober 2017 starter den næste 20 ugers indsats i alle dagtilbud.

    Følgende tiltag er påbegyndt og planlagt for sprogindsatsen ”Implementering af en målrettet sprogpraksis”:

    Indsatsområdet er igangsat i 2016. Samtlige daginstitutioner med børn i alderen 3-6 år er omfattet af indsatsen. Det forventes, at dagtilbuddene arbejder videre med implementeringen frem mod 2020.

    • Pr. september 2016 begyndte institutionerne at sprogvurdere alle 3 og 5 årige i kommunen.
    • I februar2017 - maj 2017 deltog al pædagogisk personale i et kompetenceudviklingsforløb, der skal være med til at understøtte dem i at arbejde systematisk og målrettet med sprogindsatsen.
    • Alle privatinstitutioner er i 2017 blevet tilbudt at deltage i kompetenceudviklingsforløbet. Heraf har 6 privatinstitutioner takket ja til at deltage.
    • I juni/juli/august/september 2017 fortsætter institutionerne med at omsætte deres viden til praksis.
    • I oktober 2017 bliver alle institutioner med børn i alderen 3-6 år inviteret til at deltage i en workshop, hvor hver institution skal vise et eksempel på, hvorledes de arbejder med sprogindsatsen. Ved samme lejlighed er Dorthe Bleses, der er en af landets førende sprogforskere, og hovedforskeren bag forskningsprojekterne Fart på sproget og Vi lærer sprog- i vuggestue og dagpleje, inviteret til at komme og holde et oplæg om den nyeste viden om sprog og sprogarbejdet i praksis.
    • For 2018 planlægges der tiltag i forhold til, hvorledes forældre kan inddrages og få en mere aktiv rolle i deres barns sprogudvikling.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/19379, Sagsinitialer: khe

    Sagsfremstilling

    I denne sag orienteres om resultaterne af den gennemførte kortlægning i forbindelse med daginstitutionernes 3-årige kompetenceudviklingsforløb i ”LP-modellen” (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse).

    Resultaterne omfatter de 20 institutioner, der deltog i uddannelsen fra jan. 2014 til jan. 2017.

    Øvrige institutioner har deltaget tidligere og i mindre grupper.

    Der er gennemført to kortlægninger i institutionerne; en før-måling i efteråret 2014 og en eftermåling i efteråret 2016. På den måde kan kortlægningen sige noget om, hvorvidt dagtilbuddene har skabt bedre betingelser for børnenes trivsel, læring og sociale udvikling.

    Følgende har bidraget til kortlægningen:

    · Børn i alderen 4, 5 og 6 år. Børnene har svaret på spørgsmål om deres hverdag i dagtilbuddet

    · Kontaktpædagoger, som har svaret på spørgsmål om hvert enkelt barn

    · Pædagogiske medarbejdere, som har svaret på spørgsmål om forholdene på deres arbejdsplads og om samarbejdet med børn og forældre

    · Forældre til ovenstående børn, som er spurgt om deres syn på kommunens tilbud samt det konkrete samarbejde

    I den periode, hvor daginstitutionerne har deltaget i LP-uddannelsen, har dagtilbudsområdet haft forbedrede økonomiske vilkår. Dels i form af Regeringen pulje til mere pædagogisk personale, hvor Aabenraa Kommune årligt er tildelt 2,4 mio. kr. Dels har Børne- og Uddannelsesudvalget fra 2016 tildelt 3 mio. kr. ekstra til dagtilbudsområdet til øget kvalitet.

    Disse tilførte midler medvirker også til at skabe bedre betingelser for børnenes trivsel, læring og sociale udvikling.

    Kortlægningen viser blandt andet, at

    · En større andel af børn og personale trives

    · En større andel forældre oplever et godt samarbejde mellem forældre og dagtilbud

    · En større andel forældre rapporterer om flere aktiviteter i børnehaven

    · En større andel af personalegruppen rapporterer om et godt arbejdsmiljø

    · Kontaktpædagogernes vurdering ligger på niveau med kortlægningen i 2014.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/8917, Sagsinitialer: pla

    Sagsfremstilling

    Dagtilbud har udarbejdet en oversigt over antallet af indskrevne børn pr. 30. juni 2017 fordelt på kommunens skoledistrikter.

    Oversigten omfatter børn i:

    • Kommunal dagpleje
    • Vuggestuer
    • Småbørnspladser
    • Børnehaver
    • Private institutioner – småbørnspladser
    • Private institutioner – børnehavepladser
    • Private børnepassere

    Oversigten viser endvidere de tilsvarende tal pr. 30. juni 2016 i ().

    Oversigten viser et fald i det samlede antal indskrevne børn i forhold til samme tidspunkt sidste år på 32 børn.

    Der er tale om et fald for de 3-5 årige i de kommunale/selvejende børnehaver på 112 børn.

    I de øvrige pasningsordninger stiger børnetallene. Den kommunale dagpleje stiger med 20 børn, vuggestuerne stiger med 18 børn, de kommunale/selvejende småbørnspladser stiger med 13 børn, privatinstitutionernes 3-5 årige stiger med 2 børn, og endelig stiger antallet af børn hos de private børnepassere med 27 børn.

    I privatinstitutionernes småbørnsgrupper er børnetallet uændret.

    Oversigten over fødsler viser, at der ved udgangen af juni måned er født 300 børn. På samme tidspunkt sidste år var fødselstallet 266 børn.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/15328, Sagsinitialer: amp

    Sagsfremstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget har den 29. maj 2017 holdt informationsmøde om opførelse af ny daginstitution i Aabenraa Syd for forældre, medarbejdere, naboer, politikere mv.

    På mødet deltog ca. 90 deltagere.

    Der er på baggrund af mødet indkommet 5 bemærkninger til placering af nye den daginstitution.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/18143, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Rønshoved Skolehjem er Aabenraa Kommunes døgntilbud til børn i alderen 5-13 år.

    Døgninstitutionen har tilknyttet en intern skole med undervisning af elever i skolealderen med særlige undervisningsbehov.

    Gennem de seneste år har den interne skole haft et vigende elevtal. Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i antal elever

    År

    Gennemsnitligt antal elever

    2014

    16,1

    2015

    13,1

    2016

    7,6

    2017 (7 mdr.)

    6,1

    Det vigende børnetal på den interne skole skyldes at Rønshoved Skolehjem, de seneste år, har arbejdet med at fastholde eleverne tæt på almenområdet.

    Ved en anbringelse på Rønshoved Skolehjem arbejdes der med, at eleverne skal bibeholde deres skolegang i deres almene skole, så vidt det er muligt.

    Folketinget godkendte den 23. juni 2014 en ny lovgivning vedrørende minimumsstørrelser for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, (BEK nr., 702 af 23/6/2014). Heraf fremgår det, at en intern skole mindst skal være normeret til 10 elever ved skoleårets begyndelse, for at den interne skole kan oprettes i dagbehandlingstilbuddet eller på anbringelsesstedet. Ved fastsættelsen af en minimumsstørrelse for interne skoler på 10 elever vil dette kunne tilvejebringe et undervisnings- og læringsmiljø, der har samme kvalitet som den undervisning der tilbydes i den almene folkeskole. Det betyder fx, at eleverne skal have undervisning i folkeskolens fulde fagrække og sikre minimumstimetallet, hvilket kræver en større bredde i medarbejderstaben.

    På baggrund af dette lukkes den interne skole på Rønshoved Skolehjem pr. 1. august 2017. 

    For de elever der ved en anbringelse ikke kan blive i deres nuværende skoletilbud i almenområdet, vil det være muligt at visitere eleverne til undervisning i Trivsels- og Lærings-Centret på Lyreskovskolen.

    Medarbejderne fra den interne skole overføres ved lukningen til Trivsels- og Lærings-Centret på Lyreskovskolen.

    Da Rønshoved interne skole har børn fra andre kommuner, vil Børn og Skoleforvaltningen fremsende et orienteringsbrev om lukningen af den interne skole til relevante kommuner.

    For de børn fra andre kommuner, der på nuværende tidspunkt er anbragt på Rønshoved Skolehjem, er der indgået aftaler.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/45172, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    Aabenraa-modellen på Børne- og Familieområdet er igangsat med baggrund i beslutning fra budgetlægningen for 2017-2020. I tilknytning hertil foretages nu opfølgning på sagsudvikling i forhold til modellens forudsætninger.

    Med henblik på at kunne følge effekten af Aabenraa-modellen, er der foretaget en kortlægning af den gruppe personer, som ligger til grund for baseline. Dels følges der op på den samlede gruppe i forhold til baseline, og dels følges op i forhold til baseline-gruppen som lukket gruppe, hvorledes disse grupper udvikler sig.

    Baseline er defineret som 30.4.2016, idet det var tidspunktet, hvor modellen blev formuleret og fremsat som forslag.

    Aabenraa-modellen er bygget op på et antal trin, hvor trin 1 er mest indgribende i forhold til familien, og trin 5 er mindst indgribende. Tænkningen er, at via indsatser fra Børn og Familie skal familierne over tid kunne flyttes til trin med mindre indgribende foranstaltninger eller helt afsluttes.

    Udviklingen i sagstallet i forhold til baseline fremgår af nedenstående tabel:

    Baseline

    Samlet gruppe

    Lukket gruppe

    Trin

    30.4.2016

    31.12.2016

    31.5.2017

    31.12.2016

    31.5.2017

    1 – døgninstitution

    52

    38

    35

    31

    29

    2 - plejefamilie

    128

    131

    133

    121

    119

    3 - netværkspleje

    8

    10

    7

    8

    6

    4 - hjemmebaserede indsatser

    319

    315

    308

    237

    204

    5 - forebyggelse

    143

    161

    159

    59

    44

    Ialt

    650

    655

    642

    456

    402

    Tabellen viser for den samlede gruppe i forhold til baseline, at der er en nedgang i sagstallet på 8 sager, fordelt med 17 færre døgninstitutionsanbringelser, 4 flere i plejefamilie og netværkspleje, 11 færre omfattet af hjemmebaserede indsatser, samt 16 flere under forebyggelse. I indeværende år er der samlet nedgang på 13 sager fordelt med 3 på døgninstitution, 1 i familie- og netværkspleje, 7 i hjemmebaserede indsatser samt 2 under forebyggelse.

    Den lukkede gruppe i forhold til baseline viser, som forventet en klar nedgang på de enkelte trin – samlet en nedgang på ca. 38 %. Nedgang er dels en følge af at nogle sager er stoppet, og dels at børnene er blevet 18 år.

    Anonyme henvendelser indgår ikke i ovenstående opgørelse.

    Økonomi og afledt drift

    Med baggrund i Aabenraa-modellens forudsætninger om udgiftsniveau på de enkelte trin, kan effekten af Aabenraa-modellen i årets 5 første måneder opgøres til ca. 3,2 mio. kr. i mindre udgift. I Aabenraa-modellen er der ikke forudsat nogen besparelse på ydelser det første år.

    En del af denne mindreudgift planlægges investeret i etablering af tilbud i 2017 og 2018, der matcher Aabenraa-modellens målsætning om tidsbegrænsede og fokuserede indsatser.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/19666, Sagsinitialer: asel

    Sagsfremstilling

    Baggrunden for at indføre det systematiske ledelsestilsyn 4 gange årligt i form af en gennemgang af alle aktive sager er, at Aabenraa Kommune igennem en årrække har oplevet udfordringer på Børn og familieområdet i sagsarbejdet i forhold til at opnå lovmedholdelighed i alle sager.

    I forbindelse med Task Force processen blev der i Børn og Familieafdelingen gjort en stor indsats for at opnå lovmedholdelighed i alle sager. Vi er kommet langt, og ledelsestilsynet er i høj grad med til at fastholde og forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen.

    Vi sikrer ved sagsgennemgangen, at alle vores sager er lovmedholdelige, eller at der er lagt en plan for, hvordan og hvornår de bliver lovmedholdelige igen, således at der sker den nødvendige udvikling i sagsarbejdet. Formålet med ledelsestilsynet er derudover, at rådgiverne får den individuelle relevante ledelsesmæssige sparring og støtte, der er brug for. Rådgiverne er generelt glade for det overblik og den indsigt, de får ved at se progressionen i arbejdet med sagerne. Ledelsestilsynet er således også med til at sikre faglig udvikling for rådgiverne.

    Ledelsestilsyn gennemføres af rådgiverne i samråd med en socialfaglig konsulent. Følgende orientering viser de samlede sagstal fra de 3 gennemgange, der indtil videre er foretaget. Specialteamets og Modtagelsens sagstal er først blevet gennemgået ved seneste sagsgennemgang. Sagstallet er således højere 1. juni og omfatter flere teams:

    Tidspunkt for sagsgennemgang:

    Teams i sagsgennemgang:

    1. december 2016

    Handicap, Forebyggelse og Ungeindsats

    1. marts 2017

    Handicap, Forebyggelse og Ungeindsats

    1. juni 2017

    Handicap, Forebyggelse, Ungeindsats, Specialteamet og Modtagelsen

    Sagerne kategoriseres efter farverne grøn, gul og rød. Når sagerne er i overensstemmelse med de givne kvalitetsstandarder, fx i forhold til overholdelse af frister, kategoriseres de som grønne. Gule sager er enten lukkesager eller sager, hvor risikoen for overskridelse af deadline presser på (inden for 3 uger). Røde sager er ikke-lovmedholdelige, hvilket kan skyldes en eller flere af de ”mangler”, der fremgår af tabel 2. Disse skal rettes op, hvilket aftales mellem den enkelte rådgiver og socialfaglig konsulent.

    Til næste ledelsestilsyn forventes et fald i bl.a. antallet af manglende opfølgninger, manglende opdatering af handleplan og manglende børnesamtale §48. Dette som følge af det fortsatte arbejde med Aabenraa-Modellen i sagsbehandlingen, der netop har fokus på hyppigere opfølgning mv.

    Der ses en større andel grønne sager samt færre gule og røde sager. Dette vidner om, at det øgede fokus har haft en positiv virkning. Der har været nogle mangler i tallene fra december og marts, således at nogle sager er forsvundet fra farvekategoriseringen, det overordnede billede er dog stadigt, at flere sager i dag er grønne og dermed lovmedholdelige.

    Tabel 1 Oversigt over sagstal

    1.12.16

    1.03.17

    1.06.17

    Antal sager i alt

    649

    580

    1011

    Grønne sager

    290

    429

    843

    Gule sager

    55

    32

    48

    Røde sager

    264

    111

    120

    Årsagerne til at sager er røde eller gule kan skyldes én eller flere af nedenstående mangler. De manglende børnefaglige undersøgelser (55,40 og 52) er ikke nødvendigvis udtryk for, at fristen er overskredet, blot at der blandt de aktive sager endnu mangler at blive lavet disse undersøgelser.

    Tabel 2 Oversigt over mangler

    1.12.16

    1.03.17

    1.06.17

    Lukkesager

    55

    36

    26

    Manglende børnefaglig undersøgelse

    55

    40

    52

    Manglende opdateringer af børnefaglig undersøgelse

    19

    Manglende børnesamtale iht. § 50, stk. 3

    46

    27

    19

    Manglende børnesamtale Opfølgning iht. §48

    33

    28

    23

    Manglende opdatering af handleplan

    33

    29

    14

    Underretninger hvor vurdering/genvurdering mangler

    0

    3

    Manglende journalnotater

    68

    55

    64

    Manglende afgørelse

    69

    58

    50

    Manglende lukning af børnefaglig undersøgelse i DUBU

    1

    Manglende opfølgning

    20

    Manglende trangsvurdering

    3

    Manglende 24 timers vurdering

    Manglende underretningsmøde/afklaringsmøde

    Manglende tilbagemelding til underretter

    Manglende børnesamtaler §155a stk. 2

    Manglende indberetning til Ankestyrelsen

    Næste sagsgennemgang bliver i efteråret 2017, hvor der fortsat vil blive fulgt op på sagerne med henblik på opfyldelse af kvalitetsstandarder og lovmedholdelighed.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/19650, Sagsinitialer: asel

    Sagsfremstilling

    Denne sagsgennemgang er første gennemgang af anbringelsessager i år 2017. Der er lavet opsamling på anbringelser i april måned, der har til formål at give overblik over kvaliteten i sagsbehandlingen i indeværende sager samt de økonomiske konsekvenser. 

    Tabel 1 Udgifter og antal sager

    Optællingstidspunkt

    April, 2016

    September, 2016

    April, 2017

    Antal sager

    182

    177

    175

    Årsudgifter i mio.

    82,9

    76,3

    80,3

    Det gælder sager, hvor Aabenraa Kommune optræder som både handle- og betalingskommune. Herudover betaler Aabenraa Kommune udgifter i en række mellemkommunale sager, disse er dog ikke medtaget i følgende analyser. Iblandt gennemgangen handler 4 sager om uledsagede flygtningebørn, i disse sager modtager kommunen fuld refusion.

    Ved gennemgang af årsagerne til anbringelserne viser det sig, at der kan være flere årsager hertil, overvejende er det forhold ved forældrene som misbrug, psykiske lidelser og anden omsorgssvigt, der giver grundlag for anbringelsen.

    De mest omkostningstunge anbringelser, er de anbringelser, der indebærer institutionsanbringelse. Her er årsagen ofte domsanbringelse eller at barnet/den unge har vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

    Det fremgår fortsat, at hovedparten af de anbragte børn er i aldersgruppen 4-14 år og herefter 15-17 år (se bilag). Det er tilsvarende i disse grupper, at udgifterne pr. anbringelse er højest. Dette skyldes, at plejefamilien oftest aflønnes mindre når den unge fylder 18.

    Tabel 2 Gennemsnitspris pr. anbringelse

    Gennemsnitspris pr anbringelse i tusinde kr.

    April, 2016

    September, 2016

    April, 2017

    0-3 årige

    291,1

    335,1

    354,8

    4-14 årige

    444,5

    433,2

    455,4

    15-17-årige

    555,5

    479,4

    539,5

    Efterværn 18-23 årige

    277,8

    304,3

    352,3

    Aabenraa-modellen

    Med iværksættelsen af Aabenraa-modellen i sagsbehandlingen arbejdes der med et lavere sagstal per sagsbehandler, systematisk inddragelse af familie og netværk samt hyppigere opfølgning. I forlængelse heraf ses der forbedrede resultater (bilag, tabel 7). Dette vidner om højere grad af målopfyldelse, hvad angår opdatering af handleplan, børnefagligundersøgelse og opfølgning.

    Der ses også en mindre fremgang i forhold til lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen. Et fokus, der er fastholdt siden Task Force forløbet i Børn og Familie (bilag, tabel 8).

    Økonomi

    Gennemgangen viser, at der forventes fald i udgifter på 9 mio. kr. frem til oktober 2017, yderligere 1,2 mio. kr. fra oktober 2017 til april 2018. Denne analyse tager ikke højde for de eventuelle nyanbringelser der kommer efter april 2017, og dermed vil reducere faldet i udgifterne på anbringelsesområdet.

    Metode

    Analyserne vedrører udelukkende anbragte børn/unge, hvor Aabenraa Kommune er både handle- og betalingskommune. Det betyder, at mellemkommunale sager ikke er medtaget, altså sager, hvor Aabenraa Kommune betaler udgifterne men ikke ”handler” på vegne af barnet. Udgifterne for anbringelserne er beregnet ved at gange beløbene for april måned med tolv. På den måde tegnes der et cirka billede af årsudgifternes omfang.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/45746, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Børne- og Socialministeriet offentliggjorde den 26. juni 2017 et kort over hvor mange klagesager, der er fejl i når borgerne klager over kommunernes afgørelse på socialområdet generelt og på børnehandicapområdet specifikt.

    Kortene (vedlagt som bilag) viser hvad omgørelsesprocenten er i de forskellige kommuner.

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer den.

    Når en afgørelse hjemvises eller ændres kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle sager hvor der er truffet en afgørelse.

    Omgørelsesprocent på socialområdet i 2016

    Heri indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang, dvs. både på børneområdet og voksenområdet.

    Kortet viser at Ankestyrelsen i 2016 har truffet 56 afgørelser i sager fra Aabenraa Kommune. Omgørelsesprocent er på 27%, heraf 4% ændringer, og 23% hjemvisninger.

    Ses der kun på børneområdet i Aabenraa Kommune viser forvaltningens opgørelser, at Ankestyrelsen i 2016 har truffet 22 afgørelser. Omgørelsesprocenten er på 14% (3 sager), heraf 5% ændringer (1 sag), og 9% hjemvisninger (2 sager).

    Disse tal kan sammenholdes med, at Børn og Familie i samme periode har truffet 1400 afgørelser under serviceloven inkl. børnehandicap. Dette svarer til, at borgerne i Aabenraa Kommune klager over trufne afgørelser i 1,6% af sagerne.

    Den gennemsnitlige omgørelsesprocent på landsplan ligger på 37% på socialområdet generelt.

    Omgørelsesprocent på børnehandicapområdet

    Heri indgår bestemmelser i serviceloven vedr. børnehandicap, hvor der er klageadgang.

    Kortet viser at Ankestyrelsen i 2016 har truffet 7 afgørelser i sager fra Aabenraa Kommune. Omgørelsesprocent er på 14% , heraf 14% ændringer (1 sag)

    Disse tal kan sammenholdes med at Børn og Familie i samme periode, har truffet 269 afgørelser på børnehandicapområdet. Dette svarer til, at borgerne i Aabenraa Kommune klager over trufne afgørelser i 2,6% af sagerne indenfor børnehandicap.

    Den gennemsnitlige omgørelsesprocent på landsplan ligger på 46% på børnehandicapområdet.

    Danmarkskortet fremgår af vedlagte bilag, og Børne- og Socialministeriets hjemmeside

    http://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2017/jun/stor-forskel-paa-kommunernes-omgoerelsesprocenter/

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/70, Sagsinitialer: bhh

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-08-2017

    -