Beslutningsprotokol

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Godkendt.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

-

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

Kongehøjskolen

Anlægsregnskabet afsluttes i forbindelse med regnskabsafslutning 2018.

Lyreskovskolen

Anlægsregnskabet afsluttes i forbindelse med regnskabsafslutning 2018.

Hærvejsskolen

Byggeriet fortsætter i henhold til tidsplanen.

Rejsegildet forventes at kunne afholdes i det tidlige forår 2019.

Daginstitution i Rødekro

Da byggeriet til Hærvejsskolen og den nye daginstitution i Rødekro er blevet udbudt som ét projekt, svarer orienteringen om dette byggeri til orienteringen om byggeriet til Hærvejsskolen.

Fjordskolen, om- og tilbygning på Åbjerg 8b

De enkelte fagentrepriser har nu afsluttet og afleveret renoverings- og ombygningsarbejderne i de eksisterende bygninger. Mangeludbedringen ved disse vil blive foretaget i begyndelsen af januar 2019.

Det forventes nu, at i starten af januar 2019 vil udtørringen af betonkonstruktionerne i nybygningen være så fremskreden, at de afsluttende arbejder kan påbegyndes og være afsluttet inden udgangen af årets første kvartal.

Terapibad på Åbjerg 8 B, Kruså

Totalentreprenøren har fortsat brug for mere tid til at udbedre fejl og mangler, inden overdragelse kan gennemføres endeligt.

I begyndelsen af januar 2019 vil denne udbedring være afsluttet, og bygningsarbejdet kan endeligt afleveres og afsluttes myndighedsmæssigt.

Ny daginstitution ved Lyreskovskolen

Idéoplægget til den nye daginstitution blev fremlagt på et møde i Byggeudvalget den 12. december 2018.

I januar fortsætter processen omkring udarbejdelse af det detaljerede byggeprogram sammen med medarbejderne på de to daginstitutioner, der skal samles på den nye adresse.

Erstatningsbyggeri for pavillonen på Varnæs Skole

Det har nu været muligt at færdiggøre de resterende bygningsarbejder, og en aflevering af byggeriet til Aabenraa Kommune foretages den 15. januar 2019.

Herefter vil der være en periode til at udføre mangeludbedring i, og når den er afsluttet, vil Varnæs Skole kunne tage den nye tilbygning og de ombyggede arealer i brug.

Anlægsregnskabet afsluttes i forbindelse med regnskabsafslutning 2018.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Økonomioversigter over skole- og daginstitutionsbyggerier, januar 2019 (Løbenr.: 1314/19)

Sagsfremstilling

Taktisk ledelsesinformation pr. 30. november 2018 vedlægges til udvalgets orientering.

Forbrugsprocenten pr. 30.11.2018 for udvalgets område ligger på 91,7%. Ud fra tidligere års forbrug er det forventede forbrug på nuværende tidspunkt 92,0%.

Herudover fremgår sygefravær for udvalgets område af ledelsesinformationen. For de første 11 måneder udgør det samlede sygefravær i alt 4,8%.

Det vurderes på nuværende tidspunkt, at udvalgets budget for 2018 vil blive overholdt.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Taktisk ledelsesinformation for Børne-og Uddannelsesudvalget pr. 30.11.2018 (Løbenr.: 520989/18)

Sagsfremstilling

En række selvejende daginstitutioner får deres opgaver omkring bogføring, lønudbetaling mm. løst via anden aktør. Bogføringsmæssigt er dette hidtil sket gennem en direkte adgang til kommunens økonomisystem.

Pr. 1.januar 2019 skiftes kommunens økonomisystem. I den forbindelse ophæves 3. persons adgang til kommunens økonomisystem. I praksis betyder det, at disse selvejende institutioner fremadrettet ikke har adgang til kommunens økonomisystem, med mindre de ved egen foranstaltning varetager bogføring mm. selv.

Der har derfor været en dialog omkring hvorledes bogføring og regnskabsaflæggelse fremadrettet skal ske. De selvejende institutioner har fortsat en driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune, og er derfor også omfattet af det gældende kasse- og regnskabsregulativ. I tilknytning hertil er der udarbejdet et bilag omhandlende udbetaling af aconto-tilskud, regnskabsaflæggelse mm.

Fremadrettet vil månedligt aconto-tilskud blive udbetalt til de enkelte selvejende institutioners egen NEM-konto, og der foretages løbende regulering i forhold til faktiske børnetal. I slutningen af regnskabsåret skal institutionens regnskab indsendes, således at det er muligt at optage dette korrekt i kommunens regnskab.

Dette bilag, som er gældende fra regnskabsåret 2019, vedlægges til udvalgets orientering.

Indstilling

Børn og skole indstiller,

at orientering tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag vedr. selvejende institutioner med egen regnskabsføring (Løbenr.: 521851/18)

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag behandle Tinglev Skoles ønske om at overdrage den ældste del af skolens bygningsmasse, den såkaldte 1905-bygning og en tidligere pedelbolig til Økonomiudvalget.

Pedelboligen har ligesom 1905-bygningen sidst været anvendt til undervisningsformål, men Tinglev Skole har ikke har ikke brug for dette længere.

Begge bygninger er fritliggende i forhold til de skolebygninger, der er i anvendelse, og overdragelsen vil ikke medføre bygningsmæssige, afledte udgifter.

Tinglev Skole skal i forbindelse med en overdragelse til Økonomiudvalget aflevere 0,118 mio. kr. fra driftsbudgettet.  

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at Tinglev Skoles 1905-bygning og tidligere pedelbolig overdrages til Økonomiudvalget,

at der budgetomplaceres 0,118 mio. kr. fra Tinglev Skole driftsbudget til Økonomiudvalget.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Sidste bevillingskontrol viste, at folkeskolerne samlet set afslutter året med et merforbrug i størrelsesordenen 16 mio. kr., og at op til 6 skoler forventer et merforbrug på mere end 4%.

Det samlede elevtal i folkeskolen har i de seneste år været faldende, og prognosen viser, at der forventes et yderligere fald på ca. 800 børn i alderen 6-16 år frem til 2023.

Den nuværende fordelingsmodel for folkeskolen blev udarbejdet som en incitamentsmodel, der skal understøtte inklusion af elever med særlige behov i almenområdet.

De seneste års opgørelser viser, at der ikke er sket en øget inklusion i almenområdet i Aabenraa Kommune, og udgifterne til eksklusion af elever er steget.

Tallene viser, at der i 2013 blev ekskluderet 5,8% af folkeskoleeleverne, og i 2018 er dette tal steget til 6,7%.

Fordelingsmodellen blev godkendt i december 2011 og revideret i 2014 efter folkeskolereformen.

Der er efterfølgende etableret flere ordninger som startstøtte, prøveordninger og senest solidarisk model for tilflyttede elever i specialtilbud.

Samlet giver dette anledning til at se på, om vi har den rigtige fordelingsmodel på folkeskoleområdet.

Den nuværende fordelingsmodel blev udarbejdet ud fra følgende overordnede principper:

1. Fordelingsmodel der understøtter stigning og fald i elevtalsudviklingen.
2. Modellen skal understøtte den valgte skolestruktur
3. Modellen skal forudsætte en enkel tildeling
4. Modellen indrettes så den ikke påvirkes af den enkelte skoles eget valg
5. Tildelingen skal ske som et budgetbeløb pr. elev, og differentieret i forhold til de enkelte niveauer 0. kl., 1.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-9. kl.
6. Modellen skal sikre, at der kan undervises på minimumstimetallet
7. Modellen skal understøtte inklusion af elever og indeholde en takst til almindelig og enkeltintegreret specialundervisning, specialklasser og specialskoler
8. Modellen skal indeholde en regulering af skolens budget hvis en elev visiteres til andet tilbud udenfor skolen.

Budgetmodellen på folkeskoleområdet er en fordelingsmodel, hvilket betyder, at det er den givne ramme der fordeles på skolerne, dvs. at der ikke vil være en merudgift forbundet med justering af modellen.

Det anbefales, at en ny eller justeret fordelingsmodel er gældende fra 1. januar 2020.

Forslag til principper er kvalificeret på et udvidet skoleledermøde i december 2018. En ny eller justeret fordelingsmodel anbefales udarbejdet efter følgende overordnede principper:

1. Fordelingsmodel, der understøtter stigning og fald i elevtalsudviklingen.

2. Modellen skal forudsætte en enkel tildeling.

3. Modellen indrettes, så skolerne frit kan disponere indenfor det tildelte budget.

4. Modellen skal understøtte inkluderende fællesskaber med fokus på læring, udvikling og trivsel.

5. Central fordeling, decentral ledelse.

Til processen er nedenstående tidsplan udarbejdet:

Hvornår	Hvad
8. januar 2019	Børne- og Uddannelsesudvalget godkender overordnede principper for fordelingsmodel
12. marts 2019	Børne- og Uddannelsesudvalget sender forslag til fordelingsmodel i høring
13. marts – 17. april	Høring på skolerne
7. maj 2019	Børne- og Uddannelsesudvalget godkender fordelingsmodellen.

Økonomi og afledt drift

Budgetrammen på området fastsættes i forbindelse med godkendelse af budget i oktober hvert år.

Der er alene tale om en fordelingsmodel der omfordeler midlerne indenfor denne ramme.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at de overordnede principper for fordelingsmodel til folkeskolerne godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Godkendt.

Bilag

Fordelingsmodellens principper (Løbenr.: 510912/18)

Sagsfremstilling

I denne sag bedes Udvalget tage stilling til Aabenraa Kommunes arbejde med en ansøgning til A. P. Møllerfonden om Videreudvikling af tidlig tysk i grænsekommunerne Aabenraa, Tønder og Sønderborg.

Baggrund
Fra 2015 til 2018 har Aabenraa Kommune og Tønder Kommune i samarbejde med UC Syd og med en bevilling fra A. P. Møllerfonden på 1,325 mio. kr. arbejdet sammen om projekt ”Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommune”.

Gennem projektet er der udarbejdet nye kompetence-, færdigheds- og vidensmål for tysk fra 0. til 4. klasse. Målene viser, hvad eleverne skal kunne efter 2. og 4. klassetrin.

I Aabenraa er der desuden uddannet vejledere på de enkelte skoler, som kan vejlede kolleger i tidlig sprogstart.

Den 2. oktober 2018 blev der på Campus Aabenraa afholdt konference om erfaringerne med tidlig tysk. Konferencens målgruppe var undervisere, forvaltning og politikere. Desuden deltog A. P. Møllerfonden og det nyoprettede Nationale Center for Fremmedsprog i Vestdanmark. Centret arbejder for at løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet, og det er en central del af regeringens sprogstrategi fra 2017.

Med konferencen blev projekt ”Tidlig tysk i Aabenraa og Tønder Kommune” formelt afsluttet, og tidlig tysk er nu gået over i en driftsfase.

Videreudvikling af tidlig tysk i grænsekommunerne Aabenraa, Tønder og Sønderborg gennem ansøgning til A. P. Møllerfonden

I forbindelse med konferencen om erfaringerne med tidlig tysk og efter dialog med A. P. Møllerfonden arbejder Aabenraa, Tønder og Sønderborg derfor på at lave en opfølgende ansøgning til fonden om tiltag til yderligere understøttelse af tidlig tysk.

Med henblik på at afdække behov i forhold til yderligere faglig understøttelse af faget har Skole og Undervisning været i dialog med skolelederne og deltagerne i Aabenraa Kommunes Professionelle læringsfællesskab for tidlig sprogstart, der består af tyskfaglige vejledere på kommunes skoler.

På baggrund af dialogerne i Aabenraa Kommune, og efter aftale med Tønder og Sønderborg er de tre kommuner enige om at ansøge A. P. Møllerfonden om midler til et treårigt projekt. Projektet skal køre fra august 2019. I de tre kommuner skal projektet sikre:

1. Kompetenceudvikling af lærere og vejledere i skolernes indskoling, mellemtrin og udskoling.
2. Udvikling af læremidler
3. Udvikling af test og evalueringsmateriale
4. Årlig temadag for tysklærere i de tre kommuner med henblik på videndeling.

I Aabenraa Kommune blev der eksempelvis kun uddannet én tyskfaglig vejleder pr. skole. Men kommunens øvrige tysklærere fik ikke et fagligt løft gennem projektet. Desuden er tidlig tysk et pionerprojekt, og derfor findes der ikke målrettede undervisningsmaterialer til de yngre årgange og heller ikke professionelt tilrettelagte testsystemer, så det er muligt at følge børnenes faglige progression. Endelig findes der i dag heller ikke noget formelt forum, hvor tysklærere fra de tre kommuner kan videndele om erfaringer med undervisning i tidlig tysk.

Af hensyn til børnenes læring og af hensyn til en generel styrkelse af tysklærernes faglighed ift. tidlig tysk ønsker Aabenraa, Tønder og Sønderborg at søge A. P. Møller fonden om midler til at løse de ovenstående udfordringer.

Aabenraa Kommune er hovedansøger på projektet, med Tønder Kommune og Sønderborg Kommune som medansøgere. UC Syd skal være faglig leverandør og varetage den tværgående projektledelse.

Tidsplan

Der er deadline for aflevering af ansøgning til A. P. Møllerfonden torsdag den 10. januar 2019. Evt. bevillinger forventes at blive givet i maj 2019.

Under forudsætning af bevilling vil projektet kunne starte i skolerne fra skoleåret 2019/2020.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at arbejdet med ansøgning til A. P. Møllerfonden om Videreudvikling af tidlig tysk godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ændringen af dagtilbudsloven indebærer, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for

• samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedsplejen
• videregivelse af relevante oplysninger ved børnenes overgang fra den kommunale sundhedspleje til dagtilbud

Kommunens retningslinjer skal også omfatte samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedsplejen i forhold til børn, der allerede er optaget i dagtilbud.

Sundhedsplejen og Dagtilbud har i fællesskab udarbejdet et udkast til retningslinjer, som hermed forelægges udvalget til godkendelse.

Baggrund og formål

Retningslinjerne tager udgangspunkt i Sund Opvækst og målet om at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangene fra et tilbud til et andet. Retningslinjerne skal endvidere bidrage til, at sundhedsplejens faglige viden om børn gennem opvæksten kan understøtte det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet, og at det pædagogiske personales viden om at tilrettelægge trygge og stimulerende pædagogiske læringsmiljøer kan styrke den sundhedsfaglige indsats i forhold til familien.

Hovedpunkter i udkastet til retningslinjer

Overlevering af oplysninger

Sundhedsplejen indhenter samtykke hos forældrene til at sende et kort resumé af oplysninger om barnets sundheds- og trivselsmæssige udvikling til Dagtilbud, når barnet er 8 mdr. gammelt.

Resuméet bygger på oplysninger fra Sundhedsplejens journal, som forældrene har læseadgang til via www.sundhedsvejen.dk.

Dagtilbud giver besked til sundhedsplejen, såfremt et barn er hjemmepasset, når det er 1½ år, så sundhedsplejen kan give tilbud om et ekstra besøg.

Samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbud

Den lokale distriktssundhedsplejerske kommer fremover på jævnlige besøg i kommunes dagtilbud for at mødes med lederen og medarbejdere.

Formålet er styrkelse af det tværfaglige samarbejde, videndeling og relationer på tværs af sundhedsplejen og dagtilbud.

Mødernes indhold kan f.eks. være

· Generel rådgivning om børns sundhed og trivsel (f.eks. kostpolitik)

· Vedledning om og tilsyn med sundhedsforhold i dagtilbuddet (f.eks. hygiejne, smittespredning, sikkerhed på legepladsen)

· Konkret rådgivning vedr. børn, som dagtilbuddet vurderer har særlige behov

· Faglig sparring

På dagplejeområdet foregår møderne som fællesmøder med deltagelse af medarbejdere og leder fra Sundhedsplejen, dagplejekonsulenter og ledere fra Dagplejen.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven § 3 a

Indstilling

Børn og Skole og Social & Sundhed indstiller,

at retningslinjerne godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Godkendt, med bemærkning om at udvalget ønsker en status om 1 år.

Bilag

Udkast til retningslinjer for samarbejde mellem dagtilbud og sundhedsplejen i Aabenraa Kommune (Løbenr.: 510591/18)

Sagsfremstilling

I denne sag skal udvalget godkende de reviderede retningsliner for anvisning af pladser i dagtilbud.

Fra 1. januar 2019 ændres der i reglerne for anvisning af pladser i dagtilbud. Ændringerne er en følge af regeringens dagtilbudsreform ”Stærke dagtilbud – alle skal med i fællesskabet”.

De nye regler indebærer, at

· kommunerne inden for rammerne af kommunens fastsatte retningslinjer, skal administrere ventelister til et dagtilbud efter anciennitet. Det betyder, at en ledig plads anvises til det barn, der har stået længst tid på ventelisten – og ikke som nu, til det ældste barn på listen.

· forældre får mulighed for at ønske plads i et dagtilbud og komme på venteliste til et konkret dagplejehjem, en bestemt daginstitution eller en konkret enhed i en daginstitution indenfor rammerne af kommunens retningslinjer.

Forvaltningen har revideret ”Retningslinjer – Pladsanvisning” på baggrund af ovenstående samt tilføjet tilbuddene

· Mulighed for deltidspladser i forbindelse med barsel (godkendt på udvalgsmødet den 13. november 2018 – pkt. 217) og

· Kombinationstilbud (godkendt på udvalgsmødet den 7. august 2018 – pkt. 151)

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven § 27.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at forslaget til ”Retningslinjer – Pladsanvisningen” godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Godkendt.

Bilag

Retningslinjer for pladsanvisningen - januar 2019 (Løbenr.: 523673/18)

Sagsfremstilling

”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” er Aabenraa Kommunes strategi for implementering af Folkeskolereformen. Strategien er senest revideret og godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget 14. marts 2017. Seks strategiske mål sætter rammen for forvaltningens og skolernes arbejde med at få reformen i mål frem mod 2020:

1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.
4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel.
5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole.
6. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

Virksomhedsaftale mellem skoler og forvaltning

Hvert år i december indgår skolerne en virksomhedsaftale med forvaltningen. I aftalen har de enkelte skoler beskrevet, hvordan de vil realisere de strategiske mål. Hen over året gennemfører skolerne nationale test i dansk og matematik samt en måling af elevernes trivsel. Efter sommerferien gennemfører forvaltningen endvidere kvalitetssamtaler med skolerne. Målet er at understøtte dem i realisering af strategien. Resultaterne af de nationale test og trivselsmålingerne er tilgængelige op til sommerferien.

Opsummering af resultater for skoleåret 2017/18

Mål 1:

I 2017/18 er andelen af elever med gode resultater i de obligatoriske nationale test 72,6 % i dansk og 76,3 % i matematik. Fra 2015/16 til 2017/18 er der sket en stigning i andelen af elever med gode resultater i dansk og især matematik.

Mål 2:

Fra 2016/17 til 2017/18 er der sket en stigning i andelen af elever med fremragende resultater i de obligatoriske nationale test i både dansk og matematik.

Mål 3:

Fra 2016/17 til 2017/18 er der sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater i de obligatoriske nationale test i matematik, mens der er sket en minimal stigning i dansk.

Fra 2015/16 til 2017/18 er der sket et fald i andelen af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Dog er der sket en stigning fra 2016/17 til 2017/18.

Mål 4:

En del af spørgsmålene til eleverne på 4.-9. klassetrin i den nationale trivselsmåling er samlet i fire forskellige indikatorer. Sammenlignet med 2014/15 er der i 2017/18 sket en stigning på 0,1 ved social trivsel, mens der fra 2016/17 til 2017/18 er sket et fald på 0,1 ved faglig trivsel. Ved indikatorerne støtte og inspiration samt ro og orden er resultaterne uændret i perioden 2014/15 til 2017/18.

Sammenlignet med 2014/15 oplever eleverne i 0.-3. klasse i 2017/18 i højere grad, at de er gode til at hjælpe hinanden, og i mindre grad, at det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Eleverne i 4.-9. klasse i 2017/18 er i højere grad end i 2014/15 glade for at gå i skole, men oplever i mindre grad, at lærerne er gode til at støtte og hjælpe dem i skolen, når de har brug for det, og at undervisningen giver dem lyst til at lære mere.

I forbindelse med projektet SundSkole2020 er der særlig fokus på, hvor ofte eleverne bevæger sig i timerne. Fra 2017 til 2018 er sket en betydelig stigning i andelen af elever, der svarer, at de hver dag eller nogle dage om ugen bevæger sig i timerne.

Den sociale kapital blandt medarbejderne på folkeskolerne i Aabenraa Kommune er faldet fra 2016 til 2018, men ligger over niveauet for 2014 og gennemsnittet for Aabenraa Kommune i 2018. men ligger over niveauet for 2014 og gennemsnittet for Aabenraa Kommune i 2018.

Mål 5:

Fra 2015/16 til 2017/18 er der i Aabenraa Kommune sket en stigning i kompetencedækningen, som nu er på 91,1 %. Dette er markant over landsgennemsnittet og betyder samtidig, at Aabenraa Kommune allerede nu ligger over den nationale målsætning for 2018/19 på 90 %.

Mål 6:

Fra 2014/15 til 2017/18 er der sket en stigning i årskaraktererne i mundtlig og især skriftlig tysk. Fra 2016/17 til 2017/18 er der sket en markant stigning i både skriftlig og mundtlig tysk på 0,6 på karakterskalaen.

Fra 2016/17 til 2017/18 er der som på landsplan sket et på fald 0,1 i karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i Aabenraa Kommune. Det betyder, at Aabenraa Kommune som i de to foregående skoleår ligger 0,3 under landsgennemsnittet.

Vedlagt er bilag med mere detaljerede oversigter over udviklingen i skolernes resultater.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Implementering af Folkeskolereformen og skolernes resultater 2017/18 (Løbenr.: 521923/18)

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om Bylderup Skoles deltagelse i et treårigt forsøg med teknologiforståelse.

Baggrund

Den 7. august 2018 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget Bylderup Skoles og Felsted Centralskoles ansøgninger om at deltage i Undervisningsministeriets treårige forsøg med afprøvning af teknologiforståelse. Den 4. oktober 2018 meddelte Undervisningsministeriet, at Bylderup Skole er udvalgt til at deltage i forsøget som én ud af 46 folkeskoler i Danmark. Undervisningsministeriet havde modtaget ca. 140 ansøgninger fra interesserede skoler.

Felsted Centralskole kom ikke med i forsøget. Det skyldes ikke en vurdering af, at forudsætningerne for deltagelse ikke var til stede, men det var et resultat af hensynet til at sikre blandt andet geografisk spredning i landet.

Bylderup Skole og Aabenraa Kommunes deltagelse i forsøget skal ses som et led i implementeringen af strategien IT OG DIGITALISERING I FOLKESKOLEN, som Byrådet godkendte den 27. juni 2018.

Forsøgets indhold

Bylderup Skole er udvalgt og godkendt til at deltage i forsøget ved at integrere teknologiforståelse på mellemtrinnet i fagene matematik, dansk, natur/teknologi og håndværk og design.

Teknologiforståelse som faglighed forener humanistiske, kreative og datalogiske fagfelter med henblik på at danne og uddanne eleverne til at kunne undersøge og forstå menneskers brug af digital teknologi.

Gennem fagligheden skal eleverne tilegne sig computationel tankegang og teknologisk handleevne som grundlag for at designe og redesigne digitale artefakter, selvstændigt eller i samarbejde med andre. Desuden skal eleverne myndiggøres digitalt, så de kan forholde sig kritisk og refleksivt til de digitale artefakters betydning for samfundet og deres eget liv. Eleverne skal tilegne sig fagligheden igennem skabende og kreative aktiviteter og med kritisk og analytisk refleksion. Teknologiforståelse som faglighed har således også sin egen fagdidaktik.

Bylderup Skole og de øvrige skoler i forsøget vil få væsentlig indflydelse på at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, idet de skal medvirke til at udvikle en pædagogisk og didaktisk praksis for fagligheden.

Undervejs vil Bylderup Skole modtage faglig støtte fra konsortiet, som udfører forsøget på vegne af Undervisningsministeriet. Konsortiet består af Københavns Professionshøjskole, University College Nordjylland, VIA University College, Læremiddel.dk og Rambøll Management Consulting.

Evalueringen af forsøget skal være en del af grundlaget for

politisk stillingtagen til, hvordan teknologiforståelse kan gøres til en obligatorisk del af folkeskolen.

Den 13. december 2018 deltog udvalgte lærere fra Bylderup Skole og forvaltningen i en kick-off-konference om forsøget i København.

Primo februar 2019 modtager Bylderup Skole de første materialer, som lærerne kan bruge til selvstudie for at komme i gang med forsøget.

Økonomi

Gennem den treårige forsøgsperiode vil Bylderup Skole modtage tilskud til afholdelse af udgifter forbundet med deltagelse i forsøgsprogrammet. Tilskuddet skal dække de tilmeldte læreres og øvrige pædagogiske personales medgåede tid til deltagelse i forsøget.

Der ydes ikke tilskud til indkøb af hardware og software.

Det maksimale tilskud for deltagende skoler over en treårig periode er i alt 418.000 kr.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med det øgede fokus på IT og digitalisering i folkeskolen er der behov for, at der på skolerne etableres en ensartet driftssikker IT-infrastruktur som fundament for udviklingen af børns digitale kompetencer.

Ifølge strategi for IT og Digitalisering i folkeskolen, er det nødvendigt med let og lige adgang til kommunikation, samarbejde og produktion med it og digitalisering i skolerne, og der vil være behov for kapacitetsopbygning på alle niveauer.

I arbejdet med at udvikle strategien har der været to arbejdsgrupper, ”Software, Hardware i Aabenraa Skolevæsen” samt ”Sikkerhed”.

Deres anbefalinger vedr. IT har været:

• Løft i båndbredde til minimum 2 m/bit til pr. elev

• Fælles IT-driftsenhed under Skole og Undervisning:

• Sikre netværksdrift.

• Opsætning, reparation og destruktion af tablets, bærbare computere

• Løbende opkvalificering af decentrale supportorganisation

• Faciliterer eller bidrager til udarbejdelsen af skolevæsnets årlige software- og hardware-grundpakker.

• Sikkerhed (GDPR 25. maj 2018).

Spørgsmålet vedr. en fælles IT-driftsenhed har været til høring blandt skolebestyrelserne i maj/juni 2018.

Det er nu besluttet, at der etableres en IT-drift og supportgruppe i den centrale IT-afdeling i Staben.

Gruppens opgaver vil være:

• Drift, print, scan

• Indkøb

• Sikkerhed samt 2-faktor login AULA

• Support samt understøtte implementering af AULA m. ½ medarbejder

• Kontakt/support til skolerne

Der etableres derudover en Rådgivningsgruppe og Driftsforum, der skal kvalificere og understøtte IT-drift og supportgruppen.

Til implementering af den nye organisering er udarbejdet følgende tidsplan:

• Nuværende ordning fortsætter frem til sommerferien 2019

• Overgangsordning, så skolerne senest ved udgangen af 2019 skal være en del af fælles IT-drift og support. Kan være undtagelser, hvis der er lavet længere kontrakter med ekstern leverandør.

• Fra januar til juli arbejdes med etablering af fælles drift og support samt overdragelse af tre medarbejdere til Staben.

• Kommissorium for Rådgivningsgruppen og Driftsforum samt opgavebeskrivelser for IT-vejledere udarbejdes.

• Frem til sommerferien: Opgradering af netværk jf. beslutning på B&U-mødet/byrådsmødet i december, hvor der blev frigivet 1,6 mio.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Organisering IT-drift og support (Løbenr.: 525382/18)

Sagsfremstilling

I denne sag skal der orienteres om Aabenraa Kommunes deltagelse i netværksprojekt under Undervisningsministeriet.

Projektet handler overordnet om en mulighed for at få hjælp til at øge kvaliteten af undervisningen i specialtilbud.

Projektperiode: Vinter 2018-forår 2020. Opstart med Kick-off-dag den 18. december 2018.

I forbindelse med projektansøgningen skulle der vælges mellem følgende fire temaer:

1. Fælles Mål:

Specialtilbuddene arbejder med Fælles Mål og arbejder målrettet med elevernes progression i de enkelte fag.

2. Systematisk feedback:

Systematisk feedback fra lærer til elev skal understøtte eleverne i faglig progression, mens feedback fra leder eller vejleder til lærer skal understøtte lærerne i at udvikle undervisningen.

3. Inddragelse af data:

Specialtilbuddene inddrager data til at kvalificere beslutninger, der skal understøtte elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

4. Samarbejde mellem specialtilbud og almenområdet:

Specialtilbuddene samarbejder med almenområdet om udvikling af undervisningen – herunder udveksling af viden og pædagogiske metoder, fx co-teaching.

Børn og Skole i Aabenraa har ansøgt om at være deltager i netværksprojekt under tema 4.

Begrundelsen for denne prioritering har været, at dette tema lægger sig op ad retningen i SUND OPVÆKST samt Børne- og Uddannelsesudvalgets prioritering af udvikling af sammenhængskraften mellem kommunens specialiserede tilbud på skoleområdet.

Ansøgningen har taget afsæt i det nyetablerede PLF (Professionelle Lærings Fællesskab) for specialområdet – og der blev ansøgt som samlet skolevæsen.

Ansøgningen er imødekommet for to skolers vedkommende med mulighed for at erfarings- og videndele med de øvrige skoler med specialforanstaltninger, Fjordskolen og Ungdomsskolens heltidsundervisning. Dette vil ske med udgangspunkt i PLF`et for specialforanstaltningerne.

Kongehøjskolen og Lyreskovskolen deltager med hver 4 personer, mens Hærvejsskolen og Fjordskolen sammen med PPR og forvaltningen er repræsenteret med hver én deltager.

Netværksaktiviteterne består af følgende elementer:

Netværksmøder, aktionslæringsforløb samt 2 læringskonferencer.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Oplysninger om projektet (Løbenr.: 517825/18)

Sagsfremstilling

Skole- og Dagtilbudsudvalget besluttede den 17. december 2013 at indføre en ordning i dagplejen, hvor forældrene har mulighed for betalingsfrie dage, hvis de selv passer deres barn i én eller flere dage (dog max. 3 dage) ved dagplejers akutte fravær.

Forældre bliver kontaktet af morgenvagten i forhold til, hvorvidt der ønskes gæstedagpleje eller forældre selv ønsker at passe deres barn og dermed indgå i en betalingsfri aftale den/de pågældende dage.

Tilsvarende ordninger er indført i en række andre kommuner.

I december måned var der en del medieomtale af ordningen. Dette har resulteret i, at Børne- og Socialministeriet har udsendt en skrivelse, hvor de præciserer de gældende regler i dagtilbudsloven i forhold til pasningsgaranti og forældrenes egenbetaling.

Ministeriet vurderer at der ikke er hjemmel i dagtilbudsloven til at der kan ske tilbagebetaling af egenbetaling eller reduktion af egenbetaling til forældre med børn i daginstitutioner og dagpleje, hvor kommunen i medfør af pasningsgarantien har stillet en plads i dagtilbud til rådighed for forældrene.

Ministeriet præciserer at det er Byrådets ansvar at kommunen altid efterlever reglerne om pasningsgaranti, så alle forældre har sikkerhed for, at de får stillet en plads til rådighed i en daginstitution eller i dagplejen på alle hverdage, og at tilbuddet har en kvalitet, der efterlever de krav, der følger af dagtilbudsloven.

Dette gælder også i forbindelse med det pædagogiske personales sygdom og ferie eller lukkedage i en daginstitution eller i dagplejen, hvor kommunen altid skal stille alternativ pasning til rådighed for forældre, som har den beskrevne kvalitet. Pasningsgarantien giver forældrenes sikkerhed for, at de hver dag kan få deres børn passet i et dagtilbud.

Dagtilbudslovens regler om forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud er fastsat, så forældrebetalingen afspejler, at forældrene får stillet en plads i dagtilbud til rådighed på alle hverdage og i et vis antal timer hver dag. Dette gælder uanset, om forældrene benytter pladsen i mindre omfang.

KL er i gang med at afdække, hvor udbredt ordningen med betalingsfrie dage er i kommunerne, og vil i dialog med ministeriet om mulighederne for en regulering, der kan lovgøre nuværende praksis.

Da Børne- og Socialministeriet vurderer, at kommunerne ikke har hjemmel til ordningen med betalingsfrie dage i dagplejen, skal ordningen ophøre i Aabenraa Kommune.

Ved ændringer i forældres egenbetaling for en plads i et dagtilbud skal forældrene varsles om indholdet i ændringen 3 måneder før ændringen finder sted.

Forældrene vil derfor blive informeret om, at ordningen med betalingsfrie dage i dagplejen vil ophøre pr. 1. april 2019.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning med bemærkning om, at der kommer en status på sagen på mødet i marts måned 2019.

Bilag

Orienteringsbrev vedrørende pasningsgaranti, tilskud og egenbetaling (Løbenr.: 1536/19)

Sagsfremstilling

Baggrund for reformen

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik den 29. juni 2018 en politisk aftale om en styrket indsats mod ungdomskriminalitet. Aftalen har til formål dels at sætte hårdt ind mod ungdomskriminalitet, dels at hjælpe kriminalitetstruede børn og unge på ret køl igen.

I forlængelse af den politiske aftale blev forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fremsat den 26. oktober 2018 og 1. behandlet den 6. november 2018, med forventet ikrafttrædelse den 1. januar 2019. Den nye lov handler om et nyt, særligt system til behandling af sager om særlig støtte til kriminalitetstruede børn og unge – med et nyt, uafhængigt Ungdomskriminalitetsnævn som omdrejningspunkt. Det betyder nye opgaver for politiet og korte frister for alle myndigheder, som indgår i arbejdet med børnene/de unge og deres familier.

Derudover bliver der også som følge af den politiske aftale iværksat et udviklingsarbejde ift. SSP-samarbejdet, sammen med en række andre initiativer, herunder på Børne- og Socialministeriets område. Den politiske aftale kan findes på følgende link:  http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/aftaletekst_29._juni_2018.pdf.

Reformen betyder et nyt system for de mest kriminalitetstruede børn og unge

Det nye i ungdomskriminalitetsreformen er et nyt system for sager om særlig støtte til de mest kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år.

Et nyt, uafhængigt Ungdomskriminalitetsnævn er omdrejningspunktet i det nye system. Nævnet skal træffe afgørelse om individuelle indsatser for kriminalitetstruede børn, unge og deres familier, som i dag behandles i kommunerne – i børnefamilieafdelingerne eller i kommunernes børn og unge-udvalg (som træffer afgørelse i bl.a. sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og anbringelse på sikret afdeling).

Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne træffe afgørelser, som også kan træffes i kommunerne i dag, fx anbringelse på en sikret døgninstitution som en af de mest indgribende foranstaltninger.

Ungdomskriminalitetsnævnet sættes løbende i alle politikredse og består af tre medlemmer – en dommer, et nævnsmedlem fra kommunerne og et nævnsmedlem fra politiet. Det er op til kommunerne i politikredsen at beslutte en model for, hvilken kommunal repræsentant, der deltager i de enkelte møder i Ungdomskriminalitetsnævnet. I Syd- og Sønderjylland er vi blevet enige om en ”bogstavmodel” der lever op til kravene i lovgivningen.

Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer er uafhængige og beskikkes for en periode på 4 år. Nævnsmedlemmerne fra hhv. kommunerne og politiet beskikkes efter indstilling fra hhv. KL og Rigspolitiet. De kommunalt ansatte nævnsmedlemmer skal have indsigt i sager om social støtte til udsatte børn og unge, og de politiansatte nævnsmedlemmer skal have indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde. I Aabenraa har vi peget på kontorlederen for myndighed i Ungeindsatsen som vores kommunale repræsentant.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat forankres i Rigspolitiet og får base på fire lokationer i henholdsvis Kolding, Aarhus, Næstved og København.

Samtidig med oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet indføres med reformen en række korte sagsbehandlingsfrister for alle involverede myndigheder:

• Politiet skal screene og henvise 10-14-årige i Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe til nævnet indenfor 10 dage.
• Der er meget korte frister for screeningen, og kommunen vil have ca. fire dage til at besvare anmodningen fra politiet. Hvis politiet ikke modtager retursvar på anmodningen, vurderes den unge udelukkende på baggrund af oplysningerne fra politiets egne systemer.
• Kommunerne får korte frister på indsendelse af ungefaglig undersøgelse (en ’light-version’ af den børnefaglig undersøgelse, som kommunerne udarbejder i sager om særlig støtte til børn og unge) og indstilling til foranstaltninger/handleplan til Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat – indenfor 3 uger for de 10-14-årige.

Kommunerne har en helt central rolle i det nye system og får nye opgaver, der forventes at starte op 1. januar 2019. Det er bl.a. kommunerne, der laver indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet (ungefaglig undersøgelse og indstilling om konkrete foranstaltninger mv.), og det er kommunerne, der iværksætter og udfører de konkrete foranstaltninger, som nævnet træffer afgørelse om.

Med reformen etableres også en ny ungekriminalforsorg, som skal føre tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efterleves. Det sker – som med Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat – fra fire lokationer, i Aarhus, Kolding, Næstved og København.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget får en status om 1 år.

Sagsfremstilling

Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge indeholder en række bestemmelser, bl.a. om at forældrenes ansvar for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til personalet på anbringelsesstederne samt bestemmelser om rusmiddeltestning med samtykke fra forældremyndighedsindehaver(e) og børn, der er fyldt 12 år.

Magtanvendelser, der finder sted på Aabenraa Kommunes anbringelsessteder, skal indberettes til Socialtilsyn Syd og til den anbringende kommune.

Institutionslederen sender løbende eller ved månedens udgang indberetningsskemaer om magtanvendelser til både Socialtilsyn Syd og til forvaltningen. Forvaltningen registrerer og forholder sig som driftsherre til indberetningen af magtanvendelsen.

Der er i 2018 indberettet et tilfælde af magtanvendelse, hvor institutionslederen på Posekær har vurderet, at magtanvendelsen var ulovlig. Magtanvendelsen førte til politianmeldelse og bortvisning.

Fra 30. november 2017 til udgangen af november 2018 er der indberettet 129 magtanvendelser, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til 44 indberetninger for 2017.

Forvaltningen er ikke bekymret for stigningen i antallet af indberetningerne, som tages til udtryk for, at der er skabt en åbenhed omkring magtanvendelserne, der bygger på konstruktiv dialog imellem forvaltningen og de enkelte institutioner.

Særligt for Posekær er der tale om børn og unge, som har en så væsentlig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, at det må anses for nødvendigt i særlige tilfælde kortvarigt at fastholde et barn eller en ung i forbindelse med udførelse af de daglige omsorgsopgaver, som personalet under anbringelsen har overtaget fra forældrene.

Forvaltningen vil løbende have fokus på, om der på institutionerne kan gøres en særlig indsats i forhold til generelle arbejdsmetoder for at minimere brugen af magt, men også i forhold til det enkelte barn.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

Taget til efterretning.

Bilag

Redegørelse, magtanvendelser 2018 (Løbenr.: 521787/18)

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-01-2019

-