Beslutningsprotokol

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Godkendt.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

-

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

Hærvejsskolen

Byggeriet fortsætter i henhold til tidsplanen.

På grund af det milde vintervejr har der ikke indtil videre ikke været forsinkelser grundet vejrliget.

Rejsegilde afholdes den 28. marts 2019.

Børnehuset Fladhøj

Da byggeriet til Hærvejsskolen og Børnehuset Fladhøj er blevet udbudt som ét projekt, svarer orienteringen om dette byggeri overordnet til orienteringen om byggeriet til Hærvejsskolen.

Der har heller ikke for dette byggeri været forsinkelser på grund af vejrliget, så det forventes stadig, at det kan tages i brug den 1. september 2019.

Fjordskolen, om- og tilbygning på Åbjerg 8b

Byggeriet er afleveret til Aabenraa Kommune den 27. februar 2019.

Børn og Skole vil den 19. marts få målt indeluften på 25 repræsentative steder i bygningerne.

Samtidig måles dagslys i undervisningslokalerne.

Inden udstedelse af ibrugtagningstilladelsen vil der endvidere blive foretaget akustiske målinger.

Terapibad på Åbjerg 8 B, Kruså

Entreprenøren har afsluttet udbedringen af fejl og mangler.

Den endelige indkøring af de tekniske installationer er fortsat i gang.

Ny daginstitution ved Lyreskovskolen

Processen omkring udarbejdelse af et detaljeret byggeprogram sammen med medarbejderne er stadig i gang.

Byggeprogrammet skal anvendes som del af grundlaget for et totalrådgivningsudbud (med arkitektkonkurrence).

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen

Bilag

Sagsfremstilling

Taktisk ledelsesinformation pr. 31. januar 2019 vedlægges til udvalgets orientering.

Grundet omlægning til andet økonomisystem er der ikke valide data omkring forbrug i januar måned, da der stort set ikke er foretaget normal bogføring i januar 2019.

Økonomiafdelingen er pt. i færd med at kvalitetssikre budget og forbrug, således at der kan foretages bevillingskontrol pr. 31. marts 2019.

Herudover fremgår sygefravær for udvalgets område af ledelsesinformationen. For januar 2019 udgør det samlede sygefravær i alt 3%. På samme måde som økonomisystem er der også skiftet lønsystem ved årsskiftet, hvorfor disse data er under kvalitetssikring.

På dagtilbud passes 36 flere børn i aldersgruppen 0-2 år end for et år siden, omvendt så passes 104 færre børn i aldersgruppen 3 år og derover.

Vedr. skoleområdet er der nu 2 skoler, som ligger under 70 elever. Udover Genner univers er Ravsted Børneunivers under 70 elever.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen

Bilag

Sagsfremstilling

Sektorbeskrivelse for Udvalgets drift samt oversigter vedr. overførsel af drifts- og anlægsbevillinger for 2018 til 2019 forelægges til orientering.

Sektorbeskrivelsen og overførsler skal ikke politisk godkendes i de enkelte udvalg, men behandles direkte i Økonomiudvalg og Byråd.

Sektorbeskrivelsen for Børne- og Uddannelsesudvalget vil blive indarbejdet i Aabenraa Kommunes årsberetning for 2018.

Overførsler vedr. drift kan opdeles i 3 kategorier. Vedlagte bilag vedrører overførsel af mer-/mindreforbrug på

· aftalestyrede enheders garantioverførsler (kategori 1)

· puljer og projekter (kategori 2)

· øvrige overførsler (kategori 3).

Der vedlægges tillige orientering om ansøgte overførsler vedr. anlæg fra 2018 til 2019.

Økonomi og afledt drift

Drift

I forhold til Børne- og Uddannelsesudvalgets korrigerede budget på i alt 1.005,1 mio. kr. viser regnskabet for 2018 et mindreforbrug på 10,4 mio. Heraf søges et merforbrug på 11,6 mio. kr. fra de aftalestyrede enheder overført til 2019 , og 17,9 mio. kr. tilføres kommunens likvide midler.

Vedrørende Kategori 2 (puljer og projekter) søges i alt 3,6 mio. kr. overført og for kategori 3 (øvrige overførsler) søges i alt 0,6 mio.kr. overført. Herudover er der et mindreforbrug, som væsentligst kan relateres til Børn og Familie med 15,9 mio. kr. med mindre udgifter til anbringelsesområdet og forebyggende foranstaltninger.

Anlæg

I forbindelse med regnskabet for 2018 afsluttes  anlægsregnskab omkring 0-2 års pladser med et samlet regnskab på 0,500 mio. kr. svarende til den givne bevilling. Da dette anlægsregnskab udgør mindre end 2 mio. kr., aflægges det som en del af samlede regnskab for 2018.

Endvidere henvises til særskilt sag omkring 4 anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Ved regnskabsafslutningen søges der samlet om overførsel af uforbrugte anlægsmidler på 9,8 mio. kr. Ved bevillingskontrollen pr. 30.9.2018 er der allerede overført 100,9 mio. kr. vedr. anlæg fra 2018 til 2019.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at sektorbeskrivelsen for Børne- og Uddannelsesudvalget for 2018 tages til efterretning, og
at orienteringen vedr. drifts- og anlægsoverførsler fra 2018til 2019 tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen

Bilag

Sagsfremstilling

Opgørelser over afsluttede anlægsprojekter i 2018 over 2 mio. kr. forelægges til godkendelse.

Aflæggelsen skal ske senest i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for det år, hvori de pågældende anlægsarbejder er afsluttet.

Økonomi og afledt drift

Følgende anlægsprojekter over 2 mio. kr. på det skattefinansierede område er afsluttet:

Anlægsprojekt (i 1.000 kr.) Bevilling  Regnskab    Afvigelse

Lyreskovskolen                  108.000     107.617        383

Kongehøjskolen                 100.112      99.505         607

Kongehøjskolen –energi-

besparende foranstalt.         10.000      10.000            0

Varnæs skole erstatning

for pavillon                             4.156        3.751         405

I alt                                 222.268   220.873     1.395

I forbindelse med afslutning af anlægsregnskaberne afsættes en del af mindreforbruget til færdiggørelse af anlægsarbejderne. Samlet set er der en mindreudgift på 1,395 mio. kr., hvoraf 1,088 mio. kr. foreslås henlagt til færdiggørelse.

Der henvises til udarbejdede anlægsregnskaber.

Indstilling

Børn og skole indstiller,

at opgørelser over afsluttede anlægsregnskaber for 2018 med en bruttoudgift på minimum 2 mio. kr. godkendes,

at 1,088 mio. kr. overføres til afsluttende arbejder finansieret af mindreforbruget på anlægsarbejderne, og

at 0,307 mio. kr. tilføres likvide midler.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Anbefales godkendt.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Socialministeriet har fremsendt decisionsskrivelse om revisionen af ydelser på ministeriets område.

Ministeriet har gennemgået den indsendte revisionsberetning om regnskabet for 2017, og gennemgangen har ikke givet ministeriet anledning til bemærkninger. Der henvises til vedlagte bilag.

I henhold til kasse- og regnskabsregulativets bilag 1.5.1 skal decisionsskrivelser uden bemærkninger forelægges til behandling for fagudvalg og orientering for Økonomiudvalget.

På den baggrund forelægges decisionsskrivelsen til godkendelse i udvalget og til orientering for Økonomiudvalget.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at decisionsskrivelse fra Børne- og Socialministeriet for regnskabsåret 2017 godkendes ,og

at decisionsskrivelsen videresendes til Økonomiudvalget til orientering.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Godkendt.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen.

Bilag

Sagsfremstilling

På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 8. januar 2019 blev det besluttet at en evt. ny eller justeret fordelingsmodel udarbejdes efter følgende overordnede principper:

1. Fordelingsmodel, der understøtter stigning og fald i elevtalsudviklingen

2. Modellen skal forudsætte en enkel tildeling

3. Modellen indrettes, så skolerne frit kan disponere indenfor det tildelte budget

4. Modellen skal understøtte inkluderende fællesskaber med fokus på læring, udvikling og trivsel

5. Central fordeling, decentral ledelse

Budgetrammen på området fastsættes i forbindelse med godkendelse af budget i oktober hvert år.

Der er alene tale om en fordelingsmodel der omfordeler midlerne indenfor denne ramme.

Forvaltningen har hentet inspiration ved andre kommuners fordelingsmodeller bl.a. Rebild -, Egedal -, Haderslev –, Fåborg-Midtfyn -og Thisted Kommune.

Den nuværende model, der blev godkendt i december 2011 og revideret i 2014 efter folkeskolereformen, er beskrevet, og derudover er der udarbejdet 3 forskellige forslag til ny model.

Nuværende model:

Med den nuværende model bliver der lagt budget ud til skolerne som et grundbeløb svarende til ca. 70 elever, et budgetbeløb pr. elev til undervisning, og et beløb pr. elev til inklusion. Derudover får skolerne et budgetbeløb til bygningsdrift.

Hvis skolerne ekskluderer en elev skal de betale en eksklusionstakst på 150.000 kr.

Derudover er der flere individuelle ordninger i form af prøveordninger, startstøtte og individuel støtte.

Model A:

I model A lægges budgettet til undervisning, inklusion og individuelle ordninger samlet ud til skolerne i et beløb der fordeles efter elevtal. Der gives ikke et fast beløb svarende ca. til 70 elever, men alle skoler får budget til minimum 70 elever.

Skolerne får stadig et budgetbeløb til bygningsdrift som i den nuværende model.

Hvis skolerne ekskluderer en elev skal de betale en eksklusionstakst på 150.000 kr.

Model B:

I model B lægges der, ud over det nuværende budget, også hele budgettet til specialtilbud ud på skolerne. Det betyder at budgetrammen til skolerne øges med ca. 97 mio. kr. Til gengæld skal skolen, når den ekskluderer en elev, betale den faktiske udgift til specialtilbuddet.

I modellen fordeles budgettet efter elevtal, og skolerne får budget til minimum 70 elever.

Skolerne får stadig et budgetbeløb til bygningsdrift som i den nuværende model.

Model C:

I model C lægges budgettet til undervisning, inklusion og individuelle ordninger samlet ud til skolerne, der fordeles efter antal klasser.

Hvis skolerne ekskluderer en elev skal de betale en eksklusionstakst på 150.000 kr.

Skolerne får stadig et budgetbeløb til bygningsdrift som i den nuværende model.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at de indledende overvejelser vedr. fordelingsmodel på skoleområdet drøftes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Drøftet. Genoptages på et kommende møde.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen

Bilag

Sagsfremstilling

Den 27. juni 2018 godkendte Byrådet strategien IT OG DIGITALISERING I FOLKESKOLEN.

Strategien er et eksempel på, at Aabenraa Kommune har ambitioner indenfor digitalisering. På Økonomiudvalgets møde den 22. maj 2018 blev rådighedsbeløbet til digitalisering i folkeskolen prioriteret. I 2018 var der afsat 1,8 mio. kr., i 2019 3,3 mio. kr. og i 2020 10 mio. kr. svarende til i alt 15,1 mio. kr.

Den 19. december 2018 godkendte Byrådet frigivelse af 1,8 mio. kr. til realisering af strategien. Heraf 1,6 mio. kr. til opgradering af netværk og 200.000 kr. til indkøb af pædagogisk understøttende teknologier som f.eks. robotter og Micro:Bits.

Kompetenceudvikling

Digitalisering handler om mennesker. Med IT OG DIGITALISERING I FOLKESKOLEN ønsker Aabenraa Kommune at forberede eleverne til fremtidens digitalt betonede kompetencekrav. Det indebærer, at eleverne fremover skal undervises ”i”, ”med” og ”om” it og digitalisering, og det indebærer, at eleverne skal blive; Kritiske, analytiske, kommunikerende, samarbejdende, innovative, eksperimenterende og kreative.

Undervisningen vil kræve kompetenceudvikling af folkeskolens ledere, vejledere og medarbejdere. På vegne af Kolding Kommune, Esbjerg Kommune og UC Syd har Aabenraa Kommune derfor den 23. januar 2019, som hovedansøger, ansøgt A. P. Møller fonden om i alt 20,7 mio. kr. til projekt Universitetsskolen. Det overordnede formål med projektet er, at eleverne kommer til at opleve en mere eksperimenterende og undersøgende undervisning, så de kan lære mere. Projektet løber fra august 2019 til juni 2023. Ved en evt. bevilling får hver af de tre kommuner mulighed for at tone projektet i egen retning. Aabenraa Kommune vil anvende projektet til kompetenceudvikling indenfor it og digitalisering.

Udvikling af kompetenceudviklingsaktiviteter forventes igangsat efter sommerferien 2019, mens afvikling af aktiviteterne forventes igangsat efter nytår 2020.

Aabenraa Kommune og de øvrige ansøgere er i øjeblikket i dialog med A. P. Møller fonden om ansøgningen. Der forventes svar på ansøgningen senest ultimo maj 2019.

Hvis ansøgningen ikke imødekommes udvikler Aabenraa Kommune en alternativ plan for kompetenceudvikling. Skole og Undervisning ønsker derfor at søge om 7,0 mio. kr. til kompetenceudvikling ud af det prioriterede rådighedsbeløb på 15,1 mio. kr., der er afsat ekstra til it og digitalisering i folkeskolen i perioden 2018-2021.

Kick-off arrangement for personale

Som optakt til igangsætning af kompetenceudviklingen ønsker Skole og Undervisning at afholde et fælles kick-off arrangement, der som udgangspunkt er for Børne- og Uddannelsesudvalget, medarbejdere ved folkeskolerne, skolernes forældrebestyrelser og Fælleselevrådet.

Skole og Undervisning ønsker derfor at søge om 0,3 mio. kr. til et fælles kick-off arrangement ud af det prioriterede rådighedsbeløb på 15,1 mio. kr., der er afsat ekstra til it og digitalisering i folkeskolen i perioden 2018-2021.

IT-infrastruktur med større kapacitet og flere muligheder

Af strategien fremgår det også, at hvis det for alvor skal lykkes at få it og digitalisering i folkeskolen integreret i alle fag og åbne op for de digitale muligheder i forhold til børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse, så er det en forudsætning, at eleverne har let og lige adgang til kommunikation, samarbejde og produktion med it og digitalisering i skolerne.

Skole og Undervisning har derfor indgået en aftale med Staben, IT om drift af skolernes it-systemer for elever og pædagogiske medarbejdere.

Aftalen betyder blandt andet, at der bliver implementeret en ny infrastruktur på skolerne, som fremmer let og lige adgang til it og digitalisering. Alle skoler kan få glæde af den fælles løsning fra start. F.eks. skrues der op for båndbredde og hastighed på skolerne, og der etableres en supportstruktur med lokal support på skolerne, som understøttes af specialister fra Staben, IT. Løsningen rummer endvidere en helt anden grad af fleksibilitet end tidligere. F.eks. vil elever kunne modtage undervisning ”udenfor klasselokalet” via mobilt netværk. Endelig sikrer løsningen, at skolerne lever op til krav om dokumentation og sikkerhed.

For at imødekomme disse krav, skal der på nogle skoler udskiftes netværkskabler. Ud fra en prioriteret rækkefølge af skoler, ønsker Skole og Undervisning at søge 1,0 mio. kr. til udbedring af mangler i netværkskablingen af det prioriterede rådighedsbeløb på 15,1 mio. kr., der er afsat ekstra til it og digitalisering i folkeskolen i perioden 2018-2021.

Opgradering af udstyr på skolerne

I forbindelse med udviklingen af strategien IT OG DIGITALISERING I FOLKESKOLEN blev der blandt andet udarbejdet en analyse af skolernes digitaliseringsgrad og udstyr. Analysen viste, at nogle skoler havde 0,5 device pr. elev, mens andre havde 1 device pr. elev. 10 skoler havde en afskrivningstid på udstyr på 5 år eller mere, mens resten af skolevæsnet afskrev udstyr på mellem 0 og 4 år.

For at skabe et mere ensartet kvalitetsniveau i forhold til skolernes udstyr til eleverne ønsker Skole og Undervisning at søge 5,0 mio. kr. til sikring af et mere ensartet kvalitetsniveau i udstyret på skolerne ud af det prioriterede rådighedsbeløb på 15,1 mio. kr., der er afsat ekstra til it og digitalisering i folkeskolen i perioden 2018-2021.

Økonomi og afledt drift

Der er til ”rådighedsbeløb til digitalisering” afsat 4 mio.kr. i 2019 og 15 mio. kr. i 2020, hvoraf Økonomiudvalget i mødet 22. maj 2018 har prioriteret 3,3 mio. kr. til ”IT i folkeskolen” i 2019 og 10 mio. kr. i 2020.

Der søges om frigivelse af 13,3 mio. kr. til anlægsbevilling finansieret med 3,3 mio. kr. i rådighedsbeløb i 2019, samt 10 mio. kr. i rådighedsbeløb i 2020 med henvisning til det i investeringsoversigten afsatte beløb på 4 mio. kr. i 2019 og 15 mio. kr. i 2020.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at der til IT og digitalisering i folkeskolen gives en anlægsbevilling på 13,3 mio. kr., og

at der frigives et rådighedsbeløb på 3,3 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020 med henvisning til det afsatte rådighedsbeløb til digitalisering på investeringsoversigten.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Anbefales godkendt.

Jens Bundgaard Nielsen (Ø) undlod at stemme.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om Tinglev Skoles ansøgning om afkortning af undervisningstiden for skolens klasser på 4.–9. årgang for perioden 1. april – 30. juni 2019 skal godkendes.

Folkeskolelovens § 16 b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden.

Afkortning af undervisningstiden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen. I særlige tilfælde kan det anvendes for elever på 4.-9. klassetrin. Godkendelse kan kun gives for et år ad gangen.

I foråret 2017 har en arbejdsgruppe i Aabenraa Kommune evalueret den hidtidige praksis omkring afkortning af undervisningstiden på skolerne i Aabenraa Kommune. Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 6. juni 2017. Af arbejdsgruppens anbefalinger fremgår det blandet andet, at ansøgninger om at afkorte undervisningstiden skal være begrundet i et ønske om at styrke skolens læringsmiljø. Det er først og fremmest elevernes trivsel, der skal styrkes. En afkortning af undervisningstiden forventes at kunne styrke denne.

Desuden anbefales en eller flere evalueringsmetoder anvendt for at måle om afkortning af undervisningstiden har haft effekt: undersøgelse blandt elever og forældre, elevsamtale, fald i antal forældrehenvendelser om trivsel, forældremøder eller trivselsmåling blandt eleverne.

Af hensyn til øget trivsel ønsker Tinglev Skole at omlægge 2,25 timer i henholdsvis i klasserne på 4., 5., 7., 8. og 9. årgang, så der kan arbejdes med tolærerordning. På 6. årgang ønsker skolen at omlægge 1,5 timer, hvor der arbejdes med to-lærerordning.

Effekten af afkortningen af undervisningstiden evalueres ved elev- og klassesamtaler.

Tinglev Skole har ikke tidligere søgt om afkortning af undervisningstiden.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 16 b.

Økonomi og afledt drift

Omlægning af timerne er ressourceneutral.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at ansøgningen om afkortningen af undervisningstiden for klasserne på 4.–9. årgang på Tinglev Skole godkendes for perioden 1. april – 30. juni 2019.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Godkendt.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Povl Kylling Petersen

Bilag

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag godkende forslag til reviderede godkendelseskriterier for privatinstitutioner.

Af dagtilbudsloven fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kriterier for godkendelse af privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser, har krav på godkendelse.

Godkendelseskriterierne er fastsat med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens kommunale og selvejende institutioner.

Forvaltningen har, med baggrund i ændringerne i dagtilbudsloven, revideret ”Aabenraa Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 stk. 5” samt foretaget enkelte præciseringer i forhold til gældende retningslinjer.

Forslaget til de reviderede godkendelseskriterier samt den tilrettede udgave er vedlagt.

Lovgrundlag

Dagtilbudslovens §§ 19 og 20.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at forslaget til ”Aabenraa Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19 stk. 5” godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Godkendt.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen

Bilag

Sagsfremstilling

Som led i regeringens afbureaukratiseringsreform har finansministeriet inviteret landets kommuner til at indgå i et friinstitutionsforsøg på dagtilbuds-, botilbuds- og ældreområdet i alle landets 98 kommuner.

Forsøgene skal give mulighed for at afvige fra lokal, kommunal og statslig regulering frem mod 2022 med henblik på at opnå ny viden og praktiske erfaringer til, hvordan de offentlige opgaver kan tilrettelægges mindre bureaukratisk, så kvaliteten i velfærden styrkes ved feks. at frigøre mere tid til kerneopgaven, og give medarbejderne øget rum til at udfolde deres faglighed.

Det er et krav, at forsøgene ikke stiller borgerne dårligere end lovgivningen.

Formålet med friinstitutionsforsøgene er at danne grundlag for beslutninger om, hvorvidt forsøgene skal udbredes til generelle regelændringer på landsplan for alle kommuner.

På Børne- og Uddannelsesudvalgets område er det kommunale, selvejende og private daginstitutioner der kan deltage i forsøget. Der kan indgås aftale om deltagelse med en til to institutioner på dagtilbudsområdet.

Udgangspunktet er, at friinstitutionerne får mulighed for at afprøve styring via resultatmål som alternativ til andre eksisterende styringsformer mhp. at opleve mindre uhensigtsmæssig dokumentation, færre proceskrav og større frihed.

Der vil blive oprettet partnerskaber med deltagelse af et antal kommuner og de dertilhørende institutioner.

Forvaltningen skal indsende ansøgninger på vegne af institutionen(erne) senest den 10. maj 2019.

Høring/udtalelse

Deltagelse af friinstitutionsforsøg sendes i høring i daginstitutioner beliggende i Aabenraa Kommune i perioden 13. marts – 24. april 2019.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at tilbuddet om deltagelse i friinstitutionsforsøg sendes i høring i daginstitutioner beliggende i Aabenraa Kommune.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Godkendt.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres Børne- og Uddannelsesudvalget om en henvendelse fra Undervisningsministeriet om rammeforsøget ”Frihedsforsøg for folkeskolen”.

Rammeforsøget er fireårigt og afvikles fra skoleåret 2019/2020 og frem til og med 2022/2023. Op til 75 folkeskoler kan deltage.

Undervisningsministeriets ønske med forsøget

Med rammeforsøget ønsker Undervisningsministeriet på enkeltskoleniveau, at give de deltagende folkeskoler mere frihed og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge undervisningen. Det er hensigten, at forsøget skal bidrage med ny viden om, hvordan øget selvbestemmelse på skolerne i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten.

Indhold

Undervisningsministeriet skriver om forsøgets indhold: ”Konkret gives der med forsøget mulighed for at søge om fravigelse fra en række statslige regler for folkeskolen, herunder blandt andet reglerne om åben skole, 45 minutters bevægelse, understøttende undervisning og elevplaner.” Ministeriet henviser endvidere til ansøgningsskemaet i forhold til, hvilke regler der konkret kan fraviges fra.

Udvælgelseskriterier

Undervisningsministeriet vil i udvælgelsen af skoler til rammeforsøget lægge særlig vægt på i hvor høj grad den ansøgende folkeskole også gives frihed fra kommunal side.

F.eks. i forhold til om kommunalbestyrelsen, inden for rammerne af gældende lovgivning, delegerer beslutninger til skoleledelsen eller skolebestyrelsen eller fritager skolen fra en række fælleskommunale politikker og projekter.

Udover det ovennævnte kriterie lægger Undervisningsministeriet vægt på følgende:

• Geografisk spredning
• Om den pædagogiske og faglige begrundelse for forsøget dels indeholder en beskrivelse af det overordnede formål med forsøget, og dels indeholder en begrundelse for deltagelse i rammeforsøget, herunder de pædagogiske formål, forventede resultater og konkrete begrundelser for de ønskede fravigelser.
• Volumen og ambitionsniveau for forsøget.

Vilkår for deltagelse

Der gælder følgende vilkår for deltagelse i rammeforsøget:

• Forsøgsperioden er fireårig.
• Forsøget kan omfatte hele skoler, klassetrin, flere klasser eller en enkelt klasse.
• Skolerne skal fortsat leve op til folkeskolelovens øvrige bestemmelser, som der ikke konkret gives tilladelse til at fravige.
• Elever på forsøgsskoler skal kunne overgå til undervisning i folkeskolen efter gældende regler efter forsøgsperiodens ophør.
• Deltagende skoler forpligter sig til at deltage i en erfaringsopsamling efter 3 år. Derfor skal skolen udpege en projektleder for forsøget.
• Skoleledere, undervisende personale, forældre og bestyrelser skal deltage i spørgeskemaundersøgelse og stille sig til rådighed for casebesøg af 1-2 dages varighed.
• Initiativ til at deltage i forsøget kan være taget af både skolebestyrelsen, skoleledelsen og den kommunale forvaltning. Ansøgningen skal ske efter aftale med den kommunale forvaltning.
• Forud for ansøgningen skal der have været en bred inddragelse af forældre, elever og lærere på skolen.
• Forsøgsansøgningen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen.
• Eventuelle midler, der måtte frigøres som led i forsøget, skal blive på den enkelte forsøgsskole.

Deadline for ansøgning til Undervisningsministeriet er senest fredag den 10. maj 2019.

Proces i Aabenraa Kommune

Hvis en eller flere skoler ønsker at ansøge om deltagelse i rammeforsøget, skal ansøgningen eller ansøgningerne godkendes af Byrådet.

Processen kunne tilrettelægges ved at rammeforsøgets muligheder og vilkår drøftes på skoleledermøde den 20. marts. Den 2. april og den 7. maj kan Børne- og Uddannelsesudvalget behandle sager om den videre ansøgningsproces. Den 10. maj er der deadline for ansøgning til Undervisningsministeriet med evt. forbehold for Byrådets senere godkendelse. Byrådet kan ifølge Undervisningsministeriet godkende ansøgningen efter Ministeriets deadline. Endelig er der den 22. maj mulighed for evt. godkendelse af ansøgning eller ansøgninger i Byrådet.

Økonomi og afledt drift

Fra Undervisningsministeriet er der ikke tilknyttet økonomi til rammeforsøget.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund

30. januar 2019 indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en aftale om ’Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole’.  Et lovforslag, som indeholder de initiativer fra den politiske aftale, der kræver lovændring, har været i høring i perioden 8. februar-8. marts 2019.

Nedenfor er de centrale elementer i den politiske aftale og lovforslaget beskrevet.

Da lovforslaget endnu ikke er vedtaget, skal der gøres opmærksom på, at der kan fortsat ske ændringer.

Centrale elementer fra den politiske aftale og lovforslaget

Justering af fagrækken

Der tilføres 30 fagtimer svarende til 1 ugentlig lektion i tysk/fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse. Timerne går fra den understøttende undervisning.

Der indføres særskilte vejledende timetal for madkundskab og håndværk og design på 3.-6. klassetrin i stedet for et samlet vejledende timetal for de to fag på 4.-7. klassetrin.

1 ugentlig lektion i idræt flyttes fra mellemtrin til udskoling, mens 1 ugentlig lektion i dansk flyttes fra 3. til 2. klassetrin.

Timetallene for dansk og historie er minimumstimetal, mens timetallene for de resterende fag er vejledende.

Skoleugens længde og mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden

Skoleugen i 0.-3. klasse afkortes 2,25 klokketimer pr. uge (90 timer årligt), inkl. pauser. Dette sker via en reduktion af tiden til understøttende undervisning.

Folkeskolelovens § 16 b, der giver mulighed for at konvertere understøttende undervisning til to-voksenundervisning, indsnævres, så den alene finder anvendelse for 0.-3. klassetrin samt 4.-9. klassetrin i specialklasser og på specialskoler. Skolerne skal fortsat søge kommunalbestyrelsen om godkendelse for ét skoleår ad gangen og give en individuel begrundelse for hver enkelt klasse, der søges for.

§ 16 d indskrives i folkeskoleloven. § 16 d, stk. 1 giver mulighed for at konvertere op til 2 timers understøttende undervisning pr. klassetrin pr. uge på 4.-9. klassetrin til to-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling, særlige forløb for fagligt dygtige eller fagligt svage elever samt pædagoger eller lærere i forbindelse med åben skole og bevægelse.

Skolerne skal søge kommunalbestyrelsen om godkendelse for ét skoleår ad gangen, men skal ikke give en individuel begrundelse for hver enkelt klasse, der søges for.

§ 16 d, stk. 2 giver mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 klokketimer pr. uge på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen foregår, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelsen. Skolerne skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen. Skolerne skal også her søge kommunalbestyrelsen om godkendelse.

Da konfirmationsforberedelsen foregår på 7. klassetrin i Aabenraa Kommune, betyder det, at skolerne vil kunne søge om at afkorte den understøttende undervisning med i alt 3,5 klokketimer på 7. klassetrin.

Kvalitetsløft af den understøttende undervisning

Der er i den politiske aftale afsat midler til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning via flere personaleressourcer. Midlerne forventes prioriteret til:

• Færre elever pr. underviser, to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling mv.
• At øge tiden til planlægning af og opfølgning på den understøttende undervisning inden for rammerne af indgåede kollektive overenskomster og lokale aftaler.

Yderligere initiativer

• 3-årig læseindsats målrettet 1.-9. klassetrin.
• Kortlægning af, hvordan de faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab kan reduceres.
• Undersøgelse af årsager til skolernes brug af vikarer og skolernes registreringspraksis for vikarforbruget.
• Målsætningen om fuld kompetencedækning udskydes fra 2020 til 2025. Delmålet om 90 % udskydes fra 2019 til 2021.
• Undersøgelse af lærernes brug af kanonlisterne i dansk og historie og behovet for opdateringer eller udvidelse af indholdet.
• Rigsfællesskabet tilføjes historiekanonen.
• Mindst én repræsentant fra skolebestyrelsen skal være med i ansættelsesudvalget ved ansættelse af en skoleleder.
• Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at nedsætte valgperioden i skolebestyrelser til 2 år for forældrerepræsentanter, der ønsker dette.
• Nedsættelse af en rådgivningsgruppe, som skal komme med anbefalinger til forenkling af elevplanen.
• Drøftelse af eventuelle justeringer af de nationale test, når evalueringen heraf afsluttes.
• Kommunalbestyrelsen kan uddelegere fastsættelsen af første skoledag til skolebestyrelsen.

Ikrafttrædelse

Ændringerne vil træde i kraft fra skoleåret 2019/2020 med undtagelse af ændringerne under justering af fagrækken, der først vil træde i kraft fra skoleåret 2020/2021.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne, jf. DUT-princippet.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Bilag

Sagsfremstilling

Baggrund

28. februar 2019 vedtog Folketinget et lovforslag vedrørende styrket praksisfaglighed, som medfører ændringer af folkeskoleloven. Lovforslaget indeholder initiativer fra to politiske aftaler indgået af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti: en aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen af 12. juni 2018 og aftalen ’Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden’ af 22. november 2018.

Nedenfor er de centrale elementer fra den vedtagne lovgivning beskrevet.

Centrale elementer fra den vedtagne lovgivning

Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse

Det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst ét 2-årigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse. Skolerne vil være forpligtet til at tilbyde håndværk & design som praktisk/musisk valgfag og kan derudover tilbyde billedkunst, madkundskab og/eller musik. Eleverne skal vælge et af de fire valgfag i 7.-8. klasse.

Der vil kunne tilbydes andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag. Eleverne vil fortsat skulle tilbydes valgfag i mindst 120 undervisningstimer årligt, svarende til to valgfag, men er kun forpligtet til at vælge ét valgfag om året.

Der vil som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav vedrørende antal tilmeldte elever – også for håndværk og design.

Eleverne skal aflægge en praktisk/mundtlig prøve i deres praktisk/musiske valgfag i 8. klasse. Prøvekarakteren vil indgå i beregningsgrundlaget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen. Eleverne vil i 8. klasse også skulle modtage standpunktskarakterer i faget.

Undervisningsministeriet udarbejder nye Fælles Mål, læseplaner og undervisningsvejledninger i billedkunst og musik samt nye rammer for de to fag, da de ikke tidligere har været 2-årige.

Obligatorisk projektopgave i 9. klasse

Den nuværende projektopgave i 9. klasse ændres, så det fremover er udgangspunktet, at projektopgaven har et tydeligt praksisfagligt element.

Samtidig fjernes kravet om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave.

Erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

Den eksisterende praktikordning udvides, så en elev får ret til at komme i praktik i mindst en uge på både 8. og 9. klassetrin, også selv om skolebestyrelsen og skolelederen ikke bakker op om det.

En elev, som benytter sig af retten til at komme i praktik, er ikke forpligtet til at være i praktik i en hel uge, men kan nøjes med kortere tid.

Skolerne forpligtes til at tilrettelægge undervisningen, så elever, der vælger at bruge retten til at komme i praktik, ikke kommer bagud i forhold til den øvrige klasse.

Skolelederen vil kunne fastsætte et tidspunkt af skoleåret, hvori praktikken kan finde sted. I dette tilfælde vil en elev ikke kunne gøre krav på at komme i praktik i en anden uge.

Det vil være elevens opgave at finde en praktikplads, hvis eleven ønsker at benytte retten til at komme i praktik. Beslutningen om at udnytte retten til praktik vil skulle træffes af eleven i samråd med dennes forældre.

Digitalt eksamensbevis

Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft 1. august 2019 med undtagelse af bestemmelsen om et digitalt eksamensbevis, som undervisningsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for.

Det betyder, at undervisningen i de obligatoriske praktisk/musiske valgfag skal udbydes fra skoleåret 2019/2020. Elever, der har afsluttet 7. klasse 1. august 2019, skal dog ikke vælge et praktisk/musisk valgfag.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Bilag

Sagsfremstilling

Udvalget bliver i denne sag orienteret om elevernes fravær i 2. halvår 2018.

Orienteringen gives med baggrund i:

· ”Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen” (BEK. nr. 696 af 23/06/2014).

· Retningslinjer for håndtering af elevers fravær i Aabenraa Kommunes skoler.

· Skolerne indberetning i TEA, elevadministrationssystemet.

Orienteringen omfatter fravær, der er indberettet i følgende tre kategorier:

· Sygdom, hvor forældrene har givet skolen besked om, at fraværet skyldes sygdom.

· Ulovligt fravær, hvor skolen ikke har modtaget besked om årsagen til fraværet.

· Ekstraordinær frihed. Dvs. en skoleleder har imødekommet anmodning fra forældrene om tilladelse til, at eleven holder ekstraordinært fri fra skole.

På 0.–6. årgang indberettes fraværet på dagsniveau.

På 7.–9. årgang indberettes fraværet på timeniveau.

På 10. årgang indberettes fraværet på timeniveau.

Opgørelsen viser indberetninger af fraværet på samtlige skoler. Skoleforvaltningen opgør halvårligt fraværet på skoleniveau.

De enkelte skoler har mulighed for at trække tilsvarende oplysninger for egen skole både på elev- og klasseniveau.

Skolelederne er gennem Folkeskoleloven forpligtet til at sørge for, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Desuden fremgår det af ”Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen”, at skolens leder og det undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, fører dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen og registrerer fraværet elektronisk i de elevadministrative systemer. Det er således skolelederens ansvar, at der sker en opfølgning på elevernes fravær.

Opgørelse over fraværet i folkeskolerne i Aabenraa Kommune i 2. halvår 2018 fremgår af vedlagte bilag.

Gennemsnitstallene for fravær beregnet på dagsniveau fremgår af nedenstående tabeller. Skolerne indgår med lige vægtning og uafhængigt af elevantal i beregningen af tallene. Modtagerklasser indgår ikke i beregningen af fraværet.

Det gennemsnitlige sygefravær er faldet for 0. – 6. årgang og 7. – 9. årgang. For 10. årgang er fraværet steget en smule siden 1. halvår 2018, men stadig væsentlig mindre end 2. halvår 2017.

Det gennemsnitlige ulovlige fravær er steget for 10. årgang i forhold til 1. halvår 2018, men er dog stadig mindre end 2. halvår 2017. For 0. – 6. og 7. – 9. årgang er det gennemsnitlige ulovlige fravær generelt lavere end både 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018.

Den gennemsnitlige ekstraordinære frihed er faldet for 0. – 6. og 7. – 9. årgang sammenlignet med de tidligere halvår. Samtidigt er den ekstraordinære frihed uændret for 10. årgang.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Bilag

Sagsfremstilling

Alle institutioner under Dagtilbud skal have foretaget en legepladsinspektion én gang årligt.

Legepladsinspektionen skal foretages af en uddannet legepladsinspektør.

Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over indberetninger vedr. legepladsinspektion/legepladssikkerhed for 2018. Det fremgår heraf, at alle institutioner under Dagtilbud har fået foretaget legepladsinspektion i 2018 – dog har en enkelt institution fået foretaget legepladsinspektion i februar 2019.

Det er lederen/bestyrelsen i det enkelte dagtilbud, der er ansvarlig for, at institutionens legepladssikkerhed er i orden.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om de pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet i 2018. Ifølge dagtilbudslovens § 5 skal kommunen føre tilsyn med alle dagtilbud i kommunen. Tilsynet skal både omfatte indholdet af tilbuddene ,og den måde hvorpå opgaven udføres, herunder at lovgivningen og de mål og rammer, der er fastsat af byrådet efterleves.

Der er ført

· anmeldte tilsyn ud fra en fastlagt dagsorden med 38 dagtilbud, fordelt på 49 matrikler.

· skærpet tilsyn med 1 institution. Det skærpede tilsyn er afsluttet.

· uanmeldte tilsyn og anmeldte tilsyn i form af formelle møder omkring konkrete sager.

I 2018 er 1 kommunal institution og 1 privat institution nedlagt. Der er ført uanmeldte tilsyn med begge. Der er etableret en ny privat institution, der er ført uanmeldt tilsyn med denne og i første kvartal af 2019 føres et anmeldt tilsyn.

De anmeldte tilsyn er gennemført med lederen. Nogle institutioner har prioriteret at have medarbejder- og/eller forældrerepræsentanter fra bestyrelsen med til hele eller dele af tilsynet. Forud for tilsynet har forældrerepræsentanter bidraget skriftligt med deres syn på og oplevelser af institutionen.

I henhold til dagtilbuds mål om at have dagtilbud af høj kvalitet, har tilsynet taget afsæt i evalueringsinstituttet EVA’s kortlægning af kvalitet i dagtilbud. Der er set på og drøftet forhold af betydning for strukturel kvalitet, processuel kvalitet og resultatkvalitet. Derudover har institutionerne forud for tilsynet kunnet udpege lokale fokuspunkter til drøftelse.

Institutionerne er i gang med at omstille sig til den styrkede pædagogiske læreplan.
Generelt er der særligt fokus på:

· Læringsmiljø

· Forældresamarbejde

· Samspil og relationer

· Refleksionskultur

· En god sammenhæng og overgang mellem dagtilbud og mellem dagtilbud og skole

· Målrettet sprogpraksis.

God personaleorganisering, gruppeopdeling af børnene og den rette indsats for børn i udsatte positioner fylder en del for institutionerne.

Forældrerepræsentanterne udtrykker stor tilfredshed med deres barns institution. De beskriver institutionerne som velfungerende, når de bliver spurgt om, hvad de er mest tilfredse med, svarer de, samlet set: personalets blik for børnene, dagligdagen og at samarbejdet er godt, respektfuldt og konstruktivt.
Forældrene fremhæver personalets evne til at være åbne og ærlige, skabe positiv og glad stemning, være nærværende og skabe udvikling, trivsel og læring for børnene. Forældrene sætter pris på kontakten og dialogen, og at det pædagogiske personale synliggør hverdagen for forældrene og er åbne for nye idéer. De sætter endvidere pris på stabilitet i personalegruppen, og de bemærker, hvis der er forhold, der skaber ustabilitet, fx sygdom, barsel eller nedgang i børnetallet, så antallet af medarbejdere skal tilpasses. Flere bestyrelser arbejder for, at institutionen er synlig i nærområdet.
Når forældre oplever, at kommunikationen ikke fungerer optimalt, italesætter de det, og de oplever, at leder og medarbejdere er lydhøre og handler på det.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget blev den 8. januar 2019 orienteret om, at Børne- og Socialministeriet vurderer, at der ikke er hjemmel til ordningen med betalingsfrie dage i dagplejen, som har været gældende i Aabenraa Kommune siden 2014.

Med ordningen har forældrene til børn i dagplejen haft mulighed for betalingsfrie dage, hvis de selv passer deres barn i én eller flere dage (dog max. 3 dage) ved dagplejers akutte fravær.

Forældre bliver kontaktet af morgenvagten i forhold til, hvorvidt der ønskes gæstedagpleje eller forældre selv ønsker at passe deres barn og dermed indgå i en betalingsfri aftale den/de pågældende dage.

Forældrene er blevet informeret om, at ordningen ophører pr. 1. april 2019.

Dagplejen har haft ca. 10 henvendelser fra forældrene fra dagplejedistrikter hvor der er få dagplejere i distriktet, som har gjort brug af ordningen.

Forældrene har spurgt, om der er muligheder for at få ordningen genindført.

KL har været i gang med at afdække hvor udbredt ordningen med betalingsfrie dage i kommunerne er. KL har nu samlet op på de kommunale henvendelser, og har besluttet ikke at gå videre med sagen.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

Taget til efterretning.

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 12-03-2019

-

Afbud: Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson