Beslutningsprotokol
tirsdag den 6. august 2019 kl. 15:30
Mødested: | Aktivitetsrum 2+3, Borgerhuset, Tinglev |
Udvalg: | Børne- og Uddannelsesudvalg |
Medlemmer: | Kirsten Nørgård Christensen, Eivind Underbjerg Hansen, Erik Uldall Hansen, Jane Thorgeirsson, Jens Bundgaard Nielsen, Povl Kylling Petersen, Rasmus Elkjær Larsen |
Bemærkninger: | Mødet sluttede kl. 18.10 |
-
UdskrivSagsid.: 18/5090, Sagsinitialer: bhh
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Godkendt.
-
UdskrivSagsid.: 18/23514, Sagsinitialer: khl
Sagsfremstilling
Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.
Hærvejsskolen
Byggeriet fortsætter stadig i henhold til tidsplanen, således at ibrugtagningen kan ske i januar 2020.
Børnehuset Fladhøj
Da byggeriet til Hærvejsskolen og Børnehuset Fladhøj er blevet udbudt som ét projekt, svarer orienteringen om dette byggeri overordnet til orienteringen om byggeriet til Hærvejsskolen.
Byggeriet til Børnehuset Fladhøj fortsætter også i henhold til tidsplanen, og indvielsen er planlagt at skulle afholdes den 29. august 2019.
Fjordskolen, om- og tilbygning på Åbjerg 8b
Flytteprocessen er gennemført og bygninger, legepladser med mere er klar, så Fjordskolen kan tage faciliteterne i brug torsdag den 8. august 2019.
Terapibad på Åbjerg 8 B, Kruså
Terapibadet er ligeledes klar til at blive taget i brug af Fjordskolen torsdag den 8. august 2019.
Ny daginstitution ved Lyreskovskolen
Byggeudvalget godkendte på mødet den 25. juni 2019 oplægget til prækvalificeringen af 5 af de 10 rådgiverteams, der havde anmodet om dette.
De pågældende 5 rådgiverteams er nu i gang med at udarbejde arkitektkonkurrenceforslag og tilbud, og den 19. og 24. september 2019 bedømmes og evalueres disse ved 2 bedømmelsesmøder.
Tidsplanen for projektet følges fortsat, således at byggestart kan forventes af finde sted i oktober 2020 og ibrugtagningen til januar 2022.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.
-
UdskrivSagsid.: 19/4591, Sagsinitialer: sbro
Sagsfremstilling
Aabenraa Kommunes eksterne revision Ernst & Young har fremsendt revisionsberetning nr. 17
om revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. vedr. regnskabsåret 2018.
Indenfor Børne- og Uddannelsesudvalgets område er der ikke bemærkninger eller kommentarer.
Revisionen har dels omfattet personsager og dels temarevision udmeldt af ministerierne og dels refusionsanmeldelse for 2018.
Revisionsberetningen er behandlet og godkendt på byrådsmødet 22. maj 2019.
Indstilling
Børn og skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.
-
UdskrivSagsid.: 19/279, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
I forbindelse med budgetlægningen for 2019-22 blev der besluttet en reduktion af budgettet til Rønshoveds afdeling ”Udsigten” på 0,280 mio. kr.
Reduktionen skulle udmøntes ved enten at lukke den ene weekend i måneden eller lægge en begrænsning ind således at der kun er mulighed for døgnaflastning, når der er minimum 2 eller 3 børn der har behovet.
I forbindelse med takstberegningen af Udsigten blev budgettet reduceret med 0,280 mio. kr., men ved en fejl blev der er ikke indregnet færre åbningsdøgn i beregning af taksten for 2019.
Denne takst er derfor genberegnet ud fra en fortsat reduktion på 0,280 mio. kr., men med færre belægningsdage som grundlag.
Den gældende opkrævningstakst for 2019 er beregnet til 3.023 kr./døgn og vil genberegnet blive 3.764 kr./døgn.
Forhold omkring takster til andre kommuner er reguleret i rammaftalen for 2019, hvoraf det fremgår at regulering fra årets start kan foretages, når der konstateres tekniske fejl i takstgrundlaget.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at den genberegnede takst på 3.764 kr./døgn godkendes fra 1. januar 2019, og at betalingskommuner orienteres herom.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Godkendt.
Jens Bundgaard Nielsen (Ø) stemte imod.
-
UdskrivSagsid.: 19/26238, Sagsinitialer: YKAR
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag tage stilling til om retningslinjer for befordring af elever i almene folkeskoler, og retningslinjer for befordring af elever i visiterede tilbud skal sendes i høring. Høringen gennemføres i skolebestyrelserne med henblik på, at der gives høringssvar for de retningslinjer, der er relevant for skolens elever.
Formål
Folkeskoleloven og bekendtgørelse om befordring af elever udgør rammen for de to forslag til retningslinjer. Formålet er at understøtte Aabenraa Kommunes mission om at skabe Det Gode Liv for børn, unge og familier i samarbejde med borgerne.
Endvidere er formålet med retningslinjerne at skabe et overblik samt en systematisk tilgang til visitering af befordring for at sikre ensartethed omkring serviceniveauet.
Retningslinjerne tager udgangspunkt i Sund Opvækst, hvor der om hjælp og støtte fra kommunens side står, at det skal ske med udgangspunkt i barnets hverdagsliv og så tæt på almenområdet som muligt. At vi baserer den kommunale indsats på barnets behov og ressourcer og inddrager de ressourcer, der er til stede i familie og netværk, og at alle børn understøttes og udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan – også børn med særlige behov eller særlige talenter.
At fremme livsduelighed og trivsel hos eleverne er centrale begreber i Sund Opvækst, og befordring har betydning for både elevernes måde at blive livsduelige på og for deres trivsel her og nu og på sigt.
Forslag til retningslinjer
Forvaltningen har udarbejdet forslag til retningslinjer, der fremadrettet sætter rammerne for befordring på skoleområdet, jf. bilag. Disse retningslinjer omhandler kørsel til almene folkeskoler og specialskole og specialklasser. Retningslinjerne har ikke konsekvenser for de aktuelle kørselsforanstaltninger, men vil være gældende for de fremadrettede visiteringer og revisiteringer.
Retningslinjerne omkring visitation følger en indsatstrappe, der tager udgangspunkt i den mindst indgribende kørselsforanstaltning og går til den mest indgribende i følgende rækkefølge:
1. Selvhjælp (selvbefordring)
2. Selvhjælp via offentlig transport
3. Befordring som en del af undervisningen
4. Samkørsel og samkørsel med pædagogisk støtte
5. Befordringsgodtgørelse
6. Solokørsel i taxa
Beskrivelse af konsekvenser
For elever i almenområdet er retningslinjerne en præcisering af gældende regler og de procedurer, som hidtil har været gældende. For eleverne i visiterede tilbud betyder retningslinjerne ændringer i forhold til nuværende praksis på følgende områder:
- Der tages udgangspunkt i en indsatstrappe, hvor der målrettet skal arbejdes mod den mindst indgribende kørselsordning
- Der er to muligheder for samkørsel – opsamling via hjemadresse og opsamlingssted.
- Læring i forhold til at befordre sig ved egen hjælp eller via samkørsel kan blive en del af undervisningen.
- Ved bevilling af solokørsel med taxa skal der foreligge en indstilling fra PPR.
Lovgrundlag
Folkeskoleloven § 26
Økonomi og afledt drift
De nye retningslinjer forventes at have en positiv effekt på kørselsudgifterne.
Høring/udtalelse
Tidsplan for gennemførelse af høring:
6. august 2019: Behandling i Børne- og Uddannelsesudvalg
6. august til 18. september 2019: Høringsperiode i skolebestyrelser
8. oktober 2019: Behandling af høringssvar i Børne- og Uddannelsesudvalg.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at retningslinjerne for befordring af elever i almene folkeskoler, og
at retningslinjerne for befordring af elever i visiterede tilbud sendes i høring i skolebestyrelserne i perioden 6. august til 18. september 2019.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Godkendt med følgende bemærkninger/rettelser:
Under økonomi og afledt drift rettes teksten til: De nye retningslinjer forventes at kunne have en positiv effekt på kørselsudgifterne.
Høringsperioden forlænges til den 1. oktober 2019 og behandling af høringssvarene sker dermed på mødet den 12. november 2019.
Retningslinjerne er gældende fra den 1. august 2020.
-
UdskrivSagsid.: 18/33076, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag drøfte den videre proces med en evt. ny eller justeret fordelingsmodel på skoleområdet.
Den nuværende model blev godkendt i december 2011 og revideret i 2014 efter Folkeskolereformen. Med modellen bliver der lagt budget ud til skolerne som et grundbeløb svarende til ca. 70 elever, et budgetbeløb pr. elev til undervisning og et beløb pr. elev til inklusion.
Derudover får skolerne et budgetbeløb til bygningsdrift.
Hvis skolerne ekskluderer en elev skal de betale en eksklusionstakst på 150.000 kr.
Startstøtte, prøveordninger og individuel støtte er ordninger, der er etableret efterfølgende i forsøget på at inkludere flest mulige elever i almenområdet.
På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 8. januar 2019 blev følgende overordnede principper for en evt. ny eller justeret fordelingsmodel besluttet:
- Fordelingsmodel, der understøtter stigning og fald i elevtalsudviklingen
- Modellen skal forudsætte en enkel tildeling
- Modellen indrettes, så skolerne frit kan disponere indenfor det tildelte budget
- Modellen skal understøtte inkluderende fællesskaber med fokus på læring, udvikling og trivsel
- Central fordeling, decentral ledelse
På udvalgsmødet den 12. marts 2019 blev Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteret for den nuværende model samt tre forskellige forslag til ny model som optakt til en indledende drøftelse. Sagen blev drøftet, og det blev besluttet, at sagen skulle genoptages på et kommende møde.
Efterfølgende har Børne- og Uddannelsesudvalget været på inspirationsbesøg i Sønderborg den 28. maj 2019. Her blev der orienteret om den politiske proces med en ny fordelingsmodel samt indhold og realisering af modellen.
På skoleledermødet den 19. juni 2019 blev fordelingsmodellen drøftet, og konklusionen fra skolelederne var, at der umiddelbart er tilfredshed med den nuværende fordelingsmodel, herunder mulighederne for startstøtte.
Anledningen til at starte processen med en evt. ny fordelingsmodel var bl.a.
- at bevillingskontrollen i oktober 2018 viste, at folkeskolerne samlet set ville afslutte året med et merforbrug,
- at 6 skoler ville få et merforbrug på mere end 4%.
- at det samlede elevtal i folkeskolen er faldende
- at opgørelser viser, at der ikke er sket en øget inklusion i almenområdet og udgifterne til eksklusion af elever er steget.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at den videre proces drøftes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Drøftet.
Sagen genoptages i 1. kvartal 2020.
-
UdskrivSagsid.: 19/36593, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede den 4. december 2018 at etablering af dialogforum på folkeskoleområdet skulle igangsættes.
Udvalget godkendte samtidig en forretningsorden for forummet, herunder at der skal afholdes et årligt møde.
Det fælles dialogforum består af ét forældrevalgt medlem fra hver skolebestyrelse, én medarbejderrepræsentant fra hver skole, skolelederen fra hver skole samt Børne- og Uddannelsesudvalgets medlemmer.
Forummets opgave er at drøfte spørgsmål vedrørende hele skolevæsnets vilkår og udvikling samt sikre skolernes dialog med byrådets repræsentanter.
Det første møde i det fælles dialogforum blev afholdt den 10. april 2019.
På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 7. maj 2019 blev det afholdte møde drøftet, og det blev besluttet at der skal afholdes 2 årlige møder – et i foråret og et i efteråret.
På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. juni 2019 blev procedurer for ansøgninger om afkortning af undervisningstiden behandlet. Det blev her besluttet at beslutningskompetencen vedr. §16d skal drøftes med skolebestyrelserne på det kommende møde i Fælles dialogforum for folkeskolerne.
Det foreslås, at efterårets møde i det fælles dialogforum afholdes onsdag den 6. november 2019, kl. 19 i Byrådssalen.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at der afholdes møde i det fælles dialogforum onsdag, den 6. november 2019, kl. 19.00.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Mødet i det fælles dialogforum afholdes tirsdag, den 12. november 2019, kl. 19.00.
-
UdskrivSagsid.: 19/279, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
Den 24. juni 2015 behandlede Byrådet sagen vedr. dagtilbudsstruktur i Aabenraa Kommune. Det blev herunder besluttet at der skulle etableres én integreret daginstitution i Rødekro, som placeres ved Hærvejsskolen/Børnehuset Fladhøj.
Den nye sammenlagte institution Børnehuset Fladhøj er en sammenlægning af de to daginstitutioner i Rødekro, Børnehuset Rødekro og Børnehuset Fladhøj.
Der er opført en tilbygning på ca. 1.500 m² ved Børnehuset Fladhøj, som samlet vil få plads til ca. 250 børn.
Institutionen forventes at blive taget i brug i september 2019.
Børnehuset Rødekros bygninger, Østergade 40A og Løkkegårdsvej 52, 6230 Rødekro, bliver med sammenlægningen af daginstitutionerne ledige, og ønskes derfor overdraget til Økonomiudvalget.
Byrådet havde i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 besluttet at igangsætte strukturændringen på dagtilbudsområdet. Som en del af denne beslutning blev der i budgettet indarbejdet en budgetreduktion på 3 mio. kr. årligt fra 2016 og frem på strukturtilpasningen.
Sammenlægning af institutionerne i Rødekro forventes at betyde en reduktion i udgifter på ca. 0,2 mio. kr. Byggerier omfattet af den nye dagtilbudsstruktur er ikke omfattet af reglerne omkring overdragelse af tomgangsbudget ved overdragelse af bygninger til Økonomiudvalget.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at ejendommen Østergade 40A og Løkkegårdsvej 52, 6230 Rødekro overdrages til Økonomiudvalget, når bygningen fraflyttes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Anbefales godkendt.
-
UdskrivSagsid.: 19/279, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
Denne sag handler om mellemkommunal refusion mellem Mariagerfjord Kommune og Aabenraa Kommune fra 2015, vedrørende en families flytning fra Mariagerfjord Kommune til Aabenraa Kommune og Aabenraa Kommunes foranstaltninger hermed.
Aabenraa Kommune var af den opfattelse, at det forud for familiens flytning fra Mariagerfjord Kommune var åbenbart, at der måtte ske en anbringelse uden for hjemmet, og at Mariagerfjord Kommune var bekendt med de forhold, og derfor burde have truffet beslutning om de samme foranstaltninger.
Aabenraa Kommune anmodede efterfølgende derfor Mariagerfjord Kommune om mellemkommunal refusion for Aabenraa Kommunes udgifter.
Dette blev afvist af Mariagerfjord Kommune.
Denne afvisning påklagede Aabenraa Kommune til Ankestyrelsen, som den 2. februar 2016 traf afgørelse om, at Aabenraa Kommune var berettiget til refusion fra Mariagerfjord Kommune.
Mariagerfjord Kommune accepterede ikke denne afgørelse fra Ankestyrelsen, og indbragte derfor sagen om refusion for Byretten i Sønderborg.
Byretten i Sønderborg afsagde den 2. oktober 2017 dom om, at Aabenraa Kommune var berettiget til refusion.
Byretten begrunder afgørelsen med, at det har været åbenbart for Mariagerfjord Kommune forud for flytningen, at der var grund til alvorlig bekymring for, at børnenes sundhed eller udvikling ville lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg og behandling, såfremt børnene fortsat skulle have ophold hos forældrene.
Byrettens dom blev herefter af Mariagerfjord Kommune anket til Vestre Landsret, som den 18. december 2018 traf afgørelse om, at Aabenraa Kommune ikke har ret til mellemkommunal refusion.
Landsretten mener ikke på det foreliggende grundlag at Aabenraa Kommune har bevist, at det inden flytningen var åbenbart for Mariagerfjord Kommune, at der måtte gribes ind i form af en anbringelse af børnene.
Aabenraa Kommune har efterfølgende ønsket at få prøvet sagen ved Højesteret, og har derfor søgt om en såkaldt 3. instansbevilling hos Procesbevillingsnævnet.
En 3. instansbevilling gives kun undtagelsesvis, og kun hvis sagen må anses for at være principiel.
Procesbevillingsnævnet har ikke imødekommet ansøgningen, da de ikke betragter afgørelsen som principiel. Dermed er sagen slut og Landsrettens dom endelig.
Økonomi og afledt drift
Der er i årene 2015-18 sendt regninger til Mariagerfjord kommune ud fra en betragtning om, at denne var betalingskommune. I alt er der sendt regninger for 3,628 mio. kr. Med Landsrettens afgørelse bortfalder Aabenraa Kommunes krav, og kravet skal derfor afgangsføres. Det foreslås derfor, at de fremsendte regninger afskrives.
Det forhold at Aabenraa Kommune med Landsrettens afgørelse får betalingsforpligtelsen for årene 2015-18 medfører, at der foretages opfølgning på, at refusion i denne sag for årene 2015-18 opgøres og anmeldes under regelsættet om særligt dyre enkeltsager.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at Landsrettens afgørelse tages til efterretning, og
at det rejste krav mod Mariagerfjord Kommune på 3,628 mio. kr. afskrives.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
1. at taget til efterretning
2. at anbefales godkendt.
-
UdskrivSagsid.: 19/42817, Sagsinitialer: mjth
Sagsfremstilling
Strategien "Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan" udløber i 2020.
Derfor skal der udvikles en ny strategi, som skal være godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget før sommerferien 2020. Strategien skal træde i kraft fra skoleåret 2020/2021.
Historik omkring ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan”
Den 14. april 2015 tog Børne- og Uddannelsesudvalget orienteringen om strategien "Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” til efterretning. Med syv strategiske mål fastlagde strategien rammer, retning og mål for implementering af folkeskolereformen i Aabenraa Kommune i perioden 2015 til 2020.
På baggrund af drøftelser mellem forvaltningen, skolelederne, skolernes afdelingsledere og efter en høring blandt skolernes bestyrelser godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget den 14. marts 2017 en revideret udgave af strategien. Den såkaldte 96-procents målsætning for inklusion blev fjernet grundet regeringsaftalen for 2017. I stedet blev regeringen og KL enige om at skabe inkluderende læringsmiljøer med udgangspunkt i det enkelte barn. I forhold til målet om trivsel blev Sund Skole skrevet ind i de nye mål.
Med revisionen blev de hidtidige syv mål reduceret til de nedenstående seks strategiske mål:
- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for dansk og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.
- Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020. I forhold til eleverne skal der tages hensyn til Aabenraa Kommunes projekt Sund Skole. Sundhed skal dermed tænkes ind som en del af grundlaget for elevernes trivsel.
- Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole.
- I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.
Strategien har betydet, at skolerne er blevet målt på deres progression. Hvert år i december indgår skolerne en virksomhedsaftale med forvaltningen. I aftalen har de enkelte skoler beskrevet, hvordan de vil realisere de strategiske mål. Hen over året gennemfører skolerne nationale test i dansk og matematik samt en måling af elevernes trivsel. Efter sommerferien gennemfører forvaltningen endvidere kvalitetssamtaler med skolerne. Målet er at understøtte dem i realisering af strategien.
Effekter af ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan”
Den 8. januar 2019 blev Børne- og Uddannelsesudvalget orienteret om implementering af Folkeskolereformen og skolernes resultater. I Folkeskolereformen var dansk, matematik og trivsel de store fokusområder. Det gjorde sig derfor også gældende i stratgien. Af bilagsmaterialet til sagen fremgår det om dansk og matematik:
Dansk og matematik, Aabenraa Kommune (ekskl. specialklasser)
2015/16
2016/17
2017/18
Nationale test i dansk
Andel af elever med gode resultater
71,1 %
72,2 %
72,6 %
Andel af elever med fremragende resultater
4,8 %
6,8 %
8,1 %
Andel af elever med dårlige resultater
9,8 %
9,0 %
9,2 %
Nationale test i matematik
Andel af elever med gode resultater
69,9 %
74,0 %
76,3 %
Andel af elever med fremragende resultater
4,4 %
6,4 %
7,4 %
Andel af elever med dårlige resultater
12,6 %
10,8 %
10,3 %
Andel elever med mindst 2 i FSA 9. klasse
94,3 %
(92,7 %)90,1 %
(90,9 %)92,2 %
(91,6 %)Af tabellen fremgår det, at der i strategiperioden har været fremskridt på samtlige parametre indenfor dansk og matematik. Fra 2015/2016 og til 2017/2018 er løfteevnen målt gennem de nationale test i dansk og matematik endvidere steget fra 1,2 til 1,9. Løfteevnen viser skolernes evne til at skabe progression hos eleverne.
I forhold til trivsel følger Aabenraa Kommune særligt tre spørgsmål fra 0. til 3. klasse:
- Er du glad for din skole?
- Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne?
- Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?
Og fire spørgsmål fra 4. til 9. klassetrin:
- Er du glad for din skole?
- Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det.
- Undervisningen giver mig lyst til at lære mere
- Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro.
Der har været fremgang på alle parametre. På nær spørgsmålene ”Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det.” Fra 4,00 i 2014/2015 til 3,95 2017/2018. Og ”Undervisningen giver mig lyst til at lære mere” fra 3,44 i 2014/2015 til 3,39 2017/2018.
Blandt medarbejderne er den sociale kapital steget fra 67,9 i 2014 til 69,2 i 2018.
Kompetencedækningen en steget fra 89,8 pct. i 2015/2016 til 91,1 pct. 2017/2018.
Endvidere er såvel skriftlige som mundtlige årskarakter i tysk steget i perioden. Skriftligt fra 6,1 i 2014/2015 til 6,6 i 2017/2018. Mundtligt fra 5,9 i 2014/2015 til 6,0 i 2017/2018.
Overordnet set har det strategiske fokus tilsyneladende flyttet Aabenraa Kommunes folkeskoler i en positiv retning.
Proces for udvikling af ny strategi
Siden arbejdet med Alle elever i ”Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” gik i gang, har skolerne i Aabenraa Kommune også arbejdet med Den Gode Skole, Sund Skole og aktuelt med IT og digitalisering. Alle initiativer understøtter Sund Opvækst, Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller ambitiøse politiske målsætninger for, hvordan Aabenraa Kommune skaber rammerne for Det Gode Liv for børn, unge og deres familier. Centralt for Det Gode Liv er dét at være del af et fællesskab. Aabenraa Kommune ønsker, at alle børn skal opleve, at de er del af et inkluderende fællesskab med fokus på læring, udvikling og trivsel. I forhold til at udvikle afløseren for ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” er der således flere ting, som kan tænkes ind i en ny strategi.
Ud fra følgende krav til arbejdet ønsker Skole og Undervisning en åben og inddragende proces for arbejdet med udvikling af en ny strategi:
- Strategien skal dække perioden 2020 til 2025
- Der udarbejdes et kommissorie og en tidsplan, som sætter rammerne for arbejdet
- Følgende parter er foreløbig tænkt inddraget: Børne- og Uddannelsesudvalget, direktøren for Børn og Skole samt skoleledere og afdelingsledere, Skolernes bestyrelser, andre relevante forvaltninger, f.eks. Kultur og Fritid.
- Strategien skal være godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget inden sommerferien 2020, så den kan træde i kraft fra skoleåret 2020/2021.
Forvaltningen står for arbejdet med udvikling af den nye strategi.
På baggrund af orientering om ovenstående proces på skoleledermødet den 22. maj 2019 er der nedsat en rådgivende gruppe bestående af fire skoleledere (Løjt Skole, Hærvejsskolen, Kollund Skole og Bylderup Skole) og en afdelingsleder (Stubbæk Skole). Gruppen skal repræsentere skole- og afdelingslederne.
Foreløbig tidsplan for arbejdet med udvikling af ny strategi:
Aug. 2019
Forvaltning og rådgivningsgruppe mødes med henblik på kvalificering af forvaltningens udkast til kommissorie og tidsplan
Sept. 2019
Kommissorie og tidsplan sendes til godkendelse i Børne- og Uddannelsesudvalget
Okt. 2019 – Jan. 2020
Ny strategi udarbejdes
Feb. 2020
Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at strategi sendes i høring blandt bestyrelser
Apr. 2020
Evt. justeringer i strategi
Jun. 2020
Børne- og Uddannelsesudvalget godkender ny strategi.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.
-
UdskrivSagsid.: 18/23222, Sagsinitialer: kmen
Sagsfremstilling
På Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 7. august 2018 (pkt. 153) blev udvalget orienteret om, at to daginstitutioner i Aabenraa Kommune havde fået tilsagn om midler fra puljen til ”Flere pædagoger til 100 daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner” fra Socialstyrelsen. Udvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkning om, at de ønskede en status efter et år.
Det drejer sig om Nygade Børnehave og Aabenraa Børnehus, der modtager hhv. 1,9 mio. kr. og 2,4 mio. kr. i perioden fra september 2018 til og med august 2021.
De to institutioner har siden september 2018 haft ansat ekstra pædagoger for midlerne.
Ansøgningspuljens formål er, at mindske betydningen af negativ social arv ved at understøtte læring, trivsel og udvikling for børn i udsatte positioner gennem flere uddannede pædagoger, som kan arbejde systematisk og vidensbaseret med pædagogiske læringsmiljøer i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner.
En forudsætning for tildelingen er, at indsatsen i de pågældende institutioner guides og dokumenteres af Team Dagtilbud i Socialstyrelsen. Den 24. april 2019 deltog begge ledere, to pædagoger fra hver institution samt en repræsentant fra forvaltningen derfor i en forandringsworkshop arrangeret af Socialstyrelsen. Målet med dagen var, at institutionerne ved dagens afslutning havde en første version af en forandringsteori for deres arbejde med at mindske betydningen af negativ social arv for børn i udsatte positioner.
En status fra de to daginstitutioner er, at de i højere grad har mulighed for at etablere mindre læringsmiljøer for børnene og de har øget kontakten og dialogen med forældrene.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker en ny status primo 2020.
-
UdskrivSagsid.: 18/23013, Sagsinitialer: kmen
Sagsfremstilling
I denne sag orienteres udvalget om status på kombinationstilbud i dagtilbud.
Pr. 1. juli 2018 fik forældre mulighed for at få et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og tilskud til fleksibel pasning. Forudsætningen var, at forældrene kunne dokumentere et arbejdsbetinget pasningsbehov, der lå uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på mødet den 7. august 2018 rammerne for kombinationstilbud i dagtilbud i Aabenraa Kommune med bemærkning om, at de ønskede en årlig status.
Siden juli 2018 er der ingen forældre, der har gjort brug af et kombinationstilbud.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven § 85a
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.
-
UdskrivSagsid.: 19/41163, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
Folketinget har via en pulje afsat 73,9 mio. kr. for perioden 2020-23 til støtte til børn og unge under 25 år, der er belastet af en opvækst i familier med stof- eller alkoholproblemer.
Blå Kors Danmark ønsker i samarbejde med Aabenraa Kommune at oprette og drive Barnets Blå Hus, som tilbyder gratis terapeutiske og sociale behandlingsforløb for børn og unge fra familier med misbrugsproblemer i aldersgruppen 0-14 år.
Formålet med indsatserne – individuelle og gruppebaserede terapeutiske forløb, sociale træningsaktiviteter og tilbud til hele familien med barnets trivsel som omdrejningspunkt – har til formål at styrke børnenes modstandsdygtighed overfor konsekvenserne af deres svære livsvilkår for på kort sigt at øge deres og familiens trivsel og for at styrke børnenes muligheder for senere i livet at være inkluderede i samfundet på linje med andre børn og unge i forhold til uddannelse, job og livsaktiviteter i øvrigt.
Barnets Blå Hus indeholder to hovedelementer; en rådgivnings- og behandlingsdel og en del med sociale aktiviteter med behandlingsmæssig effekt.
Arbejdet med børnene vil have fokus på at afhjælpe de aktuelle vanskeligheder som følge af at være barn i en familie med misbrugsproblemer. Derudover er der fokus på social træning og netværksskabende aktiviteter for børn og familier.
Barnets Blå Hus skal drives af Blå Kors, men i tæt samarbejde med Aabenraa Kommune. Det betyder bla.
- Samarbejdet mellem Blå Kors Danmark og Aabenraa Kommune omfatter dialog om og udvikling af Barnets Blå Hus, således at det kan opfattes som et kapacitetsmæssigt og/eller ydelsesmæssigt supplement til de offentlige tilbud.
- Børnene kan henvende sig anonymt og uvisiteret til behandlingstilbuddet. Dog gælder, at tilbuddet følger gældende regler på området og har underretningspligt til kommunen, jf. serviceloven
- Kommunens forskellige instanser opfordres til at henvise relevante børn og familier fra målgruppen til at bruge Barnets Blå Hus. Der forventes derfor, at Aabenraa Kommune oplyser om tilbuddet i relevante sammenhænge og inddrager Barnets Blå Hus i denne præsentation, eks. i forbindelse med ledernetværk og lignende. Det er afgørende, at de kommunale tilbud medvirker til at gøre målgruppen opmærksom på tilbuddet i Barnets Blå Hus, og samspil herom fastlægges nærmere ved opstart af huset.
Blå Kors og Aabenraa Kommune søger om i alt 7,3 mio. kr. for perioden 2020-2023.
Aabenraa Kommunes har ingen direkte udgifter i projektet, men skal kun bidrage med medarbejderes tid til møder m.m.
Ansøgningsfristen var den 4. juli 2019.
Det er forvaltningens vurdering, at projektet vil være et godt supplement til den tilbudsvifte der er i kommunen til børn og unge.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.
-
UdskrivSagsid.: 19/279, Sagsinitialer: hwj
Sagsfremstilling
Socialtilsyn Syd fører tilsyn med sociale tilbud til børn og unge i Aabenraa Kommune.
Socialtilsynet vurderer kvaliteten hos tilbuddet ud fra en kvalitetsmodel, som er et dialogbaseret redskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra følgende overordnede kvalitetstemaer:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgruppe, metoder og resultater
- Sundhed og Trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Fysiske rammer
Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe.
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt
I kvalitetsmodellen vurderes efter en skala på 1 (i meget lav grad opfyldt) til 5 (i meget høj grad opfyldt).
Rønshoved Skolehjem
På Rønshoved er der i april 2019 gennemført tilsyn på 5 afdelinger: Rønshoved Skolehjem, Barndomshjemmet, Familiehuset, Hus til Unge og Udsigten.
Samlet set er gennemsnitlige score for temaerne mellem 4,4 og 5,0.
Børnehandicap
Der er udført tilsyn på døgninstitutionen Posekær den 25. april 2019.
Samlet set er den gennemsnitlige score for temaerne mellem 4,7 og 5,0.
Der er udført tilsyn på aflastningstilbuddet Lille Kolstrup den 1. februar 2019.
Samlet set er den gennemsnitlige score for temaerne mellem 4,5 og 5,0
Socialtilsyn Syd har vurderet, at alle tilbud fortsat har den fornødne kvalitet jf. loven.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.
-
UdskrivSagsid.: 16/41453, Sagsinitialer: jmha
Sagsfremstilling
Ungeindsatsen blev justeret på en række områder i 2018, som blandt andet skulle være med til at styrke den fælles kultur og fælles mål. Derfor har der i Ungeindsatsen været gang i et arbejde med at skabe en række fælles strategiske mål, som fremover skal danne rammen for arbejdet.
Målene er formuleret ud fra grundprincippet ”Som ung i Aabenraa skal jeg i job eller uddannelse”
Jeg kan forvente:
- at jeg oplever en hurtig sammenhængende og koordinerende indsats
- at jeg kan opnå det gode og sunde liv, for mig
- at jeg på en enkelt og tilgængelig måde kan finde min vej til job og uddannelse.
Målene er blevet udarbejdet af chefgruppen for Ungeindsatsen i samarbejde med de daglige ledere. Der har derefter været afholdt en proces med medarbejderne for at få målene omsat til konkrete initiativer til arbejdet fremover i Ungeindsatsen.
I 2018 traf Byrådet beslutning om, at Ungeindsatsen skulle flytte beliggenhed fra Kallemosen 20, til Dronning Margrethes Vej 13, hvor de vil bo i samme hus som Ung Aabenraa. Denne flytning blev fortaget i slutning af juni måned.
Fra sommeren 2019 er det et lovkrav, at alle kommuner har en kommunal ungeindsats. Derfor vil Ungeindsatsen fremover blive benævnt den kommunale ungeindsats (KUI). Som følge af regeringsaftalen er der kommet en række nye opgaver ind i Ungeindsatsen, bl.a. en kontaktpersonordning samt målgruppevurdering til FGU. Der er udarbejdet procedurer for, hvordan disse opgaver håndteres i KUI.
Indstilling
Børn og Skole indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-08-2019
Taget til efterretning.