Beslutningsprotokol

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Godkendt.

Sag nr. 54 ændres til et beslutningspunkt.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

• Henvendelse fra Hellevad Børnehus om parkering
• Henvendelse fra Løjt Børnehus om møde i uge 13 eller 14.

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

Hærvejsskolen

Hærvejsskolen har nu taget de nye bygninger i fuldt brug. Anlægsregnskabet er endnu ikke afsluttet.

Børnehuset Fladhøj

Børnehuset er taget fuldt i brug. Anlægsregnskabet er endnu ikke afsluttet.

Børnehuset Mølleløkke

Det detaljerede projektforslag vil foreligge midt i marts.

Den overordnede tidsplan følges fortsat, således at byggestart kan forventes af finde sted i oktober 2020 og ibrugtagningen af det nye byggeri dermed til januar 2022.

Bylderup Skole og Børnehus, tilbygning og renovering ved indskolingen

Tids- og procesplan for byggeriet vil blive behandlet på et kommende økonomiudvalgsmøde.

Ravsted Børneunivers, tilbygning og ombygning ved gymnastiksal

Tids- og procesplan for byggeriet vil blive behandlet på et kommende økonomiudvalgsmøde.

Bolderslev Skole, nedbrydning af gymnastiksalsbygning og ombygning

Tids- og procesplan for byggeriet vil blive behandlet på et kommende økonomiudvalgsmøde.

Fjordskolen

Det lykkedes ikke leverandørerne at få alle anlæggene på Fjordskolen gjort fuldt funktionsdygtige inden udgangen af uge 7. Der udestod udskiftning af filtre, netværksopkobling og indregulering af ét af anlæggene i afd. A´s fløj. Disse arbejder blev afsluttet den 02. marts 2020. Hermed er samtlige anlæg gennemgået og målt med hensyn til luft, støj og funktion.

Ydermere er der etableret udsugning i kælderrum i afd. A´s fløj for at imødegå lugt- og fugtgener.

Der mangler nu kun at blive gennemført et brugerkursus og en finjustering af indstillinger og driftsparametre.

Indstilling

Børne og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Til orientering forelægges sektorbeskrivelse vedrørende regnskab 2019 på Børne- og Uddannelsesudvalgets område, jf. vedlagte bilag. Sektorbeskrivelsen vil blive indarbejdet i Aabenraa Kommunes årsberetning for 2019. Sektorbeskrivelsen skal ikke politisk godkendes i de enkelte udvalg, men behandles direkte i Økonomiudvalg og Byråd.

Drift

For Børne- og Uddannelsesudvalget viser resultatet for 2019 et regnskab i balance med budgettet. Samlet set er der et merforbrug på 0,043 mio. kr., som skal ses i forhold til et korrigeret budget på i alt 1.007 mio. kr. i 2019. Resultatet er sammensat af 0,482 mio. kr. i merforbrug på serviceudgifter, og et mindreforbrug på 0,439 mio. kr. på overførselsudgifter.

De aftalestyrede enheder (kategori 1) overfører i alt 3,2 mio. kr. i merforbrug til 2020. Merforbruget på det aftalestyrede område udgjorde tilsvarende 11,6 mio. kr. i 2018.

Der overføres i alt 4,2 mio. kr. i mindreforbrug vedrørende puljer og projekter (kategori 2), som kan henføres til bl.a. Sund Skole, Tidlig Tysk, Tidlig forebyggelse i Skoler samt kompetenceløft i dagplejen.  

Endelig overføres i alt 0,4 mio. kr. i mindreforbrug på øvrige overførsler (kategori 3), som primært vedrører en justering af folkeskoleloven.

Regnskabsresultatet efter driftsoverførsler udviser et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr., som kan henføres til området Børn og Familie.

Anlæg

I forbindelse med regnskabet for 2019 afsluttes anlægsregnskabet vedrørende dobbelt husleje på Fjordskolen med et samlet regnskab på 1,145 mio. kr., hvilket svarer til den givne bevilling. Anlægsregnskabet udgør mindre end 2 mio. kr., og aflægges derfor som en del af samlede regnskab for 2019.

Endvidere henvises til særskilt sag vedrørende anlægsregnskaber med en anlægssum på 2 mio. kr. og derover.

Ved regnskabsafslutningen søges der endvidere samlet om overførsel af uforbrugte anlægsmidler på 11,4 mio. kr., som bl.a. vedrører Hærvejsskolen, samt færdiggørelsesarbejder på Fjordskolen og terapibassin.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at sektorbeskrivelsen for Børne- og Uddannelsesudvalget for 2019 tages til efterretning sammen med orienteringen som regnskab 2019.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I henhold til reglerne om dialogbaseret aftalestyring kan institutionerne overføre mer-/mindreforbrug mellem årene på op til 4% af bruttodriftsbudgettet.

Ved merforbrug i tre på hinanden følgende år, skal der udarbejdes en redegørelse. Herudover vil der blive beregnet et rentetillæg af hele overførselsbeløbet fra og med det 3. år.

Merforbrug over 4% må ikke finde sted. Sker det alligevel overføres merforbruget fuldt ud, og der skal udarbejdes en afviklingsplan med afvikling af hele merforbruget over maksimalt 3 år (det stående udvalg kan godkende afviklingsplaner med en afviklingsperiode på op til 3 år – ellers skal afviklingsplaner forelægges Økonomiudvalget). Herudover vil der blive beregnet et rentetillæg af hele overførselsbeløbet.

Regnskabsresultaterne for 2019 på det aftalestyrede område under Børne- og Uddannelsesudvalget har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes nye afviklingsplaner gældende fra 2020.

Ved afslutning af regnskab 2019 er der konstateret et merforbrug på mere end 4% for følgende institutioner

• Børnehaven Søndermosen og Skovbrynet
• Løjt Skole

Børnehaven Søndermosen og Skovbrynet har en afviklingsplan fra 2018, men er pr. 1. januar 2020 overgået til at være en selvejende institution med egen regnskabsføring, og det opnåede underskud modregnes på denne baggrund i tilskudsudbetalingen for marts måned 2020, jf. regelsæt for selvejende institutioner med driftsoverenskomst på dagtilbudsområdet med egen regnskabsføring.

Løjt Skole har også en igangværende afviklingsplan som løber frem til udgangen af 2020. Den forventede afvikling af merforbruget i henhold til afviklingsplanen er ikke opnået i 2019. Løjt Skole forventer dog, at afviklingsplanen overholdes og at skolen dermed har et budget i balance ved udgangen af 2020.

Herudover er der igangværende afviklingsplaner for følgende institutioner fra henholdsvis 2018 og 2019

• Kollund skole (2018)
• Kongehøjskolen (2018)

• Aabenraa Børnehus (2019)
• Børnehaven Nygade (2019)
• Rødekro Børnehus (2019)
• Hjordkær Skole (2019)
• Lyreskovskolen (2019)

For Kollund Skole og Kongehøjskolen gælder, at det opnåede merforbrug skal afvikles over tre år til udgangen af 2020. Regnskabet for 2019 udviser for begge skoler et mindreforbrug, og afviklingen af merforbruget er således opnået et år før udløbet af planen.

For de selvejende institutioner Aabenraa Børnehus og Børnehaven Nygade gælder, at regnskabsopgaven med virkning fra regnskabsår 2019 varetages i en selvstændig løsning uden direkte integration til Aabenraa kommunes økonomi- og lønsystem.

Rødekro Børnehus er med virkning fra 1. september 2019 lagt sammen med Børnehuset Fladhøj til en institution under Børnehuset Fladhøj. Rødekro Børnehus har i 2019 haft en afviklingsplan med forventning om, at merforbruget fra 2018 blev afviklet fuldt ud i 2019. Merforbruget er ikke afviklet i 2019, hvilket bl.a. skyldes merudgifter til løn til medarbejdere i fratrædelsesperioden forud for sammenlægningen. Der udarbejdes ikke ny afviklingsplan for Børnehuset Fladhøj for 2020, da merforbruget i 2019 udgør mindre end 4%.

Hjordkær Skole og Lyreskovskolen har igangværende afviklingsplaner, som udløber i henholdsvis 2020 og 2021. Begge skoler forventer, at kunne overholde afviklingsplanen.

Til orientering vedlægges oversigten over mer-/mindreforbrug i 2019 på de aftalestyrede områder på udvalgets område med tilhørende noter.

Planmæssige forhold

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen om status på afviklingsplaner tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Opgørelser over afsluttede anlægsprojekter i 2019 på 2 mio. kr. og derover forelægges til godkendelse.

Aflæggelsen skal ske senest i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for det år, hvori de pågældende anlægsarbejder er afsluttet.

Økonomi og afledt drift

Anlægsprojekterne vedrørende Fjordskolen og Fjordskolens terapibassin er afsluttet i 2019, og anlægsregnskabet for begge projekter blev behandlet og godkendt i Byrådet den 27. november 2019.

Derudover er følgende anlægsprojekt på 2 mio. kr. på det skattefinansierede område afsluttet i 2019:

Fjordskolen er pr. 1. august 2019 flyttet til nye lokaler i Kruså. I foråret 2019 indhentede Fjordskolen et tilbud på nye legepladser i Kruså, og fik etableret legepladserne således at de stod klar da eleverne begyndte i skolen i august 2019. Udgiften til etablering af legepladserne udgør 2,0 mio. kr., hvilket svarer til anlægsbevillingen.

Der henvises til det vedlagte anlægsregnskab.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at opgørelsen over afsluttede anlægsregnskaber for 2019 med en bruttoudgift på minimum 2 mio. kr. godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-03-2020

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-03-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 18. februar behandlet scenarier til økonomiske

rammevilkår for 2021.

Den økonomiske situation taget i betragtning har økonomiudvalget besluttet at der indarbejdes

en rammereduktion på 1% af serviceudgifterne.

Økonomiudvalget behandler på mødet den 3. marts forslaget til budgetproceduren for 2021-

2024 samt udmelder en ramme til de stående udvalg for budget 2021-2024, der indeholder en

reduktion af servicerammen på 1% ligeligt fordelt på udvalg jf. vedlagte bilag.

1% rammereduktion af servicerammen

Reduktionen udgør i alt 27 mio. kr. og fordeles ligeligt ud på alle udvalg.

Reduktionen udmøntes af de stående udvalg og skal være indarbejdet i det budgetbidrag som

udvalgene afleverer i juni.

Øvrige udfordringer i udvalgets serviceramme håndteres parallelt hermed.

For at give retning for forvaltningens videre arbejde med at komme med forslag til

reduktioner, anbefales det, at udvalget drøfter om der er områder indenfor udvalgets

serviceramme, som skal undtages for reduktioner.

Det anbefales endvidere, at udvalget som start på budgetlægningsprocessen drøfter om der er andre prioriteringer, ændringer eller input inden for udvalgets ramme, som skal indgå i budgetlægningen.

Der udarbejdes en tidsplan for budgetprocessen, der forelægges udvalget i april.

Udvalget skal aflevere sit budgetbidrag senest den 9. juni.

Økonomi og afledt drift

Børne- og Uddannelsesudvalgets serviceramme fremgår af nedenstående tabel.

Regnskab 2019 er i 2019 priser, mens budget 2020-2024 er i 2020 priser.

Demografiændringer, med baggrund i befolkningsprognosen fra maj 2019 på skole og dagtilbudsområdet, er indarbejdet i rammen frem til 2023.

Budget 2024 svarer til budget 2023

Høring/udtalelse

Indstilling

Børn og Skole samt Staben indstiller,

at udvalget drøfter, om der er områder indenfor udvalgets serviceramme, som skal undtages for reduktioner, og

at udvalget drøfter, om der er andre prioriteringer, ændringer eller input inden for udvalgets ramme, som skal indgå i budgetlægningen.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Drøftet.

Opgørelse af kan- og skal-opgaver skal indgå i budgetlægningen.

Bilag

Sagsfremstilling

Den 8. oktober 2019 godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget kommissoriet for justering og revision af strategien på folkeskoleområdet ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan”.

Formålet med den justerede og reviderede strategi ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige de kan” er, at skabe retning og rammer for folkeskolen i Aabenraa Kommune.

Strategien synliggør, hvor skolerne i Aabenraa Kommune skal hen.

Strategien tager udgangspunkt i følgende rammer:

• Nationale: Folkeskoleloven, folkeskolereformen fra 2014 og de efterfølgende justeringer i maj 2019
• Lokale: Sund Vækst, Sund Opvækst, Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik, IT og digitalisering i folkeskolen
• Aabenraa Kommunes styringsprincip om central styring og decentral ledelse. Strategien skal dermed også kunne omsættes til almindelig resultat- og målstyring gennem dialogbaseret aftalestyring.

Proces

Der foreligger nu et forslag til en revideret strategi, som er resultatet af en åben og inddragende proces.

For at kvalificere strategien har følgende været involveret i processen med at udvikle nye mål:

• Børne- og Uddannelsesudvalget
• Rådgivningsgruppen
• Skoleledere og afdelingsledere
• Skolernes bestyrelser
• Fælleselevrådet
• Andre relevante forvaltninger, f.eks. Kultur, Miljø og Erhverv og Social og Sundhed.

Mål

Der er udarbejdet forslag til nye mål:

1. Med fokus på den enkelte elevs progression skal alle elever blive så dygtige de kan til dansk og matematik, så de bliver klar til videre uddannelse og Det Gode Liv
2. Eleverne i Aabenraa Kommune er en del af grænselandet, og derfor skal deres kendskab til tysk sprog og kultur fremmes. I 2025 opnår eleverne på 9. klassetrin et højere karaktergennemsnit i deres standpunktskarakterer end i 2020
3. Flere elever er en del af stærke læringsfællesskaber i almenområdet i 2025 end i 2020
4. Alle elever skal have en sund skoledag
5. IT og digitalisering er et vilkår i den moderne verden. Derfor skal eleverne i skolen tilegne sig fremtidens kompetencer
6. Alle elever arbejder i løbet af et skoleår aktivt med bæredygtig udvikling gennem FN´s verdensmål

Høring/udtalelse

Udkast til justeret og revideret strategi ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” sendes i høring i skolernes bestyrelser i perioden 11. marts – 20. maj 2020

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at udkast til ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” sendes i høring i skolernes bestyrelser.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Godkendt, med de faldne bemærkninger.

Sendes i høring i skolernes bestyrelser, de faglige organisationer og det fælles elevråd.

Bilag

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapportens formål er at give en status for de seneste to skoleår for Aabenraa kommunes folkeskoler, herunder i forhold til de nationalt og kommunalt opstillede mål.

Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år og fremlægges for Kommunalbestyrelsen i lige år, hvor den skal vedtages inden 31. marts. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal der indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Børne- og Uddannelsesudvalget sendte derfor kvalitetsrapporten i høring hos skolebestyrelserne i perioden 5. til 26. februar.

Kravene til indholdet i kvalitetsrapporten er beskrevet i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sendte den 9. januar 2020 et udkast til en ny bekendtgørelse i høring. Her er der tilføjet yderligere krav til kvalitetsrapportens indhold. Høringsfristen var 3. februar 2020, og en ny bekendtgørelse vil først blive udstedt, når styrelsen har behandlet de indkomne høringssvar. Forvaltningen har været i kontakt med styrelsen, der ikke forventer, at fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten udskydes. Forvaltningen har derfor udarbejdet kvalitetsrapporten med udgangspunkt i udkastet til den nye bekendtgørelse.

Sammenfatning af kvalitetsrapporten

Det faglige niveau

I 2018/19 var karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøver i de bundne prøvefag 6,6, hvilket var et fald på 0,2 fra 2016/17. I samme periode skete der en stigning på 0,9 %-point i andelen af elever med et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik. I 2018/19 var andelen 91 % og opfyldte derfor ikke den kommunale målsætning om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. I 2018/19 var andelen af elever, der aflagde alle afgangsprøver i 9. klasse, 94,7 %, hvilket var et fald på 1 %-point fra 2016/17.

Fra 2014/15 til 2018/19 skete der en stigning på 0,1 i tysk skriftlig i 9. klasse, mens der skete et fald på 0,4 i tysk mundtlig.

I de nationale test var målsætningen om 80 % med gode resultater ikke opfyldt i dansk, læsning eller matematik i 2018/19. Målsætningen om en højere andel af de allerdygtigste elever var samlet set opfyldt i både dansk, læsning og matematik, mens målsætningen om en lavere andel af elever med dårlige resultater kun var opfyldt på nogle enkelte klassetrin.

For både afgangsprøver og de nationale test gælder det, at eleverne i kommunen samlet set klarede sig bedre end elever på landsplan med samme socioøkonomiske baggrundsforhold.

Overgang til ungdomsuddannelser

Fra 2016 til 2018 skete der en stigning på 8,3 %-point i andelen af elever, der påbegyndte en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse, mens der skete et fald på 4 %-point i andelen af elever, der havde påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Aabenraa Kommune lever derfor delvist op til den nationale målsætning om, at flere vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

Det er en national målsætning, at mindst 90 % af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030. I 2016 havde 79,5 % af ungdomsårgangen, der gik i 9. klasse i skoleåret 2009/10, gennemført en ungdomsuddannelse. Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. For Aabenraa Kommune forventes det på baggrund af modellen, at 77,7 % af ungdomsårgangen, der gik i 9. klasse i skoleåret 2017/2018, har fuldført en ungdomsuddannelse i 2024.

Elevtrivsel

I trivselsmålingen i 2019 var elevernes trivsel på niveau med eller 0,1 under niveauet for de foregående skoleår og landsgennemsnittet.

Fra 2017 til 2019 skete der en stigning på 4,9 %-point i andelen af elever, der svarede, at de hver dag eller nogle dage om ugen bevægede sig i timerne.

Kompetencedækning

Kompetencedækningen i Aabenraa Kommune lå stabilt i perioden 2016/17 til 2018/19. I 2018/19 var kompetencedækningen 90,7 %. Aabenraa Kommune opfylder dermed allerede nu den nationale målsætning for 2021 om 90 % kompetencedækning, men er et stykke fra den kommunale målsætning om fuld kompetencedækning i 2020.

Børn i almenområdet

Andelen af Aabenraa Kommunes elever, der deltog i almenundervisningen, lå forholdsvist stabilt i perioden 2016/17 til 2018/19, dog med et mindre fald på 0,8 %-point, således at 92,7 % af eleverne i 2018/19 deltog i almenundervisningen.

Klagenævnet for Specialundervisning afsluttede i 2018 tre klagesager vedrørende Aabenraa Kommune. To af klagerne vedrørte folkeskole, mens en vedrørte STU. En af klagerne blev behandlet. Denne klage vedrørte folkeskole. Klager fik ikke medhold i klagen.

Styrkelse af den understøttende undervisning

16 skoler har fået godkendt afkortning af undervisningstiden for skoleåret 2019/20, jf. folkeskolelovens § 16 b eller d. Skolerne har anvendt de frigjorte ressourcer til to-voksenundervisning og undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling.

Ressourcerne, der er blevet frigjort ved reduktionen af undervisningstiden i indskolingen som følge af ændringerne af folkeskolen i maj 2019, er på de enkelte skoler blevet benyttet til to-voksenundervisning, holddannelse, undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling, færre elever pr. underviser og øget tid til planlægning og opfølgning på den understøttende undervisning.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 40 a.

Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen.

Høring/udtalelse

Kvalitetsrapporten har været sendt i høring hos skolebestyrelserne i perioden 5. til 26. februar.

Der er afgivet 14 høringssvar. 1 skolebestyrelse har afgivet et fælles høringssvar med den pågældende skoles MED-udvalg.

6 høringssvar indeholder bemærkninger. I 2 af disse høringssvar har skolebestyrelserne angivet, at de tager kvalitetsrapporten til efterretning. I de resterende 8 høringssvar har skolebestyrelserne angivet, at de ingen bemærkninger har, eller at de tager kvalitetsrapporten til efterretning.

Til sammenligning blev der til kvalitetsrapporten for skoleårene 2015/16 og 2016/17 afgivet 9 høringssvar.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at kvalitetsrapporten for skoleårene 2017/18 og 2018/19 godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-03-2020

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-03-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag behandles Felsted Skoles ønske om at overdrage matriklen, Møllevej 5 i Felsted (matrikelnr. 673, 1019 og 1244, Felsted Ejerlav, Felsted).

Matriklen ligger 1,5 km. fra Feldsted Skole og indeholder en mindre bygning. Felsted Skole har tidligere benyttet stedet til SFO formål, men har ikke brug for dette længere.

Felsted Skole har ikke haft driftsudgifter på matriklen de seneste år, og der overdrages derfor ikke et tomgangsbudget i forbindelse med overdragelse til Økonomiudvalget.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at Felsted skoles matrikler 673, 1019 og 1244, Møllevej 5 i Felsted overdrages til Økonomiudvalget.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-03-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen for Løjt Kirkeby Skole har fremsendt en ansøgning om at forskyde valget af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen med begyndelse fra næstkommende valg i 2020.

I skolebestyrelsen for Løjt Kirkeby Skole er der 7 forældrerepræsentanter.

Skolebestyrelsen ønsker forskudt valg, således at der hvert andet år vælges henholdsvis 3 og 4 forældrerepræsentanter for en 4-årig periode. Der vil ved næstkommende valg til skolebestyrelsen skulle vælges 3 forældrerepræsentanter.

Begrundelsen for ansøgningen er, at skolebestyrelsen ønsker at undgå en situation med en helt ny sammensat bestyrelse hvert fjerde år.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven.

Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at ansøgningen godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Et bredt flertal af Folketingets partier indgik i november 2018 en aftale om erhvervsuddannelserne. Som en del af erhvervsuddannelsesaftalen er det besluttet, at kommunerne fra 2020 skal udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne. Måltallene skal sammen med de seneste års søgetal til ungdomsuddannelserne fremgå af kommunernes hjemmeside. Hvis det aktuelle søgetal til erhvervsuddannelser er under 10 %, skal kommunerne udarbejde en handlingsplan, der beskriver, hvilke initiativer der iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelser.

Kommunalbestyrelsen skal en gang årligt og senest ved udgangen af marts opgøre søgetal til ungdomsuddannelserne og fastsætte måltal for elever i 9. og 10. klasse. Måltallene skal fastsættes i tre kategorier:

• Erhvervsuddannelserne (EUD og EUX).
• Gymnasiale uddannelser (2- og 3-årige).
• Øvrige.

Aabenraa Kommunes tal for søgning til ungdomsuddannelserne for 9. og 10. klasse i 2018 og 2019 fremgår af det vedlagte bilag. Tallene for 9. og 10. klasse samlet i 2019 så således ud:

• Erhvervsuddannelser: 24,4 %
• Gymnasiale uddannelser: 66,1 %
• Øvrige: 9,5 %

Forvaltningen foreslår følgende måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2020:

• Erhvervsuddannelser: 25 %
• Gymnasiale uddannelser: 66 %
• Øvrige: 9 %

Den nationale målsætning for søgningen til erhvervsuddannelserne er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 % i 2020 og øges til mindst 30 % i 2025.

Måltallene vil sammen med søgetallene blive offentliggjort på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2020 godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet har i efteråret 2019 indgået budgetforlig for 2020. Heraf er der prioriteret 2 mio. kr. til engangsønsket "Kompetenceudvikling af lærere med henblik på at fremme elevernes valg af praksisfaglige ungdomsuddannelser samt øge elevernes bevidsthed om bæredygtighed".

Engangsønsket skal styrke håndværk og design og det nye fag praksisfaglighed.

Formål:

For at Aabenraa Kommune på sigt kan understøtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft indenfor blandt andet håndværk og derunder virksomhedernes bevidsthed om bæredygtighed, ønsker Skole og Undervisning i 2020 at gennemføre et kompetenceløft blandt lærere, der underviser i Håndværk & design. Kompetenceløftet gælder lærere på mellemtrinnet og i udskolingen, gerne med mulighed for at afslutte med fagmålsprøve.

Kompetenceløftet skal øge eleverne interesse for faget og for bæredygtighed. På sigt skal det få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse og efterfølgende et job indenfor håndværk.

Resultatmål:

Indsatsen skal i første omgang bidrage til, at procentandelen af eleverne i 9. og 10. klasse vælger en EUD jf. den nationale og kommende kommunale målsætning. På sigt skal indsatsen understøtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft indenfor  især håndværk.

Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, afdelingsledere og forvaltningen,

der har udarbejde et forslag til hvordan engangsønsket udmøntes.

Udmøntning af engangsønske:

A, Kompetenceløft af undervisning i håndværk og design og faget praksisfaglighed

B, Udbygget samarbejde med uddannelsesinstitutioner

C, Opgradering af skolers udstyr med blik for håndværk og design og praksisfaglighed

Ad A,

Kompetenceløft af undervisning i håndværk og design og faget praksisfaglighed

Budget: 1,334 mio. kr.

August 2020 starter et hold med undervisning i praksisfaglighed (19 deltagere), afsluttes december 2020

Oktober 2020 starter to parallelle hold med undervisning i håndværk og design (35 deltagere), afsluttes marts 2021

Undervisning planlægges i et samarbejde mellem repræsentanter fra skolerne, forvaltningen og UC Syd.

Ad B,

Udbygget samarbejde med uddannelsesinstitutioner

UU har fået 0,145 mio. kr. til det de kalder EUD projektet. Projektet består af to dele. Den ene er en detaljeret kortlægning af de eksisterende aktiviteter, der præsenterer elever i 7.-9. klasse for den brede vifte af erhvervsuddannelser, herunder kan f.eks. nævnes introduktionskurser, brobygning, Uddannelse og Job og Skills. På baggrund af beskrivelsen foretages en analyse i forhold til optimering af vejledningsaktiviteter på sigt.

I den anden del sættes der fokus på hvordan der formidles viden om erhvervsuddannelserne til den unges netværk (forældre, lærere og andre unge), da disse i høj grad påvirker de unges valg af uddannelse.

Der er i kommunen tre skoler (Løjt, Stubbæk og Høje Kolstrup Skole), der deltager i et udviklingsprojekt med UVM. I projektet indgår også SOSU Syd, EUC Syd og IBC. Viden og materialer vil blive formidlet i både PLF Mellemtrin og PLF Udskoling.

Ad C,

Opgradering af skolers udstyr.

Hver skole tildeles et elevtalsafhængigt beløb til køb af udstyr til opgradering af undervisning i håndværk og design og faget praksisfaglighed. Beløb pr. elev udgør 90 kr. i alt 0,504 mio. kr.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at udmøntning af midlerne til praksisfaglighed godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Godkendt.

Udvalget ønsker en status ultimo 2020.

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede på mødet den 4. februar 2020 status på dagtilbudsstrukturen.

Til den videre drøftelse, er der udarbejdet en oversigt over de politiske sager hvor dagtilbudsstrukturen siden beslutningen 2015 er behandlet.

Byrådet besluttede den 24. juni 2015 (sag.nr. 123) den fremtidige dagtilbudsstruktur for

Aabenraa Kommune.

Strukturen blev, efter høring i dagtilbuddene, besluttet ud fra følgende overordnede

principper:

• Institutionerne skal være fagligt, ledelsesmæssigt og økonomisk bæredygtige.
• Institutionerne indrettes ud fra en tidssvarende pædagogik.
• Institutionerne oprettes som integrerede institutioner for 0-6 årige børn.
• Det nuværende personale tilbydes så vidt muligt ansættelse i de nye enheder.
• Adgangen til børne- og fritidsaktiviteter, kulturelle tilbud samt rekreative områder indgår i vurderingen af den fremtidige placering.
• Gerne en central placering i forhold til skolen.

De besluttede strukturændringer i de fem områder er:

Rødekro

Beslutning: Der etableres en integreret institution i Rødekro ved Hærvejsskolen

Status: Den 29. august 2019 blev institutionen Børnehuset Fladhøj indviet.

Aabenraa Syd

Beslutning: Der etableres en integreret institution i Aabenraa Syd, som erstatning for Kongehøjens Børnehave og Vuggestuen Fjordløkke.

Status: Placering har været drøftet, men er ikke besluttet.

Høje Kolstrup

Beslutning: Der etableres en integreret institution på Høje Kolstrup, der enten placeres ved Spiretoppens afdeling på Lergård eller Nyløkke.

Status: Ikke igangsat.

Tinglev

Beslutning: Der etableres en integreret institution i Tinglev.

Status: Ikke igangsat.

Padborg

Beslutning: Der etableres en integreret institution i Padborg.

Status: Byggeriet af Børnehuset Mølleløkke ved Lyreskovskolen er igangsat, og forventes at være færdiggjort ultimo 2021. Institutionen erstatter Børnehuset Kruså og Vestermarkens Børnehus.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at status på dagtilbudsstrukturen drøftes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Drøftet.

Forvaltningen skal udarbejde en sag med en justeret og revideret dagtilbudsstruktur.

Bilag

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag drøfte behov og udfordringer på det specialiserede socialområde. Drøftelserne skal indgå som Aabenraa Kommunes bidrag til Rammeaftale 2021-2022 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i en politisk temadag den 26. marts 2020 i regi af KKR Syddanmark, hvori de lokale bidrag indgår. Invitationen til temadagen er vedhæftet sagen som bilag.

Efterfølgende vil et udkast til en rammeaftale blive udarbejdet af KKR Syddanmark og drøftet på Socialdirektørforum den 29. maj 2020. Derefter vil rammeaftalen, via kredsen af kommunaldirektører og KKR Syddanmark, blive sendt til politisk godkendelse i de 22 kommuner og Region Syddanmark i efteråret 2020. Vedhæftet sagen som bilag er en opsamling på aktiviteter igangsat af Socialdirektørforum siden 2017.

Baggrund

Kommunerne og Region Syddanmark bærer ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet i henhold til BEK nr. 1631 af 16/12/2016 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. I forbindelse med dette arbejde udarbejdes der hvert andet år en toårig rammeaftale, der bliver godkendt af kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Rammeaftalen er kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets redskab til at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen dækker både børneområdet og voksenområdet.

Rammeaftalen består af: 
 

-          en Udviklingsstrategi, der beskriver den faglige udvikling på området, herunder fælles udvikling af området med udgangspunkt i særlige, politisk valgte indsatsområder.

-          en Styringsaftale, der beskriver styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på området. Styringsaftalen er den mere beregningstekniske del af Rammeaftalen, som indeholder fælles spilleregler ift. køb og salg af pladser.

Lokale drøftelser af bidrag til rammeaftalen 2021-2022

På denne baggrund opfordrer KKR Syddanmark til lokale drøftelser af behov og udfordringer på det specialiserede socialområde og udvikling af området. Drøftelserne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:
 

-          Hvad er vigtigt, og hvad optager os på den tværkommunale og tværsektorielle bane?

-          Hvad vil vi være kendte for i Syddanmark?

-          Hvad skal vi samarbejde om fremadrettet?

-          Hvilke udviklingstiltag skal rammeaftalen fokusere på?

-          Hvilke mål sætter vi for fremtidens socialområde i Syddanmark?

Der opfordres til at have fokus på såvel kortsigtede og langsigtede perspektiver.

Proces

De lokalpolitiske bidrag samles og danner grundlag for en politisk temadag den 26. marts 2020. På denne baggrund udarbejdes Rammeaftalen 2021-2022.

-          9. marts 2020: Deadline for tilbagemelding til KKR på de lokale drøftelser (idet at Børne- og Uddannelsesudvalget afholder møde den 10. marts, er der indhentet accept af at tilbagemeldingen fra Aabenraa Kommune sker den 11. marts)

-          26. marts 2020: På den politiske temadag vil der være politiske oplæg samt

-          drøftelse af temaer og indsatser, der skal indgå i rammeaftalen. Bidrag fra de lokalpolitiske drøftelser indgår i denne drøftelse.

-          April-maj 2020: Socialdirektørforum drøfter resultatet af temadagen, og der formuleres et udkast til en ny rammeaftale.

-          29. maj 2020: Udkast til Rammeaftale for 2021-2022 drøftes på Socialdirektørforum, hvorefter den sendes til godkendelse i kredsen af kommunaldirektører og KKR Syddanmark efterfulgt af politisk godkendelse i de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark.

Indstilling

Social & Sundhed og Børn og Skole indstiller,

at udvalgene drøfter henvendelsen fra KKR Syddanmark med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål, og indsender bidrag til Rammeaftalen.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Drøftet.

Inddragelse af barnets/den unges stemme tilføjes.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag godkende et udkast til et høringssvar til det udkast til ny tværgående sundhedspolitik for Aabenraa Kommune, som Social- og Sundhedsudvalget har sendt i høring.

Høringsbrev og høringsudkast er vedlagt som bilag.

Baggrund

Som en del af konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2018-2021 blev der nedsat et § 17, stk. 4-udvalg vedr. tværgående sundhedspolitik, der i perioden juni 2018 til december 2019 har arbejdet med emnet, og som på deres afsluttende møde godkendte, at et oplæg til en ny, tværgående sundhedspolitik blev fremsendt til Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget har i sit møde den 15. januar 2020 drøftet oplægget i sin helhed samt strategiske overvejelser vedrørende sundhedspolitikkens gyldighedsperiode, målsætninger, handlingsforslag og implementering. Høringsbrevets spørgsmål til høringsparterne er formuleret på baggrund af disse drøftelser i Social- og Sundhedsudvalget.

Høringsudkastets struktur og indhold

I første del af politikken (s. 1-11) opstilles en sundhedspolitisk vision, dernæst beskrives de værdier og principper, som sundhedspolitikken skal bygge på, og udgangspunktet for at arbejde med sundhed i Aabenraa Kommune beskrives: De lovgivningsmæssige krav, synet på sundhed som både et mål i sig selv og en ressource, der kan fremme andre gode formål såsom læring, beskæftigelse og deltagelse i kulturlivet. Endelig beskrives udfordringerne i form af den utilfredsstillende sundhedstilstand for borgerne i Aabenraa Kommune, som Sundhedsprofilen viser.  

I anden del af politikken (s. 12-20) beskrives de fokuspunkter, der i en matrix kombinerer fokus på fysisk sundhed, mental sundhed og samarbejde om sundhed med tre overordnede målsætninger om at Aabenraa Kommune vil skabe gode rammer for sundhed, fremme at kommunens borgere lever sundt og aktivt og hjælpe dem, når de rammes af sygdom. For hvert fokuspunkt opstilles en generel ambition, det beskrives hvordan vi vil arbejde med at nå ambitionen, og der opstilles en målsætning for 2028.

Politikken afsluttes af afsnittet ’Fra politik til praksis’, der er tomt, idet Social- og Sundhedsudvalget ønsker høringsparternes input til spørgsmålet om sundhedspolitikkens implementering, før dette afsnit formuleres.

Spørgsmål til høringsparterne

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der i høringssvarene sættes særligt fokus på følgende spørgsmål:

• Hvor lang en gyldighedsperiode bør den kommende sundhedspolitik have?

• Skal politikken alene udtrykke holdninger og ambitioner eller skal den også beskrive mulige handlinger, og hvis ja til dette, hvor ambitiøs skal den så være?
   
• Hvordan bør den tværgående sundhedspolitik implementeres?

Udkast til høringssvar

Børn & Skole har udarbejdet vedhæftede udkast til høringssvar.

Indstilling

Børn & Skole indstiller,

at udkast til høringssvar godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Godkendt, med bemærkning om at politikken evalueres i starten af hver byrådsperiode.

Bilag

Sagsfremstilling

21. februar 2020 indgik regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om nationale test. Initiativerne i aftalen kræver ændring af folkeskoleloven, og der er derfor d. 27. februar 2020 fremsat lovforslag om ændring af folkeskoleloven. Forvaltningen modtog samme dag et orienteringsbrev fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Af den politiske aftale fremgår det, at aftalepartierne for skoleåret 2019/20 er enige om, at:

• Den enkelte skole i skoleåret 2019/20 skal have mulighed for at beslutte ikke at gennemføre nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin.
• Børne- og Undervisningsministeriet udvælger et repræsentativt udsnit af landets klasser, som fortsat pålægges at gennemføre de nationale test, så kommunerne får et nationalt sammenligningsgrundlag at måle deres klasser, klassetrin og skoler op imod.
• De 20 procent af landets skoler, som har præsteret ringest i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne, fortsat skal gennemføre alle ti obligatoriske test i skoleåret 2019/2020.
• Skolerne ikke skal orientere forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene beder skolen herom. Resultaterne af de nationale test kan dog indgå på lige fod med andre test mv. i dialogen med forældrene, f.eks. ved skole-hjem-samtaler.

Lovforslaget, der indeholder de nævnte initiativer, var i høring frem til d. 5. marts og forventes at træde i kraft den 14. april 2020. De eksisterende regler er fortsat gældende, indtil nye regler træder i kraft. I henhold til de gældende regler skal de obligatoriske nationale test gennemføres i perioden 1. marts - 30. april.

Kommunalbestyrelsen kan som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., træffe beslutning om, at en eller flere skoler i kommunen skal afholde nationale test, eller at en eller flere skoler ikke skal afholde de nationale test, medmindre de bliver det pålagt.

I strategien for folkeskoleområdet ’Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan’ vedrører tre af de seks strategiske mål elevernes resultater i de obligatoriske nationale test i dansk og matematik. For at kunne leve op til disse tre mål er skolerne derfor nødt til at gennemføre de obligatoriske nationale test i dansk og matematik.

Det forventes, at alle skoler og kommuner vil skulle gennemføre obligatoriske nationale test igen fra skoleåret 2020/21. Børne- og Undervisningsministeriet vil som en del af aftalen gennemføre mindre forbedringer af testsystemet i løbet af 2020, så de nationale test kan gennemføres, frem til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Som en del af budgetforliget for 2020 er det aftalt at:

”På dagtilbudsområdet er parterne enige om at genindføre ordningen om økonomisk støtte til pasning af børn i eget hjem. Kriterierne herfor fastlægges nærmere i Børne- og Uddannelsesudvalget. Der afsættes 1 mio. kr. i 2020. I det omfang ordningen kan indføres til et mindre beløb, tilgår resten af rammen cykelstipuljen.”

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede herefter den 3. december 2019:

• at muligheden for pasning af egne børn tilbydes forældre til de 0-2 årige børn med tilskud på 62,5 % af billigste nettodriftsudgift pr. plads i aldersgruppen med et månedligt tilskud på 5.066 kr. før skat i 2020.
• at muligheden for pasning af egne børn tilbydes forældre til de 3 årige børn med tilskud på 62,5 % af billigste nettodriftsudgift pr. plads i aldersgruppen med et månedligt tilskud på 2.999 kr. før skat i 2020.

Tilskud til pasning af egne børn er hjemlet i dagtilbudsloven §§86-91. Det månedlige tilskud er beregnet udfra en forudsætning om, at 0,8 % af de 0-2 årige samt de 3 årige børn benytter sig af tilbuddet, og der skal være et vist økonomisk incitament til at benytte tilbuddet, betyder det, at der vil kunne passes:

• 13,74 børn på 0-2 år pr. år, svarende til en udgift på 0,835 mio. kr./år.
• 4,55 børn på 3-5 år pr. år, svarende til en udgift på 0,164 mio. kr./år.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven §§86-91

Økonomi og afledt drift

Pr. 27. februar 2020 er der modtaget ansøgninger om tilskud til pasning af 29 børn i alderen 0-2 år, heraf bliver et barn 3 år i den ansøgte periode. Der er p.t. 1 ansøgning om tilskud til pasning af eget barn på 3 år. Der er ansøgt om pasningsperioder fra 2 måneder til 12 måneder. Tilskudsperioden kan være på maks. 12 måneder.

Omregnet betyder det, at der pr. 27. februar 2020 er ansøgt om tilskud til:

• 195,5 måneder = 16,29 børn årligt mellem 0-2 år, svarende til en udgift på 0,990 mio. kr./år.
• 10,00 måneder = 0,83 børn årligt på 3 år, svarende til en udgift på 0,030 mio. kr./år.

I beregningerne er der ikke medregnet følgeudgifterne til administration af ordningen, og det er endvidere ikke muligt at begrænse tilbuddet efter et først til mølle-princip.

Ordningen er kun gældende i 2020, og i det omfang ordningen medfører udgifter som overstiger det afsatte beløb på 1,0 mio. kr. vil merudgiften skulle afholdes inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets samlede ramme i 2020.

Pr. 27. februar 2020 er den samlede forventede udgift på i alt 1,020 mio. kr./år.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om de pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet i 2019. I henhold til dagtilbudslovens § 5 skal kommunen føre tilsyn med alle dagtilbud i kommunen. Tilsynet skal føres på indholdet af tilbuddene og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efterleves.

Der er ført

• Anmeldte tilsyn ud fra en fastlagt dagsorden med 37 dagtilbud, fordelt på 46 enheder.
• Skærpet tilsyn med 2 dagtilbud.
• Uanmeldte og anmeldte tilsyn i form af formelle møder om konkrete sager i mindre grad.

De anmeldte tilsyn er gennemført med lederen og med rundvisning af 2 børn. Derudover har 22 dagtilbud prioriteret at have mindst en medarbejder med og 11 dagtilbud at have en forældrerepræsentant med til hele eller dele af tilsynet.

Tilsynet tager afsæt i evalueringsinstituttet EVA’s kortlægning af kvalitet i dagtilbud, dvs. forhold af betydning for strukturel kvalitet, processuel kvalitet og resultat kvalitet og derudover børneperspektiver. Her har 2 børn vist tilsynet rundt på institutionen, og der er talt om børnenes oplevelser af leg og læring. Det har givet anledning til efterfølgende refleksioner blandt deltagerne i tilsynet.

Til selve tilsynsdrøftelsen er der lagt særlig vægt på

• implementering af den styrkede pædagogiske læreplan, herunder at etablere en evalueringskultur
• arbejdet med indsatsområderne Målrettet sprogpraksis, samt at udvikle viden om meningsfuld teknologi
• arbejdet med overgange og sammenhænge samt forældreinddragelse.

Den styrkede pædagogiske læreplan

Alle dagtilbud arbejder godt med den styrkede pædagogiske læreplan og med at etablere en evalueringskultur. Der er nogle dagtilbud, der arbejder meget bevidst med inddragelse af børneperspektiver og det ser ud til, at det giver næring til pædagogiske refleksioner og åbner for nye handlemuligheder og forandringer. Der udtrykkes generelt faglig glæde ved arbejdet med at realisere den styrkede pædagogiske læreplan. Det forventes, at alle dagtilbud er i mål med implementeringen af læreplanen i juli 2020.

Målrettet sprogpraksis
Hovedparten af dagtilbud har etableret en målrettet sprogpraksis. 4 dagtilbud har fortsat nogle opmærksomhedspunkter.

Udvikle viden om meningsfuld integration af teknologi i læringsmiljøerne, der understøtter kerneopgaven

Alle dagtilbud har forholdt sig til dette indsatsområde. Der er forskel på tilsyn ført først på året og sidst på året. 2/3 af dagtilbuddene mente i løbet af året, at de ikke i tilstrækkelig grad vidste nok om meningsfuld teknologi. Flere dagtilbud har endvidere efterspurgt inspiration og viden herom.

Overgange og sammenhænge

Dagtilbud har godt hånd om overgange og sammenhænge. Der er enkelte steder, hvor der ikke har været holdt evalueringsmøde om overgangsarbejdet.

6 dagtilbud har ikke i tilstrækkelig grad overholdt retningslinjerne for at følge børns trivsel. Det sikrer lederen fremover.

1 enkelt dagtilbud har - grundet udskiftning i ledelse og blandt medarbejdere - ikke overholdt retningslinjer for såvel trivsel, overgang og sammenhænge mellem skole og dagtilbud samt dagtilbud imellem. Den nye ledelse sikrer dette.

Der er kun i meget begrænset omfang etableret et samarbejde mellem dagtilbud og sundhedsplejen.

Forældreinddragelse

Samtlige dagtilbud er på vej i arbejdet med Rammer for forældreinddragelse.

Forældrene er blevet spurgt om deres viden om og indsigt i, hvordan der arbejdes med læring i dagtilbuddet, om de som forældre bidrager til samarbejdet om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt om de som forældre bidrager til udvikling af dagtilbuddet til gavn for alle børn. Der er stor variation i forældrenes vurdering af disse forhold. Variationerne ses også på det enkelte dagtilbud. Spørgsmålene afspejler nye forventninger med Den styrkede pædagogiske læreplan til forældre og forældresamarbejde.

Forældrene udtrykker stor tilfredshed med deres barns dagtilbud og de beskriver bestyrelsessamarbejdet positivt.

Børneperspektivet

Der er mange gode legemuligheder i dagtilbud. Børnenes rundvisning har givet anledning til refleksioner over børns forståelser af leg, om voksne leger, børns tanker om, hvad de voksne laver i børnehaven og læring.

Det har været lidt svært for børnene at fortælle om, hvad man kan lære i børnehaven. Nogle bud herpå, er at man kan lære at gynge, lære bogstaver og lære ikke at slå og bide og sparke og være en god ven.

Andet

I 7 dagtilbud er andelen af uddannede pædagoger under 60 %. Lederne skal ved kommende personaleomsætning tilstræbe en andel på 60 %.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som en del af konstitueringsaftalen for byrådsperioden 2018-2021 blev der nedsat et §17 stk. 4 udvalg, Ung i Aabenraa, som har arbejdet med emner relateret til det at være Ung i Aabenraa. Udvalget har udarbejdet et inspirationskatalog, som forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget, der er referenceudvalg for §17, stk. 4 udvalget.

Aabenraa Byråd har udarbejdet en ambitiøs vækststrategi ”Sund Vækst”, der gælder frem til 2030 med den overordnede mission ”Det Gode Liv”. Et af fokuspunkterne er, at Aabenraa skal være en aktiv studie by med et stærkt ungdomsmiljø.

Med Sund Opvækst, som er Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik er der formuleret en fælles tværgående politik, som sikrer generelle gode vilkår for kommunens børn, unge og familier.

Udgangspunktet for Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes ambition om, at skabe de bedst mulige opvækst- trivsels- og vækstmuligheder til gavn for kommunens borgere. Denne ambition udfoldes omkring en række temaer, hvoraf det ene tema er ”Unge”.

Der sættes med temaet ”Unge” i ”Sund Opvækst”, mål op for hvad Aabenraa Kommune vil på området og hvordan disse mål skal opnås, for at skabe de bedste betingelser for unges liv og udvikling.

Med Ung i Aabenraa har Byrådet i Aabenraa Kommune ønsket, at styrke forholdene for unge i Aabenraa Kommune i målgruppen 15 – 25 år.

Byrådet har med nedsættelse af § 17 stk. 4 udvalget også godkendt et kommissorium, der sætter rammer og retning for udvalget.

For at opnå et så bredt et perspektiv som muligt, på det at være ung i Aabenraa Kommune blev der forud for arbejdet med kommissoriet afholdt et brainstorm-møde, hvor der kom idéer til temaer til §17, stk. 4-udvalgets arbejde.

I brainstorm-mødet deltog repræsentanter fra Det Fælles Elevråd, Campusrådet samt ungdomsmedlemmer fra de politiske partier.

Med udgangspunkt i de foreslåede emner har §17, stk. 4 - Ung i Aabenraa behandlet følgende temaer:

1. Nattelivet

2. Transport/trafik

3. Rådgivning til unge i Aabenraa

4. Ungdomsboliger i Aabenraa Kommune

5. Lokaler til afholdelse af møder

6. Grænseoverskridende samarbejde

7. Flere kultur- og sportstilbud, også mere alternative.

Medlemmerne i §17, stk. 4 udvalget – Ung i Aabenraa har været unge, der er blevet udpeget af de forskellige ungdomsuddannelser i Aabenraa Kommune. Udvalget har i perioden oktober 2018 til februar 2020 afholdt 6 møder.

Da de unge i løbet af perioden har afsluttet deres ungdomsuddannelse, har der været udskiftning af stort set alle medlemmer, således at det har været en gruppe, der har behandlet punkterne 1-5, og en anden gruppe punkterne 6-7 samt det samlede inspirationskatalog. 

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at inspirationskataloget fra §17, stk. 4 udvalget – Ung i Aabenraa tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

Udsat.

Ændres til et beslutningspunkt.

Bilag

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 10-03-2020

-