Beslutningsprotokol

tirsdag den 15. september 2020 kl. 15:30

Mødested: Aktivitetsrum 2+3, Borgerhuset, Tinglev
Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalg
Medlemmer: Kirsten Nørgård Christensen, Eivind Underbjerg Hansen, Jane Thorgeirsson, Gert Nordklitgaard, Povl Kylling Petersen, Rasmus Elkjær Larsen, Signe Bekker Dhiman
Bemærkninger: Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandling af punkterne 119-124.

Mødet sluttede kl. 18.45
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 18/5090, Sagsinitialer: ABJOH

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Godkendt.

     

    Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 18/44, Sagsinitialer: ABJOH

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    KL afholder digitalt møde den 29. september med udvalgsformænd og direktører i Region Syddanmark.

     

    Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 18/23514, Sagsinitialer: khl

    Sagsfremstilling

    Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

     

    Hærvejsskolen

    Der pågår stadig opfølgende arbejder og udbedringer. Anlægsregnskabet planlægges afsluttet efter 1-årseftersynet, der afholdes primo 2021.

     

    Børnehuset Fladhøj

    Anlægsregnskabet afsluttes samtidig med anlægsregnskabet for Hærvejsskolens byggeri.

     

    Børnehuset Mølleløkke

    Projekteringen er afsluttet, og det samlede udbudsmateriale har gennemgået en omfattende kvalitetskontrol og tilretning.

    Fagentrepriseudbuddet vil finde sted fra slutningen af september således at licitation og kontrahering kan finde sted inden byggestart i slutningen af november 2020. En detaljeret tidsplan er under udarbejdelse.

    Indflytning og ibrugtagning af det nye byggeri forventes at finde sted i marts 2022.

     

    Bylderup Skole og Børnehus, tilbygning og renovering ved indskolingen

    Der er nu efter udbuddet valgt den totalrådgiver/arkitektfirma, der gav det billigste tilbud.

    Herefter påbegynder totalrådgiveren i samarbejde med brugere m. fl. udarbejdelse af forslag, projekt og detaljeret tidsplan.

    Selve byggearbejdet forventes startet op i begyndelsen af februar 2021 og være afsluttet og klar til ibrugtagning i december 2021.

     

    Ravsted Børneunivers, tilbygning og ombygning ved gymnastiksal

    Håndværksentrepriserne er nu sendt i udbud og den 16. september vil priserne være afleveret.

    Byggeopstart forventes at blive den 28. september 2020 og den samlede byggeperiode vil herefter blive på cirka 6 måneder.

     

    Bolderslev Skole, nedbrydning af gymnastiksalsbygning og ombygning

    Grundet den registrerede olieforurening fra de sløjfede olietanke er myndighedsbehandlingen ikke som forventet afsluttet endnu.

    Der hersker derfor lige nu usikkerhed om hvornår nedbrydningen af gymnastiksalsbygningen og ombygningen i den eksisterende skolebygning til et nyt multirum kan forventes at være afsluttet.

     

    Fjordskolen

    Rapporten fra spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg er udarbejdet, men den vil grundet ferie først kunne overdrages den 28. september 2020.

    Herefter vil det blive vurderet, hvilke tiltag der kommer i spil.

    Flere medarbejdere fra 3 af skolens 4 afdelinger oplever stadig problemer med indeklimaet.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

     

    Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/27766, Sagsinitialer: STK

    Sagsfremstilling

    Ledelsesinformation pr. 31. august 2020 vedlægges til udvalgets orientering.

     

    Forbrugsprocenten pr. 31.8.2020 for udvalgets område ligger på 69,2 %. I dette forbrug indgår, at der i juli 2020 er afregnet for hele året vedr. elever på efter- og privat skoler, og udgifter i forbindelse med COVID-19.

    Foretages der periodisering heraf kan den aktuelle forbrugsprocent opgøres til 67,2 %. Vejledende bør forbruget efter 8 mdr. ligge omkring 66,7 %.

     

     

    Herudover fremgår sygefravær for Børn og Kultur. For 2020 udgør det samlede sygefravær foreløbigt 4,2 % for serviceområdet Børn og Kultur mod 4,7 % for hele kommunen. På tilsvarende tidspunkt i 2019 udgjorde sygefraværet 4,5 % for de politikområder som i dag er omfattet af Børn og Kultur.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,
    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

     

    Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

     

  • Udskriv
    Sagsid.: 19/42817, Sagsinitialer: mjth

    Sagsfremstilling

    Strategien ”Folkeskolen i Aabenraa Kommune - sammen om et trygt og fagligt fundament for Det Gode Liv” var i høring i perioden 11. marts – 26. maj 2020 blandt skolernes bestyrelser. Under høringen lød titlen ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan”.

     

    Strategien er resultatet af en involverende proces af relevante parter. Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte kommissoriet på mødet den 8. oktober 2019. Herefter bidrog følgende til revision og kvalificering af strategien: En rådgivningsgruppe bestående af skole- og afdelingsledere, den samlede kreds af skole- og afdelingsledere, DLF, BUPL, Fælleselevråd, forvaltningerne Kultur, Miljø og Erhverv og Social og Sundhed samt skolernes bestyrelser.

     

    Resultatet af høringen blandt skolernes bestyrelser blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde 9. juni 2020. Hovedresultaterne af høringen viser:

     

    • At der blev afgivet i alt 14 høringssvar
    • At der generelt var opbakning til målene.
    • At seks skoler og BUPL specifikt har efterlyst begrebet ”trivsel” i de strategiske mål
    • At der var kritik af flere målepunkter. F.eks. kritik af brugen af nationale test under mål 1 om dansk og matematik, kritik af sammenhængen mellem mål og målepunkter i mål 4 om en sund skoledag og kritik af mål 5 om IT og digitalisering.
    • Desuden medførte Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af sagen, at der i forhold til målepunkterne for mål 4 om sundhed blev tilføjet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle identificere øvrige relevante spørgsmål vedrørende elevernes sundhed og trivsel.

     

    Udvalget besluttede, at ”sagen sendes tilbage til forvaltningen til endelig bearbejdelse med udgangspunkt i høringssvarene og de faldne bemærkninger, og sagen tages op igen.”

     

    Efterfølgende behandling af sagen

    Jf. Børne- og Uddannelsesudvalgets beslutning den 9. juni 2020 har forvaltningen genbehandlet høringssvarene. Den 26. juni 2020 har forvaltningen afholdt et møde med en arbejdsgruppe bestående af skolelederne fra Løjt Skole og Fjordskolen, hvor strategien blev gennemgået med afsæt i høringssvarene. Efterfølgende har forvaltningen bearbejdet strategien med afsæt i høringssvarene og arbejdsgruppens bemærkninger. Afslutningsvis har forvaltningen orienteret skolelederne om strategien på skoleledermødet 19. august 2020. På skoleledermødet blev der udtrykt tilfredshed med den reviderede udgave af strategien.

     

    Genbehandlingen af høringssvarene og de efterfølgende justeringer i strategien og målepunkterne kommenteres i notatet ”Ændringer i strategi for folkeskolen 2021-2025 som følge af høring blandt skolernes bestyrelser 11. marts – 26. maj 2020 (se bilag 1). Den reviderede strategi er vedlagt sagen som bilag 2.

     

    Som følge af høringen er der i hovedtræk foretaget nedenstående ændringer i strategien.

     

    Ændret titel

    Strategiens titel er ændret fra ”Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan” til ”Folkeskolen i Aabenraa Kommune - sammen om et trygt og fagligt fundament for Det Gode Liv”. Den gamle titel var en omskrivning af hovedmålsætningen i folkeskolereformen fra 2014. Den nye titel peger frem mod Aabenraa Kommunes ambitioner for folkeskolen i de kommende år. ”Sammen” peger på vigtigheden af internt samarbejde i skolevæsnet, og på samarbejdet mellem skoler, forældre og bestyrelser. ”Trygt og fagligt” peger på ambitioner om trivsel og faglighed. ”Det Gode Liv” henviser til Aabenraa Kommunes Vækststrategi, hvor missionen er Det Gode Liv. Det Gode Liv betyder også, at elever og forældre skal møde en god skole.

     

    Seks strategiske mål – med en tilføjelse om trivsel i mål 4

    Under mål 4 er begrebet trivsel tilføjet.

     

    1. Med fokus på den enkelte elevs progression skal alle elever blive så dygtige, de kan, til dansk og matematik, så de bliver klar til videre uddannelse og Det Gode Liv.
    2. Eleverne i Aabenraa Kommune er en del af grænselandet, og derfor skal deres kendskab til tysk sprog og kultur fremmes år for år. I 2025 opnår eleverne på 9. klassetrin et højere karaktergennemsnit i deres standpunktskarakterer end i 2020.
    3. Flere elever er en del af stærke læringsfællesskaber i almenområdet i 2025 end i 2020.
    4. Alle elever skal trives og have en sund skoledag.
    5. IT og digitalisering er et vilkår i den moderne verden. Derfor skal eleverne i skolen tilegne sig fremtidens kompetencer.
    6. Alle elever arbejder i løbet af et skoleår aktivt med bæredygtig udvikling gennem FN´s verdensmål.
       

    Målepunkter er justeret og flyttet til et selvstændigt bilag bagerst i strategien

    Målene er det centrale i strategien. Disse er nu opstillet for sig selv, mens målepunkterne er stillet op i et bilag bagerst i strategien. Opstillingen afspejler høringen i form af opbakning til målene, men kritik af målepunkterne. Fremadrettet signalerer det et administrativt ønske om at kunne justere og kvalificere målepunkterne yderligere, hvis der bliver behov for det. En femårig strategiperiode er lang tid i forhold til specifikke målepunkter. F.eks. er de nationale test fra Undervisningsministeriets side i 2020 under revision, og der vil formentlig komme ændringer. Forvaltningen ved dog ikke hvilke på nuværende tidspunkt (august 2020). Ved behov for administrative ændringer i målepunkterne vil forvaltningen inddrage skolerne og orientere Børne- og Uddannelsesudvalget. Bemærkninger til målepunkter fremgår herunder.


    Mål 1) Om dansk og matematik
    Målepunkterne fastholdes, derunder brug af nationale test. Når et nyt nationalt evaluerings- og bedømmelsessystem er udviklet, vil Aabenraa Kommune vurdere på, hvordan det kan indarbejdes i skolevæsnet.

     

    Mål 2) Om tysk

    Svarende til strategien, der blev behandlet den 9. juni 2020 anvendes standpunktskarakterer til at måle elevernes progression. Tysk udtrækkes sjældent som eksamensfag.

     

    Mål 3) Om læringsfællesskaber

    Segregeringsgrad fastholdes som centralt målepunkt, da udvikling af stærke læringsfællesskaber er et særligt strategisk indsatsområde i de kommende år.

     

    Mål 4) Om trivsel og sundhed

    I forhold til målepunkter vendes der tilbage til brug af målepunkterne fra den første strategiperiode fra 2015 til 2020. Disse spørgsmål har gennem DCUMs (Dansk Center for Undervisnings Miljøs) forskning.

    i 2016 og 2017 vist sig velegnede til at afdække mental trivsel, da de afdækker trivsel, kedsomhed og elevoptimisme. Desuden anvendes to spørgsmål fra det tideligere projekt Sund Skole til at afdække den fysiske trivsel. Endelig er det tilføjet, at skolerne én gang årligt gennem dialogbaseret aftalestyring skal dokumentere, hvordan skolens bestyrelse og skolen arbejder med at fremme trivsel.

     

    Mål 5) Om digitalisering og fremtidens kompetencer

    For at afdække elevernes tilegnelse af fremtidens kompetencer inden for IT og digitalisering er der udarbejdet fire målepunkter (spørgsmål) til eleverne på henholdsvis 0. til 3. årgang og på 4. til 9. årgang. Eleverne spørges én gang årligt. Spørgsmålene måler direkte op på ambitionerne i Aabenraa Kommunes it og digitaliseringsstrategi, hvor det fremgår, at eleverne skal blive kritiske, analytiske, kommunikerende, samarbejdende, innovative, eksperimenterende og kreative.

     

    Mål 6) Om bæredygtig udvikling

    Målepunktet er fastholdt i den forstand, at skolerne under metodefrihed arbejder med bæredygtig udvikling gennem FN´s verdensmål. Arbejdet skal dokumenteres gennem dialogbaseret aftalestyring. Gerne i samarbejde med bestyrelserne.

     

     

    Strategiperiode

    ”Folkeskolen i Aabenraa Kommune - sammen om et trygt og fagligt fundament for Det Gode Liv” træder i kraft den 1. januar 2021 og udløber den 31. december 2025.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at strategi for folkeskolerne 2021-2025 godkendes.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Godkendt.

     

    Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

     

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/27615, Sagsinitialer: acha

    Sagsfremstilling

    Prøveordninger og startstøtte er et tilbud, hvor en elev i overgangen fra dagtilbud til almen skole får en visiteret støtte med ind i undervisningen i den første tid for at blive hjulpet godt i gang med skolelivet. Elever, der er visiteret til prøveordning, har hidtil været undtaget fra visitationstakst, hvis eleven efterfølgende er overgået til en specialforanstaltning.

    Brugen af startstøtte og prøveordninger er steget betydeligt i de seneste år.

     

    Af BDO’s analyse af specialområdet fremgår det, at en stor del af eleverne på prøveordning eller startstøtte ”fortsætter videre op ad indsatstrappen i visiterede tilbud”. BDO vurderer, at ordningernes kortvarige karakter ikke i tilstrækkeligt omfang får skabt den ønskede effekt. Det er svært for skolerne at frigøre personale til ordningerne og heller ikke hensigtsmæssigt at skulle ansætte ekstra personale i måske 3-4 måneder.

     

    Skole og Undervisning ønsker derfor – i overensstemmelse med anbefalingen fra BDO – at nedlægge tilbuddene om prøveordning og startstøtte og fremover forlods lægge den medfølgende økonomi ud til skolerne. Skolerne vil så kunne omsætte pengene til en fast personaleressource, der kan anvendes fleksibelt og på tværs af klasser og årgange.

     

    Det foreslås, at afskaffelsen sker med virkning fra den 1. august 2021. Den økonomi, der er knyttet til prøveordninger og startstøtte, omfordeles til skolerne via fordelingsmodellen.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at startstøtte og prøveordninger afskaffes med virkning fra den 1. august 2021.

    at den medfølgende økonomi fordeles til skolerne via fordelingsmodellen.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Godkendt.

     

    Jane Thorgeirsson (O) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

     

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/8321, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 24. juni 2015 (sag.nr. 123) den fremtidige dagtilbudsstruktur for Aabenraa Kommune.

    Der blev besluttet strukturændringer i følgende fem områder: Høje Kolstrup, Tinglev, Aabenraa Syd, Padborg/Bov og Rødekro.

     

    Børne- og Uddannelsesudvalget har den 4. februar, 10. marts og 9. juni 2020 drøftet status og en evt.  justeret dagtilbudsstruktur.

    Ligeledes har Byrådet på temamødet den 24. juni 2020 blevet præsenteret for status på dagtilbudsstruktur.

     

    Status er, at strukturændringen i Rødekro er gennemført med byggeriet af Børnehuset Fladhøj og byggeriet af Børnehuset Mølleløkke ved Lyreskovskolen i Bov er igangsat.

     

    Den videre proces i forhold til strukturændringer er, at Børne- og Uddannelsesudvalget går i dialog med bestyrelserne i de berørte områder.

     

    Høje Kolstrup

    Beslutning 2015:

    Der etableres en integreret institution på Høje Kolstrup, der enten placeres ved Spiretoppens afdeling på Lergård eller Nyløkke.

     

    Status:

    Der er etableret to integrerede institutioner, men ikke én samlet.

    Den nuværende løsning opfylder de overordnede principper, bortset fra at det skal vurderes om en central placering i forhold til skolen er opfyldt med en afstand på 2,2 km. Mellem Nørrevang og Høje Kolstrup Skole.

     

    Forslag til videre proces:

    Børne- og Uddannelsesudvalget går i dialog med bestyrelserne for Spiretoppen og Nørrevang om dagtilbudsstrukturen i Høje Kolstrup.

     

    Tinglev

    Beslutning 2015:

    Der etableres en integreret institution i Tinglev.

     

    Status:

    Der er to børnehaver i Tinglev, ingen integrerede institutioner.

    I Børnehaven Sønderskov er børnetallet under 40, og institutionen tildeles derfor et bæredygtighedstillæg.

     

    Forslag til videre proces:

    Børne- og Uddannelsesudvalget går i dialog med bestyrelserne for Børnegården Nørreager og Børnehaven Sønderskov om dagtilbudsstrukturen i Tinglev.

     

    Aabenraa Syd

    Beslutning 2015:

    Der etableres en integreret institution i Aabenraa Syd, som erstatning for Kongehøjens Børnehave og Vuggestuen Fjordløkke.

     

    Status:

    Der er en vuggestue og en børnehave, ingen integrerede institutioner

     

    Forslag til videre proces:

    Børne- og Uddannelsesudvalget går i dialog med bestyrelserne for Kongehøjens Børnehave og Vuggestuen Fjordløkke om dagtilbudsstrukturen i Aabenraa Syd.

     

     

    Padborg/Bov

    Beslutning 2015:

    Der etableres en integreret institution i Padborg/Bov.

     

    Status:

    Byggeriet af Børnehuset Mølleløkke ved Lyreskovskolen er igangsat, og forventes at være færdiggjort primo 2022. Institutionen erstatter Børnehuset Kruså og Vestermarkens Børnehus.

     

    Forslag til videre proces:

    Børne- og Uddannelsesudvalget går i dialog med bestyrelsen for Børnehuset Søndermosen/Skovbrynet om dagtilbudsstrukturen i Padborg.

     

     

    Andre områder

    Forslag til videre proces:

    Børne- og Uddannelsesudvalget træffer beslutning om, hvorvidt der er andre områder i kommunen som skal inddrages i en justeret og revideret dagtilbudsstruktur.

     

     

    Dialogmøderne afholdes i efteråret 2020, således at en justeret og revideret dagtilbudsstruktur kan godkendes i Byrådet primo 2021.

     

    Økonomi og afledt drift

    Ved budgetvedtagelsen for budget 2016 blev der indarbejdet et besparelseskrav på 3 mio. kr. som følge af strukturgevinster ved implementering af dagtilbudsstrukturen.

    Da strukturen efter planen skulle være fuldt indfaset i 2019 var besparelseskravet i 2017 - 1. mio. kr., i 2018 - 2 mio. kr. og i 2019 og derefter 3 mio. kr.

    Implementeringen af dagtilbudsstrukturen er blevet udskudt hvilket har betydet, at der budgetmæssigt er kompenseret med henholdsvis 1 mio. kr. i 2018, 1,3 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i 2020.

     

    Investeringsoversigt 2020-2023:

    2021 – Køb af Sandved Børnehave – 1,1 mio. kr.

    2022 – Nedrivning af Sandved Børnehave – 3,0 mio. kr.

    Der er i investeringsoversigten for budget 2020-23 ikke afsat yderligere anlægsmidler til dagtilbudsstruktur.

     

     

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at der afholdes dialogmøder med bestyrelserne i  de nævnte områder, og  

    at udvalget drøfter om der skal igangsættes strukturændringer i andre områder.

     

     

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    1. at godkendt.

    2. at der igangsættes ikke strukturændringer i andre områder.

     

  • Udskriv
    Sagsid.: 19/36497, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids, og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), LBK nr. 2 af 06/01/2020, sætter de overordnede rammer for dagtilbudsområdet.

    Ifølge Dagtilbudsloven kan daginstitutioner etableres og drives som kommunale, selvejende, udliciterede eller private institutioner.

     

    I Aabenraa Kommune er der i alt 45 daginstitutioner:

    • 10 kommunale daginstitutioner, heraf 6 børneuniverser

    Institutioner der er etableret og drives af kommunen.

    Kommunen anviser børn til tilbuddet.

    • 17 Selvejende daginstitutioner

    Institutioner der er en selvstændig juridisk enhed, der drives på baggrund af en indgået driftsoverenskomst med kommunen.

    Kommunen anviser børn til tilbuddet.

    • 18 private daginstitutioner

    Institutioner der drives af private leverandører på baggrund af en godkendelse fra kommunen. Kommunen anviser ikke børn til tilbuddet.

     

     

    På Byrådsmødet den 23. juni 2010, blev sagen ”Rettigheder og pligter for selvejende institutioner på dagtilbudsområdet” godkendt, herunder skabelon for driftsoverenskomster mellem selvejende institutioner og Aabenraa Kommune.

    I efteråret 2019 er der igen startet en proces omkring fornyelsen af de selvejende daginstitutioners driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune, da driftsoverenskomsterne var indgået før kommunesammenlægningen.

     

    Med baggrund i skabelonen godkendt i 2010, er der udarbejdet udkast til nye driftsoverenskomster med de selvejende daginstitutioner.

    De institutioner der har en administrationsaftale med FDDB (Foreningen De Danske Børneinstitutioner) har egen regnskabsføring og driftsoverenskomsterne med disse institutioner er derfor tilpasset dette.

     

    Skabelonerne til de to typer af driftsoverenskomster (med og uden egen regnskabsføring) fremgår af vedlagte bilag.  Det er i skabelonerne markeret hvilke ændringer der er i forhold til skabelonen fra 2010.

    De ændringer der er foretaget er tekniske ændringer som følge af ændrede politikker og regulativer, og der er efter bestyrelsernes ønske tilføjet enkelte præciseringer.

    Skabelonerne er der derudover tilrettet i forhold til aftalen med institutionerne med egen  regnskabsføring.

     

    På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 4. december 2018 og den 3. december 2019 blev driftsoverenskomsterne for 14 selvejende daginstitutioner godkendt.

    Der mangler godkendelse af driftsoverenskomster med 3 selvejende daginstitutioner med egen regnskabsføring.

     

    Børne- og Uddannelsesudvalget afholdt den 12. august dialogmøde med bestyrelserne for de selvejende daginstitutioner med administrationsaftale med FDDB.

     

    På dialogmødet blev det drøftet hvorvidt de selvejende institutioner er en del af indkøbs- og udbudspolitikken.

    Jf.  beslutningen fra 2010 er de selvejende institutioner en del af Indkøbs- og udbudspolitikken. Af den gældende Indkøbs- og udbudspolitik for Aabenraa Kommune, godkendt den 30. marts 2016, fremgår det ligeledes at alle kommunens forvaltninger, afdelinger og institutioner er forpligtede til at leve op til indkøbs- og udbudspolitikken.

    Selvejende driftsinstitutioner med en kommunal driftsoverenskomst er ligeledes omfattet af politikken, med mindre driftsoverenskomsten specifikt undtager dem fra denne.

    Undtagelsesbestemmelsen er efter Stabens opfattelse et forbehold, der skulle håndtere allerede indgåede driftsoverenskomster forud for vedtagelsen af indkøbs- og ud-budspolitikken. Forbeholdet kan efter Stabens vurdering derfor ikke anvendes som løftestang til generelt at undtage alle selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

    Hvis selvejende daginstitutioner ikke er en del af indkøbs- og udbudspolitikken vil en meromkostning til deres eget indkøb vil ikke være omfattet af tildelingsmodellen og vil derfor henover tid medføre færre ressourcer til kerneydelsen og et uensartet serviceniveau kommunale institutioner og selvejende institutioner imellem.

    Sammenfattende er det Stabens vurdering, at der hviler en lighedsforudsætning over de fælles politikker og retningslinjer, der også omfatter de selvejende institutioner som væsentlig leverandør af kernevelfærd i Aabenraa Kommune. Alternativet hertil er en organisering som privat tilbud.

     

    Endvidere blev muligheden for en versionstyret driftsoverenskomst drøftet.

    En versionstyret driftsoverenskomst vil betyde, at ændringer af relevante politikker og regulativer besluttet i Byrådet, ikke vil have gennemslagskraft for de selvejende institutioner, før en fornyet proces omkring en opdateret driftsoverenskomst er gennemført.

    Ifølge dialogbaseret aftalestyring har den aftalestyrede enhed pligt til at overholde de til enhver tid gældende love, herunder Lov om kommunernes styrelse, Forvaltningslov, Persondataloven og Lov om offentlighed i forvaltningen.

    Endvidere forventes den aftalestyrede enhed at overholde kommunens politikker og retningslinjer.

     

    Der er tidligere stillet spørgsmål til hvorvidt de selvejende institutioner med egen regnskabsføring kan vælge egen revisor.

    Jf. dialogbaseret aftalestyring vælger disse institutioner egen revisor. Administrationsbidraget til institutionerne indebærer følgende opgaver: løn, bogføring, budget, regnskab, revision og personale-juridisk bistand 

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at opdatering af de selvejende daginstitutioners driftsoverenskomster drøftes.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Drøftet og tages op igen til politisk behandling.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/27212, Sagsinitialer: kmen

    Sagsfremstilling

    Udvalget skal i denne sag tage stilling til indsatsområde for dagtilbud i 2021/2022.

     

    Børne- og Uddannelsesudvalget kan hvert år udpege indsatsområder inden for dagtilbud, som der skal være særligt fokus på.

     

    Indsatsområderne i 2020 er

    • Udarbejdelse af en strategi på dagtilbudsområdet, som sætter rammer og retning for den digitale udvikling i dagtilbud
    • Implementering af en målrettet sprogpraksis i alle dagtilbud.

     

    Begge indsatsområder afsluttes i 2020. ”IT og digitalisering i dagtilbud” er i høring lige nu. Såfremt strategien godkendes, vil implementeringen af denne være et indsatsområde 2021.

     

    Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbud og kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse. (§8 stk. 8).

     

    Med den nye dagtilbudslov, der trådte i kraft 1. juli 2018, er legen skrevet ind i formålsparagraffen og i det pædagogiske grundlag. ”Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv”.

     

    Af det pædagogiske grundlag fremgår,

    ”Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.”

     

    Forvaltningen foreslår at leg udpeges som indsatsområde for dagtilbud i 2021/2022. Dette ud fra tre målsætninger, hvor virkningerne på længere sigt er:

    • Læringsmiljøet skaber mulighed for alle legetyper
    • Alle børn udvikler nye legekompetencer
    • Det pædagogiske personale har viden og kompetencer til at skabe læringsmiljøer hvor legen er grundlæggende og understøtter alle børns deltagelsesmuligheder.

     

    Forslaget har været drøftet på dagtilbudsledermødet den 26. august 2020.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at leg udpeges som indsatsområde for dagtilbud i 2021/2022.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/146, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalgets møder i 2021 er planlagt til tirsdage, kl. 15.30 med undtagelse af møderne i september og december, der starter kl. 9.00 på grund af sammenfald med Økonomiudvalgets møder.

     

    Forslag til mødedatoer:

    Tirsdag den 5. januar kl. 15.30

    Tirsdag den 26. januar kl. 15.30

    Tirsdag den 9. marts kl. 15.30

    Tirsdag den 13. april kl. 15.30

    Tirsdag den 11. maj kl. 15.30

    Tirsdag den 1. juni kl. 15.30

    Tirsdag den 3. august kl. 15.30

    Tirsdag den 7. september kl. 9.00

    Tirsdag den 28. september kl. 15.30

    Tirsdag den 26. oktober kl. 15.30

    Tirsdag den 7. december kl. 9.00

     

     

    Høring/udtalelse

     

     

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at de foreslåede mødetidspunkter godkendes.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/28738, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalgets økonomiske ramme reguleres hvert år på baggrund af elevtallet i skolerne pr. 5. september.

     

    Efterfølgende fordeles budgettet til de enkelte skoler efter samme elevtal, jf. den godkendte fordelingsmodel på folkeskoleområdet.

     

    I alt er der 5.361 Aabenraa elever indskrevet i folkeskolerne pr. 5. september 2020. Dertil kommer 20 elever på 10. Aabenraa og 38 elever på Fjordskolen fra andre kommuner.

    Ses der på Aabenraa Kommunes egne elever er der sket et fald i antallet af elever på almenområdet med 181 elever, mens der er 13 færre elever i specialtilbud.

     

    Samlet set er antallet af elever fra Aabenraa Kommune i folkeskolerne faldet med 195 elever fra 2019 til 2020, hvilket svarer til et fald på 3,5%. Herudover er der 5 flere elever fra andre kommuner på 10. klasse og Fjordskolen.

     

    Det største procentvise fald i elevtallet er på Kollund Skole, hvor elevtallet er faldet med 13,0%.

    Det største fald i antallet af elever er på Bylderup Skole med 29 elever.

     

    Af den vedhæftede oversigt ses det, at andelen af elever i specialtilbud i 2020 er på 7,4%, hvilket er det samme som i 2019.

     

    Pr. 5. september 2020 har de to skoler Genner Univers og Ravsted Børneunivers et lavere elevtal end 70.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/27615, Sagsinitialer: acha

    Sagsfremstilling

    Børne- og Uddannelsesudvalget blev den 12. maj 2020 orienteret om resultaterne af den eksterne analyse foretaget af BDO af specialundervisningsområdet i Aabenraa Kommune.

    På mødet den 9. juni 2020 blev udvalget orienteret om planen om at nedsætte en gruppe til at udarbejde en plan for den videre proces med inddragelse af repræsentanter fra almen- og specialundervisningsområdet samt PPR (sag nr. 92).

     

     Der er nu nedsat en styregruppe bestående af:

     

    • Skolechefen
    • Lederen af PPR
    • En skoleleder fra almenområdet
    • Lederen af kommunens specialskole
    • En pædagogisk-administrativ konsulent
    • En udviklingskonsulent fra Sekretariatet

     

    Styregruppen skal sikre involvering af relevante parter og bidrage til at sætte kontinuerligt fokus på inklusionsopgaven som en kerneopgave. Skolelederne bliver løbende orienteret om og inddraget i styregruppens arbejde.

     

    Plan for processen

    Styregruppen har udarbejdet en plan for arbejdet med styrkelse af almenområdet med afsæt i anbefalingerne fra den eksterne analyse. I planen indgår nedsættelse af en række arbejdsgrupper med inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppernes opgave er at bidrage til kvalificering af arbejdet med omsætning af de enkelte anbefalinger til mulig praksis. Styregruppen formulerer et kommissorium for hver arbejdsgruppe.

     

    Visitationsudvalgets sammensætning

    I tråd med BDO’s anbefaling er der sket en reorganisering af visitationsudvalget med henblik på at skabe en bedre balance mellem kompetencer i forhold til det almene og det specialiserede. Visitationsudvalget består fremover af:

     

    • Skolechefen
    • Lederen af PPR
    • En psykolog fra PPR
    • En pædagogisk-administrativ konsulent
    • En skoleleder fra en stor skole med specialforanstaltninger
    • En skoleleder fra mindre skole uden specialforanstaltninger
    • Lederen af kommunens specialskole

     

    Visitationsudvalget suppleres af et fordelingsudvalg, der efter visitationen tager stilling til fordelingen af eleverne ud på de konkrete tilbud. Dette er ligeledes i overensstemmelse med anbefalingerne fra BDO’s rapport. Fordelingsudvalget består af:

     

    • En pædagogisk-administrativ konsulent
    • En psykolog fra PPR
    • En repræsentant fra hver af specialforanstaltninger samt kommunens specialskole

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/25435, Sagsinitialer: mjth

    Sagsfremstilling

    Den 27. juni 2018 godkendte Byrådet Aabenraa Kommunes strategi for It og digitalisering i folkeskolen. Strategien skal bidrage til at gøre eleverne mere KAKSIEK; kritiske, analytiske, kommunikerende, samarbejdende, innovative, eksperimenterende og kreative.

     

    Forud for Byrådsmødet havde Økonomiudvalget den 22. maj 2018 prioriteret rådighedsbeløbet til digitalisering i folkeskolen. 1,8 mio. kr. i 2018, 3,3 mio. kr. i 2019 og 10 mio. kr. i 2020 svarende til i alt 15,1 mio. kr.

     

    Den 19. december 2018 godkendte Byrådet frigivelse af 1,8 mio. kr. til realisering af strategien. Heraf 1,6 mio. kr. til opgradering af netværk og 200.000 kr. til indkøb af pædagogisk understøttende teknologier som f.eks. robotter og Micro:Bits. På Byrådsmødet den 27. marts 2019 prioriterede Byrådet 1,0 mio. kr. til udbedring af mangler i netværkskablingen på skolerne, 5,0 mio. kr. til sikring af et mere ensartet kvalitetsniveau i udstyret på skolerne, 0,3 mio. kr. til et fælles kick-off arrangement og 7,0 mio. kr. til kompetenceudvikling. I alt 15,1 mio. kr.

     

    Pr. 1. august 2019 trådte en aftale mellem Børn og Skole og Staben, IT om drift og support af skolernes it udstyr i kraft. Til gavn for undervisningen har det givet en lettere og mere sikker drift af skolernes it installationer. Samtidig er mangler i netværkskabling blevet udbedret i skolevæsenet og skolerne har i 2019 og 2020 indkøbt udstyr, som kan sikre et mere ensartet kvalitetsniveau i udstyret.

     

    Kompetenceudvikling 2020 - 2024

    Den 21. november 2019 bevilligede A.P. Møllerfonden et beløb på op til 9.4 mio. kr. til initiativet ”Universitetsskolen - dannende undervisning og læring i et fagdidaktisk perspektiv”. Med henblik på at realisere strategien It og digitalisering i folkeskolen skal initiativet ud fra en fagdidaktisk tilgang i perioden 2020 til 2024 sikre kompetenceudvikling af alle ledere, vejledere og lærere i folkeskolerne i Aabenraa Kommune. Sammen med UC SYD har skolerne planlagt et kompetenceudviklingsforløb for ledere, vejledere og alle lærere i perioden 2020 – 2024.

     

    Pengene fra A.P. Møllerfonden er øremærket til Aabenraa Kommunes betaling for levering af kompetenceudvikling fra UC SYD.

     

    De 7 mio. kr. fra Byrådet er øremærket til at dække skolernes udgifter til vikarer på skolerne i forhold til lærere og vejlederes deltagelse i kompetenceudviklingen. De 7 mio. kr. fra Byrådet, som er øremærket til kompetenceudvikling i perioden 2020-2024, forventes fordelt over årene som følgende:

     

    • 2020           1,3 mio. kr.
    • 2021           2,0 mio. kr.
    • 2022           0,5 mio. kr.
    • 2023           1,6 mio. kr.
    • 2024           1,6 mio. kr.

     

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/14616, Sagsinitialer: PKLIS

    Sagsfremstilling

    11. august 2020 indgik KL og Lærernes Centralorganisation en aftale om lærernes arbejdstid.

    Aftalen er efterfølgende godkendt af KL’s hovedbestyrelse og medlemmerne af Danmarks Lærerforening. Aftalen erstatter lov 409, der siden 2014 har reguleret lærernes arbejdstid. Aftalen træder i kraft 1. august 2021 med undtagelse af enkelte bestemmer, der træder i kraft 1. januar 2021, således at alle dele aftalen kan virke fra skoleåret 2021/2022. Aftalen kommer til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere, der er ansat i kommunen. Aftalen vil ikke ændre på allerede indgåede lokalaftaler og dermed heller ikke den lokalaftale, der er indgået mellem Aabenraa Kommune og den lokale kreds af Danmarks Lærerforening.

     

    Aftalens overordnede indhold er beskrevet nedenfor.

     

    Samarbejde på (tværs af) kommune- og skoleniveau

    På et årligt samarbejdsmøde mellem kommune og kreds skal kommunen præsentere en redegørelse for det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for lærerne i kommunen samt kommunale beslutninger med konsekvenser for prioriteringer af lærernes arbejdstid i det kommende skoleår.

    Kommune og kreds skal derudover afholde mindst et årligt møde med skoleledelser og tillidsrepræsentanter med henblik på at indhente fælles viden om arbejdet med kommunens målsætninger for skolevæsnet samt erfaringer, som kan have betydning for kommunens prioritering af lærernes arbejdstid og kommende opgaver. Kommunen udarbejder en opsamling herpå, som indgår i drøftelsen på samarbejdsmødet.

     

    Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter, hvilke målsætninger ledelse og lærere vil arbejde for i det kommende skoleår og ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid. Ledelsen sender forud for drøftelsen grundlaget for ledelsens prioriteringer til tillidsrepræsentanten. På baggrund af drøftelsen udarbejder ledelsen forslag til en skoleplan, som indeholder ledelsens prioriteringer og grundlaget herfor, overordnede beskrivelser af prioriterede indsatser og opgavers indhold, klasselæreropgaven, forståelse af individuel forberedelse samt antal lærere på skolen. Målsætningerne og skoleplanen præsenteres på et møde med lærerne for, at lærerne kan kvalificere målsætninger og skoleplan forud for ledelsens endelige beslutning.

    Skoleledelse og tillidsrepræsentant drøfter endvidere, hvordan der sikres transparens i planlægningen og opgavefordelingen. Herefter fastlægger skoleledelsen principper for tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem selvtilrettelæggelse af arbejdstiden og fælles kollegialt samarbejde.

     

    Arbejdstid og opgaver

    Arbejdstiden opgøres en gang årligt og udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer i et skoleår.

     

    Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de lærerens påtænkte opgaver i normperioden. På opgaveoversigten anføres endvidere planlagt tid til undervisning, estimeret tid til individuel forberedelse, samlet estimeret tid til opgaver, der planlægges senere på året, samt estimeret tid til opgaver, som ledelsen skønner til mindst 60 timer. Den estimerede tid er vejledende. Opgaveoversigten udleveres til læreren senest 5 uger før normperiodens begyndelse. Ledelsen og tillidsrepræsentanten kan aftale en anden model for udarbejdelsen af opgaveoversigten.

     

    Undervisning, fælles aktiviteter og øvrige opgaver skal planlægges på en måde, så lærerens forberedelsestid kan afvikles som sammenhængende og effektiv tid. Hvis læreren oplever, at den individuelle forberedelsestid reduceres, kan læreren bede ledelsen placere forberedelsestiden. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.

    Hvis der opstår nye større opgaver eller større ændringer af en opgave, beslutter lederen efter dialog med læreren, hvilken konsekvens det har for lærerens samlede opgaver. I dialogen tages hensyn til forholdet mellem undervisning og forberedelse. Ved manglende enighed inddrages tillidsrepræsentanten.

     

    Ledelsen udleverer en opgørelse over den præsterede arbejdstid til hver lærer mindst ved udgangen af hver 3. måned.

     

    Nyuddannede og ansatte, der er fyldt 60 år

    Ved opgavefordeling tages der særligt hensyn til nyuddannede med henblik på at understøtte deres mulighed for at få en god start på lærerlivet.

     

    Lærere har, når de fylder 60 år, ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/28109, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    Byrådet besluttede den 24. juni 2015 (sag.nr. 123) den fremtidige dagtilbudsstruktur for

    Aabenraa Kommune, herunder blev det besluttet, at der skulle etableres en integreret institution i Padborg/Bov.

    Byggeriet af Børnehuset Mølleløkke ved Lyreskovskolen er nu igangsat, og forventes at være færdiggjort ultimo 2021. Institutionen erstatter de to selvejende institutioner Børnehuset Kruså og Vestermarkens Børnehus.

     

    Som følge heraf har bestyrelserne for Børnehuset Kruså og Vestermarkens Børnehus tilkendegivet at de ved ibrugtagning af Børnehuset Mølleløkke ønsker at være en kommunal institution. 

     

    Processen vil omfatte:

    • Nedlæggelse af de selvejende institutioner
    • Opsigelse af driftsoverenskomsten mellem Aabenraa Kommune og de selvejende institutioner
    • Virksomhedsoverdragelse af de selvejende institutioners personale til Aabenraa Kommune
    • Overdragelse af den selvejende institutions formue, herunder bygninger og dertilhørende forpligtelser til Aabenraa Kommune jf. intuitionernes vedtægter.

     

    Bygningsejer:
    Børnehuset Kruså,

    Åbjerg 15, 6340 Kruså: Bygningsejer den selvejende institution.

     

    Vestermarkens Børnehus,

    Centrumsgaden 48, 6330 Padborg: Bygningsejer den selvejende institution.

    Kempesteens Vej 70, 6330 Padborg: kommunal ejendom.

     

    Nedlæggelsen har ingen praktiske konsekvenser for forældre og de indskrevne børn, da børnene fortsætter på samme adresse indtil ibrugtagning af Børnehuset Mølleløkke.

     

    Når der foreligger en godkendt aftale, vil denne, sammen med dokumentation for bestyrelsens beslutning om nedlæggelse m.v. blive sendt til Civilstyrelsen som dokumentation for, at institutionen nedlægges i overensstemmelse med Fondsloven og institutionens vedtægter.

     

    Økonomi og afledt drift

    Nedlæggelse af de selvejende institutioner medfører, at personalet virksomhedsoverdrages fra den selvejende institution til Aabenraa Kommune. Dermed indtræder Aabenraa Kommune i de forpligtelser, som den selvejende institution hidtil har varetaget, herunder feriepenge.

     

    Overtagelse af bygninger indebærer, at Aabenraa Kommune skal vedligeholde bygninger på samme måde som det hidtil er sket for den selvejende institution.

     

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til orientering.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/22711, Sagsinitialer: SDJE

    Sagsfremstilling

    Primo 2016 blev det besluttet på Børne- og Uddannelsesudvalget, at lave en omlægning på Børn og Familie-området – ”Aabenraa modellen”.

    Målene for Aabenraa-modellen er en ændring af indsatserne i retning ned ad indsatstrappen. Det vil sige:

    • Kortere forebyggende foranstaltninger og et mindre behov for anbringelser
    • Anbringelser i slægt, netværk og plejefamilier
    • Færre og kortere institutionsanbringelser
    • Højere grad af dokumenteret effekt af indsatser og foranstaltninger

    Forudsætningerne for at disse mål kunne opnås var bl.a. en omlægningen af myndighedsområdet, som skulle opnormeres, således, at rådgiverne fremover skulle arbejde med et gennemsnitlig sagstal på 25. Ud over et lavere sagstal arbejdes der med en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, en meget hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde.

     

    Samtidig med omlægningen blev der i maj 2016 vedtaget en investeringsstrategi, der skulle understøtte arbejdet med implementering af Aabenraa-modellen og omlægningen til tidligere og mere forebyggende indsatser (Investeringsstrategien er vedhæftet som bilag).

     

    I 2019 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering ift., hvor langt vi var med målopfyldelsen på investeringsstrategien (Evaluering er vedhæftet som bilag).

     

    Efteråret 2020

    Børn og Familie er nu ved udgangen af den 4 årig investeringsstrategi, hvor vi med Aabenraa-modellen har ændret måden at arbejde med udsatte børn og unge på. Formålet med Aabenraa-modellen har været, at være gode til at sætte ind med en rettidig og virksom indsats, således, der har været fokus på tidlig forebyggelse, inddragelse, tættere opfølgning og dokumentation af vores arbejde.

     

    På baggrund heraf er der igangsat en udarbejdelse af en ny status på Aabenraa-modellen, der indeholder:

    • Spørgeskemaundersøgelse og teamdrøftelser på, hvordan medarbejderne på almen- og udførerområdet samt i myndighed har oplevet arbejdet med Aabenraa-modellen.
    • Gruppeinterview med både børn, unge og forældre, der skal give en indikation af om familierne oplever den ønskede effekt af Aabenraa-modellen og indsatserne.
    • Opfølgning på de økonomiske mål forbundet med investeringsstrategien.

    Resultaterne af ovenstående undersøgelser og opfølgning samles i en rapport, der indeholder en samlet status på Aabenraa-modellen og de opstillede mål. Rapporten forventes færdig primo 2021.

    Indstilling

    Børn og Kultur indstiller,

    at orientering om status på Aabenraa-modellen tages til efterretning

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 20/27892, Sagsinitialer: NSN

    Sagsfremstilling

    Børne- og Socialministeriet offentliggjorde den 16. juni 2020 et kort over, hvor mange klagesager, der er fejl i, når borgerne klager over kommunernes afgørelse på socialområdet generelt og på børnehandicapområdet specifikt.

     

    Kortene kan findes på Børne- og Socialministeriets hjemmeside:

    https://sim.dk/danmarkskort/2020/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2019/

     

    Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

     

    • Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
    • Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.
    • Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer den.

     

    Når en afgørelse hjemvises eller ændres kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist eller ændret) ud af alle sager, hvor der er truffet en afgørelse.

     

    Omgørelsesprocent på socialområdet i 2019

    Heri indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang, dvs. både på børneområdet og voksenområdet, herindunder også handicapområdet. Der sammenlignes i nedenstående med Ankestyrelsens oplysninger omhandlende sociale klagesager i 2018, 2017, 2016 og 2015.

    Den gennemsnitlige omgørelsesprocent i 2019 på landsplan ligger på 41% på hele socialområdet, i 2018 var det 36%.

     

    Kortet viser:

     

     

    2019

    2018

    2017

    2016

    2015

    Afgørelser truffet

    80

    76

    79

    56

    74

    Omgørelsesprocent

    34%

    36%

    23%

    27%

    31%

    Heraf – ændringer

             - hjemvisninger

    6%

    28%

    11%

    25%

    4%

    20%

    3%

    23%

    5%

    26%

     

    Ses der kun på børneområdet inkl. børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune viser Ankestyrelsens oplysninger:

     

     

    2019

    2018

    2017

    2016

    2015

    Afgørelser truffet

    34

    22

    21

    20

    38

    Omgørelsesprocent

    53%

    64%

    24%

    15%

    39%

    Heraf – ændringer

             - hjemvisninger

    9%

    44%

    23%

    41%

    0%

    24%

    5%

    10%

    11%

    29%

     

    De 34 klagesager kan sammenholdes med, at Børn og Familie i samme periode har truffet 1.654 afgørelser under serviceloven inkl. børnehandicap. Dette svarer til, at borgerne i Aabenraa Kommune klager over trufne afgørelser i 2,1% af sagerne på børneområdet.

    Ankestyrelsen har i 2019 omgjort 18 sager (1,1% af sagerne). Heraf er styrelsen i 3 sager (0,2% af sagerne) helt eller delvist uenig i afgørelsen og har ændret denne, mens der i 15 sager (0,9% af sagerne) manglede oplysninger i sagen, som derfor er tilbagesendt til kommunen til genbehandling.

     

    Ud af de 34 klagesager på børneområdet er 13 af sagerne ikke handicapsager.

     

    Omgørelsesprocent på børnehandicapområdet

    Ud af de 34 klagesager på børneområdet er 21 af sagerne handicapsager. Her indgår bestemmelser i serviceloven vedr. børnehandicap, hvor der er klageadgang. Den gennemsnitlige omgørelsesprocent i 2019 på landsplan ligger på 51% på børnehandicapområdet, heraf 35% hjemsendte og 16% ændrede. Den gennemsnitlige omgørelsesprocent i Aabenraa Kommune fremvises i nedenstående tabel, hvor den også sammenlignes med Ankestyrelsens oplysninger omhandlende sociale klagesager på børnehandicapområdet i 2018, 2017, 2016 og 2015.

     

    Kortet viser:

     

     

    2019

    2018

    2017

    2016

    2015

    Afgørelser truffet

    21

    17

    11

    7

    27

    Omgørelsesprocent

    48%

    65%

    36%

    14%

    44%

    Heraf – ændringer

             - hjemvisninger

    10%

    38%

    18%

    47%

    0%

    36%

    14%

    0%

    7%

    37%

     

    Tallene kan sammenholdes med at Aabenraa Kommunes har truffet 430 afgørelser på børnehandicapområdet.

    Dette svarer til, at borgerne i Aabenraa Kommune klager over trufne afgørelser i 4,9% af sagerne inden for børnehandicap.

    Ankestyrelsen har i 2019 omgjort 10 sager (2,3% af sagerne). Heraf er styrelsen i 2 sager (0,5% af sagerne) helt eller delvist uenig i afgørelsen og har ændret denne, mens der i 8 sager (1,9%af sagerne) manglede oplysninger i sagen, som derfor er tilbagesendt til kommunen til genbehandling.

    Ud af de 21 afgørelser omhandler 12 tabt arbejdsfortjeneste og 8 merudgiftydelse. 

     

    Indstilling

    Børn og skole indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

     

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    Taget til efterretning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 18/45, Sagsinitialer: ABJOH

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 15-09-2020

    -