Beslutningsprotokol

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Godkendt.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

• Henvendelse fra Hellevad Børneunivers om parkering/afleveringssituationen
• Henvendelse fra Børnehuset Klippigården vedr. pavillon

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og

daginstitutionsområdet.

Hærvejsskolen

Der pågår stadig opfølgende arbejder og udbedringer. Anlægsregnskabet planlægges afsluttet

efter 1-årseftersynet, der afholdes primo 2021.

Børnehuset Fladhøj

Anlægsregnskabet afsluttes samtidig med anlægsregnskabet for Hærvejsskolens byggeri.

Børnehuset Mølleløkke

Licitationen på fagentrepriseudbuddet afholdes den 9. oktober 2020. Herefter følger en stand-still periode, hvor der vil være mulighed for de bydende at klager over licitationsresultatet. Er dette ikke tilfældet kontraheres med de billigst bydende, hvilket vil tage ca. 1 uge.

Byggestart forventes at blive i slutningen af november 2020.

Indflytning og ibrugtagning af det nye byggeri forventes at finde sted i starten af marts 2022.

Bylderup Skole og Børnehus, tilbygning og renovering ved indskolingen

Den valgte totalrådgiver/arkitekt har fremlagt det første forslag for Byggeudvalget på et møde den 30. september 2020. Der afholdes herefter endnu et møde i Byggeudvalget. På dette møde fremlægges det endelige projektforslag til Byggeudvalgets godkendelse.

Godkendes det endelige projektforslag vil rådgiverne projektere og udbyde håndværksentrepriserne.

Selve byggeriet forventes herefter startet op i begyndelsen af februar 2021 og være afsluttet og klar til ibrugtagning i december 2021.

Ravsted Børneunivers, tilbygning og ombygning ved gymnastiksal

Der har været afholdt licitation på fagentrepriserne, og de samlede, billigste priser gør det muligt at overholde budgettet for projektet.

Der er indgået kontrakt med håndværkerne og byggeriet er startet op efter planen.

Gymnastiksalen forventes i henhold til projektet, der gennemføres, kun at skulle tages ud af brug i 2-3 uger.

Bolderslev Skole, nedbrydning af gymnastiksalsbygning og ombygning

Den registrerede olieforurening fra de sløjfede olietanke har medført, at det har været nødvendigt at udføre flere boreprøver under bygningen for at konstatere forureningens omfang. Rapporten fra disse boringer og undersøgelser vil foreligge den 9. oktober 2020 og herefter tages stilling til hvordan oprensningen skal foretages, og dermed hvor stor den samlede udgift til den vil blive.

Der hersker derfor stadig usikkerhed om, hvor stort et beløb, der kan disponeres til ombygningen i den eksisterende skolebygning.

Når dette er klarlagt vil byggearbejdet blive udbudt.

Fjordskolen

Rapporten fra spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg er fremlagt for Fjordskolen den 28. september 2020 af overlægen, der har udfærdiget den.

Med baggrund i rapporten vil der blive udarbejdet en handleplan, for de udfordringer spørgeskemaundersøgelsen viser.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag tage stilling til, om kompetencen til at iværksætte og forlænge perioden med nødundervisning på en skole skal uddelegeres til forvaltningen Børn og Kultur.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at iværksætte nødundervisning på en skole, hvis det på grund af de sundhedsfaglige anbefalinger og med mindre vidtgående foranstaltninger ikke er muligt at give almindelig undervisning med fysisk tilstedeværelse på skolen.

Derudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis det vurderes nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af COVID-19, beslutte at sende en gruppe af elever eller lærere hjem eller lukke hele eller dele af en skole i en periode. Styrelsen kan også komme med skærpede lokale sundhedsfaglige anbefalinger, som skolerne bør følge.

Der kan kun iværksættes nødundervisning, hvis det er en forudsætning for at efterleve de sundhedsfaglige anbefalinger, regler eller påbud om forebyggelse af udbredelsen af COVID-19. Iværksættelsen af nødundervisning skal begrænses til færrest mulige elever, så den kun gives til de elever, som skolen ikke kan give almindelig undervisning. Øvrige elever skal have almindelig undervisning.

Nødundervisningen skal i videst muligt omfang svare til den almindelige undervisning og for så vidt muligt kompensere for afbruddet i den almindelige undervisning. Så meget af nødundervisningen som muligt skal tilrettelægges og gennemføres med samlet fysisk tilstedeværelse af undervisere og elever. For hjemsendte elever kan nødundervisningen gives i form af fjernundervisning og virtuel undervisning.

Der skal iværksættes nødundervisning, hvis en eller flere elever er hjemsendt fra skolen i en kortere periode på grund af mistanke om smitte med COVID-19, eller hvis elever af sundhedsmæssige grunde er vurderet til ikke at skulle møde fysisk frem til undervisning i forbindelse med COVID-19. Det gælder både, hvis der er tale om enkelte elever, og hvis det er en hel klasse, årgang eller skole, der er hjemsendt. Hvis det er få elever, kan skolen f.eks. give eleven hjemmeopgaver, eller eleven kan, hvis det er muligt, videoopkobles til den undervisning, der foregår på skolen og følge med hjemmefra.

Nødundervisning skal gives i en så kort periode som muligt og kan i første omgang højst gives i fire kalenderuger. Kommunalbestyrelsen kan i helt ekstraordinære tilfælde beslutte at forlænge perioden med op til to kalenderuger. Dette kan gøres flere gange.

Hvis hele klasser sendes hjem, skal kommunen udarbejde en begrundelse for overgangen til nødundervisning, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside og sendes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Der skal ikke udarbejdes en begrundelse, hvis nødundervisningen alene iværksættes for en eller flere enkelte elever.

Hjemsendelse af flere klasser, årgange eller hele skolen skal ske efter rådgivning fra den kommunale sundhedstjeneste med henblik på at fastlægge omfanget af hjemsendelser og de videre skridt i forhold til smitteopsporing og testning.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1228 om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af covid-19 foranstaltninger af 22. august 2020.

Bekendtgørelse nr. 629 om dagtilbud og nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 af 15. maj 2020.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at kompetencen til at iværksætte og forlænge perioden med nødundervisning på en folkeskole uddelegeres til forvaltningen Børn og Kultur.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Godkendt.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på mødet den 9. juni 2020 at sende ”IT og digitalisering i Dagtilbud” i høring hos dagtilbudsbestyrelserne, som udkast til en digitaliseringsstrategi for dagtilbud i Aabenraa kommune. 

Baggrund

I 2019 udpegede udvalget indsatsområdet ”Dagtilbud udvikler viden om meningsfuld integration af teknologi i læringsmiljøerne, der understøtter kerneopgaven.” Med udgangspunkt heri, blev der nedsat en arbejdsgruppe med dagtilbudsledere, hvis opgave var at indhente og formidler viden om meningsfuld teknologi i dagtilbud til den øvrige ledergruppe.

For 2020 besluttede udvalget, at ”Udarbejdelse af en strategi på dagtilbudsområdet, som sætter rammer og retning for den digitale udvikling i dagtilbud” skulle være et indsatsområde. ”IT og digitalisering i Dagtilbud” er udarbejdet ud fra arbejdsgruppens anbefalinger.

”IT og digitalisering i Dagtilbud” skal være med til at sætte ramme for, hvorledes børn mellem 0-6 år, mødes med en stærk pædagogik, og gode udviklingsmuligheder, der samtidig kan benytte teknologien som et ekstra redskab til at understøtte, trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Resultat af høringen

Forvaltningen har modtaget 16 høringssvar, samt et fællessvar fra 11 daginstitutioner, hvoraf to også har indsendt individuelle svar. 3 daginstitutioner har ikke indgivet høringssvar.

Bemærkninger til strategien (hvorhen og hvorfor)

Mange af svarene påpeger, som det også fremgår af ”IT og digitalisering i Dagtilbud”, at det er barnets udvikling og pædagogikken, der skal være i centrum og at digitale redskaber kan understøtte det pædagogiske arbejde, men at det altid skal ske med udgangspunkt i et kvalificeret pædagogisk valg.

12 høringssvar udtrykker direkte, at bestyrelserne støtter op om/tilslutter sig digitaliseringsstrategien, heraf har 4 ikke yderligere bemærkninger. Der er ingen bestyrelser, der giver udtryk for, at de ikke bakker op om strategien.

I 2 høringssvar, herunder fællessvaret, påpeges det, at forældrene forventer at blive inddraget i arbejdet med digitaliseringsstrategien.

Andre bemærkninger (hvordan)

I 3 høringssvar, herunder fællessvaret, bemærkes, at der ikke må stilles krav/forventning om, at alle dagtilbud arbejder med strategien på samme måde.

Der skal være plads til, at alle finder sig til rette ud fra de behov og særlige forhold der gælder i netop den pågældende institution.

I 3 høringssvar lægges der vægt på, at børnene bliver medskabere og aktive brugere frem for passive forbrugere af digitale redskaber.

I 3 høringssvar, herunder fællessvaret, stilles der forslag om at oprette en ”bank” med digitale redskaber til udlån og at oprette en digital platform til vidensdeling dagtilbuddene imellem.

Økonomi

I 7 høringssvar, herunder fællessvaret, påpeges det på forskellig vis, at der vil være økonomi forbundet med indførelse af strategien, der ikke umiddelbart vil kunne afholdes af institutionernes eget budget. Det påpeges at det kræver, at der er de nødvendige ressourcer for at få rammerne til at leve i daginstitutionerne.

Kompetenceløft

I 8 høringssvar, herunder fællessvaret, påpeges det, at der er behov for efter-/ videreuddannelse for at klæde personalet på til opgaven og udvikle de digitale kompetencer. I fællessvaret gøres der opmærksom på behovet for viden om neurologiske processer, når der arbejdes professionelt med digitalisering med børn i 0-3 års alderen.

Der bemærkes, at det er vigtigt, at der tænkes ind i kurser, uddannelse og videns/erfaringsudveksling langt ud i fremtiden. Den meningsfulde teknologi i dag er ikke nødvendigvis den samme om 2-3 eller 5 år.

Ændringer i startegien på baggrund af høringen

På baggrund af høringen er følgende tilrettet i strategien under afsnittet ”Det vil vi lykkes med” på side 2:

• Forældreinddragelse jf. den pædagogiske læreplan er skrevet tydeligere ind:

Digitale redskaber/medier er for mange børns vedkommende en naturlig del af deres hverdag, de fleste har allerede kendskab til digitale medier og teknologier inden de starter i dagtilbud.

Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet have fokus på, hvordan dagtilbud og forældre kan samarbejde om barnets og børnegruppens trivsel og læring på tværs af dagtilbud og hjem.

It og digitaliseringsstrategien skal derfor bidrage til at sætte ramme for, hvordan dagtilbud og forældre i fællesskab kan samarbejde om at understøtte og styrke det enkelte barn og børnegruppens digitale færdigheder, kompetencer og dannelse – på tværs af dagtilbud og hjem.

Udviklingen af børns digitale færdigheder, kompetencer og dannelse er en fortløbende proces, som fordre dialog med – og inddragelse af forældrene.

• Børnenes rolle som medskabende og aktive brugere er skrevet tydeligere ind:

Digitaliseringsstrategien skal sætte ramme for en pædagogik, som understøtter, at børn bliver medskabere og aktive brugere af digitale redskaber – ikke passive forbrugere.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at strategien ”IT og digitalisering i Dagtilbud” godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Godkendt.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

Handicaprådet drøftede på deres møde den 19. august 2020 et forslag fra brugerrepræsentanterne om, at den nuværende politik på området, ”Det gode og aktive hverdagsliv – Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap” fornyes i 2021. Den gældende politik blev udarbejdet og godkendt af Byrådet i 2013.

Handicappolitikken er Byrådets vision for handicappolitikken og de værdier, der ligger til grund for politikken.

Politikken indeholder seks temaer der beskriver hvilken retning Byrådet ønsker, hvilke indsatsområder man har valgt at fokusere på og der sættes målsætninger op for disse indsatsområder.

Temaerne er:

• Den aktive borger og fællesskabet
• Hjemmet
• Tilgængelighed
• Sundhed og rehabilitering
• Uddannelse og beskæftigelse
• Dialog og kommunikation

Handicaprådet ønskede på mødet den 19. august 2020, at en kommende handicappolitik drøftes i Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget, bl.a. for at få fastlagt målgruppen aldersmæssigt.

Sund Opvækst

Den 31. oktober 2018 godkendte Byrådet en opdateret udgave af Sund Opvækst efter endt høring blandt bestyrelserne og MED-udvalg på Børn og Skoles område, Handicaprådet, Fælleselevrådet, Ungdomsuddannelserne og produktionsskolen.

Sund opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge-  og familiepolitik og skal ses i sammenhæng med de andre politikker i Aabenraa Kommune og med vækststrategien Sund Vækst.

Med Sund Opvækst sætter Byrådet nogle fælles pejlemærker, så der er fokus på Det Gode Liv for børn, unge og deres familier i Aabenraa Kommune. Alle borgere i kommunen og foreninger, institutioner og virksomheder indbydes til samarbejde om at løfte denne opgave.

Udgangspunktet for Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes mission om at skabe Det Gode Liv for børn, unge og familier i samarbejde med borgerne.

Politikken har fokus på en række temaer, der tager afsæt i målgrupperne for politikken og i nogle centrale fokusfelter i kommunens arbejde.

Temaerne er:

• Børn
• Unge
• Familier
• Tidlig forebyggende indsats
• Helhedsperspektivet
• Deltagelse og samarbejde

Med Sund Opvækst er der formuleret en fælles tværgående politik, som sikrer gode vilkår for børn og unges opvækst i Aabenraa Kommune. Politikken er styrende, retningsgivende og handlingsanvisende i forhold til beslutninger, prioriteringer og beskrivelser af det serviceniveau, kommunen tilbyder borgerne.

Den sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik indeholder en række principper og målsætninger på et overordnet niveau.

Målene i politikken udmøntes i de kommunale forvaltninger. I forlængelse af politikken bliver der derfor udarbejdet delpolitikker og handleplaner i overensstemmelse med de politiske mål samt beskrivelser af kommunens serviceniveau på specifikke områder.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at sagen drøftes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Drøftet.

Udvalget anbefaler, at der indgår et 7. tema i en revideret handicappolitik, som har fokus på overgange og den sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik ”Sund Opvækst”.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Sagsfremstilling

Udvalget bliver i denne sag orienteret om elevernes fravær i 1. halvår 2020.

Orienteringen gives med baggrund i:

• ”Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen” (BEK. nr. 696 af 23/06/2014).
• Retningslinjer for håndtering af elevers fravær på Aabenraa Kommunes skoler.
• Skolernes indberetning i Tabulex TEA, elevadministrationssystemet.

Orienteringen omfatter fravær, der er indberettet i følgende tre kategorier:

• Sygdom, hvor forældrene har givet skolen besked om, at fraværet skyldes sygdom.
• Ulovligt fravær, hvor skolen ikke har modtaget besked om årsagen til fraværet.
• Ekstraordinær frihed, hvor en skoleleder har imødekommet en anmodning fra forældrene om tilladelse til, at eleven holder ekstraordinært fri fra skole.

På 0.–6. årgang indberettes fraværet på dagsniveau.

På 7.–9. årgang indberettes fraværet på timeniveau og omregnes til dagsfravær, hvis eleven er fraværende i 3 timer eller mere.

På 10. årgang indberettes fraværet på timeniveau og omregnes til dagsfravær, hvis eleven er fraværende i 3 timer eller mere.

Opgørelsen viser indberetninger af fraværet på skolerne i Aabenraa Kommune. Skoleforvaltningen opgør halvårligt fraværet på skoleniveau.

De enkelte skoler har mulighed for at trække tilsvarende oplysninger for egen skole både på elev- og klasseniveau.

Skolelederne er gennem Folkeskoleloven forpligtet til at sørge for at alle elever, der er indskrevet på skolen, deltager i undervisningen. Desuden fremgår det af ”Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen”, at skolens leder og det undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, fører dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen og registrerer fraværet elektronisk i de elevadministrative systemer. Det er således skolelederens ansvar, at der sker en opfølgning på elevernes fravær.

Opgørelse over fraværet fordelt på folkeskolerne i Aabenraa Kommune i 1. halvår 2020 fremgår af vedlagte bilag.

Det gennemsnitlige fravær beregnet på dagsniveau fremgår af nedenstående tabeller. Skolerne indgår med lige vægtning og uafhængigt af elevantal i beregningen.

Det gennemsnitlige sygefravær er faldet fra 2. halvår 2019 til 1. halvår 2020 på tværs af alle årgangene.

Det gennemsnitlige ulovlige fravær er uændret for 0.–6., mens det er faldet for både 7.-9. og 10. årgang i forhold til 2. halvår 2019.

Den gennemsnitlige ekstraordinære frihed er faldet en smule for 0.-6. årgang og 7.-9. årgang. På 10. årgang er det forsat 0,00 %, der har fået ekstraordinær frihed.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en oversigt over folkeskoleelevernes statsborgerskab, samt oversigt over hvilke statsborgerskaber eleverne har.

Oversigten viser samlet set at 10% af eleverne i folkeskolen i Aabenraa Kommune har et andet statsborgerskab end dansk.

Der er elever med 38 forskellige statsborgerskaber, og den største gruppe udgør elever med et syrisk statsborgerskab, svarende til 3% af eleverne.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

I Aabenraa Kommune kan forældre vælge følgende tilbud til pasning af 0-2 årige børn

• Kommunal dagpleje
• Vuggestue
• Integreret institution
• Privat daginstitution
• Private passere
• Pasning af eget barn

Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne garantere, at alle børn i alderen fra 26 uger til 6 år kan få et tilbud om at blive passet i et af kommunens pasningstilbud. Kommunen kan anvise pladser i de kommunale dagtilbud, men ikke i private tilbud.

De tre førstnævnte dagtilbudstyper (kommunal dagpleje, vuggestue og integrerede institutioner) skal dermed opfylde pasningsgarantien for de 0-2 årige.

Af de kommunale tilbud adskiller dagplejen sig fra daginstitutioner ved, at pasningen omfatter et mindre antal børn, og at pasningen foregår i dagplejerens private hjem eller i andre velegnede lokaler i et hjemligt miljø.

Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5 børn.

Rammer og vilkår for den kommunale dagpleje er beskrevet i vedlagte notat.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om en ansøgning om støtte fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR.

Kommunerne har kunnet ansøge om midler til implementering af lettere behandlingstilbud i PPR med udgangspunkt i en række faglige anbefalinger udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Formål med puljen er at styrke indsatsen i kommunernes PPR gennem udvikling og forsøg med implementering af lettere behandlingsindsatser målrettet børn og unge, der mistrives eller har/er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse. Målet er at styrke og ensarte PPR’s tilstedeværelse i hverdagen for børn og unge med mistrivsel og psykiske lidelser, og at alle landets kommuner på sigt skal have en PPR, der tilbyder lettere behandling af høj kvalitet. Endvidere er formålet også at undgå unødigt at sygeliggøre børn og unge og undgå unødvendige henvisninger til børne- og ungepsykiatrien.

Aabenraa Kommune har i ansøgningen beskrevet et projekt med titlen Lettere behandlingstilbud til elever med socio-emotionelle og sensoriske udfordringer i Aabenraa Kommune. I projektet vil der blive udviklet og implementeret forskellige behandlingsindsatser målrettet børn og unge med socio-emotionelle og sensoriske udfordringer på 0.-10. årgang på kommunens folkeskoler.

Aabenraa Kommune har ansøgt om 2,653 mio. kr. til projektet. Kommunen skal medfinansiere minimum 20% af de samlede udgifter.

Børne- og Undervisningsministeriet forventer at kunne give svar på ansøgningen ultimo oktober 2020. Projektperioden løber fra svartidspunktet til 31. december 2022.

Ansøgningen er vedlagt som bilag.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Sagsfremstilling

Der er i perioden 23. juni til 2. juli 2020 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere og fællestillidsrepræsentanter under Børn og Kultur som erfaringsopsamling på nedluknings- og genåbningsperioden som følge af COVID-19. 57 ud af 65 besvarede spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 88.

En rapport med resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag.

Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er beskrevet nedenfor.

Størst indtryk i relation til arbejdet under coronakrisen

Lederne og fællestillidsrepræsentanterne blev i undersøgelsen spurgt til, hvad der har gjort størst indtryk på dem i relation til deres arbejde under coronakrisen. Her blev medarbejdernes omstillingsparathed og samarbejdet og sammenholdet både i de enkelte institutioner og på tværs af organisationen fremhævet.

Internt og eksternt samarbejde

Størstedelen af de adspurgte har været tilfredse med både det interne og eksterne samarbejde. Næsten alle har oplevet samarbejdet mellem ledere og medarbejdere og samarbejdet medarbejderne imellem som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Ligeledes har størstedelen været tilfredse med samarbejdet med andre institutioner/skoler, forvaltningen og samarbejdet omkring udsatte børn. Ca. 20-25 % har oplevet disse samarbejder som hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende. 15 % af har oplevet samarbejdet omkring udsatte børn som utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Nogle nævnte som uddybende kommentarer, at de oplevede udfordringer i forhold til arbejdet med og samarbejdet omkring udsatte børn og unge.

Størstedelen har oplevet arbejdet med børnene/de unge og samarbejdet med forældre og pårørende som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende.

Udfordringer og positive forandringer

Lederne og fællestillidsrepræsentanterne blev i undersøgelsen bedt nævne udfordringer, hvad der kunne have lettet deres arbejdsgang samt positive forandringer, de ønsker at fastholde.

Som udfordring blev manglende fysisk kontakt nævnt både i forhold til manglende socialt samvær og kommunikationen til medarbejderne. Generelt blev det også nævnt som en udfordring at skulle håndtere skiftende retningslinjer og en generelt omskiftelig hverdag.

I forhold til hvad der kunne have lettet deres arbejdsgang, blev tidligere struktur i forhold til udlevering af værnemidler samt kommunikation i forhold til eksempelvis retningslinjer nævnt. Nogle har i den forbindelse været tilfredse med, at der har været opstillet rammer, mens andre har ønsket mere detaljerede retningslinjer.

Som forandringer, lederne og fællestillidsrepræsentanterne gerne vil fastholde, blev især det større fokus på hygiejne samt digitale og online løsninger i forhold til særligt møder fremhævet. Derudover blev der også nævnt mere brug af hjemmearbejde samt flere udeaktiviteter og opdeling af børn/elever i mindre grupper.

Udover denne erfaringsopsamling har der været processer i MED-udvalg på de enkelte områder og institutioner, hvor lederne har haft mulighed for at drøfte erfaringerne med håndteringen af COVID-19 med medarbejderne.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Taget til efterretning.

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)

Bilag

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 06-10-2020

Afbud: Gert Nordklitgaard (Ø)