Beslutningsprotokol

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Godkendt.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

-         Invitation fra KL til virtuelt møde

-         Mail fra bestyrelsen i Ung Aabenraa

-         COVID-19 status

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

Hærvejsskolen

Mangeludbedringerne vil først være afsluttet i løbet af januar 2021, dog en del afhængigt af vejrliget.

Når disse udbedringer er godkendt vil anlægsregnskabet blive afsluttet, forventeligt i løbet af januar-februar 2021.

Børnehuset Fladhøj

Orienteringen omkring dette byggeri svarer til orienteringen for Hærvejsskolen.

Børnehuset Mølleløkke

Den 6. januar 2021 blev det første spadestik taget, og byggeriet er nu i gang.

Ibrugtagningen af de nye daginstitution forventes stadig at blive i marts 2022.

Bylderup Skole og Børnehus, tilbygning og renovering ved indskolingen

Der har været udfordringer forbundet med registreringen af de eksisterende, gamle kloakanlæg, men dette er afklaret nu.

Efter afholdelse af licitation på håndværksarbejderne og den afsluttede myndighedsbehandling, forventes byggeriet at kunne startes op umiddelbart efter påske i år.

Ravsted Børneunivers, tilbygning og ombygning ved gymnastiksal

Byggeriet fortsætter i henhold til tidsplanen.

Afleveringsforretningen forventes at blive foretaget umiddelbart før vinterferien og ibrugtagningen vil derfor kunne ske omkring 1. marts.

Bolderslev Skole, nedbrydning af gymnastiksalsbygning og ombygning

Der er nu indgået kontrakt med de billigst bydende håndværksfirmaer, og ombygningsarbejdet til en ny tumle/gymnastiksal startes op i den første uge i februar.

Det forventes, at der kan afholdes afleveringsforretning i juni, således at Bolderslev Skole kan tage den nye sal i brug efter sommerferien i år.

Den resterende nedbrydning af fundamenter og kældervægge fra den gamle gymnastiksal færdiggøres nu.

Fjordskolen

Grundet det våde vejrlig har det ikke endnu været muligt at gennemføre den destruktive undersøgelse af tagkonstruktionen over det rum hvor der kunne måles forhøjet indhold af bygningsrelaterede skimmelsporer.

Fjordskolen har nu i de rum, der er tale om, iværksat en undersøgelse af indeklimaet for andre mulige faktorer, der kan påvirke det.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Ledelsesinformation pr. 31. december 2020 vedlægges til udvalgets orientering.

Forbrugsprocenten pr. 31.12.2020 for udvalgets område ligger på 98,2 %, svarende til et restkorrigeret budget på 18,71 mio. kr. Af dette udgør puljer og projekter 5,09 mio. kr.

Størstedelen af mindre forbruget ligger ude på institutionerne som udgør 10,81 mio. kr. Heraf bliver 8,61 mio. kr. overført til 2021 og 2,20 mio. kr. tilfalder kassen. 

Medvirkende til at holde forbrugsprocenten nede har været at COVID-19 kompensationen er

medregnet og giver et lavere forbrug ude på skoler og institutioner, herunder også

institutionerne under Børn og Familie.

Herudover fremgår sygefravær for Børn og Kultur. For 2020 udgør det samlede sygefravær 4,7 % for serviceområdet Børn og Kultur mod 5,1 % for hele kommunen. I 2019 udgjorde sygefraværet 4,8 % for de politikområder som i dag er omfattet af Børn og Kultur. Dagtilbud lå sidste år på samme tid med et sygefravær på 4,2 % og ligger i år på 5,1 %

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune udgøres af børne- og ungeinstitutionen Posekær samt Børnehuset Lille Kolstrup, som består af en børnehave og en aflastningsdel. Posekær er et døgntilbud for børn og unge fra 0-18 år, med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Børnehaven i Børnehuset Lille Kolstrup er et dagtilbud til handicappede børn fra 0-7 år, mens aflastningen er en døgninstitution, der tilbyder aflastning til handicappede børn og unge fra 0-18 år.

Lille Kolstrup børnehave har i 2020 været normeret til 12 børn, men med et forventet gennemsnitligt børnetal i 2021 på 16,75 har forvaltningen besluttet at ændre budgetnormeringen til 15 børn. Dette medfører en opjustering af budgettet på 1,15 mio. kr. og følgende ændring i den mellemkommunale takst:

Døgntilbuddet Posekær har i 2020 været normeret til 21 børn og har i løbet af efteråret oplevet en nedgang i børnetallet så det forventede gennemsnitlige børnetal i 2021 er på 18 børn. Forvaltningen har derfor besluttet at nednormere budgettet til 18 børn, hvilket medfører en reduktion i budgettet på 4,42 mio. kr. og følgende ændringer i taksterne:

Efter budgetvedtagelsen af de oprindelige takster er pris fremskrivningen af budgetterne ændret fra 1,23 % til 1,5 %. Dette har betydning for ændringerne i taksterne. På Posekær spiller det ligeledes ind at normeringen til takst 5 er relativt højere end de øvrige takster efter ændringen.

De nye takster er gældende fra 1. januar 2021.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen omkring ændret normering på Børne Handicap tages til efterretning, og

at de nye mellemkommunale takster på Lille Kolstrup Børnehave og Posekær for 2021 godkendes.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

1.at – Taget til efterretning

2.at – Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget startede i 2019 en proces om en justeret eller ny fordelingsmodel for folkeskolen.

På udvalgsmødet den 8. januar 2019 blev de overordnede principper besluttet:

• Fordelingsmodel, der understøtter stigning og fald i elevtalsudviklingen.
• Modellen skal forudsætte en enkel tildeling.
• Modellen indrettes så skolerne frit kan disponere inden for det tildelte budget.
• Modellen skal understøtte inkluderende fællesskaber med fokus på læring, udvikling og trivsel.
• Central fordeling, decentral ledelse.

På mødet i marts 2019 blev udvalget præsenteret for den nuværende model, og tre forskellige forslag til en ny model. Efterfølgende var udvalget på inspirationsbesøg i Sønderborg Kommune.

Ved budgetvedtagelsen for budget 2020 blev der bevilliget 0,55 mio. kr. til at afdække mulighederne og kvalificere en investeringsmodel omkring inklusion på folkeskoleområdet. Et eksternt konsulentfirma har udarbejdet en analyse som bla. anviser muligheder for at styre og optimere økonomien på specialområdet.

Ifølge det eksterne konsulentfirma skal den største forandring ske ved, at færre elever visiteres til specialiserede undervisningstilbud – flere elever skal modtage undervisning i den almene folkeskole.

Det er anbefalingen, at modellen skal holdes enkel, at omfanget af centrale puljemidler reduceres til et absolut minimum, og at pengene kanaliseres ud i almenområdet, hvor de kan anvendes proaktivt og fleksibelt til etablering af inkluderende fællesskaber og læringsmiljøer.

Der er nedsat en række arbejdsgrupper med repræsentanter fra almen- og specialundervisningsområdet samt PPR, som har arbejdet med at komme med vurderinger af, hvordan anbefalingerne fra analysen kan omsættes til praksis.

Gennem hele processen har det vist sig, at der overodnet set, er tilfredshed med den nuværende fordelingsmodel, men at der er behov for en justering af modellen.

Med baggrund i dette, er der nu udarbejdet et forslag til en justeret fordelingsmodel for folkeskolen.

FORSLAG TIL JUSTERET FORDELINGSMODEL

Aabenraa Kommunes mål er et skoleområde, der er kendetegnet ved et styrket almenområde med inkluderende læringsmiljøer og stærke børnefællesskaber, og hvor så mange børn som muligt kan få et skoletilbud i et inkluderende fællesskab, så tæt på almenområdet som muligt.

Denne fordelingsmodel er udarbejdet ud fra dette mål. Modellen er udarbejdet som en enkel incitamentsmodel som skal understøtte at skolerne inkluderer eleverne i almenområdet.

I forhold til den nuværende fordelingsmodel er følgende principper fastholdt:

• Midler tildeles som beløb pr. elev
• Skolerne er garanteret et minimumsbudget
• Placering af elever i specialskoler og specialklasser er en tilkøbsordning for skolerne, som koster en eksklusionstakst på 150.000 kr. 
• At tildelingen til skolerne sker som en ramme, skolerne selv kan disponere over
• Specialundervisningstilbuddene er aktivitetsfinansierede.

Følgende ændringer er indarbejdet i den justerede fordelingsmodel i forhold til den nuværende:

Økonomi og afledt drift

En justering af fordelingsmodellen har ingen budgetmæssige konsekvenser for Børne- og Uddannelsesudvalget. Der er tale om en ændret fordeling af skoleområdets budgetramme til de enkelte skoler.

Høring/udtalelse

Udkast til justeret fordelingsmodel sendes til høring på skolerne i perioden 27. januar – 22. marts 2021.

Børne- og Uddannelsesudvalget behandler høringssvar den 13. april 2021.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at udkast til fordelingsmodel for folkeskolen sendes i høring.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

På Børne- og Uddannelsesudvalget den 12. januar 2016 blev det besluttet, at lave en omlægning på Børn og Familie-området – ”Aabenraa modellen”.

Målene for Aabenraa-modellen er:

• En ændring af indsatserne i retning ned ad indsatstrappen. Det vil sige:
  • Kortere forebyggende foranstaltninger og et mindre behov for anbringelser
  • Anbringelser i slægt, netværk og plejefamilier
  • Færre og kortere institutionsanbringelser
• Højere grad af dokumenteret effekt af indsatser og foranstaltninger

Forudsætningerne for at disse mål kunne opnås var bl.a. en omlægningen af myndighedsområdet, som skulle opnormeres, således, at rådgiverne fremover skulle arbejde med et gennemsnitlig sagstal på 25. Ud over et lavere sagstal arbejdes der med en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, en meget hyppigere opfølgning på sagerne samt et tæt tværsektorielt samarbejde.

Samtidig med omlægningen blev der i maj 2016 vedtaget en investeringsstrategi, der skulle understøtte arbejdet med implementering af Aabenraa-modellen og omlægningen til tidligere og mere forebyggende indsatser (Investeringsstrategien er vedhæftet).

Vi har nu afsluttet den 4 årig periode med investeringsstrategien, hvor vi med Aabenraa-modellen har ændret måden at arbejde med udsatte børn og unge på.

I efteråret 2020 blev der udarbejdet en evaluering af Aabenraa-modellen. Denne evaluering tager udgangspunkt i, hvordan det er gået med omlægningen af myndighedsområdet (Evalueringsrapport og bilag er vedhæftet). Dette er blevet undersøgt ved at samle informationer fra dem, der har oplevet arbejdet med Aabenraa-modellen. Både børn og unge med en sag i kommunen samt deres forældre er blevet spurgt, hvordan de har oplevet Aabenraa-modellen. Samtidig har almenområdet og udførerområdet fået spørgeskema om deres oplevelser og holdninger. Sidst er rådgiverne i myndighed blevet spurgt til deres oplevelser af arbejdet med Aabenraa-modellen.

Den overordnede konklusion på evalueringen af Aabenraa-modellen er, at den fungerer godt og giver mening i arbejdet med børnene og familierne. Rådgiverne kommer tættere på familierne, hvor der skabes større tillid og tryghed i samarbejdet. Samtidig har rådgiverne nemmere ved at tilpasse indsatserne til den enkelte. Myndighed og familierne er generelt enige om, at møderne hver tredje måned som udgangspunkt er en passende hyppighed, som sikrer mere inddragelse af barnet og familien i sagen, samt at indsatserne har en passende prøvetid.

For rådgiverne er der kommet mere dokumentation gennem de hyppigere opfølgninger. Jo bedre de kender familierne, des mere kompleks og nuanceret bliver dokumentationen, hvilket gør, at de oplever en tungere og større dokumentationsmængde.

Der er stor forståelse for vigtigheden af netværksinddragelse både blandt myndighed og familierne, dog opleves netværksinddragelse også som en udfordring, da familierne sjældent har et brugbart netværk eller ønsker at inddrage det de har i deres sag.

Hvor der stadig er behov for at styrke samarbejdet mellem myndighed og almen området, så oplever udførerområdet et forbedret samarbejde med myndighed. Begge sider oplever, at de er kommet tættere på hinanden igennem Aabenraa-modellen.

Det var et mål at rådgiverne i myndighed skulle have en sagstal på 25 sager pr. rådgiver. Opgørelsen for januar 2021 ser således ud:

Det ses ud fra ovenstående tabel, at målet om 25 sager pr. rådgiver i gennemsnit er nået.

Yderligere er der fulgt op på bevægelserne på indsatstrappen og økonomien, der viser, at samlet set har modellen medført en besparelse, der rækker ud over den økonomiske investering i perioden 2016-2020 i forhold til modellens oprindelige forudsætninger. Dette dækker over udviklingen i antallet af sager.

I perioden 2016-2019 har modellen medført en besparelse på i alt 31,86 mio. kr. I de seneste år er effekten af Aabenraa-modellen præget af, at indsatserne i de enkelte sager er blevet mere omkostningstunge. Målet i 2020 er en besparelse på 4,894 mio. kr. Den endelige besparelse i 2020 er opgjort til 11,47 mio. kr. Dermed er den samlede besparelse på 43,34 mio. kr.

Når ovenstående besparelse ikke afspejler sig i det forventede resultat på Børn og Familie i 2020, handler det om, at Aabenraa-modellen er beregnet med en mindre gennemsnitspris pr. foranstaltning. Hvis investeringsstrategien ikke var blevet gennemført, antages det at udgifterne på anbringelsesområdet havde været højere i dag.

Der er sideløbende med udarbejdelse af evalueringen i gangsat en proces med inddragelse af ledere og medarbejdere i forhold til, hvorvidt slutevalueringen giver anledning til at ændre på den måde Aabenraa-modellen skal sammensættes fremadrettet. Som det fremgår af resultaterne, er modellen både arbejdskulturelt og fagligt sin bedste forankring i Myndighedsafdelingen, hvorfor der blandt andet vil blive fokuseret på om tilbuddene i institutionerne mest hensigtsmæssigt understøtter de fortsatte bevægelser på indsatstrappen og grundtanken om, at være så tidligt forebyggende som muligt. Proces og beslutninger forventes afsluttet i løbet af 2. kvartal 2021.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Byggeriet af Børnehuset Mølleløkke ved Lyreskovskolen er igangsat. Børnehuset Mølleløkke forventes at være klar til at blive taget i brug marts 2022.

Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Børnehuset Kruså ønsker som følge heraf at overdrage driften til Aabenraa Kommune og nedlægge sig selv ved ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke. Institutionens bestyrelse fremlægger derfor i henhold til institutionens vedtægter en aftale til kommunens godkendelse. Aftalen er godkendt af bestyrelsen den 8. december 2020. Aftalens hovedindhold er følgende:

• Opsigelse af driftsoverenskomsten mellem Aabenraa Kommune og den selvejende institution efter gensidig aftale med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.
• Virksomhedsoverdragelse af den selvejende institutions personale til Aabenraa Kommune med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.
• Overdragelse af den selvejende institutions formue, herunder den selvejende institutions bygning, og dertilhørende forpligtelser til Aabenraa Kommune i overensstemmelse med institutions vedtægter ved institutionens nedlæggelse.
• Nedlæggelse af den selvejende institution med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.

Nedlæggelsen har ingen praktiske konsekvenser for forældre og de indskrevne børn, da børnene fortsætter på samme adresse indtil ibrugtagning af Børnehuset Mølleløkke.

Aftalen er betinget af Civilstyrelsens godkendelse og vil sammen med dokumentation for bestyrelsens og kommunens godkendelse af aftalen m.v. blive sendt til Civilstyrelsen som dokumentation for, at nedlæggelsen af institutionen og overdragelsen af dens formue sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og institutionens vedtægter.

Økonomi og afledt drift

Nedlæggelse af den selvejende institution medfører, at personalet virksomhedsoverdrages fra den selvejende institution til Aabenraa Kommune. Dermed indtræder Aabenraa Kommune i de forpligtelser, som den selvejende institution hidtil har varetaget, herunder feriepenge.

Overtagelse af den selvejende institutions bygning indebærer, at Aabenraa Kommune fortsat skal vedligeholde bygningen.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at driftsoverenskomsten med den selvejende institution Børnehuset Kruså opsiges efter gensidig aftale med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke,

at den selvejende institutions personale virksomhedsoverdrages til Aabenraa Kommune med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke, og

at den selvejende institutions formue overdrages til Aabenraa Kommune med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

1.at – Godkendt

2.at – Anbefalet godkendt

3.at – Anbefalet godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byggeriet af Børnehuset Mølleløkke ved Lyreskovskolen er igangsat. Børnehuset Mølleløkke forventes at være klar til at blive taget i brug marts 2022.

Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Vestermarkens Børnehus ønsker som følge heraf at overdrage driften til Aabenraa Kommune og nedlægge sig selv ved ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke. Institutionens bestyrelse fremlægger derfor i henhold til institutionens vedtægter en aftale til kommunens godkendelse. Aftalen er godkendt af bestyrelsen den 8. december 2020. Aftalens hovedindhold er følgende:

• Opsigelse af driftsoverenskomsten mellem Aabenraa Kommune og den selvejende institution efter gensidig aftale med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.
• Virksomhedsoverdragelse af den selvejende institutions personale til Aabenraa Kommune med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.
• Overdragelse af den selvejende institutions formue, herunder den selvejende institutions bygning, og dertilhørende forpligtelser til Aabenraa Kommune i overensstemmelse med institutions vedtægter ved institutionens nedlæggelse.
• Nedlæggelse af den selvejende institution med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.

Nedlæggelsen har ingen praktiske konsekvenser for forældre og de indskrevne børn, da børnene fortsætter på samme adresse indtil ibrugtagning af Børnehuset Mølleløkke.

Aftalen er betinget af Civilstyrelsens godkendelse og vil sammen med dokumentation for bestyrelsens og kommunens godkendelse af aftalen m.v. blive sendt til Civilstyrelsen som dokumentation for, at nedlæggelsen af institutionen og overdragelsen af dens formue sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og institutionens vedtægter.

Økonomi og afledt drift

Nedlæggelse af den selvejende institution medfører, at personalet virksomhedsoverdrages fra den selvejende institution til Aabenraa Kommune. Dermed indtræder Aabenraa Kommune i de forpligtelser, som den selvejende institution hidtil har varetaget, herunder feriepenge.

Overtagelse af den selvejende institutions bygning indebærer, at Aabenraa Kommune fortsat skal vedligeholde bygningen.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at driftsoverenskomsten med den selvejende institution Vestermarkens Børnehus opsiges efter gensidig aftale med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke,

at den selvejende institutions personale virksomhedsoverdrages til Aabenraa Kommune med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke, og

at den selvejende institutions formue overdrages til Aabenraa Kommune med virkning fra ibrugtagelsestidspunktet for Børnehuset Mølleløkke.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

1.at – Godkendt

2.at – Anbefalet godkendt

3.at – Anbefalet godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget blev den 5. januar 2021 orienteret om Regeringens aftale med De Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om lovbundne minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet.

I 2021 skal udmøntes i alt 767,4 mio. kr. til indfasning af minimumsnormeringer i daginstitutioner. Tilskuddet fordeles til alle kommuner via direkte statslig tildeling efter den enkelte kommunes andel af skønnede antal 0-5-årige børn i 2021, som den fremgår af Danmarks Statistisk befolkningsfremskrivning fra maj 2020.

Puljen har til formål at gøre det muligt for kommuner og daginstitutioner at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, og som vil være gældende fra 2024. De lovbundne minimumsnormeringer vil medføre, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

En kommune kan frasige sig tilskuddet, idet fordelingen foretages uden forudgående ansøgning fra kommunerne. Tilskud, som en kommune frasiger sig, fordeles forholdsmæssigt til de kommuner, der ønsker at modtage et statsligt tilskud fra puljen.

Aabenraa Kommune skal senest den 10. februar 2021 give en tilbagemelding på, om kommunen ønsker at modtage tilskud fra puljen i 2021.

Det forventes at Aabenraa Kommunes andel af midlerne i 2021 udgør ca. 7 mio. kr.

På baggrund af kommunernes tilbagemeldinger fastlægges den endelige størrelse af den enkelte kommunes tilskud.

Når det endelige tilskudsbeløb foreligger, vil Børne- og Uddannelsesudvalget få forelagt en sag vedr. tildeling og justerede forældrebetalingstakster.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at Aabenraa Kommune tilmelder sig puljen til indfasning af minimumsnormeringer 2021.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Udvalget skal i denne sag behandle temahandleplan for tobak og temahandleplan for rusmidler begge gældende for 2021.

Implementeringen af kommunens sundhedspolitik ”Sundt liv i trivsel” sker gennem udarbejdelse af temahandleplaner, der sætter fokus på specifikke indsatsområder for at forbedre kommunens generelle sundhedstilstand. Forvaltningen vurderer hvilke temahandleplaner, der er størst behov for i den pågældende periode, og udarbejder oplæg som efterfølgende behandles i relevante politiske fagudvalg.

På baggrund af et forarbejde mellem Social & Sundhed, Børn & Kultur og Jobcenter og Borgerservice besluttede Direktionen den 18. december 2020 at indstille til relevante fagudvalg, at de godkender temahandleplan for tobak og temahandleplan for rusmidler begge gældende for 2021. Den primære årsag til at netop disse områder er udvalgt som indsatsområder er, at rygning og alkohol udgør de største folkesundhedsmæssige risikofaktorer til udviklingen af bl.a. kroniske sygdomme. Det fokus, der følger med de to temahandleplaner, skal løfte på ambitionen i sundhedspolitikken om at yde en positiv indvirkning på borgernes valg i forhold til sundhed og livsstil. Det handler om at opbygge sunde vaner hos børnene, hjælpe de unge til at undgå usunde vaner og støtte til dem, der gerne vil ændre deres vaner.

Handleplanen for tobak 2021 bygger indholdsmæssigt videre på udgaven for 2020, og den beskriver udfordringsbilledet (”det ser vi”), ambitioner (”det vil vi”) og indsatsen (”det gør vi”) i Aabenraa Kommune. Erfaringen på området viser, at den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde opleves, når der er indsatser på flere niveauer, og at der ydes en flerstrenget indsats. For at opsamle og synliggøre den aktuelle indsats i Aabenraa Kommune er handleplanen derfor inddelt i sporene: Forebyggelse af rygestart, fremme af rygestop og fremme af røgfrie miljøer. I forhold til udgaven for 2020 er handleplanen for 2021 udvidet med indsatsen omkring gode forbilleder og ambassadører på kultur- og fritidsområdet, hvor samarbejde med forældre og foreninger skal medvirke til forebyggelse af rygestart hos unge. Omdrejningspunktet i temahandleplanen er dog, at vi ”gør mere af det, vi ved virker”. Det betyder f.eks., at rygestopindsatsen fortsat prioriteres højt, så det bliver muligt at håndtere den forventede efterspørgsel efter rygestoptilbud som konsekvens af de forhøjede tobakspriser.

Handleplan for rusmidler 2021 tydeliggør de nuværende indsatser på rusmiddelområdet. Aktiviteterne på misbrugsområdet har i stort omfang forebyggende sigte f.eks. vigtigheden af at prioritere den forebyggende indsats, således at især børn og unge ikke udvikler et misbrug af rusmidler. Forebyggelse forstås her som de sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. De behandlingsmæssige tiltag har i handleplanen særligt fokus på Rusmiddelcentret og institutionen ”Hus til unge”. Der arbejdes også behandlingsmæssigt i Social & Sundheds øvrige driftsafdelinger, om end det primære udgangspunkt for dette arbejde ofte er et andet end misbruget. Temahandleplanen bygger videre på kommunens Rusmiddelpolitik fra 2012, der senest er revideret i 2015, og har som vision, at ”borgere i Aabenraa Kommune har sunde alkoholvaner og et liv uden misbrug af rusmidler.

Indstilling

Børn og Kultur, Jobcenter og Borgerservice og Social & Sundhed indstiller,

at temahandleplan for Tobak 2021 godkendes,

at temahandleplan for Rusmidler 2021 godkendes.

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 13-01-2021

Godkendt, med bemærkning om at handleplanerne fremadrettet godt må være mere ambitiøse.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Godkendt, med bemærkning om, at handleplanerne fremadrettet godt må være mere ambitiøse.

Bilag

Sagsfremstilling

Integrationspolitikken for Aabenraa Kommune blev godkendt i Byrådet den 25. november 2020. Med godkendelsen blev der lagt vægt på, at integrationspolitikken skal realiseres ved, at de respektive politiske udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget skal tage et ansvar for, at der tænkes den gode integration i alle de sammenhænge, hvor Aabenraa Kommune møder borgere fra andre lande. Det være sig ved modtagelsen af de nye borgere, ved den undervisning, der tilbydes både til børn og voksne, gennem arbejde og uddannelse, i de kultur og fritidstilbud, der er, og inden for ældre og sundhedsområdet.

Det er op til de respektive udvalg at beskrive initiativer og konkrete indsatser, som både har sammenhæng til integrationspolitikken og de respektive udvalgs øvrige politikker. I den forbindelse må udvalgene gerne pege på tværgående initiativer mellem forvaltningerne. Ansvaret for integrationspolitikken forankres i Arbejdsmarkedsudvalget, der også er ansvarlig for opfølgning. Der ønskes en tilbagemelding fra de ovenfor nævnte udvalg med henblik på at synliggøre ejerskabet i de enkelte stående udvalg.

Arbejdsmarkedsudvalget har endvidere ansvaret for at udarbejde et inspirationskatalog omkring god integration på baggrund af tilbagemeldinger fra de enkelte fagudvalg, eksterne interessenter og samarbejdspartnere på integrationsområdet.

Input til inspirationskataloget fra fagudvalg, udarbejdelse af inspirationskatalog og godkendelse ved Byrådet følger tidsplanen her under:

For uddybning af ovenstående henvises der til det sidste afsnit i integrationspolitikken – ”Fra politik til praksis”. Integrationspolitikken er vedlagt som bilag.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice, Børn og Kultur og Social & Sundhed indstiller,

at udvalgene drøfter initiativer og konkrete indsatser på integrationsområdet indenfor fagudvalgets område med henblik på at fremsende beskrivelser heraf til Arbejdsmarkedsudvalget som input til inspirationskatalog.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Drøftet.

Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blev der afsat 275 mio. kr. i 2020, 399,6 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen.

17. december 2020 indgik partierne en aftale om udmøntningen af midlerne i 2021 på 399,6 mio. kr. Tilskuddet i 2021 fordeles til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af elever i folkeskolen 0. til 9. klasse i skoleåret 2019/2020. På den baggrund forventes Aabenraa Kommune at få tildelt 4,101 mio. kr. i 2021.

Ved Aabenraa Kommunes budgetvedtagelse for 2020 blev der afsat en ramme på 5,56 mio. kr. årligt, svarende til 1.000 kr. pr. elev. Der er tale om et varigt løft, til fri disposition på den enkelte skole. Det økonomiske løft er gældende for hele skoleområdet inkl. modtageklasser og specialundervisning.

I forbindelse med kommunens budgetforliget for 2020 og2021 er der givet et yderligere løft, så der sammen med de statslige midler er afsat i alt 2.000 kr. pr. elev. De statslige midler er underlagt visse krav, mens de kommunale midler er til fri disposition.

På denne baggrund tildeles folkeskolerne 2.000 kr. pr. elev i almenklasser inkl. modtageklasser.

Det statslige tilskud til generelt løft af folkeskolen skal anvendes til ansættelse af lærere i folkeskolen, herunder:

• Almindelige folkeskoler
• Specialskoler
• Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder
• Heltidsundervisning i ungdomsskoler.

Tilskuddet skal fortrinsvist anvendes til fastansættelser.

Der skal ikke gennemføres en evaluering af effekterne af tilskuddet.

Tilskuddet skal anvendes til løn- og pensionsudgifter til lærere, som varetager en funktion i direkte tilknytning til elever på de nævnte skoletyper. Tilskuddet kan endvidere anvendes til afledte udgifter i direkte tilknytning til lærerne (f.eks. til IT), som dog skal holdes på et minimum, samt udgifter til revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Det er op til kommunen at beslutte, hvorledes tilskuddet skal fordeles blandt de omfattede skoletyper og de enkelte skoler.

Bevillingen fra Byrådet udgør i 2021 7,135 mio. Ud et elevtal på 5.356 pr. 5. september 2020, har forvaltningen fordelt 2.000 kr. ligeligt pr. elev – i alt 10,712 mio. kr. til skolerne. Dermed er der et underskud på 3,577 mio. kr. i puljen.

Det forventede tilskud fra staten udgør 4,101 mio. kr. og den forventede udgift til revision udgør 0,030 mio. kr. Dermed er der et restbeløb i puljen på 0,494 mio. kr. som håndteres i forbindelse med 1. bevillingskontrol i 2021.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen om Puljen til et generelt løft af folkeskolen 2021 tages til efterretning, og  restebeløbet på 0,494 mio. kr. håndteres i forbindelse med 1. bevillingskontrol i 2021.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ultimo 2019 imødekom Socialstyrelsen Aabenraa Kommunes ansøgning om midler til projektet ”Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge”. Socialstyrelsen støtter projektet med 4,0 mio. kr. i perioden 2020 til 2022.

Børns skolegang udgør en væsentlig beskyttelsesfaktor for senere vanskeligheder og kan samtidig være en løftestang for en succesfuld anbringelse. Dette er afsættet for arbejdet med at styrke anbragte børn og unges læringsmiljøer.

I projektet er der tre centrale principper, som tilsammen tegner den fælles retning for de deltagende kommuners tværprofessionelle samarbejde om barnets læring og skolegang:

• Positive forventninger til barnets faglige præstationer
• Et ligeligt og samtidigt fokus på barnets faglige læring og sociale trivsel
• Sammenhængende læringsmiljøer mellem skole og hjem.

Principperne afspejler ambitioner, som er betydningsfulde for arbejdet med alle børns læring og trivsel og dermed for almene læringsmiljøer i bred forstand. Viden og praksiserfaringer indikerer imidlertid et behov for et skærpet fokus på principperne som retningsgivere for professionelle og nære voksne i det anbragte barns hverdagsliv.

Projektets indsatsmodel omfatter i alt otte elementer, hvor hensigten er, at elementerne tilrettelægges på en måde, så de kontinuerligt afspejler intentionerne i de tre principper (modelbeskrivelse og de otte elementer er vedhæftet som bilag).

Indsatsmodellen bygger på en forståelse af, at en stærkere sammenhæng mellem læringsmiljøet i skole og i hjem først og fremmest må skabes med barnet i centrum for indsatsen. Det betyder, at støtten tilrettelægges med fokus på det enkelte barns forudsætninger, behov og kompetencer samt med kontinuerlig opmærksomhed på at inddrage barnets egne perspektiver og ønsker. Derudover er det væsentligt, at indsatsen er rettet mod at støtte barnet i de eksisterende almenpædagogske miljøer i grundskolen til gavn for både den enkelte og gruppen samt med skoleunderstøttende tiltag i det anbragte barns hverdag i plejefamilien/ på opholdsstedet/døgninstitutionen.

Projektet har nu været i gang i et år, hvor der er blevet arbejdet med at implementere ovenstående. Foråret 2020 gik med opstart og klargøring af projektet i samarbejde med Socialstyrelsen og Rambøll. På trods af COVID-19 og hjemsendelse lykkedes det at blive klar til at starte op med de første elever i starten af det nye skoleår. Der er etableret et godt tværfagligt læringsteam, der har arbejdet struktureret og godt sammen om:

• At få afdækket de inkluderede elevers styrker og udfordringer både fagligt og trivselsmæssigt
• At få besvaret de obligatoriske spørgeskemaer og tests fra Rambøll om den enkelte elev
• At få planlagt og gennemført opstartsmøder med den enkelte elev og dennes lærer, plejefamilie, biologiske forældre samt andre relevante personer tæt på eleven, med henblik på at få skabt en plan, der tager udgangspunkt i elevens ønsker om bedre læringsmiljø og trivsel

På nuværende tidspunkt er der 17 anbragte børn med i projektet, som primært går på Lyreskovskolen. Der er få elever på Felsted skole og Tinglev skole, som også er med i projektet. Deltagerantallet svinger, da der kan være børn, der hjemgives eller der kommer nye til.

Grundet COVID-19 og nedlukningen af skolerne er projektet endnu engang begrænset i, at kunne gennemføres optimalt. Størstedelen af indsatserne til eleverne tager udgangspunkt i et relationsarbejde, hvilket er vanskelige at udføre virtuelt. Der er stort fokus på barnets stemme i projektet, og disse omstændigheder vanskeliggøre opstart af indsatser. Det er tydeligt for læringsteamet, at det personlige møde har stor betydning i arbejdet med de anbragte børn og unge.

Resultater i projektet

Socialstyrelsen og Rambøll afholder løbende reflektionsmøder, læringscafeer og tværkommunale netværksmøder for de fagprofessionelle i projektet. Dette med henblik på at følge op på implementeringen af indsatsmodellen og arbejdet med eleverne.

Der foretages halvårlige evalueringer af de inkluderede elevers faglige- og trivselsmæssige udvikling. Eftersom vi i Aabenraa Kommune er i opstartsfasen af indsatserne til eleverne, er der ingen dokumenterede resultater af projektets indsatser endnu.

Gennem det styrkede tværfaglige samarbejde i kommunen er målene for projektet på længere sigt:

• Øget læringsparathed og motivation blandt anbragte børn og unge
• Øget trivsel blandt anbragte børn og unge
• Bedre resultater i dansk og matematik blandt anbragte børn og unge
• Mindre skolefravær blandt anbragte børn og unge
• Flere anbragte unge afslutter grundskolen
• Flere anbragte unge påbegynder en ungdomsuddannelse

Projektets mål på lang sigt er at flere anbragte og tidligere anbragte unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Projektet ”Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge” forløber til udgangen af 2022, hvor der vil blive udarbejdet en slutevaluering.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om virksomhedsaftalerne for dagtilbud 2021.

I forbindelse med indgåelsen af virksomhedsaftaler for 2021, har samtlige dagtilbud forholdt sig til de politisk besluttede indsatsområder:

• Leg
  • Læringsmiljøet skaber mulighed for alle legetyper
  • Alle børn udvikler nye legekompetencer
  • Det pædagogiske personale har viden og kompetencer til at skabe læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og understøtter alle børns deltagelsesmuligheder.
• It og digitalisering
• Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget
• Egne indsatsområder med baggrund i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Virksomhedsaftalerne og dagtilbuddenes arbejde med indsatsområderne er drøftet til dialogsamtaler mellem dagtilbudschef, pædagogisk konsulent og dagtilbudsledere; der er lagt særlig vægt på delmål og mål.

Dagtilbuds arbejde med indsatsområderne:

Leg

Dagtilbuddene går overordnet set til værks på 2 forskellige måder i forhold til indsatsområdet leg. Den ene måde tager udgangspunkt i iagttagelser af leg i egen praksis og hvilken viden, der yderligere skal til, den anden måde tager udgangspunkt i specifikke teoretiske legeforståelser, som praksis bliver iagttaget ud fra. Der er et godt fokus på såvel tegn ved børnene som de voksnes betydning for børnenes leg og der er peget på forskellige muligheder for metodisk og organisatorisk at kunne indfange viden om, reflektere over og evaluere egen praksis og børns leg.

13 medarbejdere fra 9 dagtilbud deltager i diplommodulet ”Leg, kreativitet og læring”, andre dagtilbud overvejer anden kompetenceudvikling.

It og digitalisering

Her vurderer hovedparten af dagtilbuddene, at de i mindre eller i nogen grad anvender digitale redskaber til at understøtte den pædagogiske læreplan og arbejdet med læreplanstemaerne.

Dagtilbuddene har følgende bud på, hvordan forvaltningen kan understøtte implementeringen af it og digitalisering:

-         Dele praktiske erfaringer, fx via Workshops og/eller ”åben hus-arrangementer”, hvor dagtilbuddene kan inspirere hinanden.

-         Mere specifik viden om it og digitalisering i dagtilbud

Implementering af en målrettet sprogpraksis med baggrund i erfaringerne fra forskningsprojektet Fart på Sproget

For at understøtte og videreudvikle arbejdet med en målrettet sprogpraksis har der siden 2016 været iværksat kompetenceudvikling til såvel medarbejdere som ledere samt opfølgningsbesøg i dagtilbuddene.

18 dagtilbud vurderer at de i høj grad har en målrettet sprogpraksis, 4 vurderer i meget høj grad, mens 7 vurderer i nogen grad.

Det er første gang, at dagtilbuddene har kunnet sammenligne sprogvurderingsdata på børn i 2018 og 2020, mens børnene var 3 og senere 5 år. På dagtilbudsniveau er data behæftet med for stor usikkerhed til at kunne udlede konklusioner, grundet små børnegrupper.

På kommunalt plan er børnenes sprogniveau fastholdt, når vi følger den børnegruppe, der var 3 år i 2018 og 5 år i 2020.

Vi har nu viden om, at dagtilbuddene generelt vurderer at have en solid målrettet sprogpraksis, mens børnenes sproglige niveau ser ud til at være fastholdt.

Fra dagtilbuddenes og forvaltningens side vil der fortsat være opmærksomhed på at følge data for børns sproglige udvikling.

Egne indsatsområder med baggrund i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Hovedparten af dagtilbuddene har vurderet, at de i høj grad har nået deres mål, nogle i meget høj grad og andre i nogen grad. Specialpædagogkorpset har ikke kunnet indfri sine 2 mål på grund af COVID-19.

Egne indsatsområder

6 dagtilbud har opsat egne indsatsområder for 2021.

Virksomhedsaftalerne med tilhørende indsatsområder er tilgængelige på medarbejderportalen

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om de pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet i 2020. I henhold til dagtilbudslovens § 5 skal kommunen føre tilsyn med alle dagtilbud i kommunen. Tilsynet skal føres på indholdet af tilbuddene og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efterleves.

I 2020 har tilsynene taget afsæt i den pædagogiske hverdag, herunder institutionernes håndtering og efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til Covid-19; anbefalinger, der løbende er ændret.

Der er ført

• Anmeldte tilsyn med 35 dagtilbud, fordelt på 44 enheder
• Skærpet tilsyn med 3 dagtilbud, 2 er afsluttet i aug. og sept. og 1 påbegyndt i aug.
• Uanmeldte tilsyn i mindre grad, men i høj grad i forbindelse med skærpet tilsyn.

Forvaltningen har løbende været i tæt dialog med Dagplejen og Specialpædagogkorpset i henhold til at håndtere og efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger og løse den pædagogiske opgave.

De anmeldte tilsyn er gennemført med lederen og tilstedeværende medarbejdere. Af hensyn til at begrænse kontakter er forældre ikke inviteret med i tilsynet 2020, ligesom børn heller ikke har været involveret.

Opsamling på tilsynsdrøftelserne

Dagtilbuddene har i høj grad haft fokus på trivsel og tryghed for børnene i 2020 under hensyntagen til Covid-19.

Nødpasningsperioden

I nødpasningsperioden tog dagtilbuddene sig af børn, hvis forældre havde kritiske samfundsfunktioner samt børn i udsatte positioner. Medarbejdere, der ikke var til stede i dagtilbuddet, beskæftigede sig med læse- og skrivearbejde, særligt i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan, men også i forhold til beskrivelser i forbindelse med overgang til skolen.

Genåbning og håndtering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer og anbefalinger

Det har været en stor omstillingsperiode, hvor hygiejne, kontaktreduktion og rengøring, herunder også rengøring af legetøj, har fyldt meget.

Det har kostet mange overvejelser hos såvel leder som medarbejdere at finde de gode løsninger i det enkelte dagtilbud i henhold til Sundhedsstyrelsens mange nødvendige og skiftende anbefalinger. Lederen har i høj grad spillet en stor rolle i form af at skabe tryghed for såvel medarbejdere som forældre og børn. Påskedagene blev for de flestes vedkommende en forberedelsestid for en sikker og tryg genåbning af dagtilbud, organisering i grupper, opdeling af fysiske steder, midlertidige ansættelser, udvidede rengøringsaftaler, egen rengøring i løbet af dagen, formidling til forældre, anskaffelse og opsætning af værnemidler, varetagelse af medarbejdere i øget risikogruppe m.m. Det har hele året krævet solidt lederskab, mange beslutninger og høj inddragelse af medarbejdere, konstant justering og tilpasning i henhold til gældende retningslinjer og anbefalinger. Derudover har det fyldt, at den økonomiske dækning af de ekstra udgifter, har været ukendt.

Udeliv

Børn og voksne har i høj grad opholdt sig udenfor og gjort sig unikke erfaringer med udelæringsmiljøet med et stærkere fokus på naturoplevelser, -aktiviteter og –lege, som fx ophold i skovområder, skovens lyde, dufte og smagen af brændenældesuppe, bygge tipier, naturbingo, pac man-bane i græsset, udsmykning i træerne og en højere grad af tilgængelig dokumentation udendørs af den pædagogiske hverdag. Såvel børn som voksne har nydt udelivet, men samtidig også savnet læringsmiljøet inden døre.

Mindre grupper

Kravet om at opholde sig i mindre og adskilte grupper har haft stor pædagogisk værdi i form af tid til fordybelse sammen med børnene. Der har været en klar fordeling af ansvar og det har, sammen med en betydelig reducering af møder, givet mere nærvær og mere ro til kerneopgaven, en større indsigt i det enkelte barns og gruppens udvikling. Dog har dagtilbudsmedarbejderne i foråret også stået meget alene og savnet den løbende kollegiale sparring samt de tværfagliges mulighed for tilstedeværelse.

Børneperspektiv

Grundlæggende er leder og medarbejderes tilbagemeldinger, at børnene har været usædvanligt gode til at tackle den nye hverdag; for mange børn og forældre har det været nemmere at tage afsked om morgenen og blive hentet om eftermiddagen. Børnene har også været glade for de små børnegrupper og de faste rammer, men dog også over tid savnet muligheden for at lege på tværs og med et større udbud af legetøj og redskaber. Få børn har haft store bekymringer for corona. Det har medarbejdere og forældre håndteret i fællesskab og i enkelte tilfælde sammen med PPR.

Forældresamarbejde

Dagtilbuddene oplever i høj grad en stor opbakning fra forældre, som har gjort deres for, at dagtilbuddene er lykkedes med opgaven, har haft et tilfredsstillende pædagogisk tilbud og kun i begrænset omfang været ramt af smittetilfælde.

Forældremøder og –arrangementer er kun afholdt i begrænset omfang. Den daglige forældrekontakt og samtaler forsøges opretholdt.

Overgange og sammenhænge

Det har ikke været muligt at følge de sædvanlige procedurer og arbejdsgange ved overgange mellem dagtilbud og skole, da det ikke har været foreneligt med anbefalingerne at samles på tværs af dagtilbud og skole.

Sprogvurderinger og sprogstimulering

Dette er genoptaget og de fleste steder kun kortvarigt sat ud af drift.

Tilsynet har over for flere dagtilbud gjort opmærksom på

- anbefalinger om gruppestørrelser for børnene

- anbefalinger om opdeling udenfor på legepladsen

- anbefalinger om rengøring af legetøj/begrænsning af mængden heraf

- tildelingsmodellen, hvoraf det fremgår at andelen af uddannede pædagoger skal ligge på 60 %.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres udvalget om underretninger indgivet om et barn eller en ung i 2020. Disse ses i forhold til modtagne underretninger i 2016, 2017, 2018 og 2019.

Der er i 2020 indgivet 1427 underretninger omhandlende 846 børn og unge. Hermed er både antallet af modtagene underretninger og antallet af børn og unge, som der modtages underretninger om, faldet. Antallet af underretninger dækker over underretninger modtaget i Aabenraa Kommune fra såvel professionelle, private personer samt underretninger modtaget som mellemkommunale underretninger fra andre kommuner.

Underretningstallet for et givent år kan ændre sig bagudrettet som følge af, at kommunen modtager sager fra andre kommuner, hvorefter eksisterende underretninger i disse sager tæller med i Aabenraa Kommunes interne opgørelse. Når Danmarks Statistik årligt opgør kommunernes underretningstal, opgøres dog kun underretninger, der oprindeligt er modtaget og oprettet i de enkelte kommuner.

Det er fortsat i høj grad professionelle, der underretter. Heraf er der især modtaget mange underretninger fra skoler, politi, tandplejere og psykiatrien. Herudover er der ligeledes modtaget mange underretninger fra anonyme og familie.

Der er ligesom tidligere år en overvægt af underretninger om børn og unge i skolealderen (7-17 år). Samtidigt er andelen af underretninger om børn i 0 til 3 årsalderen faldet i forhold til de seneste to år. Ligesom de sidste par år, så er der modtaget flest underretninger vedrørende drenge.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I slutningen af 2019 ansøgte Børn og Familie Socialstyrelsens rådgivningsforløb ”Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag”. Dette på trods af allerede gode intentioner og praksis ift. inddragelse af børn og unge i Aabenraa Kommune. Erfaringer viste dog, at vi ikke lykkedes i alle tilfælde, og at vi ikke nødvendigvis fik øje på det, når vi ikke lykkedes.

Inddragelse af barnet/den unge i deres egen sag er et betydningsfuldt element ift. at øge chancen for, at de foranstaltninger der sættes i værk, lykkes, og inddragelse støtter barnet/den unge i at være handlekraftig i eget liv. Det var baggrunden for ansøgningen og for ønsket om at sætte fokus på inddragelse af børn og unge i egen sag.

Et af målene for rådgivningsforløbet var at skabe et øverum for myndighedsrådgiverne, hvor de gennem træning, refleksion og sparring kunne udvikle deres kompetencer til at forberede og gennemføre samtaler med børn og unge.

Der var ligeledes et ønske om at målrette det strategiske arbejde med inddragelse af barnet/den unge på tværs af hele børn og unge-området og en forventning om, at rådgivningsforløbet kunne hjælpe med at afdække de blinde pletter – både når det gældte styrker og udviklingsmuligheder.

Rådgivningsforløbet med Socialstyrelsen og Børns Vilkår forløb over hele 2020 og blev afsluttet lige før jul 2020.

Rådgivningsforløbet bestod af:

• En grundig analyse af Aabenraa Kommunes inddragelsespraksis, der blev fortaget af Socialstyrelsen på baggrund af kommunens strategiske dokumenter og selvevaluering på tre niveauer; politisk og strategisk, strategisk praksis og faglig praksis på tværs af myndigheds-, udfører- og almenområdet.
• Individuelt tilpasset strategisk og faglig rådgivning, der satte fokus på styringsgrundlag, organisatorisk rammesætning, faglig ledelse og faglige metoder til at arbejde systematisk og kvalificeret med inddragelse af barnet eller den unges perspektiv i tæt samarbejde med familie og netværk.
• Praksisnær kompetenceudvikling, som blev foretaget af Børns Vilkår, der fokuserede gennem praksisnær træning og feedback på at styrke sagsbehandlernes faglige kompetencer til at forberede og afholde samtaler med børn og unge. Det indholdsmæssige fokus var på børnesyn, kontaktetablering, rammesætning og kommunikative færdigheder i samtale med barnet med inspiration fra Den dialogiske samtalemodel (DCM).
• Løbende sparring på implementering og forankring af udviklingsaktiviteter, der primært havde fokus på at understøtte kommunens arbejde med at udforme en udviklingsplan for kvalitetsudvikling af kommunens praksis for inddragelse.

Forløbet har på trods af COVID-19 og ændringer i planer været positivt og myndighedsafdelingen af fået meget med sig til det fremtidige arbejde med inddragelse af børn og unge i egen sag.

På baggrund af Børns Vilkårs forløb har sagsbehandlerne fået:

• Udnævnt inddragelsesagenter, hvis opgave er at forankre og fastholde arbejdet med inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen, herunder anvende de begreber og metoder som er introduceret og arbejdet med i projekt ”Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag”
• Redskaber til at folde børns fortællinger mere ud
• Fokus på at fortælle barnet hvem de selv er og hvad deres mandat er samt hvorfor barnet er der
• Fokus på, at beskyttelse af barnet er at inddrage det, og herunder også oplyse barnet om deres demokratiske rettighed til at sig nej tak.

Yderligere endte rådgivningsforløbet med Socialstyrelsen i en udviklingsplan for implementering af inddragelse i kommunen. Udviklingsplanen er vedlagt som bilag. Mange af punkterne på udviklingsplanen er implementeret eller under udarbejdelse, samtidig er der punkter, bl.a. dem der vedrører den tværfaglige temadag, som er udsat grundet COVID-19. Det har betydet, at den tværfaglige vidensdeling og det tværfaglige samarbejde om inddragelse af barnet/den unge ikke er på det ønskede niveau endnu.

Der er altså kommet et større fokus på inddragelse af børn og unge i egen sag i Aabenraa Kommune og i myndighed bliver de ved med at arbejde på at have det på dagsorden.

Det næste store fokus er, at få skrevet ind i kvalitetsstandarderne, at alle børn over 12 år skal deltage på opfølgningsmøder, tværfaglige teammøder og partshøringsmøder, selvfølgelig på en måde afstemt efter alder og modenhed.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Overordnede opgaver og målsætninger i 2020 var Børn og Kulturs fokuspunkter for året 2020 på udvalgets område, som blev fremlagt for udvalget på mødet den 4. februar 2020.

Udgangspunktet for de overordnede opgaver og målsætninger er den sammenhængende børne- unge- og familiepolitik, Sund Opvækst.

Efter behandling i udvalget fremlægges statusnotatet i relevante MED-udvalg.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres i denne sag om, hvilke overordnede opgaver og målsætninger Børn og Kultur forventer at arbejde med i 2021 på udvalgets område.

Udgangspunktet for de overordnede opgaver og målsætninger er den sammenhængende børne- unge- og familiepolitik, Sund Opvækst.

De overordnede opgaver og målsætninger 2021 for Børn og Kultur suppleres i de enkelte afdelinger bl.a. af virksomhedsaftaler.

Oversigten fremlægges efterfølgende i de relevante MED-udvalg.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-01-2021

Taget til efterretning.

Bilag