Beslutningsprotokol

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Godkendt.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

-         Dialogmøde med BUPL den 27. marts 2023

-         Dialogforum med folkeskolerne den 16. marts 2023

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om igangværende og kommende byggeprojekter på skole- og daginstitutionsområdet.

Børnehuset Mølleløkke

Den nye daginstitution afleveres til Aabenraa Kommune ultimo marts 2023, og indflytning/ibrugtagning vil herefter ske som planlagt fra starten af april 2023 og i nogle uger frem. Indvielsen er fortsat planlagt til torsdag den 8. juni 2023.

Fjordskolen, indvendig renovering

De renoverede lokaler er taget i fuld brug og der orienteres ikke yderligere om denne anlægssag.

Fjordskolen, tagrenovering

Der er nu valgt og indgået kontrakt med en totalrådgiver til tagrenoveringen. Ifølge tidsplanen, som var en del af betingelserne i totalrådgiverudbuddet, så fortsætter processen nu med udarbejdelse af forslag, projektering og myndighedsbehandling. Den etapevise renovering af tagene begynder i februar 2024 og forventes at være afsluttet til februar 2026.

Kongehøjens Børnehus

Arbejdet med byggeprogrammet og det øvrige materiale til totalentrepriseudbuddet fortsætter i henhold til tidsplanen.

Klippigården

Der er nu valgt og indgået kontrakt med en totalrådgiver, der herefter vil udarbejde forslag til om- og tilbygningen.

Byggestart forventes fortsat at blive i begyndelsen af september 2023 og afleveringen af det færdige byggeri til ibrugtagning i begyndelsen af august 2024.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune gennemførte i november 2022 Ungeprofilundersøgelsen blandt elever i 7.-9. klasse i folke-, privat- og friskoler, 10. klasse og på ungdomsuddannelserne i kommunen.

I alt har 2487 elever mellem 11 og 30 år på skoler og uddannelsesinstitutioner i Aabenraa Kommune besvaret undersøgelsen. I den seneste undersøgelse i 2019 var antallet af besvarelser 2897.

Alle kommunens folkeskoler med 7.-9. klasse, inkl. Fjordskolen, og størstedelen af kommunens privat- og friskoler med 7.-9. klasse har deltaget i undersøgelsen i 2022. Blandt eleverne i 7.-9. klasse er der opnået en svarprocent på 70. Derudover har 10.Aabenraa og tre ungdomsuddannelsesinstitutioner deltaget i undersøgelsen. 1197 af besvarelserne i 2022 stammer fra elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelser.

En rapport omhandlende resultater fra Ungeprofilundersøgelsen er vedlagt som bilag. Her sammenlignes resultaterne fra 2022 med resultaterne fra de seneste Ungeprofilundersøgelser i Aabenraa Kommune fra 2019 og 2014.

I undersøgelsen har de unge besvaret spørgsmål omhandlende hverdag, trivsel, sundhed, fritid, digital adfærd, tobak, alkohol, stoffer, seksualitet og kriminalitet. Overordnet trives flertallet af de unge i Aabenraa Kommune i 2022.

Derudover er rapporten omhandlende resultaterne fra Ungeprofilundersøgelsen bygget op om fem udvalgte resultater, som er beskrevet nedenfor.

Popularitet blandt de unge

De unge bliver i Ungeprofilundersøgelsen spurgt til, hvad det har betydning for at blive populær i deres vennegruppe. I 2022 er det 79 % af eleverne i 7.-9. klasse, der mener, at man bliver mere populær i deres vennegruppe, hvis man er til at stole på. For eleverne i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne er tallet 75 %. Modsat oplever næsten ingen af de unge, at man bliver mere populær af at ryge cigaretter eller ryge hash.

Rygning og brug af tobaksprodukter

Andelen af unge på ungdomsuddannelserne, der ryger cigaretter, er halveret fra 16 % i 2019 til 8 % i 2022. Blandt eleverne på 7.-10. klasse er andelen også faldet. For eleverne i 9. klasse er andelen, der ryger cigaretter, eksempelvis faldet fra 10 % i 2019 til 4 % i 2022.

Til gengæld ryger en større andel af de unge e-cigaretter. På ungdomsuddannelserne var der i 2019 5 %, der røg e-cigaretter. I 2022 var tallet steget til 8 %. Samtidig er andelen, der bruger snus/tyggetobak, ligeledes steget på ungdomsuddannelserne fra 11 % i 2019 til 16 % i 2022. I 7.-10. klasse har andelen af elever, der ryger e-cigaretter eller bruger snus/tyggetobak, været relativt stabil fra 2019 til 2022 med undtagelse af 8. klasse, hvor andelen, der ryger e-cigaretter, er steget fra 3 % i 2019 til 7 % i 2022.

Alkohol

Blandt eleverne i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne er andelen af unge, der drikker alkohol mindst én gang i ugen, steget fra 2019 til 2022. I 2019 drak 18 % af eleverne på ungdomsuddannelserne alkohol mindst én gang i ugen, mens det i 2022 var 26 %. Blandt eleverne i 10. klasse drak 31 % alkohol mindst én gang i ugen i 2019, mens det i 2022 var 38 %. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde, er uændret fra 2019 til 2022.

Omvendt faldt andelen af elever, der tror, at over halvdelen af unge på deres alder er fulde mindst én gang i måneden, fra 2019 til 2022 på tværs af alle klassetrin. For eleverne i 7. klasse faldt andelen fra 30 % i 2019 til 11 % i 2022, i 8. klasse fra 61 % i 2019 til 45 % til 2022 og i 9. klasse fra 84 % i 2019 til 70 % i 2022.

Hash

Andelen af unge, der tror, at over halvdelen af unge på deres alder har prøvet at ryge hash, er faldet på tværs af alle klassetrin fra 2019 til 2022. I 2019 troede 18 % af eleverne i 7. klasse, at over halvdelen på deres alder havde prøvet at ryge hash, mens det i 2022 var 3 %. I 8. klasse faldt andelen fra 22 % i 2019 til 9 % i 2022, mens andelen i 9. klasse faldt 32 % i 2019 til 15 % i 2022.

Andelen, der har prøvet at ryge hash, er faldet en smule blandt eleverne i 7., 8., 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Blandt eleverne i 9. klasse har der til gengæld været et større fald i andelen, der har prøvet at ryge hash, fra 13 % i 2019 til 6 % i 2022.

Andelen af unge, der har prøvet at ryge hash, er dobbelt så stor blandt unge, der tror, at over halvdelen på deres alder har prøvet ryge hash, som den er blandt unge, der tror, at under halvdelen har prøvet det.

Kriminalitet

Andelen af unge, der har taget noget fra deres forældre uden lov, er den mest udbredte form for kriminel adfærd blandt de unge i undersøgelsen. I 2022 var det blandt eleverne i 7.-9. klasse 24 %, der inden for de sidste 12 måneder har taget noget fra deres forældre, mens det var 17 % i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Andre kriminelle handlinger, der ligeledes er mere udbredte blandt de unge, er at logge ind på en andens computer uden at have fået lov eller med vilje at ødelægge noget, hvilket 10 % af eleverne i 7.-9. klasse har gjort inden for de sidste 12 måneder.

Næste Ungeprofilundersøgelse i Aabenraa Kommune forventes gennemført om tre til fire år.

SSP-konsulent John Hansen deltager i behandling af sagen.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Ledelsesinformation pr. 28. februar 2023 vedlægges til udvalgets orientering.

Forbrugsprocenten pr. 28. februar 2023 for udvalgets område ligger på 15,9%. På samme tid sidste år lå forbruget på 15,3%. Den forhøjede forbrugsprocent på Børn & Familie på 19,0% skyldes primært betalingsforskydninger.

Herudover fremgår sygefravær for Børn og Kultur. I februar 2023 udgør det samlede sygefravær 5,9% for serviceområdet Børn og Kultur mod 6,6% for hele kommunen. På tilsvarende tidspunkt i 2022 udgjorde sygefraværet 10,5%.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 7. marts udmeldt driftsrammer for budget 2024-

2027 og dermed indledes også det politiske arbejde i de stående udvalg med budget

2024-2027.

Den udmeldte driftsramme svarer til rammen for budget 2023 overslagsår 2024-2026 korrigeret for efterfølgende byrådsbeslutninger. Rammen fremgår af vedlagte bevillingsoversigt.

Opgaven for det stående udvalg er nu frem til 12. juni, at tilvejebringe et budgetbi-drag i balance til den udmeldte ramme. I det omfang, at der konstateres driftsudfor-dringer i budgetrammerne, skal de håndteres inden for udvalgets egen ramme og ud-møntes i det bidrag, som udvalget aflevere i juni.

Opgaven på driftssiden er:

• at udarbejde et budgetbidrag svarende til den udmeldte ramme jf. vedlagte oversigt
• at opgøre forslag til tekniske korrektioner vedr. demografimodellerne
• at udarbejde forslag til takster for budget 2024 (2023 prisniveau)
• at udarbejde specielle bemærkninger til budgetbidraget

Tidsplan

• Den 27. marts:

Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter budgetproceduren

• April-juni:

 Budgetbidraget udarbejdes, bestyrelser og relevante MED organer inddrages i processen

• Den 1. maj:

Budgetbidraget behandles evt. første gang i udvalget

• Den 12. juni:

Budgetbidrag herunder akut anlæg og specielle bemærkninger behandles for sidste gang i udvalget

• Den 15. august:

Minibudgetseminar

• Den 28.-29. august:

Budgetseminar

• Den 12. september:

Økonomiudvalgets budgetforslag

• Den 20. september:

1.behandling af budgetforslaget i Byrådet

• Den 11. oktober:

2. behandling af budgetforslaget i Byrådet

På anlægssiden afleveres eventuelle forslag til akutte projekter, som ikke er omfattet

af den eksisterende investeringsoversigt. Forslagene må ikke indeholder ønsker til nye

projekter, men alene indeholde forslag, hvor der er fejl og mangler på den eksisterende investeringsoversigt, eller projektforslag pålagt påbud, som skal løses inden for det kommende år.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag bedes Børne- og Uddannelsesudvalget tage stilling til, om folkeskolerne med 9. klasser samt 10. Aabenraa skal have mulighed for at deltage i et forsøg med afprøvning af en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik.

Baggrund

Som led i den politiske aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem fra oktober 2021 tilbyder Børne- og Undervisningsministeriet landets folkeskoler at deltage i en afprøvning af en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig afgangsprøve i dansk og matematik.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte på mødet d. 6. marts 2023, at folkeskolerne i Aabenraa Kommune samt 10. Aabenraa får mulighed for at deltage i afprøvning af en ny karakter og bedømmelsespraksis i udskolingsklasserne, der ligeledes er et led i denne aftale.

Forsøget med afprøvning af en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik er toårigt og vil foregå i skoleårene 2023/24 og 2024/25. Ministeriet har åbnet for tilmeldingerne til skoleåret 2023/24. Skolerne tilmelder sig for ét skoleår ad gangen.

Ved evt. deltagelse i afprøvningen vil skolerne undervejs blive inviteret til netværksmøder, modtage inspirationsmaterialer til arbejdet samt få sparring fra læringskonsulenter ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Tilmeldte skoler skal deltage i evalueringsaktiviteter, som forventes at omfatte spørgeskemaundersøgelse, interviews m.m.

Forsøgets indhold
I forsøget kan skolerne vælge imellem afprøvning af to forskellige prøveformer ved de mundtlige afgangsprøver i dansk og matematik:

• En caseprøve, hvor eleverne i grupper får forberedelsestid til at arbejde med en case og fremstille et produkt med mulighed for vejledning fra læreren undervejs. Der gennemføres efterfølgende en mundtlig prøve med udgangspunkt i gruppens produkt. Prøven aflægges i grupper, men eleverne bedømmes individuelt.

• En portfolioprøve, hvor eleverne afprøves på baggrund af en portfolio af produkter, som eleverne har udarbejdet i løbet af skoleårets undervisning. Til prøven præsenterer eleverne et selvvalgt produkt fra portfolien samt et yderligere produkt, der er udvalgt ved lodtrækning. Eleverne præsenterer og bedømmes individuelt.

Som eksempler på produkter i dansk nævnes en podcast, en reklame, en hjemmesideforside og et blogindlæg eller en gengivelse af et værk, en film osv. i en anden form. I matematik kan produkter eksempelvis være grafer, en fysisk model og et spil.

Forsøget ændrer ikke på rammerne for undervisning i dansk og matematik.

Forsøgsprøverne vil erstatte de eksisterende mundtlige prøver i dansk og matematik. Den mundtlige prøve i dansk er obligatorisk, mens den mundtlige prøve matematik er en udtræksprøve. Der er derfor ikke garanti for, at skoler, der tilmeldes forsøget i matematik, får mulighed for at afprøve den alternative prøveform.

Skolerne kan deltage med en eller flere klasser i et eller begge fag og med afprøvning af en eller begge prøveformer. En klasse kan dog kun afprøve én prøveform.

Tilmeldingsfristen til forsøget er torsdag d. 13. april 2023.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at folkeskolerne med 9. klasser samt 10. Aabenraa får mulighed for at deltage i afprøvning af en alternativ mundtlig prøve i dansk og matematik.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag tage stilling til, om Hærvejsskolens ansøgninger om afkortning af undervisningstiden for følgende af skolens klasser i skoleåret 2023/24 skal godkendes:

• 0.A, 0.B, 0.C
• 1.A, 1.B, 1.C
• 2.A, 2.B
• 3.A, 3.B, 3.C
• ISA (specialklasser indskoling)
• Ma, Mb, Mc og Md (specialklasser mellemtrin)
• 8.x, 8.y, 8.z (specialklasser overbygning)

Hærvejsskolen har haft reduceret undervisningstiden for almen- og specialklasserne i indskolingen i skoleåret 2022/23. Derudover har skolen haft reduceret undervisningstiden for specialklasserne på mellemtrinnet i perioden 1. marts 2019 til 1. marts 2020, skoleårene 2020/21, 2021/22 og 2022/23 samt specialklasserne i overbygningen i perioden den 22. februar til den 30. juni 2016 og skoleårene 2018/19, 2019/20, 2020/21, 2021/22 og 2022/23.

Evalueringerne viser, at forældrene er tilfredse med ordningen, og at de oplever, at eleverne er mindre stressede og trætte, når de kommer hjem fra skole.

Folkeskolelovens § 16 b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden. Afkortning af undervisningstiden kan anvendes for klasser på 0.-3. klassetrin samt specialklasser og klasser på specialskoler på 4.-9. klassetrin, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen. Godkendelse kan kun gives for ét skoleår ad gangen.

I foråret 2017 evaluerede en arbejdsgruppe i Aabenraa Kommune den hidtidige praksis omkring afkortning af undervisningstiden på skolerne i Aabenraa Kommune. Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2017. Af arbejdsgruppens anbefalinger fremgår det blandt andet, at ansøgninger om at afkorte undervisningstiden skal være begrundet i et ønske om at styrke skolens læringsmiljø. Det er først og fremmest elevernes trivsel, der skal styrkes. En afkortning af undervisningstiden forventes at kunne styrke denne. Desuden anbefales en eller flere evalueringsmetoder anvendt for at måle, om afkortning af undervisningstiden har haft en effekt: Undersøgelse blandt elever og forældre, elevsamtale, fald i antal forældrehenvendelser om trivsel, forældremøder eller trivselsmåling blandt eleverne.

Hærvejsskolen ønsker at reducere timetallet med 5 ugentlige lektioner på 0. klassetrin, 2 ugentlige lektioner på 1.-3. klassetrin, 3 ugentlige lektioner for specialklasserne på mellemtrinnet samt 5 ugentlige lektioner for specialklasserne i udskolingen. I indskolingen og specialklasserne på mellemtrinnet vil der blive arbejdet med tolærerordning i primært dansk og matematik. I specialklasserne i udskolingen vil den afkortede undervisningstid give mulighed for holddeling i hele skoledagen. Effekten af afkortningen af undervisningstiden evalueres via den nationale trivselsmåling, nationale test samt samtaler med elever og forældre.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 16 b.

Økonomi og afledt drift

Omlægningen af timerne er ressourceneutral.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at ansøgningerne om afkortning af undervisningstiden for almen- og specialklasser på 0.-3. klassetrin samt specialklasserne på 4.-9. klassetrin på Hærvejsskolen godkendes for skoleåret 2023/2024.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag tage stilling til, om Kongehøjskolens ansøgninger om afkortning af undervisningstiden for skolens almenklasser på 0. klassetrin samt skolens specialklasser på 0.-9. klassetrin i skoleåret 2023/24 skal godkendes.

Kongehøjskolen har ikke tidligere haft reduceret undervisningstiden for skolens almen- og specialklasser på 0. klassetrin.

Kongehøjskolen har i skoleårene 2017/18, 2018/19, 2019/20, 2020/21, 2021/22 og 2022/23 haft reduceret undervisningstiden for specialklasserne på 4.-9. klassetrin.

Evalueringen af afkortningen har været positiv, og forældrene og eleverne oplever generelt, at afkortningen af skoledagen og 2-lærer-ordningen har en positiv effekt på elevernes trivsel og læring.

Folkeskolelovens § 16 b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden. Afkortning af undervisningstiden kan anvendes for klasser på 0.-3. klassetrin samt specialklasser og klasser på specialskoler på 4.-9. klassetrin, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen. Godkendelse kan kun gives for et skoleår ad gangen.

I foråret 2017 evaluerede en arbejdsgruppe i Aabenraa Kommune den hidtidige praksis omkring afkortning af undervisningstiden på skolerne i Aabenraa Kommune. Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2017. Af arbejdsgruppens anbefalinger fremgår det blandet andet, at ansøgninger om at afkorte undervisningstiden skal være begrundet i et ønske om at styrke skolens læringsmiljø. Det er først og fremmest elevernes trivsel, der skal styrkes. En afkortning af undervisningstiden forventes at kunne styrke denne. Desuden anbefales en eller flere evalueringsmetoder anvendt for at måle, om afkortning af undervisningstiden har haft effekt: Undersøgelse blandt elever og forældre, elevsamtale, fald i antal forældrehenvendelser om trivsel, forældremøder eller trivselsmåling blandt eleverne.

Kongehøjskolen ønsker at reducere timetallet med 4 timer for almenklasser på 0. klassetrin. I specialklasserne ønsker skolen at reducere med:

-         4 timer på Hold A, som rummer elever på 0.-3. klassetrin

-         4,9 timer på Hold B, som rummer elever på 3.-4. klassetrin

-         4,2 timer på Hold C, som rummer elever på 5.-6. klassetrin

-         4,3 timer på Hold D og E, som rummer elever på 7.-9. klassetrin.

For alle klasser vil timerne blive konverteret til enten ekstra fag- eller ressourcepersonale i undervisningen.

Effekten af afkortningen af undervisningstiden evalueres i de enkelte lærerteams, hvor den faglige og trivselsmæssige udvikling vurderes, ligesom elevernes trivsel løbende drøftes med forældrene.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 16 b.

Økonomi og afledt drift

Omlægningen af timerne er ressourceneutral.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at ansøgningerne om afkortning af undervisningstiden for almenklasser på 0. klassetrin samt specialklasser på 0.-9. klassetrin på Kongehøjskolen godkendes for skoleåret 2023/24.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag tage stilling til, om Stubbæk Skoles ansøgning om afkortning af undervisningstiden for følgende af skolens klasser i skoleåret 2023/2024 skal godkendes:

• 0.a
• 1.a
• 2.a
• 3.a

Stubbæk Skole har haft reduceret undervisningstiden for klasserne i indskolingen i skoleåret 2022/23.

Folkeskolelovens § 16 b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden. Afkortning af undervisningstiden kan anvendes for klasser på 0.-3. klassetrin samt specialklasser og klasser på specialskoler på 4.-9. klassetrin, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen. Godkendelse kan kun gives for ét skoleår ad gangen.

I foråret 2017 evaluerede en arbejdsgruppe i Aabenraa Kommune den hidtidige praksis omkring afkortning af undervisningstiden på skolerne i Aabenraa Kommune. Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2017. Af arbejdsgruppens anbefalinger fremgår det blandt andet, at ansøgninger om at afkorte undervisningstiden skal være begrundet i et ønske om at styrke skolens læringsmiljø. Det er først og fremmest elevernes trivsel, der skal styrkes. En afkortning af undervisningstiden forventes at kunne styrke denne. Desuden anbefales en eller flere evalueringsmetoder anvendt for at måle, om afkortning af undervisningstiden har haft en effekt: Undersøgelse blandt elever og forældre, elevsamtale, fald i antal forældrehenvendelser om trivsel, forældremøder eller trivselsmåling blandt eleverne.

Stubbæk Skole ønsker at reducere det ugentlige timetal med 2 lektioner på 0.-3. klassetrin. Lektionerne vil blive konverteret til tolærerordninger og holddeling.

Effekten af afkortning af undervisningstiden evalueres via nationale test, læsetest og den nationale trivselsmåling.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 16 b.

Økonomi og afledt drift

Omlægningen af timerne er ressourceneutral.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at ansøgningen om afkortning af undervisningstiden på 0.-3. klassetrin på Stubbæk Skole godkendes for skoleåret 2023/24.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget skal i denne sag tage stilling til, om Lyreskovskolens ansøgninger om afkortning af undervisningstiden for følgende af skolens specialklasser i skoleåret 2023/24 skal godkendes:

• C2 (mellemtrin)
• C3 (udskoling)

Lyreskovskolen har tidligere haft reduceret undervisningstiden for specialklassen C2 i sidste halvdel af skoleåret 2016/17 og skoleårene 2017/18, 2018/19, 2019/20 2020/21, 2021/22 og 2022/23, specialklassen C3 i skoleårene 2016/17, 2017/18, 2018/19, 2019/20, 2020/21, 2021/22 og 2022/23 samt specialklassen C4 i skoleåret 2017/18.

Evalueringerne viser, at eleverne trives og ønsker at komme i skole.

Folkeskolelovens § 16 b giver den enkelte skoleleder - efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - mulighed for at søge kommunalbestyrelsen om at afkorte undervisningstiden. Afkortning af undervisningstiden kan anvendes for klasser på 0.-3. klassetrin samt specialklasser og klasser på specialskoler på 4.-9. klassetrin, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til en eller flere problemstillinger i klassen. Godkendelse kan kun gives for ét skoleår ad gangen.

I foråret 2017 evaluerede en arbejdsgruppe i Aabenraa Kommune den hidtidige praksis omkring afkortning af undervisningstiden på skolerne i Aabenraa Kommune. Sagen blev behandlet på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 6. juni 2017. Af arbejdsgruppens anbefalinger fremgår det blandet andet, at ansøgninger om at afkorte undervisningstiden skal være begrundet i et ønske om at styrke skolens læringsmiljø. Det er først og fremmest elevernes trivsel, der skal styrkes. En afkortning af undervisningstiden forventes at kunne styrke denne. Desuden anbefales en eller flere evalueringsmetoder anvendt for at måle, om afkortning af undervisningstiden har haft effekt: Undersøgelse blandt elever og forældre, elevsamtale, fald i antal forældrehenvendelser om trivsel, forældremøder eller trivselsmåling blandt eleverne.

Lyreskovskolen ønsker at reducere timetallet med 3 lektioner ugentligt for C2 og 5 lektioner ugentligt for C3, så der kan arbejdes med tolærerordning og holddeling.

Effekten af afkortningen af undervisningstiden evalueres via elevsamtaler, på forældremøder, via fravær samt trivselsmålinger for skolens specialcenter.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 16 b.

Økonomi og afledt drift

Omlægningen af timerne er ressourceneutral.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at ansøgningerne om afkortning af undervisningstiden for specialklasserne på 4.-9. klassetrin på Lyreskovskolen godkendes for skoleåret 2023/24.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

I maj 2021 lancerede regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen initiativet Sammen om skolen. Sammen om skolen er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, hvor elever, forældre, lærere, pædagoger, skoleledere, kommuner og politikere sammen drøfter de udfordringer, folkeskolen står over for, samt mulige løsninger der kan bidrage til udvikling af folkeskolen.

Parterne i Sammen om skolen blev blandt andet inddraget i arbejdet omkring den politiske aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, som Børne- og Uddannelsesudvalget blev orienteret om den 8. august 2022.

I regeringsgrundlaget for den nytiltrådte SVM-regering fremgår det, at regeringen mener, at folkeskolens udfordringer og mulige løsninger skal udvikles i samarbejde med parterne bag Sammen om skolen.

Sammen om skolen lokalt

KL afviklede i november 2022 to seminarer i henholdsvis Aarhus og København om Sammen om skolen lokalt. Fra Aabenraa Kommune deltog skolechefen og formanden for Aabenraa Lærerkreds i seminaret i Aarhus.

Nogle kommuner har påbegyndt udviklingen af rammer for lokale udgaver af Sammen om Skolen.

I Sønderborg Kommune godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget den 3. november 2022 en samarbejdsaftale om ’Sammen om skolen i Sønderborg’ med de lokale parter fra Sammen om Skolen.

I Billund Kommune deltog de lokale parter fra Sammen om Skolen i KL-seminaret i november og var efterfølgende enige om at arbejde videre med at etablere et lokal dialogforum. Billund Kommunes Børne- og Familieudvalg udtrykte den 29. november 2022 opbakning til etablering af et lokalt forum, som udvalget valgte to repræsentanter til.

I Aabenraa Kommune har Børne- og Uddannelsesudvalget historisk afholdt et årligt møde med de faglige organisationer på området (BUPL, DLF og Skolelederforeningen). Derudover afholder Børne- og Uddannelsesudvalget to årlige dialogmøder med skolebestyrelserne, hvor forældre- og medarbejderrepræsentanter samt skoleledere deltager.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at udvalget drøfter Sammen om skolen i Aabenraa Kommune.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 09-01-2023

Drøftet.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Drøftet.

Sagsfremstilling

Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede d. 12. september 2022 rammen for skoleudviklingssamtaler i Aabenraa Kommune. Som en del af rammen besluttede udvalget, at kvalitetsrapporten, der blev afskaffet som del af den nationalpolitiske aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, skulle erstattes af en årlig afrapportering på strategien for skoleområdet i 1. kvartal.

”Folkeskolen i Aabenraa Kommune - sammen om et trygt og fagligt fundament for Det Gode Liv” er Aabenraa Kommunes strategi for skoleområdet. Strategien blev godkendt af Børne- og Uddannelsesudvalget 15. september 2020 og har til formål at skabe retning og rammer for folkeskolen i Aabenraa Kommune. Strategien indeholder seks strategiske mål for de enkelte skolers og forvaltningens arbejde i perioden 2021 til 2025:

1. Med fokus på den enkelte elevs progression skal alle elever blive så dygtige, de kan, til dansk og matematik, så de bliver klar til videre uddannelse og Det Gode Liv.
2. Eleverne i Aabenraa Kommune er en del af grænselandet, og derfor skal deres kendskab til tysk sprog og kultur fremmes år for år. I 2025 opnår eleverne på 9. klassetrin et højere karaktergennemsnit i deres standpunktskarakterer end i 2020.
3. Flere elever er en del af stærke læringsfællesskaber i almenområdet i 2025 end i 2020.
4. Alle elever skal trives og have en sund skoledag.
5. IT og digitalisering er et vilkår i den moderne verden. Derfor skal eleverne i skolen tilegne sig fremtidens kompetencer.
6. Alle elever arbejder i løbet af et skoleår aktivt med bæredygtig udvikling gennem FN’s verdensmål.

Hvert år i december indgår skolerne en institutionsaftale med forvaltningen. Som del af institutionsaftalen udarbejder de enkelte skoler et strategidokument, der viser, hvordan skolen vil realisere de seks strategiske mål. I forbindelse med indgåelse af institutionsaftalerne afholdes skoleudviklingssamtalerne, som baserer sig på oplæg fra skolerne og på data for strategien for skoleområdet. Skoleudviklingssamtalerne er første gang afviklet i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalerne for 2023.

Under hvert mål i strategien for skoleområdet er der opstillet målepunkter. Nedenfor opsummeres udviklingen over de seneste skoleår med udgangspunkt i disse målepunkter. Målepunkterne og status herpå er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.

Opsummering af resultater

Mål 1

Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik var i skoleåret 2021/22 ikke over måltallet for 2025 på 80 %. Andelen faldt fra 2020/21 til 2021/22 med 3,2 procentpoint i dansk, læsning og 1,4 procentpoint i matematik.

I samme periode faldt andelen af elever med fremragende resultater med 1,6 procentpoint i dansk, læsning og 2 procentpoint i matematik. Måltallet er her, at der sker en stigning i andelen af elever med fremragende resultater i dansk og matematik fra 2020 til 2025.

Endelig steg andelen af elever med dårlige resultater i perioden med 0,9 procentpoint i dansk, læsning, mens den faldt med 0,2 procentpoint i matematik. Måltallet for andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik er, at der sker en mindskelse fra 2020 til 2025.

Andelen af elever, der forlod folkeskolen med et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik, faldt fra 96,7 % i 2020/21 til 95,9 % i 2021/22. Målet er, at alle elever forlader skolen med mindst 02 i både dansk og matematik i 2025.

Andelen af elever, der blev erklæret uddannelsesparate i 9. klasse, steg fra 78,8 % i 2020/21 til 81,3 % i 2021/22. Målet er, at andelen af uddannelsesparate i 9. klasse stiger fra 2020 til 2025.

Andelen af elever, der 14 måneder efter at have afsluttet 9. klasse var tilmeldt en ungdomsuddannelse, steg fra 90,2 % i 2019/20 til 90,5 % i 2020/21. Målet er, at eleverne 14 måneder efter afsluttet 9. klasse er i uddannelse.

Mål 2

Karaktergennemsnittet for elevernes standpunktskarakterer i 9. klasse faldt fra 6 i 2019/20 til 5,3 i 2021/22 i mundtlig tysk. I samme periode faldt karaktergennemsnittet i skriftlig tysk fra 6,5 til 6,3. Målet er, at standspunktskaraktererne i mundtlig og skriftlig tysk er højere i 2025 end i 2020.

Mål 3

Segregeringsgraden er i skoleåret 2022/23 på 6,9 % mod 7,3 % i skoleåret 2021/22. På landsplan var segregeringsgraden i 2021/22 på 6,2 %. Målet er, at segregeringsgraden i Aabenraa Kommune maksimalt er på landsgennemsnittet i 2025. Forskellen på landsgennemsnittet på 1,1 procentpoint i skoleåret 2021/22 er den mindste forskel fra landsgennemsnittet i de seneste fire skoleår. Segregeringsgraden på landsplan for 2022/23 er endnu ikke beregnet.

Mål 4

Sammenlignet med 2020/21 var eleverne på 0.-3. klassetrin i 2021/22 i lidt mindre grad glade for deres skole samt oplevede i lidt mindre grad at kunne høre, hvad læreren sagde i timerne, og at eleverne var gode til at hjælpe hinanden i klassen.

På 4.-9. klassetrin oplevede eleverne i samme periode i lidt mindre grad, at lærerne hurtigt kunne få skabt ro, hvis der var larm i klassen, og svarede i lidt højere grad, at undervisningen var kedelig. Elevernes oplevelser var uændret på de øvrige spørgsmål, som omhandler, hvorvidt de er glade for deres skole, lærernes støtte i skolen, samt om undervisningen gav dem lyst til at lære mere.

Andelen af elever, der svarede, at de hver dag eller nogle dage om ugen bevæger sig i timerne i skolen, steg fra 78,2 % i 2021 til 78,6 % i 2022. Andelen, der svarede, at de hver dag eller nogle dage om ugen bevæger sig i frikvarteret, faldt i samme periode fra 95,2 % til 94,6 %.

Mål 5

Eleverne på 0.-10. klassetrin i Aabenraa Kommune blev for anden gang stillet spørgsmål omkring IT og digitalisering i 2022. På 0.-3. klassetrin var der sket en stigning ved alle fire spørgsmål, som omhandler:

• hvorvidt eleverne bruger computere, tablets eller mobiltelefoner i andre fag end dansk og matematik,
• om de i klassen snakker om, hvad de har set på internettet
• om eleverne synes, at man kan bruge computere, tablets eller mobiltelefoner til at finde på nye ting med, samt
• om eleverne løser opgaver sammen med deres klassekammerater på computere, tablets eller mobiltelefoner.

På 4.-10. klassetrin var der sket en stigning ved tre spørgsmål, som omhandler:

• hvor ofte eleverne tænker på, at internettet og sociale medier som oftest kun viser dem det, de interesserer sig mest for;
• hvor ofte eleverne bruger computer, tablets, mobiltelefon, robotter eller andet til at løse en opgave sammen med deres klassekammerater, samt
• hvor ofte eleverne bruger computer, tablet, mobiltelefon, robotter eller andet til at finde på noget nyt.

Det eneste fald var ved spørgsmålet om, hvorvidt eleverne tænker over, hvad det kan betyde dem for selv og deres venner og familie, når de møder noget spændende på computer, tablet, mobiltelefon eller andet.

Mål 6

Alle skoler har i deres strategidokument beskrevet, hvordan de arbejder med bæredygtig udvikling. Målet er, at skolerne arbejder med bæredygtig udvikling, hvilket dokumenteres gennem dialogbaseret aftalestyring.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

I denne sag orienteres om resultater af sprogvurderinger foretaget i 2022, i Aabenraa Kommunes kommunale, selvejende og private dagtilbud.

Det anvendte sprogvurderingsmateriale er Sprogvurdering 3-6. Materialet er forskningsbaseret og vurderer barnets tale-sproglige færdigheder samt før-skriftlige færdigheder.

Jf. Dagtilbudsloven §11 har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

I Aabenraa Kommune bliver alle børn sprogvurderet når de er 3 år og 5 år.

 De sprogvurderede børn indplaceres i én eller flere af følgende tre kategorier:

• Særlig indsats – omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats.
• Fokuseret indsats – omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét sprogområde.
• Generel indsats – omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling

Ud fra data for alle børn i Danmark forventes følgende fordeling

• 5% af landets børn falder i gruppen med behov særlig indsats.
• 10% falder i gruppen, hvor der er behov fokuseret indsats.
• 85% af børnene falder i gruppen, som har behov for en generel indsats.

Opsamling på sprogvurderingsresultaterne for 2022

Det overordnede resultat for alle sprogvurderede børn i Aabenraa Kommune viser, at færre børn, har behov for en særlig eller fokuseret indsats i 2022 end i 2021

Disse resultater dækker alle børn der sprogvurderes også 4 og 6 årige der enten er tilflyttere eller som sprogvurderes i forbindelse med opfølgning på en indsats.

Tal i parentes er 2021-tal

Resultatet for Talesproglige færdigheder viser at:

• 11% (13%) af kommunens børn falder i gruppen med behov for en  særlig  indsats.
• 11% (13%) af kommunens børn falder i gruppen, hvor der er behov for en fokuseret indsats.
• 77% (73%) af børnene falder i gruppen, som har behov for en generel indsats.
• 1% (1%) har ikke svaret på nok spørgsmål til, at der kan beregnes en score.

Resultatet for Før-skriftlige færdigheder (kun 5 årige) viser at:

• 7% (9%) af kommunens børn falder i gruppen med behov for en særlig indsats.
• 12% (12%) af kommunens børn falder i gruppen, hvor der er behov for en fokuseret indsats.
• 78% (75%) af børnene falder i gruppen, som har behov for en generel indsats.
• 3% (3%) har ikke kunnet svare på nok spørgsmål til, at der kan beregnes en score.

Det overordnede resultatet for 2022 viser at Aabenraa Kommune har en større andel af børn, som har talesproglige og før-skriftlige udfordringer end  forventet

I forhold til 2021 er der behov for færre særlige eller fokuserede indsatser i 2022.

Da Aabenraa Kommune sprogvurderer alle 3 og 5 årige følges resultaterne for disse børn.

Opdeles disse resultater i resultater for hhv. 3 og 5 årige ses følgende:

Resultaterne viser at der i 2022 er færre børn der har brug for en særlig og fokuseret indsats både for de 3 og 5 årige

I forhold til de før-skriftlige færdigheder er der i 2022 4% der har behov for en særlig indsats, hvilket er et fald på i forhold til 2021, og ligger under det forventede. Tilsvarende er der en stigning i den fokuserede indsats.

Resultater fordelt på sproglig baggrund                                                                       

De samlede resultater fordelt på sproglig baggrund viser, at 3 årige og 5 årige med dansk som modersmål, klarer sprogvurderingen bedre end forventet.

For de 3 årige, som har dansk og ét andet sprog eller, som er tosprogede, viser sprogvurderingerne, at hhv. 35% og 55% har behov for en særlig eller fokuseret indsats, for at udvikle deres tale-sproglige færdigheder.

Sprogvurderingerne for de 5 årige viser, at 46% af de, som har dansk og ét andet sprog, og 67% af de, som er tosprogede, har behov for en særlig eller fokuseret indsats når det gælder udviklingen af tale-sproglige færdigheder. 

Resultatet for de før-skriftlige færdigheder viser, at 24% af de 5 årige, som har dansk og ét andet sprog, og 29% af de, som er tosprogede, har behov for en særlig eller fokuseret indsats.

Med afsæt i sprogvurderingsresultaterne fordelt på sproglig baggrund, tegner der sig et billede af, at en sproglig indsats bør fokuseres på børn med en to- eller flersproglig baggrund.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2017 trådte lov om voksenansvar for anbragte børn og unge i kraft. Der er efterfølgende udstedt en bekendtgørelse, hvori der er fastsat nærmere administrative regler samt en vejledning til loven.

Lov om voksenansvar, som er udarbejdet på baggrund af en betænkning fra Magtanvendel-sesudvalget, viderefører en række bestemmelser fra Serviceloven, men indeholder også ’nye’ bestemmelser, bl.a. om at forældrenes ansvar for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til personalet på anbringelsesstederne samt for efter ansøgning at anvende alarm- og pejlesystemer til børn og unge med en nedsat psykisk funktionsevne.

Loven gælder for alle private, kommunale og regionale anbringelsessteder, som er godkendt efter Servicelovens § 66, stk. 1, dog ikke i forhold til børn og unge, som er anbragt på efterskoler, frie fagskoler, frie grundskoler med en kostafdeling.

Aflastningsforhold er ikke omfattet af voksenansvarsloven.

Magtanvendelser, der finder sted på Aabenraa Kommunes anbringelsessteder skal indberettes til Socialtilsyn Syd (som fører det driftsorienterede tilsyn med anbringelsesstederne), til den anbringende kommune samt til kommunalbestyrelsen (som driftsherre). Indberetningerne registreres og danner grundlag for den årlige redegørelse.

Institutionslederen sender løbende eller ved månedens udgang indberetningsskemaer om magtanvendelser til både Socialtilsyn Syd og til forvaltningen. Forvaltningen registrerer og forholder sig som driftsherre til indberetningen af magtanvendelsen.

Der er i 2022 indberettet 196 magtanvendelser, hvilket er lidt færre i forhold til 2021, hvor der var 226 indberetninger.

Som det fremgår af nedenstående skema, er der flest magtanvendelser på Posekær, hvor de 74 af indberetningerne vedrører et enkelt barn. 

Der er særligt i forhold til dette barn, men generelt i hele organisationen, et stort fokus på, hvordan man via faglige refleksioner og læring kan mindske anvendelsen af magt mest muligt. Det er dog samtidigt vigtigt at bemærke, at der er tale om børn og unge, der har så væsentlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, enten på grund af handicaps/lidelser eller varige skader efter omsorgssvigt, at det må forventes, at der ind i mellem vil være behov for at anvende magt for enten at skærme det enkelte barn, andre børn på institutionerne eller personale.

Indberetningerne fordeler sig således:

Det bemærkes, at aflastningsophold ikke er omfattet af lov om voksenansvar.

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Taget til efterretning.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 27-03-2023

Protokollen er godkendt.