Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har den 9. september 2014 behandlet forslag til budget for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Afsættet var basisbudgettet svarende til spillerum 3, der blev godkendt i Økonomiudvalget den 11. august 2014.

Økonomiudvalget er enige om at korrigere basisbudgettet svarende til spillerum 4A. Ændringer fra spillerum 3 til 4A er bl.a. særtilskud og forskydninger i låneoptagelsen.

Basisbudget Spillerum 4A	2015	2016	2017	2018
Indtægter	-3.635.048	-3.621.703	-3.665.155	-3.710.778
Driftsudg. Incl. renter	3.489.815	3.550.603	3.608.586	3.672.073
Resultat ordinær drift	-145.233	-71.100	-56.569	-38.705
Anlæg	162.546	158.504	100.450	120.100
Anlæg – jordforsyning	12.750	5.525	5.100	5.100
Resultat	30.063	92.929	48.981	86.495
Låneoptagelse	-66.700	-96.018	-62.258	-38.800
Afdrag lån	53.439	58.904	63.400	63.054
Finansforskydninger	-5.773	-5.981	-6.198	-6.422
Påvirkning kassebeholdning	11.029	49.834	43.925	104.327

- = indtægter/overskud/kasseopsparing

+ = udgifter/underskud/kasseforbrug

Et flertal i udvalget har valgt at lave et ændringsforslag til det korrigerede basisbudget. Ændringsforslaget indebærer bl.a. en nedsættelse af grundskyldspromillen og en forhøjelse af personskatteprocenten.

Grundskyldspromillen nedsættes med 3,1 promille og personskatteprocenten hæves med 0,2 % point fra den 1. januar 2015.

Budgetforslaget incl. ændring af grundskyldspromille og skatteprocent indebærer en skatteprocent på

• 25,6 procent indkomstskat
• 18,9 promille grundskyld, beboelse og erhverv
• 9,45 promille dækningsafgift for offentlige bygninger
• 8,75 promille forskelsværdi
• 4,1 promille landbrugsjord/produktionsjord
• 0,0 promille dækningsafgift for erhverv

Skatteindtægterne beror på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Stillingtagen til evt. valg af selvbudgettering vil ske mellem 1. og 2. behandling af budgettet.

Budgetforslaget indeholder en stigning i serviceniveauet på 1,40 % i forhold til budgetaftalen med regeringen og realvæksten pr. indbygger udgør 1,45 %.

Særtilskud samt låneansøgninger

Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 29. august 2014 givet tilbagemelding på tilskuds- og låneansøgninger for 2015.

Som resultat af særtilskudsansøgningen vil Aabenraa kommune modtage 9,9 mio. kr. i 2015, hvilket betyder et merprovenu på 9,0 mio. kr. i 2015.

Der er givet lånetilsagn til følgende områder:

• Styrkelse af likviditeten                               6,5 mio. kr.
• Investeringer m/effektiviseringspotentiale   25,5 mio. kr. 
• Det ordinære anlægsområde                        8,0 mio. kr.
• Det borgernære anlægsområde                    0,0 mio. kr.

I alt                                                                      40,0 mio. kr.

Særtilskud for 2015 og lånetilsagn er indarbejdet i budgetforslaget.

Som følge af ændret procedure vedr. budgettering af låneoptagelsen til anlæg sker låneoptagelsen vedr. investeringer i 2015 først i 2016.

I basisbudgettet er der i 2017-2018 indarbejdet 25,0 mio. kr. årligt i forventet låneoptagelse fra lånepuljer.

Anlæg

På anlægsområdet er der udarbejdet en investeringsoversigt der indeholder et flerårsbudget, hvor der afsættes 153,9 mio. kr. i 2015 og 123,9 mio. kr. i 2016.

I 2017 er afsat 100,4 mio. kr. og heraf henstår en ikke udmøntet pulje på 29,1 mio. kr. I 2018 er afsat 120 mio. kr. og heraf henstår en ikke udmøntet pulje på 40,4 mio. kr.

Budgetudvidelser (udfordringer)

Der er indarbejdet budgetudfordringer i budgetforslaget med 37,4 mio. kr. i 2015, med 20,5 mio. kr. i 2016, med 22 mio. kr. i 2017 og med 20,6 mio. kr. i 2018.

Beredskabskatalog

Beredskabskataloget fra BDO indeholder 33 forslag til reduktioner af budgettet. I budgetforslaget indgår 21 emner fra beredskabskataloget, hvilket  betyder en reduktion i 2015 på 17,8 mio. kr., en reduktion på 36,6 mio. kr. i 2016, en reduktion på 43,4 mio. kr. i 2017 og en reduktion på 47,6 mio. kr. i 2018.

Takster

Taksterne vil blive justeret med de i budgetforslaget indarbejdede ændringer. Taksterne godkendes endeligt i forbindelse med 2. behandling af budgettet.

Budgetforslag

Budgetforslaget indeholder således ændring af grundskyldspromillen og skatteprocenten, den godkendte låneoptagelse, ændringer vedr. renter og afdrag som følge af lånetilsagnet, ændringer på investeringsoversigten, budgetudfordringer, 21 emner fra beredskabskataloget samt øvrige driftsreduktioner.

I henhold til tidsplanen indsendes politiske ændringsforslag, hvor der ønskes administrativ bistand til at beregne konsekvenserne, senest den 22. september 2014 kl. 12.00.

Den endelige godkendelse af budget 2015-2018, herunder evt. ændringsforslag sker på byrådsmødet den 8. oktober 2014.

Økonomi og afledt drift

Økonomiudvalgets udmøntning af budget 2015-2018 udviser følgende budgetforslag:

Økonomiudvalgets budgetforslag (Spillerum 5)	2015	2016	2017	2018
Indtægter	-3.632.330	-3.616.226	-3.659.777	-3.702.851
Driftsudg. Incl. renter	3.489.942	3.480.855	3.543.202	3.612.047
Resultat ordinær drift	-142.388	-135.371	-116.575	-90.804
Anlæg	153.927	123.919	100.450	120.000
Anlæg – jordforsyning	12.750	5.525	5.100	5.100
Resultat	24.289	-5.927	-11.025	34.296
Låneoptagelse	-73.200	-89.518	-62.257	-38.800
Afdrag lån	53.439	58.904	63.400	63.054
Finansforskydninger	-5.773	-5.981	-6.198	-6.422
Påvirkning kassebeholdning	-1.245	-42.522	-16.080	52.128

- = indtægter/overskud/kasseopsparing

+ = udgifter/underskud/kasseforbrug

Med de indarbejdede ændringer vil 2015 give en kasseforøgelse (overskud) på 1,2 mio. kr. Ligeledes vil der være en kasseforøgelse i 2016 og 2017 mens der i 2018 vil ske et kassetræk (underskud).

Det bemærkes i øvrigt, at 2015 og 2016 overholder den økonomiske politiks målsætning om overskud på ordinær drift, mens målsætningen om en kasseopbygning på 100 mio. kr. over 4 år ikke med de nuværende forudsætninger opfyldes. Ligeledes opfyldes målsætningen vedr. resultat af ordinær drift ikke i 2017 og 2018.

Der er udarbejdet et budgetnotat hvor alle ændringer der er indarbejdet i budgetforslaget fremgår.

Der er udarbejdet generelle bemærkninger, hvoraf  forslag til bevillingsniveau, bevillingsoversigt og investeringsoversigt fremgår.

De specielle bemærkninger samt projektbeskrivelser vedr. anlæg fremgår af materialet udsendt til budgetseminaret.

De specielle bemærkninger og projektbeskrivelserne vil blive tilrettet det godkendte budgetforslag.

Indstilling

Staben indstiller,

at økonomiudvalgets budgetforslag 2015-2018 oversendes til 2. behandling.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt, idet 21 stemte for og 10 stemte imod (A, F og Ø).

Bilag

Budgetnotat 2015-2018 (Løbenr.: 246391/14)
Generelle bemærkninger (Løbenr.: 245522/14)
Spillerum 5 - bevillingsoversigt (Løbenr.: 245534/14)
Investeringsoversigt - skattefinansieret område (Løbenr.: 245527/14)
Investeringsoversigt - Jordforsyning (Løbenr.: 245539/14)

Sagsfremstilling

I denne sag skal der godkendes nye vedtægter og en ejerstrategi for Aabenraa Havn.

Vedtægter

Der er primært sket redaktionelle ændringer i de nuværende vedtægter fra 2001. Derudover er der sket en præcisering af, at havnens indtægter mindst skal dække udgifterne.

Ejerstrategi

En ejerstrategi fungerer som den ramme, indenfor hvilken Aabenraa Havn skal agere selvstændigt i forhold til havnens planlægning, aktiviteter og drift.

En ejerstrategi er ikke et juridisk dokument, men en hensigtserklæring. De juridiske forhold er beskrevet i vedtægter for havnen, og i anden relevant lovgivning fx havneloven.

Indstilling

Staben indstiller,

at vedtægterne godkendes, og

at ejerstrategien godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Karina Rogat, Lars Kristensen, Jette Julius Kristiansen og Kurt Andresen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Aabenraa Havn bestyrelsesvedtægter - (Løbenr.: 231526/14)
Ejerstrategi for Aabenraa Havn (Løbenr.: 230767/14)

Sagsfremstilling

Samarbejdet mellem UC Syddanmark og Aabenraa Kommune udbygges i kraft af UC Syddanmarks etablering i nye bygninger i Aktiv Campus Aabenraa. I den forbindelse indgås partnerskabsaftale mellem UC Syddanmark og Aabenraa Kommune.

Formålet med partnerskabsaftalen er at formalisere og styrke det nuværende samarbejde med henblik på at sikre den regionale uddannelsesdækning og kompetenceudvikling, højne uddannelsesniveaet i den lokale del af Region Syddanmark, og herved øge forudsætningerne for kvalitet i velfærdsydelserne.

Fælles indsatsområder

Partnerskabsaftalen indeholder følgende indsatsområder:

• Rekruttering til og profilering af Aabenraa som uddannelsesby
• Udvikling af Aktiv Campus Aabenraa
• Mere praksisnære uddannelser
• Praktik i Aabenraa Kommune
• Udvikling og forskning – videnscentre
• Opkvalificering og livslang læring

Partnerskabstalens indsatsområder er udarbejdet i et samspil mellem UC Syddanmark og Aabenraa Kommune.

Udmøntning af partnerskabsaftalen

Ansvaret for udvikling af samarbejdet og udmøntning af partnerskabsaftalen ligger hos ledelsen ved hhv. UC Syddanmark og Aabenraa Kommune. Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter fra begge organisationer. 

Med afsæt i partnerskabsaftalen indgås samarbejdsaftaler mellem kommunale forvaltninger/afdelinger/områder og UC Syddanmarks professionsbacheloruddannelser/videncentre/ efter- og videreuddannelser. Samarbejdsaftalerne udmøntes i konkrete projekter. 

Underskriftsceremoni

Partnerskabsaftalen foreslås underskrevet af de to organisationers øverste ledelser. Den 2. oktober 2014 afholdes en underskriftsceremoni med deltagelse af politikere og direktører fra de to parter. 

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at partnerskabsaftalen godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Bilag

Partnerskabsaftale: UC Syddanmark - Aabenraa Kommune (Løbenr.: 157761/14)

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har fået en henvendelse fra en borger som ønsker at købe 2 parcelhusgrunde i Bolderslev til sammenlægning. Han ønsker dog ikke at betale den udbudte pris for grundene.

Udfordringen ved at sælge parcelhusgrunde i de mindre byer såsom Bolderslev er, at det er svært for køberne at få økonomien til at hænge sammen, idet bankerne ikke er så villige til at låne til nybyggeri i de mindre byer.

Derudover er der også typisk en større efterspørgsel efter større grunde i de mindre landsbyer.

Kultur, Miljø & Erhverv har til hensigt at lave en konkret vurdering af priserne på alle parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune i forbindelse med den årlige prisfastsættelse i byrådet ultimo 2014.

Den konkrete henvendelse har dog medført, at priserne på parcelhusene i Bolderslev allerede ønskes vurderet nu, med henblik på en eventuel nedsættelse af priserne.

Aabenraa Kommune har 37 parcelhusgrunde til salg på Urnehovedvej og Egevænget i Bolderslev. Udstykningen på Urnehovedvej er fra 1978 og udstykningen på Egevænget er fra 1981. Der er ikke solgt nogen grunde i området siden 2010.

Grundene koster alle 57.500 kr. inkl. moms, men ekskl. tilslutningsafgifter. Tilslutningsafgifter og retsafgift ved køb udgør 114.740 kr. En samlet købesum på i alt 172.240 kr.

Aabenraa Kommune har bedt en ejendomsmægler om at vurdere markedsprisen for grundene i Bolderslev. Nybolig Aabenraa har vurderet markedsprisen til 5.000 kr. inkl. moms pr. grund ekskl. tilslutningsafgifter og retsafgift.

Argumenter for at nedsætte priserne i Bolderslev

- Udstykningen er fra 1978/1981

- Der er ikke solgt nogen byggegrunde siden december 2010

- Der er et stort udbud af parcelhusgrunde i Bolderslev (37 stk.)

- Nybolig Aabenraa har vurderet prisen på en parcelhusgrund i Bolderslev til 5.000 kr. inkl. moms mod de nuværende 57.500 kr. inkl. moms

Der kan ikke meddeles en generel dispensation til køb af 2 grunde i Bolderslev til sammenlægning. Der vil dog evt. kunne meddeles dispensation på baggrund af en konkret ansøgning i hvert enkelt tilfælde. 

Dette vil dog kræve en særskilt vurdering, hvorfor man i salgsmaterialet kun kan skrive, at det måske er muligt at få større grundstørrelser.

Ved køb af 2 grunde i Bolderslev til sammenlægning, vil der kun blive opkrævet ét tilslutningsbidrag fra alle forsyningsværker – dog med undtagelse af fællesantenne, som kommunen har stået i forskud med.

Lovgrundlag

I henhold til udbudsbekendtgørelsen skal parcelhusgrundene udbydes offentligt til salg igen, såfremt prisen ønskes nedsat.

Kommunen skal handle økonomisk forsvarligt, hvilket betyder, at kommunen skal sælge til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel - markedsprisen. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udbyde ejendommen til en fastsat pris, jf. udbudsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal prisen således fastsættes til markedspris.

Ved at kræve markedsprisen for et jordareal sikres, at der ikke ved salget ydes ulovligt tilskud til enkeltpersoner eller virksomheder. Det medfører på den anden side også, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at kommunen sælger til en pris, der dækker omkostningerne ved jordkøb og byggemodning, hvis markedsprisen ligger højere end dette beløb. Der gælder altså ikke et ”hvile i sig selv-princip” på jordforsyningsområdet, således som der gør for kommunernes forsyning af borgerne med el, gas, vand mv.

Har en kommune imidlertid købt og byggemodnet jord i berettiget forventning om, at dette vil være en økonomisk forsvarlig disposition, og det senere viser sig, at det mest økonomisk forsvarlige er at sælge jorden, selvom markedsprisen ikke skaber dækning for de samlede omkostninger, vil et sådant salg være lovligt.

Konkret er der i Bolderslev udstykningen senest solgt én byggegrund i 2010, og få stykker årene forud. Der er således alene solgt få stykker over en længere årrække.

Dette bevirker, at Kommunen kan beslutte, at sænke priserne – og som ovenfor anført tillige ned under omkostningsprisen.

En lokal ejendomsmægler har vurderet, at en byggegrund som dem i sagen omtalte, alene har en markedspris på 5.000 kr.

Dette betyder, at byrådet lovligt kan beslutte at sænke priserne på de omtalte grunde til 5.000 kr., uanset at denne pris ligger under kostprisen.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at salgspriserne på parcelhusgrundene i Bolderslev nedsættes og udbydes offentligt til salg til 5.000 kr. inkl. moms, men ekskl. tilslutningsafgifter,

at der i udbudsmaterialet oplyses, at der evt. kan opnås dispensation til køb af større grunde. Dette vil dog kræve en særskilt vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Michael Christensen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Oversigtskort - Urnehovedvej (Løbenr.: 241198/14)
Oversigtskort - Egevænget (Løbenr.: 241199/14)
Oversigtskort - Bag Volden / Bolderslev Skovvej (Løbenr.: 241200/14)

Sagsfremstilling

Kommunerne skal udarbejde en klimatilpasningsplan for at imødegå oversvømmelser som skyldes klimaændringer.

Aabenraa Kommunes klimatilpasningsplan behandles politisk i september/oktober måned 2014.

Planen foreslår nye veje for håndtering af overflade- og grundvand, bl.a. at oversvømmelser styres på overfladen og hen hvor vandet skader mindst eller slet ikke, og ikke i rør under jorden, som har en begrænset kapacitet. Det foreslås endvidere, at vand indgår som et positivt, rekreativt og naturforbedrende element både i byer og på landet. Bebyggelse, arealer m. m. beskyttes mod oversvømmelse via diger, pumper, byggekoter o. a. Den største trussel mod Aabenraa by vurderes at være vand fra Aabenraa fjord.

Ud over klimatilpasningsplanen arbejder Kultur, Miljø & Erhverv med udarbejdelse af en risikostyringsplan, da Aabenraa by af staten er udpeget som et af 10 særlige risikoområder i Danmark. Byrådet vil senere få forelagt denne plan til beslutning.

Planerne indebærer udarbejdelse og brug af komplicerede modeller og analyser, hvorfor forvaltningen har gjort brug af konsulenthjælp.

Jf. Investeringsoversigten for 2014 er der afsat rådighedsbeløb til Klimatilpasningsprojekter på:

· 0,3 mio. kr. i 2014

· 0,3 mio. kr. i 2015

· 1,4 mio. kr. i 2016

Der søges frigivet 0,3 mio. kr. i 2014 til udarbejdelse af klimatilpasnings- og risikostyringsplaner.

Planmæssige forhold

Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til kommuneplan 2009.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til klimatilpasningsprojekter. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2014.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til Miljømålsloven skal der udarbejdes natur- og vandhandleplaner som ved implementering medfører god natur- og miljøtilstand i vandløb, søer, fjorde, grundvand og Natura 2000 områder.

Byrådet godkendte den 28. november 2012 kommunens vandhandleplan og naturhandleplaner, efter de havde været i offentlig høring.

Vandplanerne er pt. ugyldige, idet en af staten gennemført høringsperiode var for kort. Det forventes, at planerne vedtages på ny i løbet af efteråret 2014.

Kultur, Miljø & Erhverv arbejder med at skabe gode natur- og miljøforhold – jævnfør naturhandleplanerne, regionplanernes målsætninger for vandløb, søer og fjorde m. m. - ved at planlægge og gennemføre projekter vedrørende hævning af vandstanden i afvandede moser, rydning og græsning i tilgroede moser, enge og overdrev, ekstensivering af drift, fjernelse af spærringer i vandløb, mere miljøvenlig vedligehold af vandløb, etablering af vådområder, forbedret spildevandsrensning m.m.

Jf. Investeringsoversigten for 2014 er der afsat rådighedsbeløb til implementering af natur- og vandhandleplanerne på 0,75 mio. kr.

Beløbet søges frigivet til etablering af vandhuller ved Hostrup Sø, rydninger og afgræsning i Tinglev Mose, omløb ved Felsbæk Møllesø, forbedring af forholdene for sortterne i Sønderådalen, vådområde ved Rønshoved m.m.

Planmæssige forhold

Natur- og vandplanerne afløser de tidligere landsplandirektiver (regionplaner) m. h. t. målsætninger for recipienter m. m. Planerne er bindende for den kommunale planlægning.

Indtil vandplanerne bliver gældende, er det regionplanernes målsætninger der arbejdes efter.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til implementering af natur- og vandhandleplanerne. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2014.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales godkendt,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til implementering af naturplanerne. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten for 2014.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed jævnligt med at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 800 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

Når lodsejere henvender sig om problemer, reagerer forvaltningen, især ved mere massive problemer.

Kommunen har gennem årene fået detaljeret viden om problematiske områder gennem entreprenørernes indberetninger. Entreprenørgården indsamler således oplysninger i en internet-database. Derudover er der oplysninger om problemskabende træer fra kommunens anden vandløbsentreprenør samt fra forvaltningens tilsyn. Herved bliver det muligt at agere proaktivt, og forvaltningen planlægger på dette grundlag indsatsen over nødvendige rydninger de kommende år.

Mange steder står der gamle læhegn, der er plantet langs vandløbene, og som kan gøre maskinel færdsel umulig på den ene side. Disse hegn tilhører lodsejerne. Andre steder er der tale om selvsåede træer og buske.

Træer kan også være plantet af hensyn til den skyggegivende effekt. Træer og buske langs vandløb anses således for at være gavnlige i forhold til biologi, vandkemi m. m. (skygger og køler vandet, mindsker iltforbruget, begrænser grødevæksten o. a.) og i vandplanerne er plantning af træer ét af virkemidlerne til at forbedre vandløbskvaliteten.

I henhold til regulativerne er det kun træer, der står på selve vandløbsarealet inden for vandløbsprofilet, der er omfattet af kommunens myndighedsrolle. De fleste regulativer har bestemmelser om træer og andet inden for arbejdsbæltet, som lodsejerne kan blive pålagt at holde frit.

Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde, hvor der er behov, er meget omfattende og omkostelig. Kultur, Miljø & Erhverv har tidligere brugt i gennemsnit ca. 200.000 kr. pr. år til fjernelse af problematiske træer og buske. Der er til dels tale om en evighedsopgave, idet der løbende kommer nye træer ved naturlig såning og genvækst fra stød.

Der er for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som søges frigivet for 2014.

Økonomi og afledt drift

Jf. Investeringsoversigten er der afsat 0,5 mio. kr. til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2014, som søges frigivet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet: Rydninger af træer langs vandløb.

Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Sagsfremstilling

En lokal aktionsgruppe er et partnerskab mellem lokale myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og borgere.

De nye Lokale aktionsgrupper (LAG) administrerer dele af det danske landdistriktsprogram for perioden 2014-2020 og medvirker til at opfylde landdistriktsprogrammets målsætninger om vækst og udvikling i landdistrikterne.

Der arbejdes på organiseringen af områdets kommende LAG. Som noget nyt er de kommende LAG’er slået sammen til større enheder. For Aabenraa Kommune betyder det at den nye LAG kommer til at bestå af hhv. Aabenraa og Sønderborg kommune.

Der skal vælges 13 medlemmer til bestyrelsen. Ud fra følgende sammensætning:

· 1 medlem udpeget af Region Syddanmark

· 1 politisk medlem fra Aabenraa Kommune

· 1 politisk medlem fra Sønderborg kommune

Fra hver af de to kommuner:

- 2 repræsentanter valgt blandt lokale virksomheder, erhvervsorganisationer, fagforeninger, hvoraf ét medlem skal repræsentere turisterhvervet, da det vil være et fremtidigt indsatsområde

- 1 medlem blandt lokale natur, miljø-, borger-, og fritidsforeninger

- 2 medlemmer blandt lokale borgere

I den gamle LAG Aabenraa var Aabenraa Kommune repræsenteret med to repræsentanter, hhv. Erik Uldall Hansen og Martin Ugilt Thomsen. I den kommende LAG skal Aabenraa Kommune være repræsenteret ved 1 repræsentant.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2 årig periode. Det vil sige for kalenderåret 2014 – 2015.

LAG’ens bestyrelse har flere opgaver. Sammen med foreningens medlemmer skal bestyrelsen blandt andet udarbejde en lokal udviklingsstrategi allerede i efteråret 2014, og være en primus motor for at drive og igangsætte initiativer der kan styrke den samlede landdistriktsudvikling i det område LAG’en dækker, herunder skabe samarbejde og netværk på tværs af sektorer. Det betyder, at bestyrelsen skal sørge for at de aktører der arbejder med landdistriktsudvikling mødes og at der igangsættes nye og innovative projekter, der kan skabe nye arbejdspladser og gode rammevilkår for landdistrikterne.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Vækst- og Udviklingsudvalget vælger Aabenraa Kommunes repræsentant til bestyrelsen for den nye LAG for perioden 2014 – 2015.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 14-08-2014

Vækst- og Udviklingsudvalget anbefaler, at Byrådet udpeger en repræsentant.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Martin Ugilt Thomsen blev valgt for perioden 2014 – 2015.

For ændringsforslag fremsat af A om, at 13 mands-gruppenovertager posten for 2016 og 2017.

For ændringsforslaget stemte 13. Imod stemte 18 (V og O). Ændringsforslaget faldt dermed.

Sagsfremstilling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 49 og Forslag til Lokalplan nr. 77 – Område til centerformål ved H P Hanssens Gade og Kilen, Aabenraa, fremlægges med henblik på offentlig høring i 8 uger.

Vækst- & Udviklingsudvalget besluttede på mødet den 12. juni 2014, at godkende igangsættelse af en lokalplan for området.

I forhold til lokalplangrundlaget er der sket følgende ændringer i lokalplanforslaget:

- Den maksimale størrelse for dagligvarebutik i delområde B er ændret fra 3.500 m2 til 2.000 m2.

- Det samlede bruttoetageareal for butikker er ændret fra 4.000 m2 til 2.750 m2.

- Maks. 1000 m2 til undervisningsformål ændres til maks. 2 undervisningsenheder af hver maks. 1.000 m2.

Ændringer for detailhandel har til formål, at begrænse muligheden for en større dagligvarebutik, da der i forvejen er 2 større dagligvarebutikker i nærområdet. Ligeledes er det vurderet, at der i forhold til den eksisterende rummelighed i midtbyen ikke er behov for 4.000 m2 inden for lokalplanområdet.

Den sidste ændring er indført for at undgå en eventuel konkurrence mellem lodsejerne om, hvem der først får etableret undervisningslokaler. Ved at fastholde et maks. på 1.000 m2 per undervisningsenhed sikres det, at lokalplanområdet ikke konkurrerer med det kommende Campus-område.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en af områdets lodsejere. Ejeren ønsker mulighed for anvendelse til undervisningsformål.

Baggrunden for lokalplanen er ikke et konkret projekt, men skal åbne op for en ændret fremtidig anvendelse af området.

Planmæssige forhold

Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune.

Området er beliggende i 1.1.002.C

Området er udlagt til dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Offentlige formål, kulturelle formål, boliger, erhverv og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig eller kun ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser.

Jf. Planlovens §11 b, stk. 1 nr. 7, skal en kommuneplanramme for butikker indeholde rammer for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål. Da dette ikke er tilfældet for 1.1.002.C, er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 49. Dette sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplanens anvendelsesbestemmelser og kommuneplanens rammebestemmelser.

En del af området er omfattet af Lokalplan M20, som begrænser anvendelse til kontor- og serviceformål og således ikke gav mulighed for undervisningsformål.

Lokalplan M20 ophæves i sin helhed ved endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 77.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

at forslag til Lokalplan nr. 77 – Område til centerformål ved H P Hanssens Gade og Kilen – og kommuneplantillæg nr. 49, tages til efterretning.

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller til Vækst- og Udviklingsudvalget,

at forslag til kommuneplantillæg nr. 49 vedtages og fremlægges til offentlig høring i 8 uger,

at forslag til Lokalplan nr. 77 – Område til centerformål ved H P Hanssens Gade og Kilen - vedtages og fremlægges til offentlig høring i 8 uger, og

at der ikke foretages miljøvurdering af lokalplanforslaget, idet det er vurderet, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 27-08-2014

Taget til efterretning.

Afbud: Chr. Panbo

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 28-08-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Tim Wulff deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

LP forslag nr. 77 og KP-tillæg nr. 49 (Løbenr.: 225515/14)

Sagsfremstilling

I denne sag behandles forslag til kvalitetsstandard for genoptræning til borgere efter sygehusindlæggelse. Kvalitetsstandarden skal godkendes af Byrådet.

Genoptræning efter sygehusindlæggelse varetages i Aabenraa Kommune af afdelingen for Træning & Forebyggelse, der tilrettelægger træningsforløbet sammen med den enkelte borger. Et forløb kan være alt fra udlevering og introduktion i træningsøvelser, som borgeren selv varetager, til intensive forløb med individuel genoptræning i længere perioder.

Et genoptræningsforløb efter sygehus indlæggelse iværksættes på baggrund af en genoptræningsplan, der udarbejdes på sygehuset. Det er kommunen, der beslutter metode og omfang for genoptræningsforløbet.

Det forventes samlet set, at 1.385 borgere modtager et træningsforløb i løbet af 1 år. En overvejende andel af borgerne kommer med problemer, der vedrører arme, ben og ryg, men der er også medicinske og neurologiske patienter. Samlet set har antallet af træningsforløb været stigende over årene.

I forbindelse med at sygehuset tager stilling til, om borgeren skal have en genoptræningsplan, tager sygehuset også stilling til, hvor hurtig opstarten skal være:

• Straks (2 hverdage)
• Indenfor 10 hverdage
• På et nærmere defineret tidspunkt, når patienten er klar til at blive genoptrænet, denne vurdering sker på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering.

Den forelagte kvalitetsstandard giver ikke anledning til et andet serviceniveau end i dag, men er et udtryk for den nuværende standard.

I forbindelse med høringen har Seniorrådet fremsat ønske om, at forvaltningen undersøger muligheden for ændrede tidsfrister for genoptræning.

Som det fremgår af ovenstående, fastsættes tidspunkt for opstart i overensstemmelse med den sundhedsfaglige vurdering fra sygehuset. En ændring af de fastsætte opstartstider skal således indgå i de nye sundhedsaftaler.

Økonomi og afledt drift

Der forventes i alt gennemført 1385 genoptrænings forløb til en samlet pris på 8,3 mio. kr. Finansieres inden for udvalgets eget driftsbudget.

Høring/udtalelse

Kvalitetsstandarden har været til høring i Seniorrådet. I høringssvaret foreslår Seniorrådet følgende:

”Under pkt. 11 vedrørende frister foreslår Seniorrådet, at der i stedet for 3 typer frister kun skal være 2 typer frister, nemlig:

* straks d.v.s. max. 2 hverdage

* på et nærmere defineret tidspunkt, når patienten er klar til at blive genoptrænet. ”

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,

at kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse godkendes.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-08-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Kvalitetsstandard § 140 træning 2014 (Løbenr.: 174942/14)

Sagsfremstilling

I denne sag behandles forslag til Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse Sevicelovens § 86.1 og Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning Servicelovens § 86.2. Kvalitetsstandarderne skal godkendes af Byrådet.

Den 11. juni 2013 godkendte det tidligere Sundhedsudvalg ”Udviklingsplan for kommunens dagcentre og vedligeholdende træning. Sagen var en beskrivelse af udmøntning af besluttede besparelser på området, samt en ændring af hidtidig praksis, hvor efter vedligeholdende træning havde for høj grad af permanent karakter.

I den nye ramme er der fokus på, at både vedligeholdende træning og genoptræning skal have et mål og være tidsbegrænset. Borgeren kan dog godt få 2 eller i særlige tilfælde flere forløb i forlængelse af hinanden.

Omlægning af den vedligeholdende træning kan betyde, at flere borgere får et mere målrettet tilbud og herefter overgår til et tilbud udenfor kommunalt regi. Tilbuddene vil dog have tidsbegrænset karakter. På sigt er det forventningen, at færre borgere løbende skal have vedligeholdende tilbud og at der dermed skabes mulighed for at prioritere flere midler til genoptræningsforløb og rehabilitering.

I kvalitetsstandarderne for genoptræning træning er der beskrevet tilbud på 3 niveauer. Niveauerne afspejler et gennemsnit for træningen. Træningen kan både tilrettelægges i eget hjem og i træningscenter. En forudsætning for et træningsforløb er, at der er udarbejdet mål sammen med borgeren og at der evalueres på dette.

Ud over træning, der tilrettelægges indenfor de 3 niveauer, kan der på grundlag af en individuel vurdering visiteres til rehabiliterende indsats og tværfaglige forløb. Omfanget af træning i disse forløb aftales typisk i forbindelse med et tværfagligt møde og er individuel.

Med den øgede fokus på rehabiliterende forløb og terapeutens deltagelse i borgerens rehabilitering i eget hjem forventes det, at der til denne indsats skal anvendes midler fra puljen” tværfaglige forløb”

Udredning af en borgers træningspotentiale sker typisk på anmodning fra visitationen, da denne udredning skal anvendes i sagsbehandlingen og indgå i beslutning af om borgeren kan visiteres til træning.

Der visiteres således til en ramme i forhold til opgaven, og det er terapeutens opgave sammen med borgeren at tilrettelægge træningen ud fra borgerens behov og indenfor den givne ramme.

Økonomi og afledt drift

2013/2014 2015

Genoptræning §86.10,552 mio. kr. 1,535 mio. kr.

Vedl. Træning §86.2 4,757 mio. kr. 4,609 mio. kr.

I alt 5,309 mio. kr. 6,144 mio. kr.

Der forventes at være 182 borgerforløb til § 86.1

Der forventes at være 328 borgerforløb til § 86.2

Finansieres inden for udvalgets eget driftsbudget.

Høring/udtalelse

Sagen er hørt i Seniorrådet, der ingen kommentarer har til kvalitetsstandarderne.

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,

at Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse godkendes,

at Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning godkendes.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-08-2014

1. + 2. at: Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Godkendt.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Kvalitetsstandard genoptræning ver. 2 (Løbenr.: 150432/14)
Kvalitetsstandard vedligeholdende træning ver. 2 (Løbenr.: 150443/14)

Sagsfremstilling

Kollund Skole og Børnehus fik i januar måned et påbud fra Arbejdstilsynet om at foretage forbedringer af indeklimaet i undervisningslokalerne på første sal.

Der skal i denne sag tages stilling til, om et forslag til finansieringen af forbedringerne kan godkendes.

Kollund Skole og Børnehus har fået faglig bistand og rådgivning til at undersøge indeklimaet på hele skolen med henblik på etablering af ventilation.

Rådgiveren konkluderer, at der snarest bør etableres ventilation, der kan betjene skolens øverste etage.

Ventilationsanlægget kan med fordel placeres på gymnastiksalens loft.

Rådgiveren konstaterer endvidere, at der på et senere tidspunkt kan blive nødvendigt at etablere ventilation på skolens øvrige etager.

Ventilationsanlægget bør allerede nu dimensioneres, så det alene kan betjene alle etager, idet det vil være en uforholdsvis dyr løsning at skulle installere ventilationsanlæg ad to omgange.

Bestyrelsen for Kollund Skole og Børnehus ansøger på baggrund af undersøgelsen om 1,1 mio. kr. til etablering af et ventilationsanlæg, der er dimensioneret til at kunne betjene hele skolen.

Skole og Undervisning foreslår, at udgiften finansieres som en anlægsudgift.

Økonomi og afledt drift

Til etablering af ventilationsanlæg i Kollund Skole og Børnehus forventes det, at udgiften vil være i alt 1,1 mio. kr. som finansieres af institutionens driftsbudget

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2014 til ventilationsanlæg i Kollund Skole og Børnehus finansieret med en omplacering af 1,1 mio. kr. fra Kollund Skole og Børnehus’ driftsmidler, og

at Kollund Skole og Børnehus bevilliges, at et merforbrug på 1,1 mio. kr. kan afdrages over 3 år uden straf-renter.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 02-09-2014

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 09-09-2014

1. at anbefales godkendt.
2. at godkendt.

Økonomiudvalget ønsker et notat, der belyser hidtil praksis.

Beslutning Byrådet den 17-09-2014

Tilbagesendes til økonomiudvalget.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i sagens behandling.

Bilag

Kollund Skole og Børnehus, 17. juni 2014 (Løbenr.: 172800/14)