Beslutningsprotokol

onsdag den 28. januar 2015 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen, Skelbækvej
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Thomas Andresen, Kirsten Nørgård Christensen, Rasmus Lyngbak Bøgen , Philip Tietje, Tim Wulff, Carina Underbjerg Hansen, Lars Kristensen, Martin Ugilt Thomsen, Jens Wistoft, Thomas Juhl, Eivind Underbjerg Hansen, Bent Sørensen, Karina T. Rogat, Ejler Schütt, Jette Julius Kristiansen, Kaare Solhøj Dahle, Christian G. Lauridsen , H. Kristian Wollesen, Kurt Andresen, Erwin Andresen, Jan Riber Jakobsen, Gert Nordklitgaard, Michael Christensen, Dorte Soll, Helga Nørgaard, Svend Hansen Tarp , Erik Uldall Hansen, Signe Bekker Dhiman, Christian Panbo, Kim Brandt, Povl Kylling Petersen
Bemærkninger: Afbud fra Svend Hansen Tarp.
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 14/35585, Sagsinitialer: jkj

    Sagsfremstilling

    Byrådet udpegede den 29. januar 2014 følgende byrådsmedlemmer til den politiske styregruppe i Grænsetrekanten:

    Thomas Andresen (V)

    Philip Tietje (V)

    Kim Brandt (A)

    Erwin Andresen (S)

    På sidste møde i Grænsetrekantens politiske styregruppe den 28. oktober 2014 drøftedes organisering af samarbejdet. Det blev besluttet, at hver kommune kun lader sig repræsentere med 3 politiske repræsentanter i den politiske styregruppe. Repræsentationen fra Aabenraa Kommune er herefter borgmesteren, formanden for Vækst- og Udviklingsudvalget og en tredje repræsentant frit udpeget blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

    Det betyder for Aabenraa Kommunes vedkommende, at der skal træffes beslutning om den tredje politiske repræsentant til styregruppen.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der udpeges en tredje repræsentant til den politiske styregruppe i Grænsetrekanten.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Udgik.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/6858, Sagsinitialer: kkf

    Sagsfremstilling

    Økonomiudvalget behandlede i mødet den 18. november 2014 en sag om principper for provision af kommunale garantier og besluttede, at der skulle udarbejdes et eksternt juridisk notat, der belyser,  om det er et krav, at der skal opkræves en løbende provision.

    Dette notat foreligger nu (vedlagt som bilag) og på baggrund heraf genoptages sagen.

    Aabenraa Kommune havde ved udgangen af regnskab 2013 stillet garantier for forsyningsselskaber og selvejende institutioner for i alt 268 mio. kr. Derudover garanterer kommunen for alment støttet boligbyggeri med 576 mio. kr. samt hæfter solidarisk for Udbetaling Danmark med 539 mio. kr.

    De to sidstnævnte typer er der ikke hjemmel til at pålægge garantiprovision, idet de er udstedt på grundlag af lovgivning.

    Byrådet vedtog den 25. maj 2011, at Aabenraa Kommune opkræver 1,25% af lånebeløbet, når kommunen stiller garanti for låneoptagelser vedr. forsyningsselskaber og foreninger/selvejende institutioner, der ikke har driftsoverenskomst eller modtager væsentlige tilskud fra Aabenraa Kommune.

    Udgangspunktet for kommunernes garantier for forsyningsselskaber og foreninger/selvejende institutioner er, at det er garantier, som kommunerne selv vælger at stille, oftest med afsæt i at låntager varetager opgaver, som kommunen selv kunne have varetaget (f.eks. varmeforsyning eller kulturelle/fritids formål).

    En kommunegaranti bevirker, at låntager kan opnå en mere favorabel finansiering ift. en tilsvarende situation uden kommunegaranti. Det kan være i form af en attraktiv rente, og ved at lånene har længere løbetid end den normale maksimale løbetid på pengeinstitutlån (10 år). Størstedelen af lån med kommunegaranti bliver optaget i Kommunekredit, der ofte er den långiver på markedet, der kan tilbyde den mest attraktive finansiering – både rentemæssigt og løbetidsmæssigt.

    Den økonomiske fordel, som låntager opnår som følge af garantien, omfattes af EU-traktatens artikel 107, der forbyder statsstøtte, som kan forvride konkurrencen. Hvis en kommunegaranti ydes på markedsvilkår, forvrides konkurrencen imidlertid ikke.

    Det eksterne juridiske notat understøtter Stabens vurdering af, at begrebet ”markedsvilkår” ikke er entydigt defineret, og der forefindes ingen vejledninger om, hvordan man opgør markedsværdien af en garanti.

    Aabenraa Kommune har følgende muligheder:

    1. Aabenraa Kommune kan undlade at meddele garantier, som der ikke er lovmæssigt krav om, at kommunen skal stille
    2. Aabenraa Kommune kan fortsætte praksis med at meddele garantier efter en individuel vurdering af hvert enkelt projekt.
      Det medfører, at der er krav om at der opkræves en garantiprovision. Der er følgende alternativer
      1. Opkrævning af en engangsprovision ved stiftelse (nuværende praksis)
      2. Opkrævning af en årlig provision
      3. Opkrævning af en årlig provision samt en stiftelsesprovision.

    Bl.a. på baggrund af det juridiske notat er det Stabens opfattelse, at Aabenraa Kommune har mulighed for at opkræve en løbende provision af garantibeløbet. En løbende provision vil afspejle, at kommunen har påtaget sig en risiko – og provisionens størrelse kan ses i forhold til den gevinst, som låntager opnår ved at have garantien.

    En løbende provision giver – som det anføres i notatet – en bedre mulighed for at sammenligne den kommunale garantiprovision med alternativerne i markedet.

    Hvis der udelukkende opkræves engangsprovision vil sammenligningen med markedet være endog meget vanskelig, og en videreførelse af den nuværende praksis med den politisk fastsatte takst er ikke i overensstemmelse med lovgivningen. Dermed skal der foretages en individuel vurdering, som skal omregnes til et engangsbeløb. Set i forhold til den økonomiske fordel, som en kommunegaranti giver garantimodtageren, er en engangsprovision på 1,25% af hovedstolen en særdeles lav pris.

    Det er Stabens opfattelse, at en garanti bør prissættes, således at provisionen afspejler den økonomiske gevinst hos garantimodtager hhv. kommunens risiko, samt de omkostninger, som kommunen har ved etablering af garantien.

    Aabenraa Kommune har i november 2014 forespurgt finansielle institutioner om niveauet for garantiprovision. Tilbagemeldingen er, at det kommer an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. De årlige provisionssatser svinger typisk indenfor et interval på 1,0% til 1,5%. Forsyningsselskaber med monopolstatus vil typisk opnå mere favorable vilkår end selskaber/institutioner med et mindre sikkert forretningsgrundlag. Monopolselskaberne har formentlig også lettere adgang til alternativ finansiering f.eks. i realkreditinstitutterne, end et mindre, lokalt forsyningsselskab, der er udsat for konkurrence eller en kulturel institution.

    For de allerede meddelte garantier anbefales, at der ikke foretages nogen ændring, idet der i så fald vil være tale om en ændring af vilkårene for disse garantier. Retsstillingen på området er uklar, idet der afventes en endelig afgørelse i en retssag om netop denne problemstilling.

    En omlægning af Aabenraa Kommunes princip for garantiprovision vil dermed have konsekvens for nye garantier.

    Staben anbefaler, at Aabenraa Kommune ændrer praksis, således at der primo året opkræves en løbende provision, der beregnes af restgælden primo året. Provisionen opkræves første gang i samme år, som kommunen har underskrevet garantierklæringen (med en forholdsmæssig andel). Stiftelsesprovisionen afskaffes med henvisning til, at kommunen ikke har store omkostninger ved at etablere garantierne. Staben anbefaler således mulighed 2b (løbende provision uden stiftelsesprovision).

    Staben anbefaler endvidere, at der foretages en vurdering af hver enkelt ansøgning  med afsæt i de principper, som anvendes af de finansielle aktører, og at provisionssatsen udgør mellem 1,0% og 1,5% årligt. Denne praksis understøttes af det eksterne notat, hvori det fremgår, at der foretages en generel markedsundersøgelse ”med jævne mellemrum”. 

    I hver enkelt sag meddeles provisionssatsen som ét af vilkårene for garantistillelsen, og provisionssatsen genberegnes som udgangspunkt ikke.

    Staben anbefaler derudover, at principperne omfatter alle garantitilsagn der meddeles, efter Byrådet har truffet afgørelse i denne sag.

    Endelig anbefaler Staben, at der i hver enkelt sag vurderes, om der er behov for at sikre de aktiver, som det kommunegaranterede lån finansierer. En sådan sikring vil typisk være ved tinglysning af pant. Tinglysning – herunder betaling af tinglysningsafgiften – vil i så fald indgå som vilkår for garantistillelsen.

    Økonomi og afledt drift

    En løbende garantiprovision vil indebære årlige driftsindtægter til Aabenraa Kommune af de fremtidige garantier til ovennævnte låntagere. Staben anbefaler, at indtægter vedr. garantiprovision indgår i bevillingskontrollerne.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at stiftelsesprovisionen på 1,25% afskaffes,

    at der primo året opkræves en løbende provision på mellem 1,0% og 1,5% af restgælden primo året,

    at der første gang opkræves provision når garantierklæringen er underskrevet (forholdsmæssig andel af helårsbeløbet),

    at indtægter fra provisionen indgår i bevillingskontrollerne,

    at ændringen ikke omfatter allerede meddelte garantitilsagn, og

    at der i hver sag tages stilling til behovet for sikring af lånefinansierede aktiver.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-01-2015

    Anbefales godkendt.

    7 stemte for. Povl Kylling Petersen (A) undlod at stemme.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen, Svend Hansen Tarp og Kim Brandt.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    1., 2. og 3. at godkendt, idet 20 stemte for (S, O, V). Imod stemte (A, Ø F, C).

    4., 5. og 6. at godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 11/47273, Sagsinitialer: jfh

    Sagsfremstilling

    Byrådet fastsætter én gang årligt salgspriserne for erhvervsarealerne og parcelhusgrunde, hvorefter arealerne offentligt udbydes til salg på kommunens hjemmeside og ved annoncering i dagspressen.

    Erhvervsarealer:

    Det foreslås, at kommunens erhvervsarealer udbydes til salg til samme priser som i 2014. Se bilag 1 – indeholdende salgspriser for erhverv.

    Storparceller:

    Storeparcellerne udbydes til salg til samme priser som i 2014. Se bilag 2 – indeholdende salgspriser for storparceller.

    Parcelhusgrunde:

    Der er stigende henvendelser fra borgere som har interesse i parcelhusgrunde, men de ønsker dog ikke at betale den udbudte pris for grundene. Grundsalg har fået flere tilkendegivelser om, at priserne på nogle af Aabenraa Kommunes parcelhusgrunde er for høje.

    Der er udarbejdet statistik og en konkret vurdering af priserne på alle parcelhusgrunde i Aabenraa Kommune.

    Det foreslås, at nogle af parcelhusgrundene reguleres til det nuværende marked.

    Følgende 7 områder af i alt 22 områder foreslås reguleret:

    Områder:

    Udstykningsår:

    Seneste salg:

    Antal/år

    Byggemod-ningsomk.:

    Nuværende gennemsnit-lig pris i kr. i 2014:

    Forslag til gennemsnit-lig pris i kr. i 2015:

    Genner

    2005

    1/2009

    198.315

    217.112

    195.400

    Hovslund

    2000

    -

    -

    57.500

    50.000

    Holbøl

    1985+2005+2007

    1/2010

    57.500-

    225.239

    *

    50.000

    **

    Bjerndrup

    1986

    -

    -

    55.045

    50.000

    Bylderup-Bov

    1977+1999

    1/2010

    57.500

    50.000

    Ravsted

    2000

    -

    -

    57.500

    50.000

    Uge

    1989

    -

    -

    57.500

    50.000

    *(priser fra –til)

    ** kun nedsættelse af de to ældste grunde, som har en nuværende pris på 57.500 kr. De resterende priser bibeholdes.

    Alle priser er inkl. moms og ekskl. tilslutningsbidrag.

    (Se detaljeret vurdering af alle 22 områder i bilag 3.)

    Generelle argumenter for nedsættelse af priserne på parcelhusgrunde i ovennævnte områder:

    - Udstykningerne er ældre

    - Der har ikke været solgt parcelhusgrunde i områderne i en længere periode. Dette er ikke kun pga. af manglende interesse for de forskellige områder, men også grundet prisen.

    - Vurderinger fra lokal mægler, sammenligninger af priser og undersøgelser af områderne og markedet.

    - Nedsættelse af priserne kan medvirke til vækst.

    - Mindre udgifter til vedligeholdelse.

    - Køberne har større muligheder for at opnå belåning – økonomien hænger bedre sammen.

    Se bilag 3: Statistik og vurdering af kommunens parcelhusgrunde.

    Se bilag 4: Forslag til salgspriser for parcelhusgrunde for 2015.

    Der gøres opmærksom på, at det generelt kan være en udfordring at lave nye byggemodninger i de mindre landsbyer, idet prisen for byggemodningen ofte overstiger hvad grundene kan sælges til efterfølgende.

    Lovgrundlag

    Kommunen skal handle økonomisk forsvarligt, hvilket betyder, at kommunen skal sælge til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel - markedsprisen. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udbyde ejendommen til en fastsat pris, skal prisen således fastsættes til minimum markedspris.

    Ved at kræve markedsprisen for et jordareal sikres, at der ikke ved salget ydes ulovligt tilskud til enkeltpersoner eller virksomheder. Det medfører på den anden side også, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at kommunen sælger til en pris, der dækker omkostningerne ved jordkøb og byggemodning, hvis markedsprisen ligger højere end dette beløb. Der gælder altså ikke et ”hvile i sig selv-princip” på jordforsyningsområdet, således som der gør for kommunernes forsyning af borgerne med el, gas, vand mv.

    Har en kommune imidlertid købt og byggemodnet jord i berettiget forventning om, at dette vil være en økonomisk forsvarlig disposition, og det senere viser sig, at det mest økonomisk forsvarlige er at sælge jorden, selvom markedsprisen ikke skaber dækning for de samlede omkostninger, vil et sådant salg være lovligt.

    Dette betyder, at byrådet lovligt kan beslutte at sænke priserne.

    Grundpriserne i Hjordkær, Søgård, Varnæs, Felsted og nogle af grundene i Holbøl bibeholdes i 2015 indtil videre, da der er tale om nyere udstykninger.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at kommunens erhvervsarealer udbydes til salg til samme priser som i 2014,

    at kommunens storparceller udbydes til salg til samme priser som i 2014, og

    at forslag til salgspriser for parcelhusgrunde 2015 godkendes. 

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/6200, Sagsinitialer: klh

    Sagsfremstilling

    Forslag til Lokalplanen nr. 80 Sports- og eventområde mellem Dronning Margrethes Vej og Vestvejen, Aabenraa forelægges med henblik på offentlig høring.

    Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte den 11. september 2014, punkt 110, et lokalplangrundlag for et område mellem Dronning Margrethes Vej og Vestvejen.

    Lokalplanområdet ligger mellem Vestvejen og Dronning Margrethes Vej syd for Mølleåen. Området udgør den sydlige del af Aktiv Campus Aabenraa.

    Baggrunden for lokalplanen er, at der ved Aabenraa Svømme- og Idrætscenter ønskes opført en ny multiarena med tilhørende parkerings- og aktivitetsarealer. Der blev i efteråret 2014 afholdt en konkurrence om multiarenaens udformning. Lokalplanen tager udgangspunkt i det efter konkurrencen reviderede projekt.

    Formålet med lokalplanen er, at sikre mulighed for at der kan opføres en ny multiarena på arealet foran den nuværende hovedindgang til Svømme- og idrætscentret.

    I forbindelse med opførelsen af multiarenaen opføres der en ny indgangsfoyer og der skal åbnes mulighed for etablering af en række andre aktiviteter, der naturligt hører sammen med et idrætscenter. Den planlagte multiarena medfører, at der etableres et større antal parkeringspladser.

    Som led i Aktiv Campus Aabenraa og de uddannelsesinstitutioner, der etableres nord for Mølleåen i de kommende år, skal der sikres mulighed for, at etablere en ny stiforbindelse mellem de to områder – den såkaldte CampusRambla. Derudover sikres det, at Ringrider- og Dyrskuepladsen fortsat kan anvendes til store begivenheder som ringridning, dyrskue, cirkus og lignende.

    Lokalplanen omfatter også et mindre boligområde ved Hjelmallé ud mod Vestvejen. Lokalplanbestemmelserne for dette område retter sig i mod, at bevare det fine og helstøbte miljø af villaer og byhuse fra omkring 1900-1920.

    Planmæssige forhold

    Lokalplanområdet er i gældende Kommuneplan 2009 omfattet af rammeområde 1.1.046.F- Rekreativt område. Området må planlægges til Fritids- og ferieformål , idrætsanlæg, dyrskueplads og stadion. En mindre del af området er omfattet af rammeområde 1.1.044.B – Boligområde.

    Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer og rammebestemmelser. Lokalplanen er ligeledes i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan 2015.

    Området nord for Hjelm Allé ligger i landzone. Området overføres til byzone i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 80.

    Svømme- og Idrætscentret er omfattet af Lokalplan M111. Lokalplan M111 aflyses i forbindelse med endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 80.

    I forbindelse med lokalplangrundlaget, blev der foretaget en screening af lokalplanen i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen viste, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

    Beslutning om ikke at miljøvurdere lokalplanen offentliggøres sammen med forslag til Lokalplan nr. 80.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at forslag til Lokalplan nr. 80 Sports- og eventområde mellem Dronning Margrethes Vej og Vestvejen, Aabenraa vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger, og

    at beslutning om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres sammen med forslag til Lokalplan nr. 80.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 15-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Martin Ugilt Thomsen

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend HansenTarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 12/41019, Sagsinitialer: kmen

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal tages stilling til et anlægsprojekt for Stubbæk Børnehus.

    Stubbæk Børnehus opstod i maj 2003 ved, at to kommunale børnehaver (Børnehaven Idun og Børnehaven Stubben) blev lagt sammen under én ledelse og med én bestyrelse. Stubbæk Børnehus har til huse i de oprindelige børnehavebygninger, der også omfatter en tidligere brandstation og en pavillon. De to børnehaver ligger ikke i umiddelbar nærhed af hinanden. Det er et ønske fra børnehavens bestyrelse at samle Stubbæk Børnehus på én matrikel.

    Byrådet besluttede den 27. juni 2012 i forbindelse med godkendelse af struktur på 0-6 års området, at

    de bygningsmæssige forhold tager udgangspunkt i det igangsatte arbejde med helhedsvurdering af bygninger til dagtilbuds- og skoleformål i Stubbæk”.

    Skole- og Dagtilbudsudvalget besluttede derfor, den 9. oktober 2012, at ”der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skole- og dagtilbudsområdet i Stubbæk samt Børn og Skole for at arbejde videre med en helhedsløsning med udgangspunkt på skolens matrikel.”

    Arbejdsgruppen udarbejdede to forslag, hvoraf det ene tog udgangspunkt på skolens matrikel og det andet omfattede en tilbygning ved afdelingen Idun. Bestyrelserne for Stubbæk skole og Stubbæk Børnehave pegede på en tilbygning ved Idun som det mest attraktive forslag.

    Byrådet besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen 2015-2018 at afsætte 0,5 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr. i 2016 til dagtilbudsstruktur – Stubbæk Børnehave.

    Børn og Skole opstarter sammen med Kultur, Miljø og Erhverv/Ejendomme primo 2015 en brugerinddragelsesproces med henblik på udarbejdelse af et byggeprogram. En grundlæggende forudsætning vil være, at den eksisterende børnehavebygning (Idun) bevares, men at den renoveres og ombygges i fornødent omfang.

    Byggeprogrammet vil danne grundlag for et begrænset udbud i totalentreprise, udbudt i omvendt licitation, hvilket vil sige at 4-6 prækvalificerede entreprenører indbydes til at afgive en fast pris med et tilhørende arkitekt-/ingeniørforslag til byggeriet. En betingelse i udbuddet vil være at tilbudsprisen skal holdes inden for en nærmere fastlagt samlet totalentreprisesum.

    Ud fra en række kriterier beskrevet i udbuddet vælges det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Projektet udbydes medio 2015, således at der kan indgås kontrakt med den udvalgte totalentreprenør og udarbejdes et byggeprojekt, søges/opnås byggetilladelse m.m. inden udgangen af 2015. Byggeriet kan herefter opstartes i begyndelsen af 2016 og afsluttes/ibrugtages i slutningen af samme år.

    De samlede bygningsmæssige driftsudgifter (forbrug og vedligeholdelse) for Stubbæk Børnehus vil ved gennemførelsen af projektet blive tilpasset det nye behov.

    Salg af Stubbens bygninger vil evt. kunne indgå i finansieringsgrundlaget for byggeriet.

    Planmæssige forhold

    Området er omfattet af bestemmelserne i Lokalplan S 13 fra 1992. Lokalplanen angiver et byggefelt, der vil kunne rumme en tilbygning til den eksisterende børnehavebygning (Idun). Der vil derfor ikke opstå en lokalplanpligt (udarbejdelse og vedtagelse af en ny lokalplan for området) i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

    Økonomi og afledt drift

    Til opstart af byggeriet af Stubbæk Børnehus ønskes frigivet en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til dækning af udgifter til forprojektering, bygherrerådgivning og de første byggeudgifter.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at Stubbæk Børnehus samles ved Idun, Stubbæk Skolegade 8, Stubbæk,

    at der bygges om og til Idun inden for en samlet anlægsramme på 7,5 mio. kr.,

    at om- og tilbygningsarbejderne udbydes i totalentreprise, udbudt i omvendt licitation, og

    at der gives en anlægsbevilling i år 2015 på 0,5 mio. kr. til opstart af projektet Stubbæk Børnehus, finansieret af det afsatte beløb til formålet i investeringsoversigten 2015-18.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 13-01-2015

    1.-3. at godkendt, og

    4. at anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Økonomiudvalget anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2015 og 2016.

    Der frigives 0,5 mio. kr. til forprojektering og bygherrerådgivning.

    Afbud: Svend Hansen Tarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/37139, Sagsinitialer: clha

    Sagsfremstilling

    EFA-Syd har fremsendt anmodning om godkendelse af ændrede vedtægter.

    De ændrede vedtægter er godkendt på bestyrelsesmøder den 22. april og 23. september 2014, og opfylder dermed kravene i § 10 om vedtægtsændringer.

    De fremsendte vedtægter er udarbejdet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets standardvedtægter for produktionsskoler. 

    I forhold til de hidtidige vedtæger er der tale om, at bestyrelsen ændres fra 7 til 5 medlemmer.

    Kommunalbestyrelsen i Aabenraa Kommune, LO og skolens medarbejdere udpeger hver et medlem som hidtil.

    Tidligere udpegedes et medlem af DA. Fremover udpeger det lokale erhvervsliv et medlem. Efter loven skal de lokale arbejdsmarkeds organisationer være repræsenteret. 

    Tidligere var der tre bestyrelsesmedlemmer fra henholdsvis PPR, beskæftigelseskonsulenterne og erhvervsskolernes studievejledere. Fremover vælges der ét medlem til bestyrelsen blandt disse tre.     

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at Vedtægter for EFA-Syd Produktionsskole godkendes.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 13-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/15690, Sagsinitialer: ahr

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal beslutningen om ombygning af lejligheder til sygeplejeklinik på Langrode, og finansieringen heraf revurderes.

    Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 19. juni 2014, at der etableres sygeplejeklinik på Langrode ved Grønnegården. Endvidere anbefalede udvalget, at der gives en anlægsbevilling på 0,262 mio. kr. i 2014, finansieret af en reduktion af afsatte restrådighedsbeløb på 6,246 mio. kr. i 2015 til Grønningen.

    Økonomiudvalget besluttede den 11. august 2014 at tilbagesende sagen med henblik på anvisning af alternativ finansiering af sygeplejeklinikken.

    Efterfølgende er det i forbindelse med vedtagelsen af budgettet besluttet, at der skal ske effektiviseringer, svarende til 1 mio. kr. om året ved udvidet anvendelse af sygeplejeklinikker til levering af sygeplejeindsatser.

    I den oprindelige indstilling var det fra forvaltningen anbefalet at vælge den mindst omfattende ombygning. Denne anbefaling bør efter forvaltningens opfattelse ændres i lyset af budgetbeslutningen. Der var i den mindst omfattende ombygning kun planlagt med et rum til sårbehandling. Dette er en opgave, der fylder meget på de andre sygeplejeklinikker, og som der er gode erfaringer med at behandle på klinikker i stedet for i eget hjem. Med det store indtag, der nødvendigvis skal til for at opfylde budgetforudsætningerne, er der behov for en klinik med to sårbehandlingsrum. Omkostningen til dette er 55.000 kr. højere end det oprindelige indstillede, svarende til forslag A i den oprindelige sag.

    Det var i den oprindelige indstilling desuden forventet, at der var inventar til rådighed til specielt sårbehandlingen. Dette inventar er i mellemtiden anvendt til at åbne endnu en klinik på Special- & Rehabiliteringscenteret i Rødekro. Denne klinik åbner primo januar 2015.

    Der er behov for udstyr til to klinikker. Tidligere har Pleje & Omsorg selv haft muligheden for at finansiere indkøb af dette, men denne mulighed er ikke længere til stede. Der er til de 4 etablerede klinikker indkøbt inventar for ca. 0,500 mio. kr. Det er derfor i forbindelse med etableringen nødvendigt også at finansiere dette inventar.

    De samlede finansieringsbehov er således:

    Ombygning

    0,290 mio. kr.

    Inventar

    0,250 mio. kr.

    I alt

    0,540 mio.kr.

    Økonomi og afledt drift

    Af BDO’s Beredskabskatalog fremgår, at den samlede besparelse vedr. sygeplejeklinikker udgør i 2015 0,5 mio. kr. og i 2016-2018 1,0 mio. kr. årligt. I alle årene reduceres visitationens driftsramme med 1,0 mio. kr. årligt, og når der i 2015 er en nettobesparelse på 0,5 mio. kr. er årsagen, at der er forudsat et investeringsbehov på 0,5 mio. kr.

    Til finansiering af Sygeplejeklinikken på Langrode foreslår Social & Sundhed to modeller,

    Model 1:
    I forbindelse med bevillingskontrollen pr. 31. oktober 2014 blev der vedrørende tre anlægsprojekter (Udvidelse af Villa Catharina 0,96 mio. kr., Lokalplan Søstvej 11 -0,30 mio. kr. og Botilbuddet Kliplev -0,294) tilført likvide midler 0,228 mio. kr. De 0,228 mio. kr. foreslås anvendt til finansiering af Sygeplejeklinikken Langrode og de resterende 0,312 mio. kr. foreslås finansieret via en reduktion på Visitationens driftsramme i 2015 af de 0,5 mio. kr., der er forudsat til investering i sygeplejeklinikker.

    Model 2:

    Den samlede anlægsbevilling på 0,540 mio. kr. i 2015 foreslås finansieret via en reduktion på Visitationens driftsramme i 2015 af de 0,5 mio. kr., der er forudsat til investering i sygeplejeklinikker.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller,

    at der etableres en sygeplejeklinik på Langrode med 2 rum til sårbehandling, svarende til forslag A,

    at der i 2015 søges en anlægsbevilling på 0,540 mio. kr. til Sygeplejeklinik Langrode finansieret af likvide midler med 0,228 mio. kr. (jf. model 1) og en reduktion på Visitationens driftsramme med 0,312 mio. kr., eller

    at der i 2015 søges en anlægsbevilling på 0,540 mio. kr. til Sygeplejeklinik Langrode (jf. model 2) finansieret via en reduktion på Visitationens driftsramme i 2015.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-12-2014

    1. at.: Godkendt.

    2. at.: Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen, Svend Hansen Tarp og Kim Brandt.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/25990, Sagsinitialer: mme

    Sagsfremstilling

    I denne sag behandles Sundhedsplan 2015-16.

    Sundhedsplan 2015-2016 er en udmøntning af Aabenraa Kommunes sundhedspolitik, der løber frem til 2020.

    Planen beskriver en række indsatsområder, som tager udgangspunkt i Sundhedspolitikkens fire temaer:

    • Sund og aktiv hverdag

    • Udsatte og syge borgere

    • Nytænkning – nye opgaver og indsatser

    • Sundhed på tværs

    Temaerne beskriver, hvor og hvordan Aabenraa Kommunes fokus på sundhedsområdet skal ligge i 2015 og 2016.

    Samtidig bidrager Sundhedsplanen til at nå målene i kommunens planstrategi, Sund vækst, og Vækstplan 2018 og medvirker således til at udbygge Aabenraa Kommunes styrkeposition og profilering inden for sundhed og læring.

    Der har i hele processen omkring sundhedsplanen været fokus på, at sundhed indgår, skabes og udvikles i alle kommunens forvaltninger. Derfor har der været afholdt en række arbejdsmøder på tværs af forvaltninger og afdelinger omkring de enkelte indsatsområder.

    Byrådet blev første gang præsenteret for et udkast til sundhedsplanen på byrådets temamøde om sundhed den 29. oktober 2014. Byrådsmedlemmerne kom i de fire workshops på temadagen med en række input til sundhedsplanen, som efterfølgende er indarbejdet.

    Sundhedsplanen indeholder 11 indsatsområder, der udstikker linjerne for kommunens aktiviteter på sundhedsområdet de kommende to år. Det er disse aktiviteter, der i fællesskab skal udmønte sundhedspolitikken og gøre kommunens visioner og målsætninger på sundhedsområdet til virkelighed. Eksempler på sådanne aktiviteter kunne være bevægelsesindsatsen ”Aabenraa i Bevægelse”, projektet ”Arbejde & Sundhed”, samt fokus på bevægelse i skolerne gen-nem bl.a. projektet ”Foreningen i skolen”.

    Planen er opbygget med en indledning, der kort beskriver sammenhængen med kommunens øvrige planer. Herefter følger indsatsområderne, der er opbygget ved først at præcisere målene, en kort beskrivelse og slutteligt eksempler på konkrete aktiviteter. Planen beskriver herefter organiseringen af den tværgående sundhedsindsats, både politisk og administrativt. Til sidst opstilles en række parametre i et sundhedsbarometer, der anvendes til fremadrettet at give et billede af, hvordan den almene sundhedstilstand i kommunen udvikler sig.

    Sundhedsplanen indeholder en oversigt over konkrete og igangværende projekter, men er ikke en udtømmende liste over aktiviteterne i 2015 og 2016. Planens enkelte indsatsområder lægger også op til, at der kan laves nye projekter, der bidrager til at løfte på målsætningerne.

    Økonomi og afledt drift

    De nævnte aktiviteter er overvejende og forventes finansieret indenfor fagudvalgenes rammer. Videreudvikling og styrkelse af de 11 indsatsområder skal prioriteres indenfor fagudvalgenes rammer.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller,

    at Sundhedsplan 2015-2016 godkendes.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-12-2014

    Anbefales godkendt.

    Udvalget følger op årligt på den samlede Sundhedsplans indsatser.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/6635, Sagsinitialer: AMLU

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal der træffes beslutning om formel godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018. Forud for denne godkendelse ligger en lang og grundig proces, der udover det administrative niveau har involveret formænd og næstformænd for de kommunale politiske fagudvalg. Sundhedsaftalen er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget, hvor Regionsrådet, de praktiserende læger og kommunerne er repræsenteret, bl.a. ved formand for Social- og Sundhedsudvalget Povl Kylling Pedersen.

    Sundhedsaftalen er en politisk og administrativ aftale, der indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis inden for sundhedsområdet.

    Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af region og kommuner, således at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet.

    Den nye Sundhedsaftale 2015-2018 er ambitiøs og har med sit fælles borgerperspektiv et visionært sigte for videreudvikling af det sammenhængende sundhedsvæsen. Aftalen bygger videre på det eksisterende aftalegrundlag. Sundhedsaftalen rummer både en politisk og en administrativ del.

    Det nye i den politiske del af sundhedsaftalen er bl.a. borgerperspektivet, hvor der i højere grad sættes fokus på det hele menneske - ’borgeren’ frem for bare ’patienten’.

    I den forbindelse har det været et prioriteret fokusområde for Aabenraa Kommune, at den rehabiliterende tilgang er blevet italesat som et fælles perspektiv på tværs af de forskellige aktiviteter i sundhedsvæsenet, hvor borgerens behov altid er udgangspunktet.

    Det er også nyt, at der i visionen sættes tydelig politisk retning for såvel udvikling som drift af det tværsektorielle sundhedsområde. Dette sker gennem formulering af 3 principper og 3 hovedmål.

    Principperne er: ’Vi vil prioritere vores indsatser skarpt’, ’Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb’ og ’Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område’.

    Hovedmålene er: ’Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren’ med fokus på den rehabiliterende tilgang, ’Sundhed for alle’ med fokus på ulighed i sundhed og ’Sundhed med sammenhæng’ med fokus på sammenhæng i forløb, der går på tværs af sektorer.

    De 3 hovedmål omsættes i 12 konkrete målsætninger, som der hvert år i aftaleperioden vil blive fulgt op på, og som også kobler op og løfter på Økonomiaftalerne 2014 og 2015’s mål om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser m.v.

    Politisk har det været vigtigt for Aabenraa Kommune, at der kom øget fokus i sundhedsaftalen på sammenhængen mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet og på sammentænkning af somatik og psykiatriområdet. Det har bl.a. resulteret i en konkret målsætning om en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked samt i konkrete projekter i sundhedsaftalens udviklingsaftale. 

    Endelig er Udviklingsaftalen et nyt element i den politiske del af aftalen. Her gives mulighed for at en eller flere kommuner samarbejder med regionen, bl.a. om udvikling af nye løsninger på områder, hvor der er enighed om det langsigtede mål men forskellige ønsker og muligheder i forhold til metoder og hastigheden i fremdriften.

    Den administrative del af aftalen beskriver bl.a. spilleregler for evt. opgaveoverdragelse og samarbejde omkring økonomi og kapacitet, og hvilke indsatser, der skal ske på en række obligatoriske indsatsområder og i forhold til en række målgrupper. En række indsatser består i udarbejdelse af samarbejdsaftaler på konkrete områder.

    Et godt eksempel er indsatsen ’Aftale om børn og unge’, der med gyldighed for såvel det somatiske som det psykiatriske område og med fokus på snitflader mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren skal beskrive samarbejdet på dette felt, hvorefter samarbejdet skal understøttes elektronisk.

    Samlet set er der tale om et ambitiøst og omfattende aftalekompleks, der i høj grad vil stille krav om den skarpe prioritering, der er et af principperne for sundhedsaftalen, og som implementeringsmæssigt vil udfordre os såvel tværsektorielt (kommune, region og almen praksis) som internt kommunalt på tværs af forvaltningsområder (sundhed-, beskæftigelses- og børn- og ungeområdet).

    Den nye sundhedsaftale imødekommer både Aabenraas og de fælleskommunale prioriteter i forhandlingsprocessen.Den vil fungere rammesættende i forhold til Aabenraa Kommunes vækststrategiske tilgang med fokus på udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen og samarbejdet med de nye akutsygehuse i Aabenraa. Sundhedsaftalens udviklingsperspektiv flugter endvidere fint med Vækstplan 2018’s satsning på sundhed og læring, herunder udvikling af velfærdsteknologi og sundhedsinnovation og samarbejde med uddannelsesinstitutioner m.fl. omkring velfærdsuddannelser. 

    Det er pt. ikke muligt at vurdere de økonomiske omkostninger og finansieringsbehovet, dog vurderes det, at både udviklingstiltagene og implementeringen i driften vil kræve prioritering af ressourcer.

    Social & Sundhed har i vedlagte udkast til brev til Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark lagt op til, at Aabenraa Kommune godkender sundhedsaftalen, idet det i fremsendelsesskrivelsen bemærkes, at Sundhedsaftalens implementering vil kræve fælles prioriteringer og vil ske inden for de fremtidige økonomiske muligheder.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller,

    at Sundhedsaftalen 2015-2018 godkendes af Aabenraa Kommune.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 14-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend HansenTarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/33582, Sagsinitialer: old_kgl

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal der tages stilling til en revideret kvalitetsstandard for tilbud på Aabenraa Misbrugscenter.

    Aabenraa Misbrugscenter har udarbejdet en fornyet og revideret kvalitetsstandard. Baggrunden er en ny bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014 om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug.

    Nye regler bevirker bl.a., at kvalitetsstandarden skal indeholde specifikke beskrivelser samt være synlig for borgerne på kommunens hjemmeside.

    Økonomi og afledt drift

    Den reviderede kvalitetsstandard forudsættes holdt indenfor den nuværende ramme.

    Indstilling

    Social og Sundhed indstiller,

    at kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa godkendes.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 03-12-2014

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 13-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen, Svend Hansen Tarp og Kim Brandt.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/36546, Sagsinitialer: hks

    Sagsfremstilling

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har den 17. december 2014 fremsendt decisionsskrivelse vedr. gennemgang af revisionsberetning om revision af kommunens sociale regnskaber for 2013 på områder med statsrefusion og tilskud.

    Kommunens egen revision har ligeledes givet en revisionsbemærkning vedr. den manglende journalføring. Sagen blev behandlet i Byrådet den 25. juni 2014. Det er således det samme forhold, der kritiseres nu af STAR.

    En decisionsskrivelse er ministeriers og styrelsers svar (tilbagemelding) på kommunens revisionsberetning.

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemgået de dele af revisionsberetningen, som vedrører Beskæftigelsesministeriets sagsområder.

    Resultat af gennemgangen på ministeriets område

    Revisor har ikke forbehold på Beskæftigelsesministeriets område. Ministeriet vurderer det dog som kritisabelt, at der for 3. år i træk er revisionsbemærkning om, at journalføring på personsagsområdet er mangelfuldt.

    Der er mangelfuld journalføring på områderne kontanthjælp, ledighedsydelse, seniorjob, ressourceforløbsydelse og særlig uddannelsesydelse.

    Det fremgår af notat fra forvaltningen til byrådet, at man bl.a. vil iværksætte uddannelse af medarbejderne, da den manglende journalføring i nogen grad skyldes manglende viden/kompetencer. Desuden vil ledelsestilsynet blive skærpet, så der kan ske kompetenceudvikling hos de medarbejdere, hvor det er påkrævet.

    Ministeriet vurderer – henset til at det er 3. år i træk - at manglende journalføring giver anledning til en bemærkning, at initiativerne ikke er tilstrækkelige og beder kommunen om en supplerende redegørelse, om initiativerne er blevet iværksat, og hvad der ellers bliver gjort for at rette op på sagsbehandlingen.

    Ministeriet forventer at modtage redegørelsen inden udgangen af januar.

    Opfølgning på tidligere beretninger

    Revisor oplyser som nævnt ovenfor, at bemærkningen om journalføring på personsager videreføres fra 2012. Det gælder bl.a. bevilling af kontanthjælp og ledigheds- og revalideringsydelse.

    Ministeriet noterer sig, at der er fulgt op på øvrige områder.

    Beskæftigelsesministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl, og at revisor har påset, at der er sket udbetalings- og refusionsmæssig berigtigelse i de sager, hvor dette har været påkrævet.

    Ministeriet understreger, at det er en forudsætning for at få udbetalt statsrefusion, at sagerne er behandlet korrekt. Det er byrådets ansvar, at kommunen overholder lovgivningen, og at der er den fornødne kvalitet i sagsbehandlingen.

    Forvaltningens redegørelse samt Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse er vedlagt.

    Økonomi og afledt drift

    Vedr. udbetalings- og refusionsmæssig betydning

    I henhold til revisionsberetningen for 2013 (nr. 6) er der ingen fejl med udbetalings- og refusionsmæssig betydning jf. bilagene til revisionsberetningen.

    Ud fra det må vi kunne bekræfte, at der er sket udbetalings- og refusionsmæssig berigtigelse i de sager, hvor det er påkrævet.

    Indstilling

    Jobcenter og Borgerservice indstiller,

    at forvaltningens redegørelse godkendes, og

    at decisionsskrivelsen vedr. revisionsberetning for 2013 tages til efterretning.

    Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 12-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kim Brandt og Martin Ugilt Thomsen.

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen T arp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/36344, Sagsinitialer: ur

    Sagsfremstilling

    Med baggrund i et efterslæb vedrørende vedligeholdelse af kommunens idrætshaller besluttede Kultur- og Fritidsudvalget i 2012 at afsætte et rådighedsbeløb af udvalgets anlægsmidler til en halpulje. Formålet med halpuljen er at højne kvaliteten af de kommunale og selvejende idrætshaller i kommunen til gavn for skolerne, foreningerne og øvrige lokale brugere.

    Kultur- og Fritidsudvalget har i investeringsoversigten for 2015-2018 afsat 1,0 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 til formålet.

    Kommunale og selvejende idrætshaller kan søge om tilskud fra halpuljen, som administreres af Kultur- og Fritidsudvalget.

    Forvaltningen udsender i begyndelsen af 2015 et ansøgningsskema, hvor idrætsinstitutionerne har mulighed for at fremsende ønsker til halpuljen, som den enkelte institution ikke umiddelbart kan afholde inden for eget driftsbudget.

    Kultur- og Fritidsudvalget vil få forelagt ansøgningerne til en prioritering i første kvartal af 2015.

    Ved fordeling af puljen lægges der vægt på, at der prioriteres indenfor områderne nedslidt inventar, gulve, energioptimeringer og øvrige vedligeholdelsesopgaver. I de selvejende idrætshaller er der udover ovennævnte endvidere også fokus på tag og fag.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der frigives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til halpuljen. Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet ”Halpulje m.m.” i 2015 på investeringsoversigten 2015-2018, og

    at der forelægges et beslutningsoplæg vedrørende prioriteringer i Kultur- og Fritidsudvalget i 1. kvartal 2015.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 12-01-2015

    1.at anbefales godkendt

    2.at godkendt

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/36355, Sagsinitialer: ur

    Sagsfremstilling

    Med ønsket om at stille gode faciliteter til rådighed for foreningerne, borgere m.fl. har Kultur- og Fritidsudvalget siden kommunesammenlægningen i 2007 afsat en pulje til mindre opgaver. Puljen medvirker til at højne kvaliteten af idrætshaller og anlæg, borgerhuse samt øvrige arealer, der benyttes til sportslige og kulturelle aktiviteter.

    Kultur- og Fritidsudvalget har i investeringsoversigten for 2015-2018 afsat 1,0 mio. kr. i 2015 og 2016 til formålet.

    Forvaltningen udsender i begyndelsen af 2015 et ansøgningsskema, hvor institutionerne har mulighed for fremsende ønsker til puljen, som den enkelte institution ikke umiddelbart kan afholde af eget driftsbudget.

    Kultur- og Fritidsudvalget vil få forelagt ansøgningerne til en prioritering i første kvartal af 2015.

    Ved fordeling af puljen lægges der vægt på, at der bl.a. prioriteres indenfor områderne nyinvesteringer, bygninger, anlæg, nedslidt inventar, energioptimeringer og at anvendeligheden af grønne områder opretholdes.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der frigives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til puljen til mindre opgaver. Bevillingen finasieres af rådighedsbeløbet ”Pulje til mindre opgaver” i 2015 på investeringsoversigten 2015-2018, og

    at der forelægges et beslutningsoplæg vedrørende prioriteringer i Kultur- og Fritidsudvalget i 1. kvartal 2015.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 12-01-2015

    1.at anbefales godkendt

    2.at godkendt

    Beslutning Økonomiudvalget den 20-01-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp og Tim Wulff.

    Beslutning Byrådet den 28-01-2015

    Godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/15535, Sagsinitialer: eka
  • Udskriv
    Sagsid.: 15/1340, Sagsinitialer: eka
  • Udskriv
    Sagsid.: 14/34807, Sagsinitialer: eka
  • Udskriv
    Sagsid.: 15/1459, Sagsinitialer: MKRI