Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

Børn- og Uddannelsesudvalget

Karina Tietje Rogat ønsker at udtræde af Børn- og Uddannelsesudvalget.

Valggruppen bestående af Venstre og Dansk Folkeparti har udpeget Rasmus Lyngbak Bøgen til at indtræde i Børn- og Uddannelsesudvalget.

Teknik- og Miljøudvalget

Rasmus Bøgen ønsker at udtræde af Teknik og Miljøudvalget.

Valggruppen bestående af Venstre og Dansk Folkeparti har udpeget Thomas Juhl til at indtræde i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Byrådssekretariatet indstiller,

at udpegningerne tages til efterretning.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Denne sag indeholder garantioverførsel af driftsbevillinger i henhold til Retningslinjer for dialogbaseret aftalestyring.

Retningslinjerne anfører, at garantioverførselssatsen udgør 4 % af bruttoudgiftsbudgettet, med undtagelse af Dagplejen og Det administrative område, hvor garantioverførselssatsen udgør 2 %.

I forbindelse med justering af Retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring (punkt 3, på Byrådsmødet, den 25. januar 2012), blev det bl.a. vedtaget, at de stående udvalg kan godkende afviklingsplaner (ved merforbrug over garantisatsen) på maksimalt 3 år. Såfremt der fremlægges afviklingsplaner, som de stående udvalg ikke kan godkende, typisk ved ønske om længere løbetid end 3 år, vil disse blive fremlagt for Økonomiudvalget.

Økonomi og afledt drift

De ansøgte garantioverførsler er vist efterfølgende (i 1.000 kr.):

1) Regnskabs- og budgettal for de institutioner og områder, der indgår i oversigten over garantioverførsler

2) + = mindreforbrug og - = merforbrug

Af vedlagte bilag med tilknyttede noter, fremgår de specifikke udvalgsopdelte overførsler på de enkelte institutioner/områder.

Regnskabsresultatet for de aftalestyrede enheder udviser et samlet mindreforbrug på 32,948 mio. kr. i 2014. Heraf søges 26,833 mio. kr. overført til budget 2015 i henhold til reglerne for garantioverførsel. Der er således tale om et reelt mindreforbrug på 6,115 mio. kr., der forbliver i kassen.

Der er som bilag vedhæftet afviklingsplaner for:

· Børnehaven Søndermosen/Skovbrynet

· Løjt Børnehus

· Kliplev Skole + SFO

· Tinglev Fritidscenter

Af disse skal Løjt Børnehus (Børn- og Uddannelsesudvalget) og Tinglev Fritidscenter (Kultur- og Fritidsudvalget) forelægges Økonomiudvalget, idet afviklingsperioden på merforbruget forventes at overskride 3 år, som er den maksimale tidshorisont, som det stående udvalg kan godkende. Afviklingsplanerne har været forelagt hhv. Børne- og Uddannelsesudvalget, den 5. februar 2015, og Kultur- og Fritidsudvalget, den 2. februar 2015, hvor afviklingsplanerne blev anbefalet godkendt.

I henhold til Retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring, skal der, ved merforbrug 3 år i træk og ved merforbrug over 4 %, betales et rentetillæg (diskontoen ultimo + 3 %), af hele overførselsbeløbet i det aktuelle år. Der må dog justeres for evt. investeringer i energibesparende foranstaltninger, i relation til 10 mio. kr.’s pulen fra 2011, i forbindelse med opgørelsen af rentebeløbet. Jf. vedhæftede oversigt, udgør det samlede rentetillæg 0,055 mio. kr. i forbindelse med overførslerne fra 2014 til 2015.

Indstilling

Staben indstiller,

at der vedrørende garantioverførsler (kategori 1), meddeles en tillægsbevilling til budget 2015 på 26,833 mio. kr., jf. foranstående oversigt og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler i 2015,

at der vedrørende rentetillæg meddeles en negativ tillægsbevilling til budget 2015 på 0,055 mio. kr., jf. foranstående oversigt samt vedhæftede bilag, der tilføres de likvide midler i 2015,

at der tages stilling til afviklingsplan for Løjt Børnehus, og

at den justerede afviklingsplan for Tinglevområdet godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

1. og
2. at anbefales godkendt.
3. at afviklingsplanen blev godkendt.
4. at godkendt.

(Povl Kylling Petersen (A) deltog ikke i behandling af 3. at).

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Region Sønderjylland-Schleswig har mulighed for at blive leadpartner på 2 Interreg-projekter med deltagelse af de 4 sønderjyske kommuner samt Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg og Stadt Flensburg. Ved de tidligere Interreg-projekter har det ikke været muligt for Regionskontoret at være leadpartner, da Kontoret dengang var underlagt Region Syddanmark, som også er forvaltningsmyndigheden for Interreg.

En af bevæggrundene bag flytningen til Aabenraa Kommune var bl.a., at Regionskontoret også kunne være leadpartner. Der er tradition for, at varetagelsen af leadpartnerrollen går på skift blandt de større partnere.

P.t. er Regionskontoret som leadpartner i gang med at forberede de to projekter, som omhandler fagområderne:

1. Interreg-projekt med fokus på kultur, sprog og netværksdannelse

Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig har taget initiativ til et nyt projekt under Interreg 5A programmet, der skal kunne støtte grænseoverskridende projekter inden for områderne kultur, sprog, børn, unge og fritid. Det nye Interreg-projekt skal støtte op om visionen bag Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig og hjælpe til at synliggøre kulturtilbud i grænselandet. Projektet skal have et stort fokus på børn og unge og give dem bedre muligheder for at møde kunst, kultur og nabosproget og -kulturen i børnehave og skolen samt bidrage til forskning på det grænseoverskridende kulturområde.

2. Interreg-projekt med fokus på arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse

Aktiviteter til at fremme beskæftigelsen og understøtte arbejdskraftens mobilitet har til formål at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og modvirke mangel på faglært arbejdskraft.

Arbejdskraftens grænseoverskridende mobilitet skal øges og kvaliteten i uddannelser skal forbedres. Aktiviteter indenfor denne målsætning skal bidrage til at fastholde unge højtuddannede i regionen og tiltrække tilflyttere.

Vedrørende Interreg-projekt kultur, sprog og netværksdannelse forventer Regionskontoret, at der kan indsendes en ansøgning om Interreg-midler i starten af 2015, og at den kommunale medfinansiering vil udløse et Interreg-tilskud på 75 %. Der søges om en støtteperiode på 6 år. For kulturprojektet forventes en årlig Interreg-støtte på ca. 3,5 mio. kr. over en 6-årig periode.

Region Sønderjylland-Schleswig har tidligere været involveret i en række Interreg-projekter som partner.

· Selve Regionskontoret har været Interreg-projekt i perioden 1998-2001. Partnere har været Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, Stadt Flensburg samt Sønderjyllands Amt.

· Infocenter Grænse – grænsependlerrådgivning, 2004-2007 (partnere som i det første projekt). Interreg III

· People to People – kulturstøtte, 2004-2007 (partnere som i det første projekt). Interreg III (se sidste link på siden: http://www.interreg4a.dk/wm233279)

· Kulturbro – Interreg IV kulturstøtte, partnere: sønderjyske Kommuner samt tyske partner som hidtil, 2008-2010, http://www.interreg4a.dk/wm242748

· KulturDialog – Interreg IV kulturstøtte, partnere: sønderjyske Kommuner samt tyske partner som hidtil, 2010-2014, http://www.interreg4a.dk/wm339987

· Pontifex-Brobygger, 2010-2014, juridisk arbejde imod mobilitetsbarrierer, Partnere Beskæftigelsesregion Syd, Stadt Flensburg og andre, http://www.interreg4a.dk/wm301610

I de tidligere projekter har Flensburg og Sønderborg været leadpartner, men som udgangspunkt er projekterne blev gennemført og administreret fra Regionskontoret.

For at Region Sønderjylland-Schleswig kan påtage sig opgaven med at være leadpartner i de to nye projekter, er det nødvendigt at kunne opnå mulighed for at kunne trække på kommunens likviditet, idet der i Interreg-projekter ofte er tale om tidsforskydning mellem de faktiske afholdte udgifter og refusionen fra Interreg (EU).

Økonomi og afledt drift

Budget stab og analyse har undersøgt mulighederne for regnskabsmæssigt at håndtere betalingsforskydninger i EU-projekter.

Konklusionen er, hvis Aabenraa Kommune vælger en metode, hvor vi håndterer betalingsforskydninger på EU projekter som en finansforskydning (via mellemregningskonto) følger vi ikke gældende regler. I stedet skal kommunen anvende en driftsmodel.

Driftsmodellen betyder, at der skal gives en bevilling, og at alle udgifter og indtægter bogføres på relevante driftskonti, indgår i bevillingskontrollerne og over- og underskud overføres til næste år efter kommunens almindelige regler.

Det betyder, at ovennævnte EU projekt i regi af Regionskontoret, men også andre kommende EU finansierede sager skal have et budget afsat, og der skal tages stilling til de bevillingsmæssige forhold.

Interreg-projektet med fokus på kultur, sprog og netværk løber over 8 år med følgende betalingsforhold ud over egenfinansiering til projektet:

Projektet vil over en 8-årig periode gå i nul.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en tillægsbevilling på netto 1,750 mio. kr. finansieret af likvide midler i 2015 samt rammekorrektion svarende til ovenstående tabel.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsindhold

Koordinationsudvalgets forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde til forelæggelse i de fire sønderjyske kommuners byråd.

Sagsfremstilling

Regeringen og KL indgik i juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi for 2015, hvor der blandt andet var enighed om en reform på beredskabsområdet.

Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder, overdragelse af mere specialiserede beredskabsopgaver fra staten til kommunerne samt et effektiviseringskrav.

Inden 1. januar 2016 skal de nuværende 87 kommunale beredskaber være reduceret til cirka 20 tværkommunale beredskaber.

I gennemsnit skal et af de nye tværkommunale beredskaber således dække et samlet areal på ca. 2155 kvadratkilometer og have et befolkningsgrundlag på ca. 282.000 indbyggere.

Relateret til sønderjyske forhold vil det nye beredskabssamarbejde dække et samlet areal på ca. 3418 kvadratkilometer og have et samlet befolkningsgrundlag på ca. 228.000 indbyggere – hvilket vurderes at opfylde kravene til det nye tværkommunale beredskab.

Set i forhold til antallet af brandstationer og antal brandfolk i relation til resten af landet bliver det kommende sønderjyske beredskabssamarbejde et af landets største med i alt 50 brandstationer og ca. 1500 ansatte, frivillige brandfolk, frivillige med kontrakt med beredskabet og ungdomsbrandværn.

Reformen åbner dog også op for, at den enkelte kommune i et nyt tværkommunalt samarbejde selv kan finde den rette balance mellem det ønskede serviceniveau, realisering af stordriftsfordele og fortsat tilpasning af beredskabet til lokale forhold.

I fortsættelse af denne aftale godkendte borgmestrene i de fire sønderjyske kommuner i september 2014 et kommissorium for udarbejdelse af forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde.

En projektgruppe har, med udgangspunkt i ”Kommissorium for udarbejdelse af forslag til etablering af et sønderjysk beredskabssamarbejde”, udarbejdet en rapport om muligheder og udfordringer i et fælles beredskabssamarbejde i Sønderjylland. (Bilag 2)

Rapporten afdækker muligheder og udfordringer i to forskellige modeller for et fremtidigt sønderjysk beredskab. De to modeller baserer sig på et forpligtende tværkommunalt samarbejde og en egentlig sammenlægning.  Rapporten lægger op til en samarbejdsmodel idet denne bl.a. vil tilgodese ønsket om at fastholde de frivillige brandværns position. Da der under processen imidlertid opstod tvivl om kravet til samarbejdsformen, skrev de 4 sønderjyske kommuner til KL for at få en endelig afklaring. Denne afklaring fremgår af bilag 1 og fastslår, at der skal etableres en sammenlægning i et fælles selskab.

Med udgangspunkt i dette svar fra KL besluttede Det Sønderjyske Koordinationsudvalg på sit møde den 8. december 2014 følgende:

”Arbejdsgruppen udarbejder på baggrund af KL’s præcisering vedrørende det retlige grundlag et modelforslag baseret på KSL § 60 og med en politisk udpeget bestyrelse og en beredskabskommission.

Forslaget skal forholde sig særligt til samarbejdet med de frivillige brandværn, som har en væsentlig rolle nu og i fremtiden i forbindelse med det sønderjyske beredskab.

Forslaget behandles af borgmestrene på et ekstraordinært Koordinationsudvalgsmøde ultimo januar 2015 og med henblik på behandling i de respektive byråd senest i marts 2015. Forslaget skal forholde sig til såvel den politiske som den administrative organisering.

Det meddeles KL, at de fire sønderjyske kommuner etablerer et § 60 selskab pr. 1. januar 2016”.

Med udgangspunkt i Koordinationsudvalgets beslutning af 8. december 2014 er der i bilag 3 beskrevet forslag til den fremtidige samordning af de fire sønderjyske kommunale beredskaber i et § 60 selskab.

På Koordinationsmødet den 26. januar 2015 blev det besluttet, at

•        de fire sønderjyske kommuners beredskab samordnes i et § 60 selskab pr. 1. januar 2016.

•        bestyrelsen sammensættes af de fire borgmestre samt yderligere et medlem fra de fire deltagende kommuners byråd - i alt 8 medlemmer.

•        Beredskabskommissionen udgøres af 17 medlemmer: 4 borgmestre, 4 byrådsmedlemmer (en fra hver deltagende kommune), politidirektøren, 8 medlemmer fra de frivillige - 2 fra hver kommune - hvoraf den ene fra hver kommune har stemmeret.

•        der nedsættes en administrativ styregruppe, der til koordinationsudvalgets møde i marts forelægger forslag til opgave- og rollefordeling mellem central og decentral løsning. Styregruppen præsenterer forskellige scenarier.

•        den administrative styregruppe udarbejder konkret oplæg til den fortsatte etablering af selskabet - heri indgår håndtering af de værdier, som kommunerne bringer ind i selskabet.

•        Koordinationsudvalgets anbefaling sendes i bred høring med frist til udgangen af marts 2015. Haderslev Kommune udarbejder høringsbrev, udsendelsesliste og materiale.

Koordinationsudvalget anbefaler til de fire sønderjyske byråd,

at der på byrådsmøderne i februar 2015 træffes principiel beslutning om etablering af et § 60 selskab til ikrafttræden den 1. januar 2016,

at byrådene udpeger borgmester og et kommunalbestyrelsesmedlem til bestyrelsen, der bemyndiges til at sikre forberedelsen af § 60 selskabet - herunder rekruttering og ansættelse af beredskabschef for det fælles sønderjyske beredskab,

at politidirektøren inviteres til at deltage i forberedelsen af § 60 selskabet, og

at byrådene på deres møde i juni 2015 behandler og godkender den endelige selskabsdannelse.

Høring/udtalelse

Der er ikke foretaget en høring af anbefalingen, men følgende er informeret ved en kopi af nærværende dagsordenspunkt:

Beredskabskommissionen – i forlængelse af informationen på kommissionens møde den 4. december 2014, og idet kommissionen vil blive yderligere orienteret på mødet den 19. marts 2015.

Brandkaptajnerne i Aabenraa kommune.

Fastansat personale ved Brand & Redning, Aabenraa Kommune.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der træffes en principbeslutning om etablering af et §60-selskab på beredskabsområdet til ikrafttræden pr. 1. januar 2016, og

at der udpeges to byrådsmedlemmer til bestyrelsen, der bemyndiges til at sikre forberedelse af §60-selskabet – herunder rekruttering af beredskabschef for det fælles sønderjyske beredskab.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Udpeget blev:

Thomas Andresen (V) og

Kim Brandt (A).

Bilag

Sagsfremstilling

Den 25. juni 2014 godkendte byrådet version 2.0 af Vækstplan 2018. To gange årligt gennemføres en status på projekterne i vækstplanen for at følge fremdriften i projekterne. Statusnotatet er et styringsredskab, men også et kommunikationsredskab. Her fortæller vi om, hvordan Byrådets ambitiøse planer for Aabenraa Kommune skrider frem.

Projektstatus

Afsættet er de 14 projektbeskrivelser, der dannede grundlag for den politiske prioritering af projekterne til Vækstplan 2018. Statusnotatet supplerer indholdet i projektbeskrivelserne med den nyeste viden om projekterne. Målet er at give et øjebliksbillede af, hvad der sker i projekterne her i starten af 2015.

Som noget nyt beskriver vi borgernes kendskab til hvert enkelt projekt, da projekterne på hver deres måde bidrager til at styrke kommunens profiler:

• At vi skaber sundhed og læring
• At vi har vilje til virksomhed.

Kendskabet til de enkelte projekter er central, da de på hver deres måde bidrager til den gode fortælling om Aabenraa Kommune. Kendskabsgraden til projekterne varierer, hvilket ofte hænger sammen med hvor langt projektet er nået. Jo tættere projektet er på at være gennemført, jo flere vil kende til projektet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Status på Vækstplan 2018 godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Ejendommen Ladegårdsvej 15, beliggende på matr. Nr. 3448 Aabenraa, del af matr. Nr. 2779 Aaberaa og vejmatrikel 7000aa, er solgt til overtagelse pr. 1. november 2015. Ejendommen er solgt til overtagelse uden bygninger.

Jævnfør Byråds beslutning den 26. november 2014, er det besluttet at afsætte et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2015 finansieret af likvid beholdning til nedrivning, forundersøgelser, projektering, etablering af infrastruktur, udgifter i forbindelse med handlen og samt udvikling af campusområdet.

Første del – Nedbrydning, af det samlede arbejde, i gangsættes hurtigst muligt, da tidsplanen er stram.

Nedbrydningen vil foregå i tre tempi:

1. Miljøundersøgelser i form af prøver og analyser for PCB, asbest, bly m.v., projektering af omkobling af forsyning til Fjordskolen, projektering af nedbrydning, udbud og kontrahering af begge opgaver m.v.

Tidsplan – ultimo februar og frem til primo april.

2. Sanering i form af fjernelse af evt. forekomster af PCB, asbest, bly m.v.

Tidsplan – primo april og til ultimo juni, afhængig af omfanget.

3. Nedbrydning af skolen og aflevering/overdragelse af grunden.

Tidsplan – fra juli til ultimo oktober.

Udbudsform:

Nedbrydningsarbejdet udbydes i indbudt licitation, med 5-6 bydende. Omkoblingen af gymnastiksalen til Fjordskolen udbydes i indbudt licitation i fagentrepriser med 2-3 bydende på hver fagentreprise.

Anden del – Infrastruktur

I udviklingsplanen for fremtidens Aabenraa er der skitseret en vej mellem Vestvejen og Dr. Margrethesvej gennem Campusområdet. Denne vej skal servicere områdets uddannelsesinstitutioner i fremtiden. Vejen kan opdeles i 2 etaper.

· 1. etape går fra Vestvejen til ny tilkørsel til matrikel nr. 2779 (Gl. Brundlundskole)

· 2. etape forbinder 1. etape med Dr. Margrethes Vej

Pga. jordbundsforhold er det muligvis nødvendigt at forkonsolidere jorden med en tyk sandpude, således blødbund ikke skal udskiftes. En sådan forkonsolidering skal gerne finde sted i god tid. Derfor er det allerede nu nødvendigt at starte projekteringen med henblik på denne proces.

Anlæggelsen af vejen vil foregå efter følgende tidsplan

1. Projektering af hele projektet februar-april

2. Udbud juni

3. Forkonsolidering kan ske uafhængig af nedbrydningsarbejde, da adgangen til Gl. Brunlundsskolens areal vil ske ad Ladegårdsvej juli 2015 – maj 2016

Anlæggelsen af vej, stier forår 2016

Økonomi og afledt drift

Pris overslag:

Første del – Nedbrydning:

Der foreligger overslag fra rådgiver på en samlet anlægssum for nedbrydning på 8,2 mio. kr.

Prisen er inkl. entreprenørudgifter, herunder omkobling af gymnastiksale samt omkostninger, såsom honorar, miljøundersøgelser, tilladelser, forsikring og uforudsete udgifter.

Den endelige pris fremkommer efter licitationen.

Andel del – Infrastruktur:

Etablering af hele infrastrukturen i form af vejen gennem Campusområdet i forhold til ny lokalplan og Campus (etape 1+2), forventes at løbe sig til ca. 11 mio. kr. Dette er et meget usikkert overslag, da vi ikke ved nok om jordbunden, endelig tilkørsel til martikel nr. 2779 og om vejen skal fungere som miljøprojekt.

Vejen fra Vestvejen til indkørslen til matrikel nr. 2779 (etape 1) forventes at beløbe sig til ca. 6,5 mio. kr.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 10 mio. kr. i 2015 til nedbrydning af Gl. Brundlundskolen, samt opstart på projektet om infrastrukturen i Campus området, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har pligt til at arkivere elektroniske sager, der har historisk værdi eller som tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retslig betydning for borgere og myndigheder.

Aabenraa Kommune har flere elektroniske systemer med bevaringsværdige sager, og skal nu i gang med arkivering af Acadre, KMD Sag mfl.

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelse af Budget 2015 at afsætte 818.000 kr. til arkivering af elektroniske sager. P.t. skal der arkiveres ca. 470.000 sager.

I Budget 2015 er de afledte driftsudgifter skønnet til 180.000 kr. årligt, under den forudsætning, at kommunen fremover årligt konverterer dokumenter i stedet for hvert fjerde år. Skønnet er imidlertid stadig usikkert, og der vil ikke være brug for yderligere midler i 2015. Derfor vil spørgsmålet indgå i sagen, når der aflægges anlægsregnskab.

Indstilling

Staben indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 818.000 kr. i 2015 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed med, at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 800 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen, dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

Kommunen har gennem årene fået detaljeret viden om problematiske områder gennem lodsejeres henvendelser, entreprenørernes indberetninger samt fra Kultur, Miljø & Erhvervs tilsyn. Herved bliver det muligt, at agere proaktivt og forvaltningen planlægger på dette grundlag indsatsen over nødvendige rydninger de kommende år.

Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde, hvor der er behov, er meget omfattende og omkostelig. Kultur, Miljø & Erhverv har tidligere brugt i gennemsnit ca. 200.000 kr. pr. år til fjernelse af problematiske træer og buske, hvilket dog ikke har været tilstrækkeligt til at løse problemerne, som er opstået over en lang årrække.

Der er for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som søges frigivet for 2015.

Økonomi og afledt drift

Jf. Investeringsoversigten er der afsat 0,5 mio. kr. til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2015, som søges frigivet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet Rydninger af træer langs vandløb.

Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2015.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede i forbindelse med Kommuneplan 2009, samt planstrategien ’Sund Vækst’, at der skulle udarbejdes en klimapolitik for Aabenraa Kommune.

Kultur, Miljø & Erhverv har i den efterfølgende periode afholdt temamøder med fagudvalg og byråd, og forelægger på den baggrund forslag til Klimapolitik 2015, med tilhørende Klimaplan 2015-2017, med henblik på offentlig høring.

Klimapolitik 2015 beskriver ikke mål og aktiviteter for klimatilpasning. Aabenraa Kommune arbejder parallelt med klimapolitikken for at imødegå de klimamæssige udfordringer fremtiden byder på i forhold til vand og risikoen for oversvømmelser. Dette sker bl.a. gennem en klimatilpasningsplan, som blev vedtaget af Byrådet i oktober 2014.

Formålet med klimapolitikken er, at styrke den grønne vækst og bæredygtige udvikling og samtidigt begrænse klimaforandringerne ved en reduktion i CO2-udledningen.

Den politiske vision samt konkrete pejlemærker for reduktion af CO2 og en øget mængde vedvarende energi, skal give Aabenraa Kommune bedre mulighed for, at sikre en lokal forankring af nationale tiltag (eks. ’BedreBolig’) og for i højere grad, at kunne udnytte puljer, samarbejdsmuligheder og vækstpotentiale i grøn omstilling, bæredygtighed m.m.

Forslag til klimapolitik og –plan har fokus på energiforbrug fra el, opvarmning og transport.

Initiativerne i klimaplanen er helhedsorienterede og tværgående, og de bidrager hver især til at opfylde klimapolitikkens vision, mål, pejlemærker og har desuden andre positive følgevirkninger.

Flere af initiativerne er med til, at understøtte visionen i Aabenraa Kommunes Vækstplan 2018 om en attraktiv og sund kommune i bevægelse. Initiativerne udbygger kommunens styrkeposition Sundhed og læring ved, at bidrage med det brede sundhedsbegreb i forhold til klima, miljø og bæredygtighed. Desuden bidrager initiativerne til styrkepositionen Vilje til virksomhed ved, at fokusere på erhvervsunderstøttende tiltag og grøn vækst.

Med fem indsatsområder i klimaplanen udbygges fokus på energi. Det bliver synligt hvad kommunen selv gør som virksomhed, hvad Aabenraa Kommune gør for borgere og erhvervsliv, og hvordan kommunens potentialer i transport og energiproduktion kan udnyttes.

Økonomi og afledt drift

Klimaplanen rummer både igangværende og nye initiativer.

De nye tiltag kan medføre behov for finansiering, som vil blive ansøgt særskilt.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

at forslag til Klimapolitik 2015 og medfølgende Klimaplan 2015-2017 vedtages, og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller til Vækst- og Udviklingsudvalget,

at forslag til Klimapolitik 2015 og medfølgende Klimaplan 2015-2017 tages til efterretning.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

At forslag til Klimapolitik 2015 vedtages med redaktionelle rettelser, og sendes i offentlig høring i 8 uger, og

At forslag til medfølgende Klimaplan 2015-2017 sendes i offentlig høring i 8 uger som et katalog med det formål at indhente ideer.

Christian Panbo stemmer imod, kun afsnittet om vindmøller i klimaplanen med den bemærkning, at der skal etableres havvindmøller i stedet for vindmøller på land.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 05-02-2015

Godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Tim Wulff og Svend Hansen Tarp deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Udvalgets indstilling godkendt.

Christian Panbo stemmer imod kun afsnittet om vindmøller i klimaplanen med den bemærkning, at der skal etableres havvindmøller i stedet for vindmøller på land.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er på investeringsplanen for 2015 - 2018 afsat midler til udførelse af trafikale beregninger med henblik på, at vurdere og belyse behovet for trafikale forbedringer i Løjt Kirkeby og på Løjt Land.

Med udgangspunkt i kommunens trafikmodel fra 2010, som beskriver den forventede trafikmængde i 2020, kan følgende udledes:

• En omfartsvej uden om Løjt Kirkeby flytter kun i begrænset omfang trafikken udenom byen.
• ¾ af trafikken i Løjt Kirkeby er lokal trafik, hvorfor denne trafik vil forblive i byen uagtet at der anlægges en omfartsvej.
• Den nye omfartsvej vil med en fremskrivning til 2020 få en trafikmængde på omkring 600 - 1.100 køretøjer i døgnet afhængig af, hvor på omfartsvejen der måles. Til sammenligning kører der i dag ca. 3.800 biler på Bodumvej ud fra trafikmåling.

Det er Kultur, Miljø & Erhvervs vurdering, at vejnettet i Løjt Kirkeby ikke har nået sin kapacitetsgrænse, og at trafikken til og fra området ikke i sig selv berettiger anlæg af en omfartsvej på Løjt Land. Der er således ingen trafikale begrundelser for nuværende, for at etablere en omfartsvej på Løjt Land.

I vedlagte notat beskrives resultatet af modelberegningerne, samt en samfundsøkonomisk analyse af anlægget af en omfartsvej enten nord eller syd omkring Løjt Kirkeby. De samfundsmæssige beregninger viser, at den sydlige linjeføring kan forventes, at give et tab på mellem 47 og 55 mio. kr. afhængig af linjeføring og tilslutning til E45, mens den nordlige kan forventes, at give et tab på ca. 33 mio. kr.

I disse beløb, er der taget højde for de økonomiske fordele og ulemper, som omfartsvejen har i form af ændring af kørselstid, ændring af kørte kilometer og ændring i vedligeholdelsesomkostninger i en periode på 70 år.

Ingen af de opstillede alternativer giver en samfundsmæssig gevinst.

Økonomi og afledt drift

I investeringsplanen er der i 2015 afsat 0,1 mio. kr. og i 2016 afsat 0,5 mio. kr. til ”Løjt Land, trafikale beregninger ekskl. VVM”.

Der blev i 2010 lavet trafikmodel for Aabenraa, Rødekro og Løjt Land, der beskriver trafikken i 2020. Forvaltningen har vurderet, at trafikmodellen fra 2010 er egnet til, at belyse de trafikale forhold i Løjt Kirkeby og på Løjt Land, herunder effekterne af nye vejanlæg.

De afsatte rådighedsbeløb på investeringsplanen til udførelsen af de trafikale beregninger forslås på baggrund ovenstående, tilbageført til kommunekassen såfremt forvaltningens indstilling godkendes.

Nuværende trafikale undersøgelser er gennemført for driftsmidler.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at notatet ”Resultat af trafikale beregninger omkring Løjt Kirkeby” tages til efterretning,

at der ikke udføres yderligere trafikale beregninger med henblik på, at belyse behovet for trafikale forbedringer på Løjt Land,

at der gives en negativ tillægsbevilling til rådighedsbeløbet til projektet ”Løjt Land, trafikale beregninger ekskl. VVM” på 0,1 mio. kr. på investeringsoversigten i 2015, som tilføres kassebeholdningen, og

at der gives en negativ rammekorrektion til rådighedsbeløbet til projektet ” Løjt Land, trafikale beregninger ekskl. VVM” på 0,5 mio. kr. på investeringsoversigten i 2016 som tilføres kassebeholdningen.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 04-02-2015

1. og 2. at godkendt,

3. og 4. at anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Tim Wulff og Svend Hansen Tarp deltog ikke i sagens behandling.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 25. maj 2011 programmet for områdefornyelsen i Felsted.

Den samlede økonomi for områdefornyelsen er anslået til 13,9 mio. kr., og den samlede kommunale nettoudgift forventes at være ca. 5,3 mio. kr.

Der er på byrådsmøder frigivet følgende beløb:

25. maj 2011: 0,4 mio. kr. til igangsætning og projektering af områdefornyelse Felsted.

29. februar 2012: Udgifter på 1,080 mio. kr. og indtægter på 0,360 mio. kr. til erhvervelse og renovering af Damms Gård.

30. maj 2012: Udgifter på 3,9 mio. kr. og indtægter på 1,3 mio. kr. til renovering af Damms Gård.

Områdefornyelsen består af flere delprojekter:

• Formidling, proces og administration

• Hurtige projekter, byporte

• Medborgerhus, renovering og indretning af Damms Gård

• Torvet, fornyelse og renovering

• Gråstenvej, by gennemkørsel i sammenhæng med torvet.

Delprojekterne Hurtige projekter og medborgerhuset Damms Gård er afsluttede i 2014.

Der ønskes frigivelse af resterende rådighedsbeløb til færdiggørelse af øvrige projekter og afslutning af områdefornyelsen.

I investeringsoversigten for 2015 - 2019 er der i budgetåret 2015 afsat 3,811 mio. kr. i udgift og 2,200 mio. kr. i indtægt.

Der forventes ikke afledte driftsudgifter i forbindelse med gennemførelse af projekterne.

Økonomi og afledt drift

Der er i årene 2011 - 2012 frigivet 5,380 mio. kr. til udgifter og 1,660 mio. kr. i indtægter. Netto 3,720 mio. kr.

Derudover er der på investeringsoversigten for 2015 - 2019 afsat 3,811 mio. kr. i udgift og 2,200 mio. kr. i indtægt, netto 1,611mio. kr.

Der forventes ikke afledte driftsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af projekterne.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at det godkendes, at der arbejdes videre med områdefornyelsen, og

at der gives en anlægsbevilling på netto 1,611 mio. kr. fordelt på udgifter på 3,811 mio. kr. og indtægter på 2,2 mio. kr. finansieret af afsat rådighedsbeløb i 2015 til områdefornyelse Felsted.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 05-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Sagsfremstilling

På investeringsplanen for 2015 - 2018 er der i 2015 og 2016 afsat midler til projektet ”Byggemodning Sejsbjerg ændring af storparcel.” Der er afsat midler til hhv. idéoplæg/program og projektering og udførelse.

Der er i Stubbæk pt. 3 ledige kommunale byggegrunde, alle er de beliggende på Sejsbjerg.

Der er jævnlig forespørgsel på grunde på Sejsbjerg i Stubbæk. Forespørgslerne går ofte på grunde der har en grundstørrelse mellem 1.400 og 2.000 m².

Storparcellen vil kunne opdeles i omkring 13 parceller, afhængig af grundstørrelserne.

Det vurderes, at behovet for nye grunde er 4 - 8 stk.

Byggemodningen af storparcellen til enkeltparceller foreslås derfor udført i etaper.

Planmæssige forhold

Lokalplan

Området er omfattet af Lokalplan nr. 23. Boliger ved Sejsbjerg, Stubbæk.

Kommuneplanen

Arealet er i Kommuneplanen udlagt til boligområde og er angivet som en 1. prioritet i rækkefølgen for boligområder i Stubbæk.

Økonomi og afledt drift

I henhold til lokalplanen for området skal ejere af ejendomme inden for lokalplanens område være medlemmer af grundejerforeningen i området for Lokalplan S12.

Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af private fællesveje og stier samt de offentlige grønne områder. Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, der efter lovgivningen henlægges til foreningen.

Der er på investeringsplanen for 2015 - 2018 afsat 0,15 mio. kr. i 2015 til ”Byggemodning Sejsbjerg ændring af storparcel” til fasen idéoplæg/program. Der er tillige i 2015 afsat 1,35 mio. kr. til projektering og udførelse, som søges frigivet, når skitseprojekt og overslag foreligger.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at skitsering og beregning af overslag igangsættes, og

at der gives en anlægsbevilling på 0,15 mio. kr. finansieret af rådighedsbeløbet på investeringsplanen i 2015 for ”Byggemodning Sejsbjerg ændring af storparcel” til idéoplæg/program.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 05-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet den 19. december 2012 skema A og gav tilsagn om garanti for det realkreditlån, der finansierer renovering og ombygning af afdeling 15, Kolstrup Boligforening.

På vegne af Kolstrup Boligforening, ansøger Salus Boligadministration Amba om godkendelse af skema B.

Det godkendte skema A havde en samlet byggeudgift på 230,493 mio. kr., som er blevet indekseret til 2014 tal.

Byggeudgiften udgør ved skema B følgende i forhold til indekseret skema A:

I forhold til godkendt skema A, er der på skema B en samlet merudgift på 8,425 mio. kr.

Merudgiften skyldes afvigelse på 15,0 mio. kr. for posten omkostninger. Den primære begrundelse for merudgiften er udgiften til genhusning, der er ca. 13,5 mio. kr. højere ved skema B. Begrundelsen herfor er, at det igangværende projekt har medført forhøjet fraflytning, som har efterladt et stort antal tomme lejligheder.

Som modregning til merudgiften ved genhusning, er posten til håndværkerudgifter. Den er efter gennemført udbud blevet 8,425 mio. kr. lavere.

Bygherre har oplyst, at leje for boligerne er beregnet til ca. 652 kr. pr. m2 pr. år, hvilket svarer til en månedlig leje på 5.379 kr. for en gennemsnitslejlighed på 99 m2.

Økonomi og afledt drift

Landbyggefonden har givet et foreløbigt tilsagn til merudgiften ved skema B. Tilsagnet er givet under forudsætning af, at kommunen godkender skema B.

Den kommunale garanti er forsat ikke opgjort beløbsmæssigt, da denne opgørelse først foreligger, når renoveringen og ombygningen er afsluttet. Der kan derfor tages udgangspunkt i, at der vil blive krævet en garanti for hele lånet med regaranti for halvdelen fra Landsbyggefonden.

Nykredit har vurderet, at ejendommens værdi efter ombygning og renovering af både etape 1 og etape 2, vil udgøre ca. 169 mio. kr. Der vil ikke være garanti for den del af lånet, der ligger inden for 60 % (ca. 101 mio. kr.) af ejendommens vurderede værdi.

Ejendommen er i forvejen belånt med ca. 145,587 mio. kr., hvoraf kommunen har garanteret for ca. 125,792 mio. kr. med regaranti fra Landsbyggefonden for ca. 38,276 mio. kr.

I forbindelse med renoveringen og ombygningen, bliver der ikke indfriet lån.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Skema B godkendes.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 05-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog den 17. december 2014, forslag til tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009 og forslag til Lokalplan nr. 77 – Område til centerformål ved H P Hanssens Gade og Kilen, og besluttede at sende forslagene i offentlig høring.

Forslagene har været i offentlig høring fra den 1. oktober 2014 til den 26. november 2014.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en af områdets lodsejere. Ejeren ønsker mulighed for anvendelse til undervisningsformål.

Baggrunden for lokalplanen er ikke et konkret projekt, men skal åbne op for en ændret fremtidig anvendelse af området.

Planmæssige forhold

Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune.

Området er beliggende i 1.1.002.C

Området er udlagt til dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Offentlige formål, kulturelle formål, boliger, erhverv og anlæg, der ikke giver anledning til nævneværdig eller kun ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser.

Jf. Planlovens §11 b, stk. 1 nr. 7, skal en kommuneplanramme for butikker indeholde rammer for det maksimale bruttoetageareal til butiksformål. Da dette ikke er tilfældet for 1.1.002.C, er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 49. Dette sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplanens anvendelsesbestemmelser og kommuneplanens rammebestemmelser.

En del af området er omfattet af Lokalplan M20, som begrænser anvendelse til kontor- og serviceformål og således ikke gav mulighed for undervisningsformål.

Lokalplan M20 ophæves i sin helhed ved endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 77.

Høring/udtalelse

Der er i høringsperioden kommet én indsigelse. Indsigelsen fra høringsperioden er resumeret og kommenteret i vedlagte notat af 20. januar 2015.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Kommuneplantillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009 vedtages endeligt, og

at Lokalplan nr. 77 – Område til centerformål ved H P Hanssens gade og Kilen – vedtages endeligt med de ændringer, der er foreslået i notat af 20. januar 2015.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 05-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

VUC har i 2014 købt den tidligere Glødelampefabrik i Nygade, Aabenraa med henblik på delvis nedrivning og ombygning til undervisningsformål. Dette byggeri er igangsat.

VUC har planer om, at sammenbygge den ombyggede Glødelampefabrik med deres nuværende undervisningslokaler i skolebygningen ved Nygade og Højgade.

Byrådet vedtog i december 2013 Lokalplan nr. 59, som gav mulighed for, at VUC kunne opføre en 4 etager høj bygning i Lavgadeparken samt opstille midlertidige pavilloner nord for parken.

VUC har med købet af Glødelampefabrikken ændret deres planer for skolens udbygning som nævnt ovenfor. Den ønskede ændring medfører ligeledes nedrivning af en bevaringsværdig, tidligere erhvervsbygning på den nordlige del af glødelampefabrikkens matrikel, for at give plads til den nødvendige parkering. Kultur, Miljø & Erhverv har vurderet, at den ønskede ændring er lokalplanpligtig.

Formålet med det forelagte lokalplanforslag er således, at give mulighed for at sammenbygge glødelampefabrikken med de øvrige skolebygninger.

I forhold til Lokalplan nr. 59 reduceres byggemulighederne i Lavgadeparken ved reduktion af det i Lokalplan nr. 59 fastlagte byggefelt, og de tilladte bygningshøjder som var på maks. 4 etager samt, at mulighederne for opførelse af pavilloner tages ud. Dette medfører, at den i 3 år gældende tilladelse til pavillonerne ikke forlænges. Disse arealer overgår til park og parkeringsformål.

Der udlægges et areal til parkeringspladser som i Lokalplan nr. 59, men der gives muligheder for yderligere parkeringspladser nord for glødelampefabrikken med vejadgang fra henholdsvis Lavgade og fra den nuværende offentlige parkeringsplads med adgang fra Klinkbjerg.

Lokalplanen er screenet i efter miljøvurderingsloven.

Forvaltningen har vurderet, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

Planmæssige forhold

Lokalplan nr. 82 er i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplantillæg nr. 35 og med rammebestemmelserne i forslag til Kommuneplan 2015.

Området er delvist omfattet af Lokalplan nr. 59. Denne aflyses i sin helhed med den endelige vedtagelse af Lokalplan nr. 82.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at forslag til Lokalplan nr. 82 – Område mellem Nygade og Lavgade, Aabenraa godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger, og

at der ikke udarbejdes miljøvurdering efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer og at beslutningen om ikke at udarbejde en miljøvurdering offentliggøres sammen med offentliggørelsen af forslag til Lokalplan nr. 82.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 15-01-2015

Anbefales godkendt.

Afbud: Martin Ugilt Thomsen

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet skal i denne sag godkende nye fritvalgstakster på hjemmehjælpsområdet til afregning for fritvalgsleverandører.

Social & Sundhed har i samarbejde med konsulentfirmaet Incitare gennemført en måling af timepriser og pakkestørrelser på hjemmehjælpsområdet.

Formålet med målingen har været at sikre en så præcis afregningspris som mulig og sikre et ensartet grundlag for sammenligning af omkostninger til opgaven både internt og eksternt.

Resultaterne har været gennemgået med de kommunale leverandører. Der er enighed om, at resultaterne er retvisende. Disse kan dermed danne baggrund for fastsættelse af nye takster på fritvalgsområdet.

Det er vigtigt at understrege, at selvom der sker en del justeringer, er den samlede løsning udgiftsneutral. Dette skyldes at en øget timepris modsvares af en tilsvarende nedsættelse af den visiterede tid.

Borgeren vil ikke mærke ændringen i forhold til den visiterede tid, da målingen tager udgangspunkt i den tid, der er leveret hos borgeren.

Praktisk hjælp rengøring

På dette område sker der ikke noget med den vejledende tid. Den tid der anvendes på opgaven svarer til den afregnede tid. Undersøgelsen viser dog, at organisering af rengøring i selvstændige teams har medført meget høj effektivitet og timeprisen indstilles nedsat med 3 %.

Praktisk hjælp øvrige

Disse opgaver afregnes fremadrettet med samme takst som almindelig pleje, da opgaven løses af plejepersonale, typisk organiseret sammen med plejeopgaven. Denne organisering betyder, at den vejledende tid til opgaven bliver forholdsvis lille og dermed indstilles nedsat. Samlet set stiger prisen på tøjvask.

Personlig pleje

Der er målt tider og beregnet timepriser, der knytter sig til forskellige opgaver og tidspunkter på døgnet.

Der vurderes at være meget høj effektivitet aften og weekend, men der er udfordringer i dagvagt. Der er iværksat analyse af dette, og arbejdet med optimering vil ske løbende.

I den indstillede timepris er der indregnet en optimering på 2½ %, som dels vil blive opnået ved indførelse af klippekort som indføres fra juli 2015 som et led i finanslov 2015. Desuden vil hjemmeplejen have øget fokus på best practice.

Umiddelbart er problemet, at der anvendes forholdsvis mere tid på opgaver, som ikke er visiteret eks. akutte besøg og nødkald. Der er lavt sygefravær, og mødeaktivitet svarer til sammenlignelige kommuner.

I bilag vises de fremtidige afregningstakster pr. pakke som følge af ovennævnte justeringer.

Hjemmeplejen har oprettet selvstændige teams, der udelukkende varetager rehabiliterende opgaver. Dette har både været for visiterede og ikke visiterede borgere. Målingen har vist, at tiden der er behov for til at løse opgaven er den samme, men timeprisen er lidt højere dels grundet flere assistenter og dels flere opfølgningsmøder.

Økonomi og afledt drift

Tabellen viser de indstillede timepriser i 2014 niveau.

Det bemærkes at timeprisen for rehabiliterende opgaver er ny.

Timeprisen almindelig pleje dag er reduceret med 2,5 % i forhold til gennemført måling ud fra en forventning om effektivisering.

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,

at de foreslåede fritvalgstakster godkendes.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 04-02-2015

Anbefales godkendt, idet de nye takster indføres fra 1. april 2015, jf. gældende fritvalgskontrakter.

Afbud: Jette Kristiansen

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Udvalgets indstilling godkendt.

Bilag

Sagsfremstilling

Byrådet skal i denne sag godkende nye fritvalgstakster til leverandører på madserviceområdet.

Social & Sundhed har i samarbejde med konsulentfirmaet Incitare gennemført en måling af produktionsomkostninger på madserviceområdet.

Formålet med målingen har været at sikre en så præcis afregningspris som mulig og sikre et ensartet grundlag for sammenligning af omkostninger til opgaven både internt og eksternt.

Resultaterne har været gennemgået med de kommunale leverandører. Der er enighed om, at resultaterne er retvisende. Disse kan dermed danne baggrund for fastsættelse af nye fritvalgstakster på madserviceområdet.

Det er vigtigt at understrege, at selvom der sker justeringer, er den samlede løsning udgiftsneutral.

Borgerne vil ikke mærke ændringerne, da borgerens pris for maden forbliver uforandret, idet den beregnede takst fortsat ligger over borgerens pris for maden.

Taksten for afregning på plejecentre har indflydelse på det kontante tilskud til Enggårdens madproduktion.

Madservice i eget hjem

Der bruges færre ressourcer på denne opgave end forudsat, bl.a. fordi der leveres færre antal specialkost.

Prisen kan derfor i forhold til leverandørerne sænkes med 13%.

Madservice på plejehjem

Der bruges flere ressourcer på denne opgave end forventet, bl.a. fordi der er flere beboere, der har behov for specialkost.

Økonomi og afledt drift

Nedenstående tabel viser de aktuelle priser samt de foreslåede fritvalgspriser på Madservice.

Nedenstående tabel viser de aktuelle priser og den foreslåede pris på forplejningspakker til plejehjem.

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,

at nye fritvalgstakster for madservice godkendes.

Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 04-02-2015

Anbefales godkendt, idet de nye takster indføres fra 1. april 2015, dog jf. gældende fritvalgskontrakter.

Afbud: Jette Kristiansen

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Udvalgets indstilling godkendt med den tilføjelse, at taksterne også godkendes for forplejningspakker.

Sagsfremstilling

KL har den 23. januar 2015 i et brev til samtlige af landets borgmestre, orienteret kommunerne om, at KL og regeringen er enige om, at fastsættelsen af kvoterne for flygtninge i 2015 skal ske i én samlet proces.

For at gøre det så fleksibelt som muligt, er det besluttet, at kommuner, der ønsker at modtage flere flygtninge udover den foreløbigt beregnede kommunekvote, melder dette ind til KL senest 1. marts 2015. Herefter vil de foreløbigt beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at modtage flere flygtninge, blive genberegnet og udmeldt inden 1. april 2015.

På landsplan var der i første omgang udmeldt en samlet kvote for 2015 på 4.000, den er nu hævet til 12.000. For Aabenraa kan det betyde, at kvoten hæves fra 48 til 150.

I denne sag skal der tages stilling til, om Aabenraa Kommune ønsker at tilkendegive, at kvoten hæves yderligere og i så fald, hvad kvoten anbefales hævet til.

I forståelsen mellem regeringen og KL på integrationsområdet er der indbygget økonomiske incitamenter til kommunerne for at modtage de flygtninge, som ligger ud over den oprindelig udmeldte kommunekvote. Regeringen afsætter i alt 325 mio. kr. i 2015, hvoraf 125 mio. kr. er et investeringstilskud og 200 mio. kr. er et ekstraordinært integrationstilskud.

Investeringstilskuddet er et særtilskud til investeringer vedrørende modtagelse af flygtninge i kommunerne. Tilskuddet er en økonomisk håndsrækning til de ekstraordinære udgifter, der særligt kan være forbundet med en hurtig udvidelse af boligkapaciteten, herunder f.eks. midlertidig indkvartering såvel som indretning af permanente boliger. Til de kommuner, der ikke har udfordringer i forhold til boligplacering, er det ikke angivet, hvad tilskuddet vil kunne benyttes til.

Kommunernes anlægsramme bliver tilsvarende løftet med de 125 mio. kr. Jf. KL sker der ikke løft af kommunernes serviceramme.

Udfordringer

Kommunerne er under et udgiftsdækket i integrationsperioden, og den kommunale medfinansiering sker først efter endt integrationsprogram, som i dag er på tre år – men overvejes reduceret til to år. Det vil derfor være relevant, også for denne målgruppe, at tænke i en strategi for området, hvor der investeres med det formål hurtigere at få flere helt eller delvist i arbejde og ud af offentlig forsørgelse.

Den 1. marts 2015 modtager jobcentret de første 15 personer fra den nye kvote. Når der kommer så mange af gangen, og varslet kun er løbende måned plus én måned, er det allerede nu en udfordring at finde passende boliger til enlige. Efterfølgende når de bliver familiesammenført, skal de så flyttes til en større bolig.

Hvorvidt regeringens tiltag om etableringen af en boligbørs, som kan danne rammen for kontakt mellem danskere, som ønsker at udleje en bolig til nyankomne flygtninge, vil kaste boliger af sig i Aabenraa vides ikke. Forvaltningen har derfor igangsat en kortlægning af mulighederne for boligplacering i kommunen.

I forhold til sprogundervisningen samarbejder jobcentret med AOF Sprogcenter, og det forventes, at Sprogcentret vil være i stand til at opfylde de kontraktlige aftaler, der er indgået. Der vil dog bredt for hele indsatsen være brug for, at der tænkes i nye baner.

På jobcentret mærker man det øgede arbejdspres med at forberede modtagelsen af det stigende antal flygtninge. Jobcentret har derfor ansat én ekstra medarbejder på området pr. 1.1.2015 og opslået yderligere to stillinger til besættelse senest 1.4.2015. Derudover, hvis kvoten på 150 bliver den endelige, vurderer jobcentret, at det vil kræve, at området tilføres yderligere medarbejdere.

Ekspertgruppen til udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats, det såkaldte Carsten Koch-udvalg, er den 20. januar i år kommet med sine anbefalinger omkring beskæftigelsesindsatsen for det stigende antal flygtninge, der kommer til Danmark.

Anbefalingerne er bl.a., at integrationsprogrammet, der i dag er på tre år, skal ændres til højest to. Og så skal der fokuseres mere på en tidligere indsats, der er tilpasset den enkelte indvandre. Desuden lyder anbefalingen, at der højest må gå to uger, fra den nyankomne ankommer til kommunen, til den første samtale holdes.

Set i lyset af udfordringerne samt anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget, vil forvaltningen udarbejde et katalog, som beskriver forskellige indsatser og muligheder bl.a. ift. sprogundervisning, den virksomhedsrettede indsats og boligplaceringen, som præsenteres for Arbejdsmarkedsudvalget i marts måned og omsættes til en investeringsstrategi.

Forvaltningen vurderer, at det økonomiske incitament, der ligger i forståelsen mellem regeringen og KL, ikke er stort nok til at dække de økonomiske konsekvenser af den øgede indsats på området i og efter integrationsperioden. Særligt udgiften til kommunal medfinansiering efter endt integrationsperiode bekymrer, hvis det ikke lykkes at få flygtningene bedre integreret på arbejdsmarkedet end tilfældet er i dag. Derudover har forvaltningen ikke pt. overblik over, om det er muligt at boligplacere flygtninge i passende boliger ud over kvoten på 150. På den baggrund anbefales det, at Aabenraa Kommune ikke tilbyder frivilligt at hæve den udmeldte kvote.

Økonomi og afledt drift

Investeringstilskuddet fordeles jf. KL på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte kommune modtager ud over den oprindelige udmeldte kvote.

Nedenstående viser forskellige beregningseksempler ved forskellige kvotestørrelser.

Det ekstraordinære integrationstilskud fordeles jf. KL på baggrund af oplysninger omkring grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte for 2014 tillagt den nye kvote for 2015, som udmeldes 1. april 2015.

Nedenstående viser forskellige beregningseksempler ved forskellige kvotestørrelser.

Indstilling

Jobcenter og Borgerservice indstiller,

at det tilkendegives, at Aabenraa Kommune ikke pt. ønsker at hæve kvoten.

Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 16-02-2015

Anbefales godkendt, idet 6 stemte for.

Gert Nordklitgaard stemte imod.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt, idet 30 stemte for.

1 stemte imod – Gert Nordklitgaard (Ø).

Bilag

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har udbudt 3 parcelhusgrunde til salg i Felsted, beliggende på Abildkær. Denne udstykning på i alt 4 grunde er fra 2010.

De generelle salgspriser er faldet og det vurderes, at de udbudte salgspriser på grundene på Abildkær er for høje, i forhold til den nuværende markedspris i området.

Priser fra og til:

370.063 – 402.666 kr. inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter. 

Gennemsnitlige grundpris:

381.215 kr.

Gennemsnitlig m2-pris:

378 kr./m².

Gennemsnitslig byggemodningsomkostninger:

Pr. grund 344.860 kr.

Der er senest solgt en grund i Felsted i 2010.

Priserne for kommunens parcelhusgrunde i Felsted er højere end priserne på kommunens parcelhusgrunde i de omkringliggende byer.

Alternativ 1:

De 3 grunde i Felsted nedsættes til 345.000 kr. pr. grund.

Alternativ 2:

Salgspriserne fastholdes i 2015.

Lovgrundlag

Kommunen skal handle økonomisk forsvarligt, hvilket betyder, at kommunen skal sælge til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel - markedsprisen. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udbyde ejendommen til en fastsat pris, jf. udbudsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal prisen således fastsættes til markedspris.

Ved at kræve markedsprisen for et jordareal sikres, at der ikke ved salget ydes ulovligt tilskud til enkeltpersoner eller virksomheder. Det medfører på den anden side også, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at kommunen sælger til en pris, der dækker omkostningerne ved jordkøb og byggemodning, hvis markedsprisen ligger højere end dette beløb. Der gælder altså ikke et ”hvile i sig selv-princip” på jordforsyningsområdet, således som der gør for kommunernes forsyning af borgerne med el, gas, vand mv.

Har en kommune imidlertid købt og byggemodnet jord i berettiget forventning om, at dette vil være en økonomisk forsvarlig disposition, og det senere viser sig, at det mest økonomisk forsvarlige er at sælge jorden, selvom markedsprisen ikke skaber dækning for de samlede omkostninger, vil et sådant salg være lovligt.

Kommunen skal dog stadig handle både økonomisk og moralsk ansvarligt, hvorfor der nødvendigvis skal gå et vist antal år, før prisen kan nedsættes betragteligt.

Konkret er der i Felsted udstykningen siden den 1. januar 2010 blevet solgt 1 byggegrunde ud af de etablerede 4.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at alternativ 1 vælges.

Beslutning Økonomiudvalget den 17-02-2015

Anbefales godkendt.

Beslutning Byrådet den 25-02-2015

Godkendt.

Bilag