Beslutningsprotokol

onsdag den 29. april 2015 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen, Skelbækvej
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Thomas Andresen, Kirsten Nørgård Christensen, Rasmus Lyngbak Bøgen , Philip Tietje, Tim Wulff, Carina Underbjerg Hansen, Lars Kristensen, Martin Ugilt Thomsen, Jens Wistoft, Thomas Juhl, Eivind Underbjerg Hansen, Bent Sørensen, Karina T. Rogat, Ejler Schütt, Jette Julius Kristiansen, Kåre Solhøj Dahle, Christian G. Lauridsen , H. Kristian Wollesen, Kurt Andresen, Erwin Andresen, Jan Riber Jakobsen, Gert Nordklitgaard, Michael Christensen, Dorte Soll, Helga Nørgaard, Svend Hansen Tarp , Erik Uldall Hansen, Signe Bekker Dhiman, Christian Panbo, Kim Brandt, Povl Kylling Petersen
Bemærkninger:
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 15/11779, Sagsinitialer: MKRI

    Sagsfremstilling

    Den socialdemokratiske byrådsgruppe v/byrådsmedlem Povl Kylling Petersen har i henhold til kommunestyrelseslovens § 11 den 16. april 2015 fremsendt følgende beslutningsforslag:

    ”Fremrykning af anlæg.

    På byrådsmødet den 25.3.2015 varslede jeg, at den socialdemokratiske byrådsgruppe under henvisning til den kommunale styrelsesloves § 11 ville foreslå, at der i lyset af det gode regnskabsresultat for 2014 foretages en fremrykning af anlægsinvesteringer, som er budgetlagt i overslagsårene.

    Fremrykningen skal ideelt set dels have et beskæftigelsesmæssigt sigte, og dels fremrykke afslutningen på anlægsinvesteringer, som kan skabe drifts- eller serviceoptimering.

    På vegne af den socialdemokratiske byrådsgruppe skal jeg hermed anmode om, at følgende beslutningsforslag optages på byrådets dagsorden til mødet den 29.4.2015:

    Som konsekvens af det positive regnskabsresultat for 2014 ønsker byrådet at understøtte Vækstplan 2018 ved at fremskynde enkelte af de på investeringsoversigten i overslagsårene budgetlagte investeringer. Det kan f.eks. være fremrykning af Hærvejsskolen i Rødekro, Stubbæk Børnehave, cykelsti Genner-Løjt – eller helt andre opgaver, som det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt at fremrykke.

    Den socialdemokratiske byrådsgruppe anbefaler derfor,

    at byrådet anmoder fagudvalgene om til byrådsmødet i maj måned at fremkomme med forslag til anlægsprojekter, som med fordel kan fremrykkes og dermed påbegyndes snarest muligt.”

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Forslaget blev trukket.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/10647, Sagsinitialer: AHMT

    Sagsfremstilling

    På byrådsmødet i marts 2015 blev regnskabsresultatet for 2014 behandlet. Der blev udtrykt stor tilfredshed med resultatet og tilkendegivet, at det kunne overvejes at bruge noget af overskuddet til anlægsinvesteringer. Denne sag kommer med en række betragtninger, såfremt man politisk ønsker dette.

    Konkret var overskuddet på ordinær drift knap 80 mio. kr. og kasseforøgelsen godt 60 mio. kr. større end det oprindelige budget. Man er imidlertid nødt til at gøre sig klart, at resultatet er påvirket af en nettoopsparing på ca. 6 mio. kr. i forhold til overførsler samt ca. 22 mio. kr., som forventes at skulle tilbagebetales i 2015 vedr. budgetgaranterede områder og beskæftigelsestilskud. Et mere retmæssigt tal er således, at der er en nettoforbedring af kassebeholdningen på ca. 30 mio. kr.

    Den økonomiske politik tilsiger to forhold vedr. kassebeholdningen. For det første skal den gennemsnitlige likviditet over de sidste 365 dage være på minimum 135 mio. kr. Dette mål er klart overholdt, da gennemsnittet ultimo 2014 var på 267 mio. kr. Det andet mål er, at over en 4 årig periode skal kassebeholdningen forøges med 100 mio. kr. Det faktiske tal i forhold til ultimobeholdningen fra 2010 til 2014 er en stigning på 98,9 mio. kr. og i forhold til den gennemsnitlige likviditet er stigningen i samme periode 127,3 mio. kr.

    Det er stabens vurdering, at den nødvendige målsætning om en forøgelse er nået, og kassebeholdningen har fundet et fornuftigt leje. Aabenraa Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning er dog fortsat 1.650 kr. lavere pr. indbygger end landsgennemsnittet svarende til ca. 100 mio. kr. Pr. indbygger har Aabenraa Kommune den 59. højeste kassebeholdning. Hvis man politisk ønsker at anvende det gode regnskabsresultat for 2014 bør man skele til hele perioden for den økonomiske politik. Man vil dermed kunne finde argumenter for, at kassebeholdningen er forøget med 27,8 mio. kr. mere end den planlagte. Det taler for, at den økonomiske politik justeres, så den fremover indeholder et niveau, man ønsker snarere end en bevægelse, så det bliver tydeligt, hvad der skal være målet.

    En anden helt central målsætning i den økonomiske politik er, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger bortset fra tekniske korrektioner. Såfremt man politisk ønsker at bruge det flotte regnskabsresultat, er det stabens anbefaling, at man bruger dem til engangsinvesteringer, der enten fremrykker kommende investeringer, har et effektiviseringspotentiale eller har et afsæt i vækstplanen.

    Desuden anbefales det, at den eventuelle midlertidige forøgelse af anlægsniveauet sker i 2016 og ikke i 2015. Det skyldes dels, at det er urealistisk at nå at bruge store beløb i 2015, når der skal bruges tid på en politisk prioriteringsproces, en administrativ forberedelse af samme, udbudsproces og gennemførelse. Derudover underminerer det også betydningen af budgetlægningsprocessen som den centrale prioriteringsproces. I spillerum 1A, som økonomiudvalget har brugt i forhold til rammeudmeldingen er der afsat 123,3 mio. kr. til skattefinansierede anlæg i 2016. Alle disse midler er disponeret til konkrete projekter. De ekstra 25-30 mio. kr. foreslås afsat som en pulje til prioritering på budgetseminaret, hvor de stående udvalg får mulighed for at komme med anlægsønsker til 2016. Det foreslås endvidere, at det tydeliggøres, at anlæg med afsæt i effektiviseringer, sund vækst og fremrykning af kommende anlægsprojekter prioriteres.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at såfremt man ønsker en anvendelse af merkassehenlæggelsen sker det som en forøgelse af anlægsniveauet i 2016 med 25-30 mio. kr., og

    at forøgelsen af niveauet i 2016 indgår i prioriteringen i forbindelse med budgetlægningen for 2016.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Økonomiudvalget anbefaler, at der sker en fremrykning af planlægningsudgifterne af Hærvejsskolen samt afsættes midler til analysearbejde af en evt. flytning af Fjordskolen i 2015 med 2 hhv. ½ mio. kr.

    Økonomiudvalget anbefaler, at der sker en anvendelse af merkassehenlæggelse i 2016 på 25 mio. kr.

    2. at Anbefales godkendt.

    Ejler Schütt (O) undlod at stemme.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/11259, Sagsinitialer: pms

    Sagsfremstilling

    Bygningsforbedringsudvalgets formand Gert Larsen fraflytter kommunen og udtræder derved fra udvalget. Der skal udpeges et nyt medlem og en suppleant til at repræsentere de kommunale interesser i udvalget.

    Bygningsforbedringsudvalget kan bevilge tilskud til ejer- og andelsboliger, efter de retningslinjer byrådet har fastsat.

    Bygningsforbedringsudvalget består af fem medlemmer, der udpeges af byrådet

    • to medlemmer repræsenterer kommunale interesser,
    • to medlemmer repræsenterer grundejerinteresser og
    • et medlem repræsenterer bevaringsinteresser

    De nuværende medlemmer af udvalget er Gert Larsen, Erik Uldall (A), Steen Poul Steenberg, Tage Jull og Kim Furdal.

    Medlemmet er udpeget fra 1. juli 2015 til 31. december 2017.

    Indstilling

    Byrådssekretariatet indstiller,

    at der vælges et nyt medlem og suppleant til bygningsforbedringsudvalget.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Udpeget blev:

    Jens Wistoft (suppleant - Rasmus Lyngbak Bøgen).

  • Udskriv
    Sagsid.: 08/906, Sagsinitialer: KSA

    Sagsfremstilling

    Der skal i denne sag tages stilling til, om der skal ske en justering af de gældende overførselsregler for Puljer og projekter m.v.

    Aabenraa Kommunes overførselsregler er beskrevet i retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring, som senest har været forelagt og blev godkendt af Byrådet, den 24. april 2013.

    På baggrund af ansøgningerne om overførsler for 19,265 mio. kr., vedrørende Puljer og projekter m.v., fra 2014 til 2015, har Staben vurderet, at det kan være problematisk, at der overføres så store beløb, hvis summen er udtryk for et nyt niveau. Under alle omstændigheder er det relevant at revurdere om alle 21 puljer/projekter fortsat skal have 100 % overførselsadgang.

    En stigning i overførslerne, hvilket sagtens kan forekomme indenfor de gældende regler, vil udfordre den gældende Budgetlov, der indeholder økonomiske sanktioner, hvis kommunerne under ét, udviser et højere forbrug på serviceudgifter end aftalt. Dette er et incitament til at overveje en justering af de gældende overførselsregler.

    På Økonomiudvalgsmødet, den 3. marts 2015 (punkt 52), blev det besluttet, at der på økonomiudvalgsmøde i april 2015, skal fremlægges oplæg til justering af de gældende overførselsregler for Puljer og projekter m.v.

    I Retningslinjerne for Dialogbaseret aftalestyring (se vedhæftede bilag), fremgår en definition af, hvilke puljer og projekter m.v., der er omfattet af overførselsreglerne herfor. Som udgangspunkt er der tale om puljer, der modtager tilskud fra 3. part (statslige tilskud eller andet), og mindre- og merforbrug overføres 100 %. Herudover er der tilføjet 21 navngivne puljer og projekter samt områder, der også er omfattet af disse overførselsregler. De 21 puljer/projekter er meget kort beskrevet i det andet vedhæftede bilag, hvor de forskellige puljer/projekter i et skema endvidere er opdelt i 4 kategorier.

    Økonomi og afledt drift

    Nedenfor er vist en oversigt over, hvorledes regnskabsoverførslerne vedr. Puljer og projekter m.v., har udviklet sig siden overførslerne for regnskabsår 2011 og frem til i dag (i 1.000 kr.):

    År

    Ovf. beløb

    (i 1.000 kr.)

    Ovf. vedr. Vintertjenesten *)

    Ovf. ekskl. Vintertjenesten

    2011 til 2012

    2.302

    -3.756

    6.058

    2012 til 2013

    5.532

    -3.663

    9.195

    2013 til 2014

    6.222

    -5.561

    11.783

    2014 til 2015

    19.265

    5.686

    13.579

    *) ”Vintertjenesten” består af de tre politikområder ”Vintertjenesten”, ”Drift af veje og parker” og ”Vedligeholdelse af belægninger og bygværker” under ét

    Som det fremgår af ovenstående tabel har der været en kraftig stigning i det årlige overførselsbeløb, for Puljer og projekter m.v., over de seneste 4 år, idet overførselsbeløbet er steget fra 2,3 mio. kr. vedrørende regnskabsår 2011 til 19,3 mio. kr. vedrørende regnskabsår 2014.

    Der er to primære forklaringer på den kraftige stigning. Dels er der store udsving i det årlige overførselsbeløb vedrørende Vintertjenesten og dels er der i årenes løb tilføjet flere og flere puljer og projekter under kategori 2, hvormed der er opnået 100 % overførselsadgang.

    Kultur, Miljø og Erhverv finder, at der fortsat bør være fuld overførsel af mindreforbrug til Vintertjenesten, svarende til model 2A.

    Som følge heraf fremlægges følgende forskellige forslag til model for de fremtidige overførselsregler for ”Puljer og projekter m.v.” (der henvises til skemaet i vedhæftede bilag med opdeling af puljer/projekter i 4 kategorier):

    • Model 0: at vi fortsætter uændret med de nuværende overførselsregler for ”Puljer og projekter m.v.”
    • Model 1: at det udelukkende er puljer og projekter, der modtager tilskud fra 3. part, der fremover kan indgå under ”Puljer og projekter m.v.”
    • Model 2A: at reglerne, udover puljer og projekter, der modtager tilskud fra 3. part, også omfatter tværgående puljer m.v.:
      • Barselspuljer
      • Overenskomstfastsatte puljer
      • Pulje vedr. Lov- og cirkulæreprogram
      • Puljemidler tilført en institution til hhv. udvendig og akut bygningsvedligehold
      • Forebyggelsespuljen
      • Aabenraa Krisecenters formue
      • Vintertjenesten m.v.
      • Sund Vækst-puljen
      • Parkeringsordningen
      • Billedkunstrådet
      • Region Sønderjylland – Schleswig
    • Model 2B: som model 2A, dog kan der for den enkelte pulje/projekt maksimalt overføres én mio. kr. årligt som mindre forbrug, medmindre der er tale om midler fra 3. part (der kan, om ønsket, også søges om overførsel af evt. mindre forbrug over én mio. kr. for puljer/projekter, der ikke modtager tilskud fra 3. part, hvilket skal ske som en ansøgning under ”Øvrige overførsler” (kategori 3) med angivelse af formål med og tidshorisont for overførslen). Merforbrug overføres fuldt ud.
    • Model 3: ca. 1.9 hvert år indhentes forventet regnskab, med forventet overførsel, og i forlængelse heraf indarbejdes den forventede overførsel i det oprindelige budget for det kommende år (de nuværende navngivne puljer/projekter bibeholdes uændret, men ved fremtidige ansøgninger om optagelse af puljer og projekter under kategori 2-reglerne, med 100 % overførselsadgang, optages kun puljer/projekter, med tilskud fra 3. part).

    I oplægget ligger, at såfremt der vælges en model, hvor antallet af puljer og projekter m.v., der har 100 % overførselsadgang, reduceres, så ændres disse i stedet til at indgå under Øvrige overførsler (kategori 3), hvor det udelukkende er overførselsansøgninger begrundet i betalingsforskydninger, egentlige fejl eller byrådsbeslutninger i regnskabsåret, der imødekommes.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at Model 2B vælges som overførselsregel for ”Puljer og projekter m.v.” fra og med overførslerne fra 2015 til 2016.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Erwin Andresen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/10754, Sagsinitialer: kkf

    Sagsfremstilling

    Aabenraa Kommune har tidligere ydet et rente- og afdragsfrit lån på 3,0 mio. kr. til DSI Folkehjem. Lånet er sikret ved ejerpantebrev i bygningerne. Der er 3 prioriteter foran Aabenraa Kommunes pant.

    Den Selvejende Institution Folkehjem har 10. april 2015 fremsendt en ansøgning om rykning af kommunens pant i ejendommen. I ansøgningen er der redegjort for forløbet med renoveringen af taget, hvorunder der blev opdaget råd i tagkonstruktionen, hvilket medførte en ekstraudgift på ca. 0,75 mio. kr. Folkehjem har søgt fondsmidler, men har fået afslag idet projektet var igangværende. Følgelig har bestyrelsen ikke set anden udvej, end at DSI Folkehjem selv finansierer ekstraudgiften.

    DSI Folkehjem ønsker at foretage en omlægning af Nykredit-lånet, i form af en forhøjelse, som kan finansiere likviditetsbehovet til ekstraudgiften. Derfor har formanden anmodet Aabenraa Kommune om accept af at rykke, således at det foranstående Nykredit-lån kan forhøjes med 0,75 mio. kr. plus kurstab og omkostninger, svarende til en forhøjelse på ca. 0,9 mio. kr. Låneomlægningen forudsætter at de øvrige panthavere også accepterer at rykke.

    Stabens vurderinger fremgår af notatet, der er vedlagt som bilag.

    Økonomi og afledt drift

    Låneomlægningen har alene betydning for Aabenraa Kommunes økonomi i det tilfælde, at DSI Folkehjem ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser og måtte blive erklæret konkurs. I dette tilfælde vil Aabenraa Kommunes muligheder for at få tilbagebetalt det stående lån forringes.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at der tages stilling til, om der skal meddeles accept af rykning.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Erwin Andresen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

    Thomas Andresen (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. inhabilitet.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

    Thomas Andresen deltog ikke i pkt. 78 pga. inhabilitet.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/5574, Sagsinitialer: PAK

    Sagsfremstilling

    På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 1. april 2015, blev behandlingen af sagen udsat til kommende møde.

    Udskiftningen af kommunal vejbelysning er i gang, og Kultur, Miljø & Erhverv er klar med sager for mulig nedlæggelse af vejbelysning. Nedlæggelse af belysning kræver beslutning i henhold til belysningspolitikken.

    Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 6. juni 2012 et forslag til belysningspolitik, der betyder, at der som hovedprincip kun etableres gadelys indenfor byzone (afgrænset af oplysningstavlerne E55 ”Tættere bebygget område”) og at belysningsniveauet på vejklasse 1, 2 og 3 skal være som forudsat i vejreglerne.

    Teknik- og Miljøudvalget besluttede også, at eksisterende belysning bevares og at sager om eventuel fjernelse skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget til beslutning.

    Til denne sagsfremstilling er tilknyttet 20 vejbelysnings-anlæg udenfor byzonen. Derudover foreslår forvaltningen en opsigelse af tilslutningen af det private lys på Flagalléen i Padborg. Denne er tilsluttet kommunens belysningsanlæg.

    Der ligger fortsat en række anlæg, som vil blive behandlet i bundter i takt med, at belysningsprojekter rulles videre ud over kommunen, og anlæggene erkendes.

    Der skal tages stilling til om:

    1. Der fremover ikke skal være gadelys på strækningerne, og at belysningsanlæggene sløjfes i overensstemmelse med principperne i den vedtagne belysningspolitik.
    2. Der etableres ny vejbelysning på strækningerne til erstatning for den nuværende vejbelysning.

    Ifølge belysningspolitikken skal der som hovedregel ikke være vejbelysning på vejstrækninger udenfor den færdselsmæssige byzone, med undtagelse af:

    • ved fodgængerfelter og signalregulerede kryds,
    • ved rundkørsler, hvor der er vejbelysning på en af vejgrenene eller hvor der er cykelsti,
    • på vejstrækninger med en særlig trafikal betydning eller hvor der er etableret særlige trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger,
    • på skoleveje, cykelstier og ved busskure efter en konkret trafiksikkerheds- og tryghedsmæssig vurdering,
    • vejstrækninger, der ud fra en konkret trafiksikkerhedsmæssig vurdering bør belyses,
    • antallet af overkørsler (mindst 35 pr. km).

    Forvaltningen mener ikke, at ovennævnte undtagelser er til stede eller repræsenterer en sådan vægt, at de 20 belysningsanlæg bør opretholdes eller udskiftes.

    Der er bilagt kortudsnit for alle anlæg omfattet af sagsfremstillingen.

    Sagen afgøres i Teknik og Miljøudvalget.

    Lovgrundlag

    Lov om offentlige veje.

    Økonomi og afledt drift

    Anlæggene sløjfes

    Hvis det besluttes at sløjfe anlæggene helt, forventes udgiften hertil, at bliver på ca. 0,15 mio. kr.

    Den årlige besparelse til el og service på anlæggene er anslået til ca. 0,06 mio. kr.

    Udgiften ved nedlæggelsen af anlæggene er tjent ind på omkring ca. 2½ år, og det foreslås, at driftsbesparelsen fra budgetåret 2019 kan bruges til effektiviseringer af øvrig vejbelysning eller være en del af beredskabskataloget for budget 2016 -2019.

    Besparelsen ved frakoblingen af det private lys på Flagalléen forventes, at bliver på ca. 0,034 mio. kr. årlig. Selve omkoblingen af anlægget fra det kommunale anlæg betales af erhvervsforeningen, som ejer Flagalléen.

    Besparelsen ved frakoblingen kan anvendes til

    effektiviseringer af øvrig vejbelysning eller

    være en del af beredskabskataloget for budget 2016 - 2019.

    Alternativ - nyanlæg

    Hvis der skal etableres nyt gadelys forventes udgiften samlet, at blive ca. 5,2 mio. kr.

    Den årlige strømbesparelse ved at udskifte til LED forventes, at blive ca. 0,03 mio. kr. årligt, og lamperne har en forventet levetid på ca. 25 - 30 år, svarende til en besparelse i lampernes levetid på ca. 0,9 mio. kr.

    Anlægsudgiften vil ikke kunne indeholdes indenfor servicerammen for ”Drift af Veje og Parker”, hvilket vil betyde mindre service indenfor politikområdet medmindre, der gives en tillægsbevilling til anlæg.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at de 20 belysningsanlæg sløjfes i overensstemmelse med principperne i den vedtagne belysningspolitik,

    at driftsbesparelsen på 0,06 mio. kr. årligt fra budgetår 2019 anvendes til løbende tekniske driftsforbedringer på belysningsområdet eller som en del af Teknik- og Miljøudvalgets beredskabskatalog for budget 2016 – 2019,

    at den private tilslutning af lys til den kommunale installation på Flagalléen sløjfes, og

    at driftsbesparelsen på 0,034 mio. kr. årligt ved frakobling af Flagalléen - fra budgetåret 2016, anvendes til løbende tekniske driftsforbedringer på belysningsområdet eller som en del af Teknik- og Miljøudvalgets beredskabskatalog for budget 2016 - 2019.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-04-2015

    Sagen udsat til mødet den 22. april 2015.

    Afbud: Christian Panbo

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 22-04-2015

    Bent Sørensen, Jens Vistoft, Thomas Juhl, Kurt Andresen og Christian G. Lauridsen stemte for:

    at følge indstillingsteksten for lokaliteterne Bredevad Byvej, Sdr. Hostrup, Lundtoft vest, Styrtom Bygade og Plantagevej. Ved øvrige lokaliteter opretholdes belysningen, dog med bortfald på vestlige del af Kassø/Klintvej og østlige del af Løjt Kloster. De resterende med få konkrete tilretninger kommunikeret til administrationen på mødet.

    at driftsbesparelsen for nedtagne belysningsanlæg kan anvendes til løbende tekniske driftsforbedringer på belysningsområdet.

    at den private tilslutning af belysning ved Flagalléen kan administreres efter samme principper som julebelysning. Dette medfører ingen driftsbesparelse.

    Christian Panbo og Helga Nørgaard stemte imod alle indstillede punkter, idet begge stemmer for, at alle 20 lokaliteter skal beholde gadelys i det nuværende omfang, fordi et fravær af belysning kan opfattes som diskriminerende eller være en forskelsbehandling. Belysningen øger tryghed og trafiksikkerheden – også uden for bymæssig bebyggelse. Christian Panbo mener, at Teknik- og Miljøudvalget skal på en besigtigelsestur, så udvalget kan se sagen på nærmeste hold. 

    Dagsordenspunktet begæres i Byrådet af udvalgsmedlemmerne Christian Panbo og Helga Nørgaard.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Teknik- og Miljøudvalgets indstilling godkendt, idet 20 stemte for (V, O, og S). Imod stemte 10 (A, Ø og F).

    1 undlod at stemme – Jan Riber Jakobsen (C).

    A stemte imod med begrundelse, at den eksisterende belysning fortsat skal opretholdes, bl.a. jævnfør en beslutning af 6.6.2012 i Teknik- og Miljøudvalget.

  • Udskriv
    Sagsid.: 11/43098, Sagsinitialer: CHY

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 28. maj 2014 Program for områdefornyelsen i Aabenraa Midtby.

    Programmet blev fremsendt til godkendelse ved Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter.

    Aabenraa Kommune har tidligere modtaget endelig tilsagn om støtte fra ministeriet.

    Områdefornyelsen skal bl.a. bidrage til, at realisere planerne i udviklingsplanen for Fremtidens Aabenraa og er samtidig en del af Vækstplan 2018. De maksimalt 5 år til at realisere den samlede områdefornyelse er påbegyndt med ministeriets tilsagn.

    Der er etableret en administrativ styregruppe, bestående af afdelingscheferne i Kultur, Miljø & Erhverv samt en projektgruppe med en projektleder. Rådgivningsfirmaet Kuben Management har forestået processen omkring EU-udbud og tilbudsprocessen.

    Efter en længere proces med EU-udbud, hvor 18 teams med i alt 65 kompetente virksomheder søgte om prækvalifikation, blev 5 teams udvalgt til det videre forløb. De 5 teams har været gennem en tilbudsrunde, hvor valget af den endelige totalrådgiver blev truffet, ud fra kriterier som pris, projektorganisation, kompetencer, proces- og metodebeskrivelse samt motivationsbeskrivelse.

    Den endelige vinder af udbuddet blev et team bestående af: Adept (arkitekter), Topotek1 (landskabsarkitekter), Atkins (ingeniører) og PrimusMotor (borgerinddragelse m.m.).

    Der blev i oktober 2014 frigivet 1 mio. kr. til, at igangsætte realiseringen af områdefornyelsens delprojekter, herunder midler til rådgivere, konkret skitsering af delprojekter samt borgerinddragelse.

    Der er imidlertid behov for, at få yderligere midler frigivet, før en endelig kontrakt med totalrådgiveren kan indgås for perioden 2015 - 2018. Totalrådgiverkontrakten er 8,7% af det afsatte beløb på 42 mio. kr. i EU-udbuddet (ca. 3,7 mio. kr.), hertil kommer udgifter i forbindelse med proces og etablering af den indledende fase, forundersøgelser, landinspektør, registrering osv.     

    Der søges hermed om 5 mio. kr. frigivet til indgåelse af totalrådgiverkontrakt samt nødvendige arbejder forud for forventet anlægsstart ultimo 2015.

    Økonomi og afledt drift

    Til Midtbyplanen er der sammenlagt budgetteret med et udgiftsbehov på 51 mio. kr. hvoraf 5 mio. kr. finansieres af staten.

    Der blev i 2013 og 2014 afsat et rådighedsbeløb på ialt 5,5 mio. kr., heraf er på nuværende tidspunkt frigivet 3,15 mio. kr. Der er således overført et ikke disponeret restrådighedsbeløb på midtbyplanen på 2,35 mio. kr. til 2015.

    Hertil kommer, at der i investeringsoversigten for budget 2015 er afsat et netto rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev rådighedsbeløbet i 2015 ikke bruttofiseret, idet der kan lånefinansieres op til 95% af udgifterne til byfornyelse. Der er således tale om et bruttorådighedsbeløb på 29,930 mio. kr. i 2015.

    Der resterer således et ikke disponeret rådighedsløb på investeringsoversigten i 2015 på i alt 32,280 mio. kr. til midtbyplanen.

    En andel af de ansøgte 5 mio. kr. (ca. 3,7 mio. kr.) skal anvendes til betaling af totalrådgiver gennem den femårige anlægsperiode. Herudover er der udgifter til forundersøgelser, landinspektører, registrering, interessentinddragelse etc. Beløbet er dog stadig afhængig af de enkelte delprojekter i hele områdefornyelsen.

    En periodisering af forbruget af rådighedsbeløbene til Midtbyplanen, vil indgå i budgetprocessen.

    Oversigt over afsatte rådighedsbeløb (brutto/netto) og meddelte bevillinger fremgår af vedlagte bilag.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til Områdefornyelse Aabenraa Midtby. Bevillingen finansieres af overført rådighedsbeløb oprindeligt afsat i investeringsoversigten for 2013 ”Områdefornyelse Aabenraa Midtby, med 2,35 mio. kr., samt 2,65 mio. kr. finansieret af afsat rådighedsbeløb i 2015.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 09-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Supplerende sagsfremstilling

    Staben anbefaler, at der i forbindelse med budgetprocessen foretages en bruttoficering af projektet med afledt låneoptagelse og renter og afdrag.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 12/54228, Sagsinitialer: pp

    Sagsfremstilling

    I denne sag forelægges den fremtidige opgaveløsning på det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde til politisk behandling.

    Social- og Sundhedsudvalget er gennem de seneste år løbende orienteret om udfordringerne for den økonomiske og faglige bæredygtighed for Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Der gennemføres nu en parallel politisk proces i de fire sønderjyske kommuner med henblik på en afklaring af den fremtidige opgaveløsning.

    Der er gennemført analyser af bæredygtigheden og en analyse af kommunernes ønske til egen løsning af opgaverne fra 2016. Mulighederne for at placere opgaveløsningen i forskellige fælleskommunal sammenhæng er vurderet og de ”specielt-specielle” opgaver er kortlagt af SocialDirektørForum.

    Som konsekvens af analyser og undersøgelsen af fælleskommunale løsninger har fagforvaltningerne i de fire sønderjyske kommuner konkluderet, at den økonomiske og faglige bæredygtighed ikke er til stede fra 2016.

    I lyset af denne konklusion er der udarbejdet forslag til opgaveløsningen i Aabenraa Kommune. Ved ophør af CHK-samarbejdet placeres mobilitetsområdet i HjælpemiddelHuset i sammenhæng med institutionens nuværende opgaver. Tale-, høre- og synsopgaverne placeres i en ny kommunikationsafdeling under Hjernecenter Syd sammen med voksenspecialundervisning, der tilgår fra Børn og Skole, hjerneskadekoordinator og øvrige specialiserede tværgående funktioner i centret.

    Tilrettelæggelsen af opgaveløsningen sker indenfor rammerne af Aabenraa Kommunes nuværende budget til CHK.

    Ved en nedlæggelse af CHK forudsættes medarbejderne at indgå i opgaveløsningen i nye faglige sammenhænge. For at fastholde højt kvalificerede medarbejdere  er der med forbehold for politisk godkendelse iværksat en personaleproces efter principperne om virksomhedsoverdragelse.

    Borgerne vil med forslaget til opgaveløsning fortsat få højt specialiserede ydelser. Til at understøtte den kommunale forsyning indgås der aftale om sparring, rådgivning og gensidigt køb og salg af ydelser i et netværkssamarbejde mellem de fire sønderjyske kommuner. I enkelte særligt komplekse sager, herunder sager der er sjældent forekommende, vil det være nødvendigt at tilkøbe ekstern ekspertise fx ved VISO og andre eksterne leverandører.

    Opgaveløsningen understøttes generelt gennem aktiv medvirken i faglige netværk og efteruddannelsesaktiviteter, herunder undersøges muligheden for nye regionsdækkende netværk.

    Såfremt de fire sønderjyske kommuner beslutter at indstille samarbejdet om CHK, vil medarbejderne umiddelbart herefter blive overdraget til kommunerne. Med udgangspunkt i de medarbejdere, der efter mulighed for interessetilkendegivelse overdrages til Aabenraa Kommune, udarbejdes der endeligt oplæg til organisering og budget for opgaveløsningen fra 1. januar 2016.

    Med henblik på sikker drift i 2015 og entydig fælles tilgang til bodeling m.v. er der udarbejdet forslag til samarbejdsaftale for 2015 mellem de fire kommuner.

    ”Borgmesteraftalen for CHK” og ”SDF-rapport om særligt specialiserede opgaver på hjælpemiddel- og kommunikationsområdet” beror i sagen.

    Lovgrundlag

    ”Aftale mellem Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa om driften af Center for Hjælpemidler og Kommunikation” fastsætter, at aftalen skal opsiges senest 1. maj 2015 med virkning fra 1. januar 2016. Aftalen regulerer med afsæt i den gældende Sociale Rammeaftale for region Syddanmark vilkårene for en evt. lukning af CHK.

    Økonomi og afledt drift

    CHK, Aabenraa Kommunes andel

      i 2015 prisniveau og 1.000 kr.

     2015

     2016

     2017

     2018

     Grundpakke

               1.657

    1.657

    1.657

            1.657

     Hjælpemiddelpakke

                  907

                907

                907

                907

     Undervisningspakke (Voksne)

                  929

               929

                929

                929

     Undervisningspakke (Børn)

                  292

                292

                292

                292

     Job og Erhvervspakke

                  107

                107

                107

                107

     Enkeltydelser (Ældre)

                  310

                310

                310

                310

     Overskud

                    11

                  11

                  11

                  11

     Abonnement m.m.

               4.212

            4.212

            4.212

            4.212

     Hjælpemidler

               2.500

            2.500

            2.500

            2.500

     I alt

               6.712

            6.712

            6.712

            6.712

    Opgaveløsningen for 2016 og budgetoverslagsårene tilrettelægges som et nettobudget indenfor Aabenraa Kommunes budgetmæssige ramme for CHK i 2015.

    Nyt budget for opgaverne i HjælpemiddelHuset og Kommunikationsafdelingen, Hjernecenter Syd, udarbejdes umiddelbart efter, at der er truffet beslutning om den fremtidige opgaveløsning på området.

    Høring/udtalelse

    Der henvises til bilagte notat med høringssvar fra Handicaprådet, Seniorrådet, Bestyrelsen for CHK og Lokal-MED for CHK samt forvaltningens bemærkninger hertil.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller,

    at de fire sønderjyske kommuners administrative konklusion vedr. CHK’s økonomiske og faglige bæredygtighed tages til efterretning,

    at Samarbejdsaftalen om CHK opsiges med virkning fra 1. januar 2016,

    at forslag til samarbejdsaftale om sikker drift m.v. for 2015 godkendes,

    at opgaveløsningen fra 2016 tilrettelægges indenfor de nuværende økonomiske rammer for det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde,

    at der udarbejdes konkret forslag til organisering, normering og budget fra 2016 med udgangspunkt i HjælpemiddelHuset og Hjernecenter Syd,

    at Aabenraa Kommune fremadrettet samarbejder i faglige netværk med gensidig erfaringsudveksling, sparring, vidensdeling og efteruddannelse samt mulighed for køb og salg af ydelser,

    at opgaveløsningen i nødvendigt omfang understøttes af VISO og relevante eksterne aktører,

    at opgaveløsningen på det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde evalueres i første halvår 2018.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-04-2015

    1. at taget til efterretning

    2. at anbefales godkendt

    3. –8. at godkendt

    Den fremadrettede opgaveløsning i Aabenraa Kommune evalueres 1. halvår 2017.

    Forslag til organisering, normering, budget m.v. forelægges på junimødet som led i behandlingen af de specielle bemærkninger.

    Der indbydes til informationsmøde med handicaporganisationerne om den fremtidige opgaveløsning.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    2. at anbefales godkendt.

    Erwin Andresen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/4242, Sagsinitialer: hks

    Sagsfremstilling

    I lyset af den aktuelle situation, hvor landets kommuner skal modtage et ekstraordinært stort antal flygtninge, er der behov for, at vi i Aabenraa Kommune revurderer den nuværende integrationsindsats.

    Oplægget skal overordnet medvirke til at løse tre udfordringer, som Aabenraa Kommune står overfor i dag:

    • For mange står udenfor arbejdsmarkedet efter endt integrationsperiode.
    • Aabenraa kommune har store udgifter til tomgangsleje til en række almene ældreboliger.
    • Spredning af flygtninge i Aabenraa by for at mindske risikoen for ghettodannelse

    Forvaltningen lægger op til, at der i forbindelse med boligplacering skal være en større spredning af flygtningene i kommunen, og spredningen så vidt muligt skal gælde hele kommunen. Det skal bl.a. ske ved at benytte almene ældreboliger, som kommunen i øjeblikket betaler tomgangsleje for, til boligplacering af flygtningene, som så betaler huslejen, hvorved kommunen sparer tomgangslejen.

    Endvidere skal der etableres et tættere samarbejde imellem virksomheder, lokalsamfund og den kommunale integrationsindsats. Konkret foreslås følgende indsatser:

    Boligplacering - større geografisk spredning

    Det skal bl.a. ske gennem udplacering i ældreboliger, som kommunen i øjeblikket betaler tomgangsleje for. En større spredning forventes at kunne imødegå nogle af de udfordringer, der kan være omkring manglende mobilitet, når flygtninge skal i job/jobtræning udenfor Aabenraa by.

    Sprogundervisning - øgning af timetallet

    Der lægges op til, at timetallet i de første 6 måneder øges fra tidligere 16 timer pr. uge til i stedet 25 timer pr. uge (Jobcentret har i 2015, indenfor den eksisterende aftale, allerede øget timetallet til 20 timer). Endvidere skal der ved opstart på sprogskolen foretages en indledende afklaring af kompetenceniveauet for derved at sikre, at undervisningen tilrettelægges, så den matcher flygtningens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

    Intensiveret virksomhedsrettet indsats

    Allerede fra 6 – 9 måned foreslås det, at flygtningene skal deltage i et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb ca. 15 ugentligt sideløbende med, at sprogundervisningen her fortsætter 16 timer om ugen. I forbindelse medopstarten skal der foretages en udvidet realkompetenceafklaring.

    Aktiv deltagelse i foreningslivet

    Deltagelse i foreningsliv skal fremme flygtningenes danskkundskaber og samfundsforståelse. Indsatsen skal, når flygtningen er klar til det, foregå parallelt med de øvrige indsatser.

    En mere detaljeret beskrivelse fremgår af bilaget ”Notat vedr. indsatser på integrationsområdet”.

    Den overordnede målsætning med oplægget vedr. indsatser er udover at reducere i udgiften til tomgangsleje i en række af kommunens ældreboliger, at de nye indsatser hver i sær og i sammenhæng skal være med til hurtigere at gøre flygtningene klar til at kunne indgå i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked i ordinære job eller i jobrettede aktiviteter.

    Et første forsøg på formulering af et effektmål er, at første runde af indsatserne medvirker til, at 50 % af de nye flygtninge, efter endt 3 årig integrationsperiode, er i ordinært arbejde eller uddannelse. Seneste undersøgelse viser, at i Aabenraa, som den øvrige del af landet, er ca. 25 % i job efter 10 år. Frem til august arbejdes der videre på at kvalificere effektmålene yderligere.

    Det er jobcentrets vurdering, at målopfyldelsen bedst sikres ved, at elementerne i oplægget kombineres, således at sprogundervisningen intensiveres de første 6 måneder og efterfølgende kombineres med et tilbud om jobrettede aktiviteter f.eks. opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud.

    En sidegevinst for kommunen kan være, hvis flygtningene har eller får hjælp til relevante kompetencer og bliver et kvalificeret alternativ til den østeuropæiske arbejdskraft, som flere og flere virksomheder i øjeblikket benytter sig af.

    I forhold til modtageklasser skal der i den nærmeste fremtid overvejes, om der er behov for at oprette modtageklasser syd for Aabenraa, således at der ved evt. familiesammenføring stadig bibeholdes en spredning af flygtninge i kommunen for at mindske risikoen for ghettodannelse i Aabenraa by.

    KL og regeringen indgik den 8. januar 2015 en fælles forståelse om integrationsområdet.

    KL og Socialministeriet tager nu initiativ til at etablere et partnerskab med 20 kommuner med det formål at styrke kommunernes modtagelse og integration af flygtninge, indvandrere og efterkommere. Alle kommuner har mulighed for at søge om deltagelse i partnerskabet. Forvaltningen anbefaler, at Aabenraa Kommune søger om at indgå i partnerskabet.

    Økonomi og afledt drift

    Beregningerne i forhold til lejetab er beregnet med udgangspunkt i ledige boliger pr. 18. marts 2015.

    Boligplacering

    Ud fra de anvendte forudsætninger er det vurderingen, at der vil kunne forventes besparelser på Social- og Sundhedsudvalgets udgifter til lejetab på 0,842 mio. kr. i 2015 samt 1,684 mio. kr. i 2016 og 2017 samt 0,842 mio. kr. i 2018. 

    Forvaltningen anbefaler, at en del af besparelsen anvendes til finansiering af en medarbejder til koordinering af boligplaceringsopgaven i et år – fordelt med 0,225 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016.

    Nettobesparelsen udgør dermed 0,617 mio. kr. i 2015, 1,459 mio. kr. i 2016, 1,684 mio. kr. i 2017 samt 0,842 mio. kr. i 2018.

    Indsatser

    De forslåede indsatser skønnes at medføre merudgifter på 0,916 mio. kr. i 2015 og 1,831 mio. kr. i 2016 og 2017 samt på 0,916 mio. kr. i 2018.

    For 2015 anbefaler forvaltningen, at finansieringen sker via de overførte midler fra 2014 på Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter. For 2016-2018 anbefaler forvaltningen, at finansieringen sker via besparelserne på lejetab på Social- og Sundhedsudvalgets budget, således at budgettet til lejetab reduceres med 1,459 mio. kr. i 2016, 1,684 mio. kr. i 2017 og 0,842 mio. kr. i 2018. En evt. gevinst ved permanentgørelse af midlertidige boliger deles ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget. Det betyder, at budget til lejetab på Social- og Sundhedsudvalgets område reduceres, og der er behov for at revurdere størrelsen heraf samt evt. tilføre midler hertil – evt. fra Arbejdsmarkedsudvalgets område.

    Indstilling

    Jobcenter og Borgerservice og Social og Sundhed indstiller,

    at oplægget godkendes,

    at der i 2015 afsættes et indtægtsbudget på 0,225 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalgets område (egenbetaling, midlertidig boligplacering), og et udgiftsbudget på 0,225 mio. kr. på Økonomiudvalgets område (koordinerede boligplaceringsmedarbejder),

    at der i 2016 gives en rammekorrektion på 0,225 mio. kr. på Økonomiudvalgets område (koordinerende boligplaceringsmedarbejder), og en negativ rammekorrektion på Social- og Sundhedsudvalgets område (egenbetaling, midlertidig boligplacering),

    at der i 2015 budgetomplaceres 0,916 mio. kr. fra overførte midler fra 2014 under Arbejdsmarkedsudvalgets overførselsudgifter til indsatser for udlændinge under politikområdet Kontanthjælp inkl. udlændinge,

    at der meddeles en negativ rammekorrektion på 1,459 mio. kr. i 2016, 1,684 mio. kr. i 2017 samt 0,842 mio. kr. i 2018 på lejetab under Social- og Sundhedsudvalgets budget, og at der med tilsvarende beløb meddeles en rammekorrektion til Arbejdsmarkedsudvalgets budget til overførselsudgifter,

    at Arbejdsmarkedsudvalget i perioden medio 2015 til medio 2018 overtager ansvaret for boliganvisning og lejetab herved for de angivne boliger, og

    at forvaltningen fremsender ansøgning til KL og Socialministeriet om deltagelse i nyt partnerskab om integration.

    Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kim Brandt.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 15-04-2015

    2.+3.+5.+6. at anbefales godkendt

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Erwin Andresen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 13/11722, Sagsinitialer: ekc

    Sagsfremstilling

    På byrådsmødet 24. april 2013 blev det besluttet at etablere et Kommunalt In-house Servicekorps, også kaldet KIS, med henblik på:

    · At opnå en økonomisk gevinst gennem en reduceret udgift på 8-10 mio. kr. for borgere på ledighedsydelse med en varighed på mere end 18 måneder.

    · At afprøve borgernes arbejdsfunktion. Herunder at teste deres reelle arbejdsvilje og rådighed på arbejdsmarkedet.

    · At opfylde kommunens forpligtelse til at ansætte seniorjobbere, og disse indgår som en naturlig del af KIS.

    KIS er et ganske unikt tiltag på området for en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Aabenraa Kommune har da også mødt interesse for tiltaget fra andre af landets kommuner. Det er navnlig bemærket, at projektets konstruktion, med dets kombination af deltagere, der i mere end 18 måneder har været ledige modtagere af ledighedsydelse på den ene side og borgere, som er berettiget til et seniorjob ved kommunen, på den anden side, er unikt. Borgerne i seniorjob fungerer som holdledere på næsten fuld tid. Borgerne i fleksjob fungerer som team-medarbejdere med de få timer dagligt de, som følge af behov for skånehensyn, kan arbejde.

    KIS-projektet har kørt som et pilotprojekt siden maj 2013 og blev første gang evalueret i august 2013, hvor det blev besluttet at videreføre projektet. På udvalgsmødet den 9. september 2013 blev herefter besluttet, at projektperioden skulle forlænges frem til 31. december 2015, at KIS skulle fortsætte som en selvstændig kommunal institution med organisatorisk placering i jobcentret, og forvaltningen i september måned 2014 og 2015 udarbejder en status-evaluering af KIS til Arbejdsmarkedsudvalget.

    Af hensyn til de videre dispositioner i forhold til ansættelser og den fysiske lokalisering af KIS, er denne statusevaluering fremrykket.

    Den udarbejdede evalueringsrapport opsamler målresultater og den indsats, der er gennemført i projektet.

    Evalueringsrapporten viser følgende om målene:

    • Fra 2012 til 2014 er der sparet 19,5 mio. kr., heraf skønnes omkring 11 mio. kr. at kunne henføres til KIS-projektet. Den økonomiske målsætning er dermed opfyldt for 2014.
    • Jobcentrets forventning om, at op imod 20% af borgerne enten selv fandt fleksjob eller på anden måde ikke længere skulle have ledighedsydelse er mere end opfyldt.
    • Seniorjobbere er blevet ansat i KIS, og det kan konstateres, at disse er en vigtig ressource i forhold til at sikre et velfungerende KIS.

    Derudover viser rapporten, at der er en række andre fordele ved KIS-projektet for såvel lokalsamfundet som den enkelte

    borger.

    I forhold til det fremadrettede perspektiv fremgår det af

    evalueringsrapporten, at

    • der med udgangspunkt i den nuværende sammensætning af borgere vil være en besparelse på omkring 4 mio. kr. ved at KIS fortsætter. Det skal understreges, at beregningen er behæftet med en vis usikkerhed, da udmøntningen af refusionsreformen ikke kendes fuldt ud,
    • projektet understøtter borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet,
    • projektet afklarer borgernes rådighed for fleksjob. En afklaring som jobcentret uden KIS ellers ville have svært ved at få lavet i en anden virksomhed. Et stigende antal borgere opsiges med henblik på yderligere afklaring i jobcentret.

    KIS løser serviceopgaver, der efterspørges af mange i kommunen. Status er, at KIS aktuelt ikke kan indfri hele efterspørgslen bl.a. som følge af nedgangen i antallet af tilknyttede borgere ansat i seniorjob. Aktuelt er afgangen større end tilgangen. For at sikre den fortsatte drift på det niveau vi ser nu, er det vigtigt at fastholde antallet af seniorjob i KIS. En måde at gøre det på er, at opfyldelse af kommunens forpligtigelse til at tilbyde seniorjob sker ved, at gøre det obligatorisk i Aabenraa Kommune udelukkende at etablere seniorjob ansættelser i KIS.

    KIS er aktuelt lokaliseret i ejendommen Gråstenvej 1, Felsted. Ejendommen er overført til Arbejdsmarkedsudvalget, men er fortsat på kommunens salgsliste. For at fastholde kontinuiteten ved KIS, bør ejendommen tages af salgslisten, så KIS kan få et stabilt udgangspunkt i ejendommen.

    Økonomi og afledt drift

    Med udgangspunkt i lovforslaget omkring den nye refusionsmodel er det muligt at skønne de økonomiske konsekvenser af at nedlægge eller permanentgøre KIS-projektet. Det er et usikkert regnestykke, da vi ikke kender den endelige udmøntning af lovforslaget.

    Samlet set ser det ud til, at der vil være en potentiel økonomisk gevinst  på over 4 mio. kr. ved at bevare og permanentgøre KIS. Vælges det ikke at permanentgøre KIS, vil der derfor skulle ske en tilsvarende budgetforøgelse.

    Der er afsat budget i forhold til en fortsat drift af KIS og således ingen behov for budgetkorrektioner ved en permanentgørelse.

    Høring/udtalelse

    Sagen blev drøftet i HMU den 14. april 2015. Medarbejdersiden har ikke bemærkninger til, at KIS permanentgøres.

    Indstilling

    Jobcenter og Borgerservice indstiller,

    at KIS-projektet permanentgøres,

    at Aabenraa Kommune fremover udelukkende etablerer seniorjob ansættelser i KIS, og

    at Gråstenvej 1, Felsted, tages af salgslisten.

    Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-04-2015

    Anbefales godkendt, idet 5 stemte for.

    Gert Nordklitgaard undlod at stemme.

    Afbud: Kim Brandt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Erwin Andresen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

    Svend Hansen Tarp (A) deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. inhabilitet.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

    Svend Hansen Tarp deltog ikke i pkt. 83 pga. inhabilitet.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/33755, Sagsinitialer: pkle

    Sagsfremstilling

    Folketinget har vedtaget en ændring af ægteskabslovgivningen, så det nu er muligt at foretage vielser udenfor kommunen. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2014.

    Mange borgere ønsker at blive gift et sted, der har en særlig betydning for dem. En borgmesters, eller giftefogdes vielseskompetence har, i modsætning til præsterne ved folkekirken, været begrænset til, at kunne foretage vielser i sin egen kommune. Med lovændringen blev reglerne ensartet, således at det er muligt at foretage vielser uden for kommunen, f.eks. på havet eller i en anden kommune.

    Hvis et ægtepar ønsker, at vielsen skal foretages i en anden kommune, skal dette dog godkendes af den anden kommune. Godkendelsen kan ske fra gang til gang eller ved en generel godkendelse.

    Ændringen medfører ikke ændringer i forhold til, hvem der er bemyndiget til at foretage vielserne, men vil i højere grad imødekomme borgernes ønsker.

    En række af de syd- og sønderjyske kommuner, herunder Sønderborg, har allerede truffet beslutning om at give en generel tilladelse til, at andre kommuners bemyndigede giftefogeder kan foretage vielser i deres kommuner, uden at der skal indhentes tilladelse i de enkelte tilfælde.

    Indstilling

    Jobcenter og Borgerservice indstiller,

    at Aabenraa Kommune giver en generel tilladelse til, at andre kommuners bemyndigede giftefogeder kan foretage vielser i naturen, på private adresser, restauranter o.l. i Aabenraa Kommune, forudsat at gældende regler, der gælder for ophold i området overholdes, og at eventuelle nødvendige tilladelser er indhentet, og

    at den generelle tilladelse ikke gælder for borgerlige vielser i de af Aabenraa Kommune udpegede vielseslokaler.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Erwin Andresen (S) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/29001, Sagsinitialer: BCT

    Sagsfremstilling

    Aabenraa Byråd godkendte i oktober 2014, at den selvejende institution Aabenraa Svømme- og Idrætscenter (AASI) overgik til Aabenraa Kommune pr. 1. januar 2015. I sagen indgik et foreløbig bud på et samlet driftsbudget for 2015.

    Forvaltningen har efterfølgende arbejdet med at integrere institutionen i den kommunale organisation med hensyn til personale, IT, juridiske forhold, etc. samt indgåelse af en dialogbaseret aftalestyring.

    I forbindelse med overtagelsen skal der betales tinglysningsafgift og indfries en momsreguleringsforpligtigelse.

    Idet AASI overgår til Aabenraa Kommune vederlagsfrit, skal tinglysningsafgiften beregnes ud fra den offentlige ejendomsværdi. Den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2013 på AASI udgør 51 mio. kr. Afgiften beregnes som 0,6% af den offentlige ejendomsværdi + en fast afgift på 1.660 kr. og udgør herefter 0,308 mio. kr.

    Momsreguleringsforpligtigelsen på 1,158 mio. kr. i 2015 skal AASI betale, idet svømmehallen tidligere har været frivillig momsregistreret.

    I forbindelse med afviklingen af den selvejende institution overtager Aabenraa Kommune alle aktiver og passiver herunder forpligtigelser. Når institutionsregnskab 2014 er afsluttet, kan der opgøres, hvorvidt der er en resterende likviditet, som eventuelt kan anvendes til finansiering af momsreguleringsforpligtigelsen.

    Institutionen søger om at afvikle beløbene vedrørende momsreguleringsforpligtigelsen og tinglysningsafgift over en 3-årig periode, således at der gives en tillægsbevilling på 1 mio. kr. i 2015 og en negativ rammekorrektion på 0,500 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 (netto 0).

    Aabenraa Kommune overtager gældsforpligtigelse fra Aabenraa Svømme- og Idrætscenter i form af lån optaget i Kommunekredit på 1,563 mio. kr. pr. 1. januar 2015.

    Kultur- og Fritidsudvalget har tidligere betalt et driftstilskud til Svømme- og Idrætscenter, der gik til dækning af deres ydelser til renter og afdrag.

    Gælden optages i Aabenraa Kommunes status og fremadrettet skal ydelserne finansieres af Økonomiudvalget, hvorfor budget til renter og afdrag søges overført fra Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget.

    Økonomi og afledt drift

    Der er udarbejdet et budget baseret på tidligere betalinger for skole og foreningers brug af AASI samt en merindtægt vedrørende den eksisterende gebyrordning på folkeoplysningsområdet. Budgettet udgør 4,100 mio. kr.

    Der er udarbejdet to forslag til driftsform.

    Afhængig af driftsform er der beregnet et forventet forbrug i 2015, for at kunne synliggøre grundlaget for finansiering af momsreguleringsforpligtigelse og tinglysningsafgift. Jf. bilag 3.

    Driftsform 1

    Svømme- og idrætshal omfattet af den kommunale momsudligningsordning, mens cafeteria og reklameindtægter er registreret moms.

    I henhold til momsloven er tilrådighedsstillelse af sportsfaciliteter momsfritaget, hvis de ikke drives med gevinst for øje.

    Forudsætning er, at priserne på entrebilletter fastholdes, selvom der ikke afregnes moms af indtægten. Ved udlejning til erhverv afregnes der 7,5 % af lejen til den kommunale momsudligningsordning.

    Reklameindtægter i svømmehallen vil fortsat være frivillig momsregistreret.

    Den momspligtige omsætning udgør 9 % af den samlede omsætning i hele AASI og det er denne momsfradragsprocent, der er anvendt ved beregning af refusion af energiafgift og momsreguleringsforpligtigelse.

    Driftsform 2

    Svømmehal er omfattet af den kommunale momsudligningsordning, mens idrætshallerne, cafeteria samt reklameindtægter er registreret moms.

    Forudsætningen for indtægterne i hallen er, at de tillægges 25 % moms. Det er forudsat, at der tillægges 25 % over for alle lejere og dermed kan der være en risiko for fald i udlejningen. Derudover er det forudsat, at idrætshallen også bruges til vederlagsfri udlejning til foreninger, jf. folkeoplysningsloven og skoler jf. aftale med skolerne.

    I forbindelse med at idrætshallen bliver momspligtiget stiger den momspligtige omsætning i forhold til den samlede omsætning i hele AASI, hvilket betyder, at den delvise momsfradragsprocent stiger til 26 %.

    I henhold til folkeoplysningsloven skal kommuner stille haller mv. vederlagsfrit til rådighed for foreninger omfattet af folkeoplysningsloven. Der er en stor risiko for, at SKAT ved en sådan vederlagsfri tilrådighedsstillelse samt egen brug (skoler) vil begrænse momsfradragsretten på baggrund af et skøn og nægte fuld momsfradrag på idrætshallen. Der er ligeledes en stor risiko for, at SKAT vil nedsætte den beregnede delvise momsfradragsprocent på baggrund af et skøn. Ved opgørelse af momsfradragsprocenten er der medtaget interne faktureringer for på den måde at tage lidt hensyn til den interne anvendelse.

    Endvidere henledes opmærksomheden på, at en frivillig momsregistrering er obligatorisk i 2 år. Det vil sige, at Aabenraa Kommune ikke kan afmelde den frivillige momsregistrering de første 2 år.

    Indstilling

    Kultur, Erhverv & Miljø indstiller,

    at driftsform 1 godkendes,

    at det udarbejdede budget 2015-2018 på 4,1 mio. kr. godkendes,

    at der foretages budgetomplaceringer indenfor politikområdet Fritid jf. bilag 3,

    at der gives en tillægsbevilling på 1 mio. kr. finansieret af likvide midler i 2015 og en negativ rammekorrektion på 0,500 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017 (i alt netto 0), og

    at der gives en tillægsbevilling i 2015 samt rammekorrektion 2016-2019 til renter og afdrag, finansieret af Kultur- og Fritidsudvalget jf. bilag 2.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 13-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Signe Bekker Dhiman.

    Beslutning Økonomiudvalget den 21-04-2015

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/11788, Sagsinitialer: MKRI

    Sagsfremstilling

    Frits Hendriksen, Foldingbrovej 4, Rødekro har fremsendt følgende spørgsmål med mail af 16. april 2015:

    ”1.

    Når et byrådsmedlem i kørestol, i Fredensborg kommune, kan erklæres inhabil i sager om besparelser på handikap området, er der så nogle byrådsmedlemmer i Aabenraa Kommune, der som medejere af vindmøller og/eller økonomiske interesser i vindmøller i øvrigt, er inhabile ved byrådets behandling af kommunens planer, om udpegning af områder til opsætning af kæmpevindmøller i Aabenraa Kommune?”

    Birthe Clausen, Nr. Ønlevvej 21, Rødekro har fremsendt følgende spørgsmål med mail af 16. april 2015:

    ”Kan det tænkes at Ejvind Underbjerg (EU) er inhabil i forhold til at stemme om opsætning af kæmpevindmøller iAabenraa Kommune? Og er der mon andre politikere i Aabenraa Kommune, der også kunne tænkes at have personlig og økonomisk interesse i opsætning af kæmpevindmøller i Aabenraa Kommune og som derfor også er inhabile?

    Baggrunden for spørgsmålet er, at EU på sin facebook profil har udtalt, at han er medlem af vindmølleforeningen og at også andre fra Byrådet er medlemmer: ”Jeg kommer til Vindmølleforeningens Årsmøde … Vi har tre møller i Danmark”

    Uddrag af loven om inhabilitet:

    14. Det er en selvfølge, at den, der er part i en sag, eller som i øvrigt har en særlige personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Det samme gælder for den, der er eller tidligere i samme sag har været respræsentant, herunder f.eks. som værge, for nogen, der har en sådan interesse, jfr. § 3, stk. 1, nr. 1.

    Vi, der er imod opsætningen af Kæmpevindmøller, mener, det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret, og vi forventer at få svar herpå.”

    Beslutning Byrådet den 29-04-2015

    -

  • Udskriv
    Sagsid.: 13/27872, Sagsinitialer: eka
  • Udskriv
    Sagsid.: 07/833, Sagsinitialer: eka
  • Udskriv
    Sagsid.: 15/1459, Sagsinitialer: MKRI