Beslutningsprotokol

onsdag den 30. november 2016 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen, Skelbækvej
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Thomas Andresen, Kirsten Nørgård Christensen, Rasmus Lyngbak Bøgen , Philip Tietje, Carina Underbjerg Hansen, Lars Kristensen, Martin Ugilt Thomsen, Jens Wistoft, Thomas Juhl, Eivind Underbjerg Hansen, Bent Sørensen, Karina T. Rogat, Hans Philip Tietje, Ejler Schütt, Jette Julius Kristiansen, Kåre Solhøj Dahle, Christian G. Lauridsen , H. Kristian Wollesen, Kurt Andresen, Erwin Andresen, Jan Riber Jakobsen, Gert Nordklitgaard, Michael Christensen, Dorte Ballhorn Soll , Helga Nørgaard, Svend Hansen Tarp , Erik Uldall Hansen, Signe Bekker Dhiman, Christian Pedersen-Panbo, Kim Brandt, Povl Kylling Petersen
Bemærkninger: Kurt Andresen og Chresten Hedegaard deltog ikke i sag 167-174

Hans Philip Tietje deltog ikke i sag 171-174
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 16/36076, Sagsinitialer: dlj

    Sagsfremstilling

    Byrådsmedlem Jan Riber Jakobsen og Kirsten Nørgård Christensen har meddelt fravær til byrådsmødet 30. november 2016.

    Jeanette Birkelund er indkaldt som stedfortræder for Jan Riber Jakobsen og Chresten Hedegaard er indkaldt som stedfortræder for Kirsten Nørgård Christensen.

    Byrådet skal tage stilling til om betingelserne for at indkalde stedfortræder er opfyldt.

    Fraværet af Jan Riber Jakobsen er arbejdsbetinget og er dermed lovlig fraværsgrund. Fraværet af Kirsten Nørgård Christensen er sygdomsbetinget og er dermed lovlig fraværsgrund.

    Det fremgår af kommunens styrelsesvedtægt, at der kan indkaldes en stedfortræder, selvom fraværet er under en måned.

    Det vurderes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder er til stede, at Jeanette Birkelund og Chresten Hedegaard er rette stedfortræder, og at de er valgbar.

    Indstilling

    Byrådssekretariatet indstiller,
    at Jeanette Birkelund indtræder i byrådet som stedfortræder for Jan Riber Jakobsen

    at Chresten Hedegaard indtræder i byrådet som stedfortræder for Kirsten Nørgård Christensen

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/2808, Sagsinitialer: csch

    Sagsfremstilling

    Der afholdes Kommunalpolitisk Topmøde den 16. og 17. marts 2017.

    Hver kommune kan udpege én delegeret pr. hver påbegyndte 8.000 indbyggere. Aabenraa Kommune har således mulighed for at deltage med 8 delegerede.

    Delegeret eller stedfortræder kan alene udpeges blandt medlemmer af byrådet.

    De udpegede byrådsmedlemmer og stedfortrædere for 2016 og 2015 fremgår af bilag.

    Indstilling

    Byrådssekretariatet indstiller,

    at byrådet vælger 8 delegerede og 8 personlige stedfortrædere.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Udpeget blev:

    Thomas Andresen (V) (Kirsten Nørgård Christensen) (V)
    Carina Underbjerg Hansen (V) (Karina Tietje Rogat) (V)
    Martin Ugilt Thomsen (V) (Philip Tietje) (V)
    Jens Wistoft (V) (Bent Sørensen) (V)
    Ejler Schütt (O) (Christian Gramstrup Lauridsen) (O)
    Kim Brandt  (A) (Christian Panbo) (A)
    Jan Riber Jakobsen (C) (Erik Uldahl Hansen) (A)
    Signe Bekker Dhimann (A) (Povl Kylling Petersen) (A)

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/38880, Sagsinitialer: EB

    Sagsfremstilling

    Af kommunens Kasse- og regnskabsregulativ fremgår, at der i økonomiudvalgets møde i november, eller senest i december mødet skal forelægges en sag omfattende de afskrivninger, der er foretaget i debitorsystemet i løbet af det seneste regnskabsår.

    I Aabenraa Kommune sker afskrivninger på følgende grundlag:

    Krav der afskrives er generelt 3 år eller ældre. Dette gælder dog ikke for dødsboer, hvor boet afsluttes som boudlæg, gældssaneringssager og for frivillige akkorder. SKAT har kompetence til at eftergive gæld, hvor det skønnes, at inddrivelse ikke er realistisk.

    Inden krav overgår til inddrivelse hos SKAT forsøger Regnskabsafdelingen (Opkrævningen), via de muligheder lovgivningen giver, at få de skyldige beløb hjem. Det kan f.eks. ske ved træk i kontanthjælp til betaling af daginstitution, eller ved indgåelse af frivillige aftaler med skyldner.

    Krav opstået i løbet af et regnskabsår, og hvor afskrivning foretages i samme regnskabsår, foretages via samme driftsområde, som anvendt i forbindelse med påligningen af kravet.

    I regnskabsåret 2016 afskrives som kommunal andel – via driften - således 90.745 kr., der hovedsageligt vedrører madservice.

    Øvrige krav i 2016 svarende til en kommunal andel på 1.130.839 kr. – afskrives direkte via kommunens balance (egenkapitalen).

    Kommunens andel af afskrivninger på kontanthjælp er faldet markant fra 2015 til 2016. Fra 1.300.278 kr. i 2015 til 840.398 kr. i 2016.

    Dette skyldes bl.a. at SKAT – med baggrund i nedlukning af EFI (Et fælles Inddrivelsessystem) i september måned 2015 af SKAT – ikke som tidligere har foretaget modregninger og afskrivninger med samme kraft som før EFI blev taget ud af drift.

    I sagsfremstillingen til afskrivninger i 2015 blev bl.a. anført:

    ”Med baggrund i de udfordringer SKAT har med EFI, må det forventes at afskrivninger ultimo 2016 bliver væsentlig mindre end i 2015.”

    Som det ses af bilaget kom dette også til at holde stik.

    SKAT har ikke foretaget modregning i børne- og familieydelserne  i 4. kvartal 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016. I 3. og 4. kvartal 2016 foretoges på kommunens foranledning modregning.

    Det er dog konstateret, at SKAT ikke i alle tilfælde har foretaget modregning i 4. kvartal 2016.

    Ud af de 107.164 kr. i regningskrav er der 3 større beløb på i alt 96.044 kr. der vedrører gældssanering (miljøgodkendelsesgebyr), konkurs via SKAT (løntilskud) og forældelse ved SKAT (for meget udbetalt løn).

    Økonomi og afledt drift

    Afskrivningerne i regnskabsåret 2016 er opgjort til 1.926.481 kr. (2015 2.944.847 kr.) hvoraf den kommunale andel udgør 1.221.584 kr. (2015 2.053.359 kr.), hvilket er et fald i den kommunale andel på 831.446 kr. i forhold til 2015, men her skal tages i betragtning at SKAT har taget EFI ud af drift i september 2015.

    Er det vurderingen at et debitorforhold pålignet i år 2016 også skal afskrives i år 2016, foretages afskrivning via driften.

    Øvrige afskrivninger sker direkte på kommunens balance og påvirker derfor ikke kommunens driftskonti. 

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at der som kommunal andel af afskrivninger, der påvirker driften afskrives 90.745 kr., og

    at der som kommunal andel af afskrivninger, der påvirker balancen afskrives 1.130.839 kr.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/33567, Sagsinitialer: KSA

    Sagsfremstilling

    Denne sag indeholder et samlet overblik over de bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med bevillingskontrollen pr. 30. september 2016. Det er årets anden bevillingskontrol. Den viser samlet, at vi over årene har et netto mindreforbrug på ca. 10 mio. kr., hvor den første bevillingskontrol viste et samlet netto mindreforbrug på 0,44 mio. kr. over årene.

    Den samlede likviditetsvirkning af bevillingskontrollen pr. 30. september 2016 viser, at der søges tilført de likvide midler 14,641 mio. kr. i 2016, mens der tages 4,653 mio. kr. op af kassen i 2017. I de efterfølgende år søges de likvide midler belastet med 0,237 mio. kr. i 2018, med 0,636 mio. kr. i 2019 og med 0,175 mio. kr. i 2020 m.v. I alt er der således samlet en netto likviditetsforbedring på knap 10 mio. kr. Dette var baggrunden for, at der ved budgetlægningen blev besluttet, at Tinglev Svømmehal skulle renoveres i 2016. Den kommer på en senere enkeltsag, men der er reelt finansiering hertil i denne sag.

    De enkelte udvalg har derudover behandlet omplaceringer indenfor eget bevillingsområde. En samlet oversigt for hvert udvalg fremgår af bilag 1.

    Som Bilag 2 er vedhæftet Udvalgsbeslutninger (indstillinger) i forbindelse med behandling af de respektive udvalgs bevillingskontroller, mens Bilag 3 viser en Økonomisk oversigt pr. 30. september 2016 for hele kommunen med forvaltningernes udvalgsopdelte forventninger til regnskab 2016.

    Økonomi og afledt drift

    Samlet set ansøges om følgende bevillingsmæssige ændringer i 2016 m.v., hvilket er uddybet i de 3 efterfølgende sager (beløb i 1.000 kr.):

    Område

    2016

    i alt

    Budget 2017

    Budget 2018

    Budget 2019

    Budget 2020

    Indtægter:

    Skatter og tilskud

    -2.124

    0

    0

    0

    0

    Udgifter:

    Serviceudg. (incl. Aktivitets- bestemt medfinansiering)

    -11.403

    9.323

    237

    636

    175

    Ovf. udg. (incl. Forsikr. ledige)

    637

    0

    0

    0

    0

    Renteudgifter

    -7.781

    0

    0

    0

    0

    Driftsudgifter i alt

    -18.547

    9.323

    237

    636

    175

    Anlæg

    1.276

    2.826

    0

    0

    0

    Anlæg – jordforsyning

    -4.500

    0

    0

    0

    0

    Anlæg i alt

    -3.224

    2.826

    0

    0

    0

    Resultat i alt

    -23.895

    12.149

    237

    636

    175

    Finansforskydninger

    0

    0

    0

    0

    0

    Afdrag

    1.758

    0

    0

    0

    0

    Låneoptagelse

    7.496

    -7.496

    0

    0

    0

    Ændringer i likvide midler

    -14.641

    4.653

    237

    636

    175

    + = tillægsbevilling med træk på de likvide midler og - = negativ tillægsbevilling med tilførsel til de likvide midler

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    at den samlede oversigt over de bevillingsmæssige ændringer i 2016 m.v. tages til orientering.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/33567, Sagsinitialer: KSA

    Sagsfremstilling

    På anlæg (ekskl. låneoptag) søges der om en negativ tillægsbevilling på i alt 3,224 mio. kr., der tilføres de likvide midler i 2016, mens der søges om en tillægsbevilling på 2,826 mio. kr. i 2017, der finansieres via de likvide midler.

    Ansøgningerne vedrører primært følgende:

    • 4,5 mio. kr. omplaceres fra Jordforsyning (ØU) til pulje vedr. ny vej til Multiarena (ØU)
    • 2,826 mio. kr. i uforbrugte midler, der overføres fra 2016 til 2017

    Det kan anføres, at derikkekan overføres ikke-frigivne anlægsbeløb til efterfølgende år, i forbindelse med bevillingskontroller, men at dette kan søges i forbindelse med årsregnskabsafslutningen.

    Låneoptagelse:

    I 2016 søges en tillægsbevilling på 7,496 mio. kr., der finansieres via de likvide midler, som følge af reduceret låneoptag, som konsekvens af et lavere anlægsforbrug end budgetteret. I 2017 tilføres de likvide midler 7,496 mio. kr. som følge af det fra 2016 overførte låneoptag.

    Økonomi og afledt drift

    Bevillingskontrollen pr. 30. september 2016 udviser følgende ønsker (beløb i 1.000 kr.):

    Udvalg *)

    TB i 2016

    TB i 2017

    RK i 2018

    RK i 2019

    RK i 2020

    Økonomiudvalg

    2.791

    1.401

    0

    0

    0

    Børn- og Uddannelsesudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Kultur- og Fritidsudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Social- og Sundhedsudvalg

    -1.002

    912

    0

    0

    0

    Teknik- og Miljøudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Vækst- og Udviklingsudvalg

    -513

    513

    0

    0

    0

    Anlæg i alt

    1.276

    2.826

    0

    0

    0

    Jordforsyning - Økonomiudvalg

    -4.500

    0

    0

    0

    0

    Jordforsyning – Vækst- og Udviklingsudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Jordforsyning i alt

    -4.500

    0

    0

    0

    0

    I ALT - ANLÆGSPROJEKTER

    -3.224

    2.826

    0

    0

    0

    LÅNEOPTAGELSE

    7.496

    -7.496

    0

    0

    0

    LIKVIDITETSVIRKNING I ALT (ANLÆG – LÅNEOPTAGELSE)

    4.272

    -4.670

    0

    0

    0

    *) + = budgetforhøjelse/trækkes på de likvide midler og - = budgetreduktion/tilføres de likvide midler.

    Tillægsbevillingsansøgningerne er uddybet i vedhæftede bilag, der indeholder statusbeskrivelse på alle anlægsprojekter.

    Endvidere er der, til orientering, vedhæftet en betalingsplansoversigt for 2017, for de beløb, der i nærværende sag, søges overført fra 2016 til 2017.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    at ansøgningen om negative tillægsbevillinger til anlægsprojekter i 2016 på i alt 3,224 mio. kr., jf. foranstående og vedhæftede bilag, der tilføres de likvide midler, godkendes,

    at ansøgningerne om tillægsbevillinger i 2017 på i alt 2,826 mio. kr., jf. foranstående og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler, godkendes,

    at ansøgningen om tillægsbevilling i 2016 på 7,496 mio. kr. vedrørende reduceret låneoptag, jf. foranstående og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler, godkendes, og

    at ansøgningen om negativ tillægsbevilling i 2017 på 7,496 mio. kr., til øget låneoptag, jf. foranstående og vedhæftede bilag, der tilføres de likvide midler, godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/33567, Sagsinitialer: KSA

    Sagsfremstilling

    Nærværende sag vedrører Tillægsbevillinger drift, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder (netto 0).

    Som bilag er vedhæftet oversigt over de enkelte udvalgs ansøgte tillægsbevillinger, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder, som netto giver 0, samt de hertil hørende noter.

    Økonomi og afledt drift

    Bevillingskontrollen pr. 30. september 2016 udviser følgende ønsker om tillægsbevillinger finansieret af andre udvalg/bevillingsområder:

    Bevillingsområde *)

    (i 1.000 kr.)

    TB 2016

    TB 2017

    RK 2018

    RK 2019

    RK 2020

    Skatter og generelle tilskud

    -2.556

    0

    0

    0

    0

    Renteudgifter

    0

    0

    0

    0

    0

    Økonomiudvalg

    -515

    175

    175

    175

    175

    Social- og Sundhedsudvalg

    929

    0

    0

    0

    0

    Arbejdsmarkedsudvalg

    809

    0

    0

    0

    0

    Børn- og Uddannelsesudvalg

    898

    59

    59

    59

    59

    Kultur- og Fritidsudvalg

    -208

    -86

    -86

    -86

    -86

    Teknik- og Miljøudvalg

    -148

    -148

    -148

    -148

    -148

    Vækst- og Udviklingsudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Beredskabskommission

    0

    0

    0

    0

    0

    Social- og Sundhedsudvalg – overførselsudgifter

    -950

    0

    0

    0

    0

    Arbejdsmarkedsudvalg - overførselsudgifter

    3.178

    0

    0

    0

    0

    Arbejdsmarkedsudvalg – forsikrede ledige - ovf. udg.

    -3.037

    0

    0

    0

    0

    Børn- og Uddannelsesudvalg - overførselsudgifter

    1.600

    0

    0

    0

    0

    KASSEFORØGELSE/ -TRÆK

    0

    0

    0

    0

    0

    *) + = budgetforhøjelse/trækkes på de likvide midler og - = budgetreduktion/tilføres de likvide midler

    Af tillægsbevillingsansøgninger, der ønskes finansieret af andre udvalg/bevillingsområde, kan nævnes:

    • 2,556 mio. kr. som er tilført Aabenraa Kommune jf. to-partsaftalen om bedre rammer for integration af flygtninge. Beløbet flyttes fra ”Skatter og generelle tilskud” til ”Tværgående puljer” under ØU
    • 2,294 mio. kr. der flyttes fra generelle reserver (ØU) til BUU som teknisk korrektion vedr. belægning på hhv. SFO og dagtilbud
    • 3,037 mio. kr. i forventet mindreforbrug på ”Forsikrede ledige” (AU) flyttes til ”Overførselsudgifter” (AU), hvor der forventes merforbrug
    •  1,6 mio. kr. i forventet mindreforbrug på ”Plejefamilier” (BUU – serviceudgifter) flyttes til ”EGU-området” (BUU – overførselsudgifter), hvor der forventes merforbrug
    • en række mindre omplaceringer, der fremgår af vedhæftede bilag.

    Tillægsbevillingsansøgningerne, der finansieres af andre udvalg/bevillingsområder, påvirker ikke kassebeholdningen, idet disse netto giver 0.

    Tillægsbevillingsansøgningerne er uddybet i vedhæftede bilag.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    at ansøgningerne om tillægsbevillinger, finansieret af andre udvalg/bevillingsområder i 2016 og 2017 (netto 0), samt rammekorrektionerne i 2018 – 2020 (netto 0), jf. foranstående og vedhæftede bilag, godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/33567, Sagsinitialer: KSA

    Sagsfremstilling

    Samlet søges der i nærværende sag om en negativ tillægsbevilling på 18,913 mio. kr. i 2016 der tilføres de likvide midler, mens der trækkes 9,323 mio. kr. op af kassen i 2017. Herudover belastes de likvide midler med 0,237 mio. kr. i 2018, med 0,636 mio. kr. i 2019 og med 0,175 mio. kr. i 2020 m.v.

    Den primære forklaring på den store negative tillægsbevillingsansøgning i 2016 er følgende:

    • ca. 7,8 mio. kr. som følge af, at budgettet til renteudgifter reduceres som følge af det lave renteniveau, låneomlægning og kursgevinster m.v.
    • ca. 8,2 mio. kr. som følge af at budgettet til Tværgående puljer under ØU reduceres, dels som følge af medfinansiering af andre udvalgs merudgifter, dels som forventet mindreforbrug
    • ca. 7,9 mio. kr. som følge af, at det under ØU afsatte budgetværn (Kongehøjskolen) søges overført til 2017
    • 2,2 mio. kr. i tillægsbevilling vedr. respiratorbrugere (SSU)
    • Ca. 3,6 mio. kr. i tillægsbevilling vedr. hjemmehjælp (SSU)
    • 2 mio. kr. i tillægsbevilling til kompetenceudvikling i forbindelse med skolereformen (BUU)

    Alle tillægsbevillingsansøgninger og påvirkningen heraf i både 2016 og 2017 m.v. er uddybet i vedhæftede bilag.

    Økonomi og afledt drift

    Bevillingskontrollen pr. 30.9.2016 udviser følgende ønsker om tillægsbevillinger (i 1.000 kr.):

    Bevillingsområde *)

    TB 2016

    TB 2017

    RK 2018

    RK 2019

    RK 2020

    Skatter og generelle tilskud

    432

    0

    0

    0

    0

    Renteudgifter

    -7.781

    0

    0

    0

    0

    Låneoptagelse

    0

    0

    0

    0

    0

    Afdrag

    1.758

    0

    0

    0

    0

    Finansforskydninger

    0

    0

    0

    0

    0

    Økonomiudvalg

    -23.142

    8.123

    237

    636

    175

    Social- og Sundhedsudvalg

    7.974

    0

    0

    0

    0

    Arbejdsmarkedsudvalg

    0

    1.200

    0

    0

    0

    Børn- og Uddannelsesudv.

    2.000

    0

    0

    0

    0

    Kultur- og Fritidsudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Teknik- og Miljøudvalg

    0

    0

    0

    0

    0

    Vækst- og Udviklingsudv.

    0

    0

    0

    0

    0

    Beredskabskommission

    0

    0

    0

    0

    0

    Serviceudgifter i alt

    -13.168

    9.323

    237

    636

    175

    Social- og Sundhedsudvalg – overførselsudgifter

    0

    0

    0

    0

    0

    Arbejdsmarkedsudvalg – overførselsudgifter

    -1.200

    0

    0

    0

    0

    Arbejdsmarkedsudvalg – forsikrede ledige - ovf. udg.

    1.046

    0

    0

    0

    0

    Børn- og Uddannelsesudvalg – overførselsudgifter

    0

    0

    0

    0

    0

    Overførselsområdet i alt

    -154

    0

    0

    0

    0

    KASSEFORØGELSE/-TRÆK

    -18.913

    9.323

    237

    636

    175

    *) + = budgetforhøjelse/trækkes på de likvide midler og - = budgetreduktion/tilføres de likvide midler

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    at ansøgningerne om negative tillægsbevillinger i 2016 på i alt 18,913 mio. kr., jf. foranstående og vedhæftede bilag, der tilføres de likvide midler, godkendes,

    at ansøgningerne om tillægsbevillinger i 2017 på i alt 9,323 mio. kr., jf. foranstående og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler, godkendes, og

    at ansøgningen om rammekorrektion på 0,237 mio. kr. i 2018, på 0,636 mio. kr. i 2019 og på 0,175 mio. kr. i 2020 m.v., jf. foranstående og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler, godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/19432, Sagsinitialer: EB

    Sagsfremstilling

    Aabenraa Kommune skal som andre kommuner betale forsyningsselskabet en afgift for spildevand, da en del af det vand der behandles på spildevandsanlæggene m.m. falder på kommunale veje. Dette betegnes vejafvandingsbidrag.

    Aabenraa Kommunes grundlag for fastsættelse af vejafvandingsbidraget er beskrevet i bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsanlæg m.v., LBK nr. 633 af 7. juni 2010 med senere ændringer – herefter benævnt betalingsloven.

    Af § 2 a, stk. 11 fremgår:

    ”For kommunale veje og private fællesveje skal kommunen betale et årligt vejbidrag til spildevandsforsyningsselskabet på højst otte procent af udgifterne til kloakledningsanlæggene.”

    1) Siden kommunesammenlægningen er grundlaget for kommunens beregning af vejafvandingsbidraget blevet tilbagevist af Forsyningssekretariatet med henvisning til stoploven, som fastsætter, at der ikke må anvendes midler fra kommunale vandselskaber til aktiviteter, der ikke er forbundet med deres drift, hvilket Forsyningssekretariatet mener kommunerne gør.

    2) Forsyningssekretariatet mente ikke, at Aabenraa Kommune havde beregnet vejafvandingsprocenten på et sagligt grundlag

    3) Endelig skal det anføres at Forsyningssekretariatet og kommunerne var af den fejlagtige opfattelse at Forsyningssekretariatet havde hjemmel og kompetence til at tage stilling til det af kommunerne udøvede skøn, og havde hjemmel til at tilsidesætte dette skøn

    Dette er årsagen til at Aabenraa Kommune siden 2007, har betalt kommunens forsyningsselskab ARWOS det maksimale vejafvandingsbidrag på 8 % af selskabets anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene.

    Slagelse Kommune anlægger sag mod Forsyningssekretariatet med påstand om at det er kommunen der ud fra et skøn kan fastsætte den procentsats kommunen skal betale som vejafvandingsbidrag.

    Slagelse Kommune fik medhold i Højesteret som den 5/2-2016 afsagde dom.

    Dette medførte at Aabenraa Kommune valgte at indgå en suspensionsaftale, som ARWOS underskrev den 28/2-2016. Aftalen betyder at forældelse, passivitet mm. fra dette tidspunkt og indtil videre er suspenderet.

    Aabenraa Kommune har den 28/8-2016 fremsendt et høringsbrev til ARWOS tillige med et forslag til beregningsmodel for vejafvandingsbidragets størrelse.  Principperne i den foreslåede beregningsmodel svarer til den model Slagelse Kommune har anvendt over for sit forsyningsselskab.

    Slagelse kommune har i forbindelse med sit skøn taget udgangspunkt i at kommunen er en landkommune og dermed foretaget en afvejning af forholdet mellem by- og landarealer, hvor by-arealer typisk afleder mere vand til kloakanlæggene end land-arealer, hvor en del kloakanlæg er i landzone.

    Aabenraa Kommune er en ”midt-imellem-kommune”, d.v.s. ikke en landkommune men heller ikke en bykommune.

    Aabenraa Kommunes skøn er derfor baseret herpå og dette betyder at et rimeligt niveau for et vejafvandingsbidrag er på 5 % - gældende fra 2007.

    ARWOS fremsender den 1/11-2016 sit høringssvar, herunder et forslag til beregningsmetode, og heraf fremgår at vejafvandingsbidraget efter ARWOS’s opfattelse burde ligge på godt 26 %.

    Det har ikke været muligt gennem dialog mellem ARWOS og Aabenraa Kommune at finde en fælles forståelse for beregning og fastsættelse af et vejafvandings-bidrag.

    Der er udarbejdet et juridisk notat, der kommenterer på ARWOS’s høringssvar. Notatet er vedlagt dagsordenen.

    Byrådets opgave er ud fra et skøn at fastsætte vejafvandingsbidragsprocenten til en %-sats mellem 1 og 8.

    Økonomi og afledt drift

    Aabenraa Kommunes indberetning for 2007 – 2010 blev ikke godkendt af Forsyningssekretariatet hvorfor kommunen den 5. marts 2013 valgte at indbetale forskellen mellem tidligere betalte 3 % og de maksimale 8 %, i alt et beløb på 6.221.901 kr. til ARWOS.

    I de efterfølgende år er der hvert år afregnet beløb svarende til 8 % af de anlægsinvesteringer ARWOS har haft.

    Forskellen mellem de maksimale 8 % der er betalt og de 5 % der lægges op til som vejbidragsprocent kan opgøres til følgende i årene 2007 – 2015:

    I mio. kr.

    2007

    2008

    2009

    2010

    2013

    2014

    2015

    I alt

    v/8 %

    2,927

    3,514

    1,573

    1,941

    4,244

    4,580

    5,173

    23,952

    v/5 %

    1,829

    2,196

    0,983

    1,213

    2,652

    2,862

    3,233

    14,968

    Forskel

    1,098

    1,318

    0,590

    0,728

    1.592

    1,718

    1,940

    8,984

    Årene 2011 og 2012 er ikke medregnet idet der kan rejses tvivl om hvorvidt disse år er forældet.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at vejbidragsprocenten i perioden 2007 og fremadrettet fastsættes til 5%,

    at årene 2011 og 2012 ikke medtages i forhold til efterregulering over for ARWOS, idet der kan rejses tvivl om, hvorvidt disse 2 år er forældet,

    at der fremsendes faktura til ARWOS på 8,984 mio. kr.,

    at ARWOS tilbagebetaler beløbet over 2 år, d.v.s. 2017 og 2018 af  hensyn til prisloft-beregningen for selskabet,

    at der ikke foretages renteberegning, og

    at de bevillingsmæssige konsekvenser medtages ved førstkommende bevillingskontrol.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Jan Riber Jakobsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet.

    1. at anbefales godkendt idet 9 stemte for og 1 undlod Povl Kylling Petersen (A).
    2. – 6. at anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Christian Panbo (A), Eivind Underbjerg Hansen (V) og Kaare Solhøj Dahle (UP) deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet.

    Ændringsforslag:
    Borgmesteren indstiller,

    1. at vejbidragsprocenten for 2017 fastsættes til 5%, og
    2. at Økonomiudvalget  bemyndiges til at indgå i forhandling og indgå et evt. forlig med Arwos om efterregulering  for perioden 2007-2016.

    1. at godkendt, idet 23 stemte for (V,O,S, H. Kristian Wollesen (UP), A) 0 stemte imod. 5 undlod at stemme (C,Ø,F, Signe Bekker Dhiman (A), Povl Kylling Petersen (A).
    2. at godkendt.


  • Udskriv
    Sagsid.: 16/5885, Sagsinitialer: kkf

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog i mødet den 28. januar 2015 at indføre en løbende provision af garantier. Beslutningen omfattede dog ikke allerede meddelte garantier.

    Denne sag lægger op til, at Aabenraa Kommune indfører nye principper. For at overholde reglerne er der behov for, at Aabenraa Kommune ændrer provisionssatsen for allerede stillede garantier til forsyningsvirksomheder.

    Kommunerne stiller i betydeligt omfang garanti for lån, der er optaget af forsyningsvirksomheder med hjemsted i kommunen. Ved udgangen af 2015 var der stillet garanti for en forpligtelse på i alt 364,8 mio. kr.

    De omfattede forsyningsvirksomheder er enten udskilt i kommunalt ejede aktieselskaber (Arwos) eller er etableret som andelsselskaber. Fælles for selskaberne er, at de er omfattet af ”hvile-i-sig-selv”- princippet. Dvs. at selskabernes udgifter skal dækkes af selskabernes indtægter via brugernes betaling for de ydelser, som selskaberne leverer.

    På baggrund af en sag fra Sønderborg, afsagde Vestre Landsret den 25. januar 2016 dom om, at Sønderborg Kommune var forpligtet til at opkræve en løbende garantiprovision for allerede meddelte garantier.

    Baggrunden for Landsretsdommen er, at Sønderborg Kommune i 2012 besluttede at opkræve løbende provision for allerede meddelte garantier til bl.a. fjernvarmeselskaber. To fjernvarmeselskaber indbragte spørgsmålet for retten, idet de var uenige heri, og fik medhold i Byretten. Sagen blev anket til Landsretten, hvis kendelse giver Sønderborg Kommune medhold.

    Landsretsdommen fastslår, at en kommune er forpligtet til at opkræve provision, når kommunen stiller en garanti, som giver forsyningsvirksomheden en økonomisk fordel. Fordelen opstår, idet låntager med en kommunegaranti kan opnå en finansiering på mere favorable vilkår end uden en kommunegaranti.

    En konsekvens af dommen er, at kommunerne er forpligtet til at sørge for, at der bliver opkrævet en provision for deres allerede meddelte garantier til forsyningsvirksomheder.

    Provisionen skal være på markedsvilkår, hvilket ikke er et 100% entydigt begreb. Den mest enkle og gennemskuelige metode er, at der årligt opkræves provision af restgælden. Provisionen skal fastsættes, så den svarer til niveauet i markedet. Aabenraa Kommune har indhentet en generel markedsvurdering af niveauet for en banks garantiprovision for et forsyningsselskab. Denne vurdering indikerer et niveau på 1,0-1,5% p.a. af restgælden.

    Derudover har Aabenraa Kommune taget afsæt i, at der i februar 2016 blev offentliggjort en undersøgelse, hvori det fremgår, at hovedparten af de deltagende kommuner opkræver en løbende garantiprovision på mellem 0,5% og 1,0% p.a.

    Aabenraa Kommune har foretaget en vurdering af risikoen i hvert enkelt garantiforhold. For alle de anførte garantiforhold vurderes kommunens risiko som værende lav, og på baggrund heraf anbefales, at der træffes beslutning om at indføre en løbende garantiprovision i de konkrete sager på 0,75% p.a. Den anbefalede provisionssats afspejler såvel den kommunale praksis som indikationen fra banken.

    Aabenraa Kommunes eksterne revisor har gennemgået materialet og konkluderer, at Aabenraa Kommunes anbefaling vurderes som rimelig og i overensstemmelse med den nugældende praksis på området, og dermed kan antages at afspejle markedsprisen.

    På baggrund heraf anbefaler Staben, at Aabenraa Kommune indfører følgende praksis for garantier for forsyningsvirksomheder:

    · at der med virkning fra 1. januar 2017 opkræves en løbende (årlig) provision for en kommunegaranti til forsyningsselskaber

    · at dette også gælder for allerede meddelte garantier, dog opkræves der ikke med tilbagevirkende kraft (for disse garantier opkræves 0,75% p.a. i løbende provision)

    · at den løbende provision opkræves helårligt i 1. kvartal

    · at der ikke foretages tilbagebetaling af provision for garantier, der indfries / udløber i løbet af året.

    · at for nye garantier opkræves den løbende provision i etableringsåret med virkning fra etableringstidspunktet

    · at beregningsgrundlaget for provisionen er den garanterede restgæld primo året

    · at provisionssatsen fastsættes ud fra en individuel vurdering

    · at provisionssatserne kan ændres med virkning fra 1. januar året efter, hvis væsentlige ændringer i markedssituationen eller ændringer i lovgivningen fordrer dette,

    · at de i 2016 fastsatte provisionssatser således er gældende, indtil andet varsles mindst 3 måneder før et årsskifte.

    Aabenraa Kommune har gennemført en høringsrunde hos de forsyningsselskaber, hvor kommunen p.t. har afgivet kommunegaranti. Selskabernes tilbagemeldinger ledsaget af Stabens kommentarer hertil er opsamlet i vedlagte notat.

    I januar 2015 besluttede Byrådet, at indføre løbende garantiprovision for alle de garantier, hvor der er mulighed herfor. Det omfatter forsyningsvirksomheder og selvejende institutioner.

    Ovenstående praksis omfatter alene forsyningsvirksomheder.

    Tidligere betalt stiftelsesprovision

    For garantier stillet efter byrådet i maj 2011 indførte en stiftelsesprovision, er der betalt en provision på 1,25% som et engangsbeløb.

    Dette beløb svarer til 20 måneders løbende provision med den anbefalede provisionssats i de aktuelle garantisager. Der er ikke tale om at Aabenraa Kommune med principændringen opkræver betaling flere gange for den samme ydelse, idet stiftelsesprovisionen blev afskaffet i januar 2015, og den løbende provision indstilles indført med virkning fra 1. januar 2017.

    Økonomi og afledt drift

    Der er ikke budgetteret med provenu af garantiprovision. Såfremt der indføres en løbende provision anbefaler Staben, at indtægter for 2017 og overslagsårene indarbejdes ifm. en bevillingskontrol i 2017, når der er overblik over, hvilke garantier der videreføres.

    Såfremt samtlige forsyningsvirksomheder vælger at videreføre garantierne, forventes provenuet at udgøre ca. 2,7 mio. kr. i 2017 såfremt provisionssatsen fastsættes til 0,75 % som anbefalet. Provenuet falder i overslagsårene, i takt med at den garanterede restgæld på lånene nedbringes.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at ovenstående praksis for garantier godkendes,

    at de i notatet nævnte forsyningsvirksomheder tilbydes en videreførelse af deres nuværende kommunegarantier mod en løbende provision på 0,75 % p.a., og

    at de bevillingsmæssige korrektioner indarbejdes i førstkommende bevillingskontrol efter at der er overblik over provisionsindtægterne.

    Beslutning Økonomiudvalget den 01-11-2016

    Jan Riber Jakobsen deltog ikke i sagens behandling pga. inhabilitet.

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/5155, Sagsinitialer: ash

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal byrådet godkende Sund Vækst – Vækststrategi 2016-28 og planerne for den offentlige debat.

    Bag om strategien

    Vækststrategien er en tværgående strategi, der udover at være strategi for kommuneplanlægningen også er strategi for bosætning og erhvervsudvikling.

    Strategien er formuleret på baggrund af en dialogproces, med input gennem interviews med chefgrupper i alle forvaltninger, byrådet og eksterne parter (campusråd, landsbyråd og udvalgte virksomheder og uddannelsesinstitutioner).

    Vækststrategi 2016-28 tager afsæt i den nuværende planstrategi fra 2012 samt Vækstplan 2018. I strategien fokuseres den fremadrettede udviklingsindsats med det formål at styrke kommunens konkurrencekraft og indtægtsgrundlag. Den er med til at give svaret på, hvad vi gør som kommune for at gøre det endnu mere attraktivt at bo, leve og drive virksomhed i Aabenraa Kommune.

    Indhold i strategien

    Strategien indledes med mission og vision for Aabenraa Kommune. Missionen er Det Gode Liv og visionen er skærpet i forhold til den tidligere planstrategi og lyder:

    Aabenraa Kommune vil være

    • Et sundt og aktivt fællesskab
    • Et stærkt syddansk vækstcenter for sundhed og uddannelse, logistik og fødevarer
    • Drivkraft i en dynamisk grænseregion

    Indsatserne fordeler sig på tre spor med tilhørende strategiske fokuspunkter. De tre spor sætter på hver deres måde fokus på erhverv og bosætning i Aabenraa Kommune:

    • Vilje til virksomhed
    • Byer i bevægelse
    • Sundhed og læring

    Der er en målsætning for hvert af de strategiske fokuspunkter som giver mulighed for at følge op på udviklingen inden for det givne område.

    Sund Vækst - Vækststrategi 2016-28 er i bilag.

    Offentlig debat

    Med byrådets godkendelse er strategien at betragte som vedtaget. Den efterfølgende offentlige debatfase har til formål at udbrede kendskabet til byrådets strategi for udvikling og vækst samt at give mulighed for at borgere, virksomheder og foreninger kan debattere byrådets tanker om kommunens fremtid.

    Det er planlagt, at debatfasen kan begynde 1. december 2016. Debatten skal ifølge loven vare minimum otte uger og på grund af jul og nytår fastlægges varigheden til ca. ti uger. Debatfasen afsluttes således 10. februar 2017. I denne periode vil der være en særlig indsats for at udbrede vækststrategien. Indsatserne vil ud over den almindelige annoncering og offentliggørelse på hjemmesiden være koncentreret om to punkter:

    • præsentation og debat via udvalgte platforme
    • indsats for at få pressedækning i lokale og nationale medier

    De udvalgte platforme er f.eks. borgmesterens nytårskur i januar. Det er arrangementer og møder, hvor der vil være anledning til at præsentere vækststrategien.  Således bliver der ikke arrangeret særskilte borgermøder i forbindelse med den offentlige debat.

    Efter debatfasens udløb vil der ske en fortsat udbredelse via bl.a. politiske dialogmøder og i samarbejder og partnerskaber med virksomheder og foreninger.

    Lovgrundlag

    Jf. Planlovens §23a skal byrådet offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen (planstrategi).

    Planstrategien skal indeholde

    - oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden sidste revision af kommuneplanen

    - byrådets vurdering af udviklingen

    - byrådets strategi for udviklingen, samt

    - beslutning om i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.

    Jf. Planlovens §33a skal kommunen offentliggøre en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysning om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (Lokal Agenda 21).

    Planmæssige forhold

    Kommuneplanen er et af midlerne til at omsætte vækststrategiens mål til virkelighed for så vidt angår de emner, der er omfattet af planloven. I forbindelse med offentliggørelse af vækststrategien skal byrådet vælge mellem to modeller for revision af kommuneplanen.

    1. at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller

    2. at rammer for lokalplanlægning og det åbne lands planlægning revideres og resten af kommuneplanen genvedtages

    I forhold til rammer for lokalplanlægning vil der være særligt fokus på byudvikling til boliger og erhverv.

    Aabenraa Kommune skal i øvrigt overholde de statslige krav til kommuneplanrevisionen og planlægge for en række forhold, der fremgår af Erhvervs- og Vækstministeriets ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017”.

    Høring/udtalelse

    Vækststrategien sendes i offentlig debat i perioden 1. december 2016 – 10. februar 2017.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    at Sund Vækst – Vækststrategi 2016-28 godkendes endeligt med henblik på offentlig debat, og

    at rammer for lokalplanlægning og det åbne lands planlægning revideres og resten af kommuneplanen genvedtages.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/15407, Sagsinitialer: dlj

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal udkast til en ny kommunikationspolitik godkendes.

    Kommunikationspolitikken tager afsæt i den kommende vækststrategi for Aabenraa Kommune hvor overskriften er ”Det gode liv”.

    Baggrunden er et ønske om at gøre organisationens samlede kommunikation mere strategisk, med udgangspunkt i Sund Vækst, kommunens grundfortællinger og strategiske budskaber.

    Kommunikationspolitikken er værdibaseret og tager afsæt i værdierne Åbenhed og Dialog, der også indgår i de personalepolitiske værdier.

    Hovedgrebet i kommunikationspolitikken er en model, der beskriver, hvordan vi vil agere og kommunikere i de tre væsentligste relationer, vi indgår i i Aabenraa Kommune:

    • Relationen til borgerne i kommunen.
    • Relationen til eksterne interessenter og samarbejdspartnere.
    • Relationen til hinanden i Aabenraa Kommune.

    I alle tre relationer omsætter vi værdierne Åbenhed og Dialog til handling ved at være venlige, tilgængelige og imødekommende.

    Det er også tydeliggjort, at vi kommunikerer med og ikke ”kun” til andre. Vi kommunikerer med borgere, institutioner og virksomheder for at finde løsninger sammen.   

    Kommunikationspolitikken er vedhæftet.

    Strategier

    Kommunikationspolitikken suppleres med et antal strategier, som endnu ikke er udarbejdet.

    Eksempler på strategier:

    - Pressestrategi

    - Branding strategi

    - Social Medie strategi

    - Strategi for intern kommunikation

    - Strategi for borgerkommunikation

    Høring/udtalelse

    HMU har været involveret i udarbejdningen af politikken og har haft den til bemærkninger.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at kommunikationspolitikken godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt, idet 29 stemte for. 2 stemte imod (Ø,F).

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/35435, Sagsinitialer: eka

    Sagsfremstilling

    På Økonomiudvalgsmødet den 11. oktober 2016 blev sagen vedr. udleje af areal til Loddenhøj Jollelaug og sagen vedr. frigivelse af anlægsbevilling til Loddenhøj Jollehavn udsat.

    Loddenhøj Jollelaug ønsker at etablere en jollehavn med op til 40-50 bådpladser ved Loddenhøj. Aabenraa Kommune ejer det strandområde, hvorpå der skal etableres p-pladser og jollerampe, hvorfor projektet kræver, at der indgås en lejekontrakt mellem Loddenhøj Jollelaug og Aabenraa Kommune for dette areal.

    Der blev i budget 2016 afsat 1 mio. kr., som primært skulle medgå til etablering af et udvidet strandområde, jollerampe og parkeringspladser i tilknytning til jollehavnen. Der er afsat 0,015 mio. kr. til afledt drift de følgende år.

    Loddenhøj Jollelaug har nu anmodet om udbetaling af 1. mio. kr. til etablering af en jollehavn, parkeringsareal og en ny strand ved Loddenhøj.

    Baggrunden er, at der den 26. oktober 2011 blev afholdt et møde med udvalgsformændene for henholdsvis Kultur & Fritid, Teknik & Miljø og Plan & Trafik samt repræsentanter for en arbejdsgruppe med henblik på at etablere en jollehavn ved Loddenhøj. Arbejdsgruppen (Jollelauget) skulle selv søge om tilladelse til havnen hos Kystdirektoratet. Jollelauget fik anlægstilladelse til havnen den 24. september 2014. Havnen skal realiseres inden 3 år efter at tilladelsen er meddelt.

    Kommunen udarbejdede en lokalplan med det formål at sikre en helhed i området og give offentligheden mulighed for at øve indflydelse på planlægningen. Der blev sendt et forslag til Lokalplan nr. 85 i høring i efteråret 2015 samt afholdt et borgermøde i midten af september 2015. Der indkom 39 høringssvar, hvoraf en stor del var mod etableringen eller havde ændringsforslag til jollehavnen.

    Byrådet vedtog den 29. juni 2016 Lokalplan nr. 85 for en jollehavn, campingplads og strand ved Loddenhøj med et tilhørende Kommuneplantillæg nr. 51.

    Lokalplanen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af 6 interessenter/borgere fra området. Sagen forventes behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet i efteråret 2016. Såfremt klagenævnet erklærer lokalplan og kommuneplantillægget ugyldigt, skal der udarbejdes et nyt plangrundlag.

    Modstandere af Jollehavnen har tillige sendt anmodning til Kystdirektoratet om, at genbehandle tilladelsen af 24. september 2014. Begrundelsen for anmodningen er, at modstanderne mener, at have vundet hævd på nuværende nordlige bro, at sandmængden i havnebassinet ikke er tilstrækkeligt til etablering af ny strand, at både på op til 26 fod ikke er joller, men lystbåde, at der ikke er opbakning fra nuværende jolleejere til at bruge havnen, og at campingpladsens bestyrer ikke længere bakker op om projektet m.m. På den baggrund har Kystdirektoratet bedt jollelauget om yderligere dokumentation.

    Jollehavnen har fremsendt et materiale i forbindelse med anmodningen om udbetaling af midlerne. Materialet indeholder finansieringsplan, budgetter, projektbeskrivelse med prissætning, visualiseringer, udkast til en lejekontrakt for det pågældende landareal til havnen, som er ejet af Aabenraa Kommune, vedtægter for Loddenhøj Jollelaug, lejekontrakt vedr. bådplads og Havneregulativ for havnen i henhold til Trafikstyrelsens regler for havne. Havneregulativet skal godkendes af Trafikstyrelsen.

    Den vedhæftede projektbeskrivelse og prissætning vedr. Loddenhøj Jollehavn viser en samlet udgift til etablering af hele Jollehavnen på 1.247.000 kr. ekskl. moms.

    Når udgiften til etablering af den nord- og østvendte mole samt halvdelen af projekt- og handelsomkostningerne fratrækkes, giver det et beløb på 995.667 kr. som skal finansieres af anlægsbevillingen.

    Forvaltningen anbefaler, at det som forudsætning for indgåelse af lejekontrakt og udbetaling af 1 mio. kr. kræves, at Jollelauget har indhentet de fornødne tilladelser, herunder nyttiggørelsestilladelse til at anvende sand fra uddybning til etablering af strand, og at der fortsat foreligger en gyldig tilladelse fra Kystdirektoratet til at etablere havnen.

    Det strandareal som Loddenhøj Jollelaug ønsker at leje af Kommunen udgør ca. 2.300 m² og er en del af matr. nr. 624 Barsmark, Løjt. Arealet er benævnt som delområde II i lokalplan nr. 85 ”Jollehavn, campingplads og strand, Loddenhøj”. Arealet anvendes i dag til opmagasinering af joller.

    De overordnede vilkår i lejeaftalen er følgende:

    • Lejemålet er vederlagsfrit ( prissat af mægler til 0 kr.) og løber uopsigeligt fra Udlejers side i 30 år.
    • Arealet må benyttes af offentligheden, som må passere og opholde sig på arealet samt benytte moler, broer og p-pladser samt anvende det slæbested som indrettes i jollehavnen.
    • Aabenraa Kommune skal godkende enhver takstændring for så vidt angår de af Jollelauget fastsatte takster som benævnes indskud og kontingent/pælepenge i lejekontrakten vedr. bådplads samt kontingentsændringer for medlemskab af Jollelauget.
    • Aabenraa Kommune skal godkende ændringer i Jollelaugets vedtægter og havneregulativ.
    • Aabenraa Kommune har køberet til Jollelaugets installationer på søterritoriet ud for det lejede, til en pris der svarer til restgælden, der måtte være tinglyst i Jollelaugets installationer. Kommunen tinglyser en køberet servitut- og pantstiftende i Jollelaugets installationer, idet en sådan tinglysning alene skal respektere en forudgående pantsætning på indtil 800.000 kr.
    • Aabenraa Kommune tinglyser et salgs- og pantsætningsforbud i det lejer tilhørende areal/installationer, med Aabenraa Kommune som påtaleberettiget.
    • Jollelauget indhenter selv og for egen regning eventuelle myndighedsgodkendelser til brug for deres anvendelse af det lejede, og Jollelauget er ansvarlig for, at det lejede vedvarende drives indenfor rammerne af myndighedernes godkendelse.
    • Aabenraa Kommune kan opsige lejemålet, såfremt Jollelauget væsentligt misligholder lejemålet.
    • Jollelauget forpligter sig til ved lejemålets ophør uanset årsagen hertil, og såfremt ikke anden skriftlig aftale træffes med Aabenraa Kommune, at aflevere arealet i samme stand som det er overtaget i og bortfjerne eventuelle anlæg, som er etableret på vandarealet ud for det lejede.

    Planmæssige forhold

    Området er omfattet af Kommuneplantillæg nr. 51 og Lokalplan nr. 85 som giver mulighed for at etablere en jollehavn.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 1 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigten 2016 – 2019, idet beløbet udbetales til Loddenhøj Jollelaug på vilkår, at midlerne anvendes til etablering af parkeringsareal, sandstrand med tilhørende sydmole samt slæbested, og under forudsætning af at jollelauget har sikret, at de fornødne tilladelser foreligger og at lejeaftalen underskrives af Loddenhøj Jollelaug,

    at lejeaftalen med Loddenhøj Jollelaug godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    1. at anbefales godkendt idet der i forhold til 1. at’s formulerings ordlyd om ”de fornødne tilladelser” bl.a. betyder, at klager til natur- og miljøklagenævnet ikke får opsættende virkning.
    2. at anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt idet 25 stemte for (V,O,S, H. Kristian Wollesen (UP)). 5 stemte imod (Ø,F, Erik Uldall Hansen (A), Signe Bekker Dhiman (A), Christian Pedersen-Panbo (A). 1 undlod at stemme (c). 

    Erik Uldall Hansen med begrundelse i manglende lokal opbakning.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/11385, Sagsinitialer: jfh

    Sagsfremstilling

    Grundsalg er i dialog med interesserede købere til en grund på Rugmarken i Holbøl, dog ikke til de udbudte grundpriser. Grundene på Rugmarken er udbudt til salg med stor prisforskel.

    Forskellen i priserne på grundene på Rugmarken skyldes, at grundene er udstykket i 2 etaper i hhv. år 2005 og 2007.

    Der er i alt 6 grunde til salg i Holbøl.

    1 grund er beliggende på Havremarken, hvor udstykningen er fra 1985.

    De sidste 5 grunde er beliggende på Rugmarken, hvor udstykningerne er fra henholdsvis 2005 (6 grunde udbudt til salg) og fra 2007 (5 grunde udbudt til salg). 

    Priser på grundene i Holbøl:

    Havremarken: 50.000 kr. inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter.

    Rugmarken: Priserne ligger fra 50.000 – 225.239 kr. inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter.

    Det har ikke været muligt at fremskaffe byggemodningsregnskabet for disse udstykninger.

    De generelle salgspriser er faldet og det vurderes, at de udbudte salgspriser på 3 af grundene på Rugmarken er for høje, i forhold til den nuværende markedspris i området.

    Det vurderes, at de 3 grunde, som er udbudt til salg til priser fra 139.909 – 225.239 kr., skal nedsættes til priser fra 50.000 - 65.000 kr. inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter.

    De nuværende priser på de resterende grunde i Holbøl bibeholdes i 2016.

    adresse

    areal

    nuværende salgspris

    m2-pris

    ny salgspris

    ny

    m2-pris

    Til salg/solgte

    Rugmarken 1

          775

    50.000

    65

    til salg

    Rugmarken 5

       1.078

    50.000

    46

    til salg

    Rugmarken 6

       1.221

    196.581

    161

    50.000

    41

    til salg

    Rugmarken 11

       1.399

    225.239

    161

    65.000

    46

    til salg

    Rugmarken 13

          869

    139.909

    161

    50.000

    58

    til salg

    Rugmarken 2

       1.382

    0

    Solgt før 2008

    Rugmarken 3

       1.254

       68.750

    55

    Solgt før 2008

    Rugmarken 4

       1.221

     170.940

    140

    Solgt 2011

    Rugmarken 7

       1.288

       70.840

    55

    Solgt 2005

    Rugmarken 8

       1.220

     170.800

    140

    Solgt 2009

    Rugmarken 9

       1.362

       75.900

    56

    Solgt 2005

    Alternativ 1:

    Rugmarken 11 nedsættes til 65.000 kr. og Rugmarken 6 og 13 nedsættes til 50.000 kr. pr. grund. Priserne er inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter.

    Alternativ 2:

    Salgspriserne fastholdes i 2016.

    Lovgrundlag

    Kommunen skal handle økonomisk forsvarligt, hvilket betyder, at kommunen skal sælge til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel - markedsprisen. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udbyde ejendommen til en fastsat pris, jf. udbudsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal prisen således fastsættes til markedspris.

    Ved at kræve markedsprisen for et jordareal sikres, at der ikke ved salget ydes ulovligt tilskud til enkeltpersoner eller virksomheder. Det medfører på den anden side også, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at kommunen sælger til en pris, der dækker omkostningerne ved jordkøb og byggemodning, hvis markedsprisen ligger højere end dette beløb. Der gælder altså ikke et ”hvile i sig selv-princip” på jordforsyningsområdet, således som der gør for kommunernes forsyning af borgerne med el, gas, vand mv.

    Har en kommune imidlertid købt og byggemodnet jord i berettiget forventning om, at dette vil være en økonomisk forsvarlig disposition, og det senere viser sig, at det mest økonomisk forsvarlige er at sælge jorden, selvom markedsprisen ikke skaber dækning for de samlede omkostninger, vil et sådant salg være lovligt.

    Kommunen skal dog stadig handle både økonomisk og moralsk ansvarligt, hvorfor der nødvendigvis skal gå en vis antal år før prisen kan nedsættes betragteligt.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at alternativ 1 vælges, og

    at Rugmarken 6, 11 og 13 udbydes offentligt til salg med nye mindstepriser. 

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefalet godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/33345, Sagsinitialer: nlh

    Sagsfremstilling

    Teknik- og Miljøudvalget anmodes her om at godkende parkeringsstrategien for handelscenter Aabenraa, som er et af tre hovedområder i Aabenraa, der kræver særlig parkeringshåndtering.

    Forslaget til parkeringsstrategien har været udsendt i høring, og de fire indkomne høringssvar, med forvaltningens bemærkninger, anbefales godkendt til indarbejdelse i parkeringsstrategien. Høringsnotat er vedlagt som bilag.

    Den 20. januar 2016 godkendte Teknik- og Miljøudvalget, foranlediget af Vækst– og Udviklingsudvalget, en igangsætning af arbejdet med en parkeringsstrategi. Strategien skal være med til at flytte spørgsmålet om parkering ved enkeltprojekter til byudviklingen som helhed, og bidrage til at understøtte handel, erhverv og aktiviteter i campusområdet.

    Teknik- og Miljøudvalget og Vækst- og Udviklingsudvalget er løbende blevet orienteret om strategiens tilblivelse. Endvidere er strategien blevet kvalificeret af en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra Shop i City, Business Aabenraa, Visit Aabenraa og p-vagtordningen. 

    Parkeringsstrategien

    I strategien har der været fokus på tre hovedområder, som hver især kræver en særlig parkeringshåndtering: 1) Handelscenteret; 2) Campus og 3) SOSU Syd.

    Kultur, Miljø & Erhverv har på baggrund af dataindsamling og analysearbejde vurderet, at denne parkeringsstrategi i første omgang orienteres mod handelscenteret i Aabenraa by, da problematikkerne for handelscenteret adskiller sig markant fra de to øvrige områder.

    Hvor Campus og SOSU Syd kræver ekstra analysearbejde og en mobilitetsplan, der sammenfatter transportvaner og transportformer, kan størstedelen af problematikkerne for handelscenteret forholdsvis simpelt afhjælpes via her og nu indsatser, blandt andet ændrede tidsrestrektioner og en ændring i henvisningsskiltene.

    Midlertidig ændring af tidsrestrektioner

    Da midtbyen står over for en gade- og torverenovering i den sydlige del, forventes ændringerne i parkeringsmuligheder og parkeringshenvisning at ske i samspil med anlægsarbejdet. Ændringerne vil tage afsæt i den dataindsamling og det analysearbejde, der er foretaget i forbindelse med strategiens udarbejdelse. Det betyder fx, at der tages særligt hensyn til, at antallet af pladser uden tidsbegrænsning forbliver uændret under anlægsperioden, idet analysearbejdet har vist en efterspørgsel på parkeringspladser uden tidsbegrænsning.

    Ny parkeringsanalyse

    I strategien lægges der op til at der foretages en ny registrering efter 3 måneder. Dette anbefales udskudt til perioden efter færdiggørelse af områdefornyelsen, hvor de trafikale mønstre giver et mere retvisende billede af parkeringssituationen.

    Det anbefales i øvrigt, at der fortages en ny registrering hver 5. år, hvilket også kan bidrage til en vurdering af, om det er nødvendigt med et parkeringsregulativ og en parkeringsfond.

    Økonomi og afledt drift

    Der forventes udgifter på 0,075 mio. kr. til ændring af skiltning i henhold til strategiens anbefalinger. Denne indsats forventes finansieret af driftsrammen under politikområdet Vejtrafik til udførelse snarest muligt.

    En ny registrering efter områdefornyelsen og hvert 5. år vil koste ca. 150.000 kr. pr. registrering inkl. analysearbejde.

    Strategien nævner opsætning af digitale henvisningsskilte ved Føtex og parkeringsdækket på Madevej som mulige fordele. Dette vil koste ca. 0,250 mio. kr.  

    Nye registreringer og digitale henvisningsskilte er ikke tænkt finansieret i dette projekt.

    Høring/udtalelse

    Strategien har været udsendt i høring hos arbejdsgruppen. Der er indkommet fire høringssvar, som med henvisning til forvaltningens konkrete bemærkninger, anbefales godkendt til indarbejdelse i parkeringsstrategien.

    Høringssvarene og forvaltningens bemærkninger er vedlagt.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at parkeringsstrategien for Handelscenter Aabenraa godkendes,

    at der igangsættes tiltag til omlægning af midlertidige og permanente P-henvisninger og justeringer af tidsrestriktioner og skiltning jf. sagsfremstillingen, og

    at høringssvar indarbejdes i strategien. 

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 02-11-2016

    Godkendt.

    For stemte: Bent Sørensen (V), Jens Wistoft (V), Helga Nørgaard (A), Christian Panbo (A), Kurt Andresen (S) og Thomas Juhl (V).

    Christian Gramstrup Lauridsen (O), stemmer imod med begrundelse om, at Markedspladsen ikke skal nedlægges som parkeringsplads. Begæres i byrådet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt idet 10 stemte for og 1 stemte imod Ejler Schütt (O) med samme begrundelse som Christian G. Lauridsen (O).

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/34060, Sagsinitialer: ur

    Sagsfremstilling

    Miljøministeriet har skærpet kravene vedrørende vandkvalitet og omsætningstider for svømmebade på 25 meter og derover.

    De nye krav skal svømmebade opfylde senest den 1. juli 2017.

    Kultur- og Fritidsudvalget administrerer svømmebadene i Arena Aabenraa, Bov Svømmehal og Tinglev Svømmebad.

    Svømmebadet i Arena Aabenraa og Bov Svømmehal har begge gennemgået omfattende renoveringer og opfylder de nye krav. For at Tinglev Svømmebad kan opfylde de nye krav, er der behov for, at svømmebadet gennemgår en større renovering.

    Forvaltningen har fået udarbejdet en rapport af et eksternt rådgiverfirma, som konkluderer, at for at Tinglev Svømmebad kan opfylde de nye krav, skal vandbehandlingsanlægget fornys, dele af bassinet ombygges samt der skal etableres en ny teknikkælder.

    Renovering af Tinglev Svømmebad skønnes at udgøre ca. 7,0 mio. kr.

    Der er afsat 0,5 mio. kr. i investeringsoversigten i 2016 til nærmere undersøgelser af Tinglev Svømmebad, der vil blive anvendt som en del af det samlede anlægsprojekt.

    Renovering af Tinglev Svømmebad udføres i samarbejde med ekstern rådgiver og forvaltningen.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der gives et tillæg til rådighedsbeløb på 6,5 mio. kr. til renovering af Tinglev Svømmebad, finansieret af kassen, og

    at der gives en anlægsbevilling til Tinglev Svømmebad på 7,0 mio. kr. i 2016 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 07-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Dorte Ballhorn Soll

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/37281, Sagsinitialer: jdani

    Sagsfremstilling

    Kommunen skal føre tilsyn med bygninger, der anvendes til beboelse eller ophold for mennesker. Frembyder disse boliger sundheds- eller brandfare for brugerne, kan boligen kondemneres.

    Kondemnable forhold er typisk sundhedsfare på grund af grundfugt og skimmelsvampe.

    I forbindelse med kommunens tilsyn og sagsbehandling er det nødvendigt at gennemføre særlige undersøgelser af ejendommen, ligesom der kan være behov for genhusning, når en ejendom kondemneres.

    Kommunen skal afholde udgifterne til undersøgelser og genhusning. Staten refunderer 50 % via Byfornyelseslovens kap. 9 og 11.

    Der er afsat 0,3 mio. kr. brutto/netto 0,15 mio. kr. til formålet i 2016, men ingen midler i overslagsårene 2017 – 2019.

    Der er to konkrete verserende sager, hvor udgifter skal afregnes i 2016.

    Indstilling

    Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

    at der gives en anlægsbevilling til skimmelsvampe i boliger på 0,3 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i investeringsoversigt 2016 – 2019, og

    at der gives en indtægtsbevilling til skimmelsvampe i boliger på 0,150 mio. kr. finansieret af refusion fra staten.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 03-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/13540, Sagsinitialer: sbro

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med godkendelse af det nye administrationsgrundlag for dagtilbud, som er godkendt af Børn- og Uddannelsesudvalget den 27. september 2016, er der afledte konsekvenser for beregning af forældrebetaling, som ikke er nået med i de af byrådet godkendte takster for 2017.

    Samtidig er der gennemført udbud på forbrugsartikler, som får indflydelse på grundlaget for forældrebetaling. På den baggrund er der foretaget en genberegning af taksterne for 2017, som giver anledning til små ændringer.

    Konsekvensen for forældrebetaling i de kommunale og selvejende institutioner er, at taksten for et 0-2 års barn stiger med 8 kr./måned i 11 måneder og 1 kr./måned for et 3-5 års barn.

    I forbindelse med vedtagelse af budget skal varsling om ny forældrebetaling ske senest 1 måned før ikrafttræden.

    Ændring af forældrebetaling skal godkendes af byrådet.

    Afledt heraf er der tillige foretaget en genberegning af tilskuddet til de private institutioner. Godkendelse af disse takster kan udvalget selv foretage.

    Økonomi og afledt drift

    Genberegning af taksterne giver anledning til nedenstående ændrede takster pr. 1. januar 2017:

    Takst pr. md

    Godkendt takst 2017

    Ny takst pr 1.1.2017

    Ændring

    Daginstitution (11 mdr.)

    0-2 år

    3-5 år

    2.992

    1.758

    3.000

    1.759

    +8

    +1

    Danske privatinstitutioner

    Driftstilskud (12 mdr.)

    0-2 år

    3-5 år

    7.402

    4.368

    7.409

    4.370

    +7

    +2

    DSSV-institutioner

    Driftstilskud (12 mdr.)

    0-2 år

    3-5 år

    8.980

    4.466

    8.972

    4.466

    -8

    0

    Indstilling

    Børn og skole indstiller,

    at takster i dagtilbud ændres til 3.000 kr./md for 0-2 årige og 1.759 kr./md. for 3-5 årige pr. 1. januar 2017, og

    at tilskud til private og DSSV-institutioner godkendes som ovenfor anført pr. 1. januar 2017.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-11-2016

    1. at anbefales godkendt,

    2. at godkendt..

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt. Økonomiudvalget indstiller, at der fremadrettet ikke reguleres for ændringer i takster på under 50 kr. pr. barn pr. måned.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/36063, Sagsinitialer: chd

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal tages stilling til, om de foreslåede ændringer i bilaget til Styrelsesvedtægten for Skoleområdet skal godkendes.

    Følgende ændringsforslag har været i høring blandt skolerne:

    Kapitel 1, Kommunens skolestruktur, antal spor på årgangene fastlægges.

    Det nuværende antal spor ønskes fastholdt på de skoler, der ikke er nævnt nedenfor.

    Bylderup Skole: 1 spor fra 0. - 6. kl., 2 spor i 7. og 8. kl. og

    1 spor i 9. kl. for skoleåret 2017-2018.

    Hjordkær Skole: 1 – 2 spor.

    Hærvejsskolen: 3 spor i 0. – 6. årgang, 3-4 spor i 7. og 8. årgang, 2-3 spor i 9. årgang.

    Felsted, Løjt og Høje Kolstrup Skoler: antal spor fastsættes ud fra antallet af indskrevne børn fra eget distrikt delt med 28 og forhøjet til nærmeste hele tal.

    Kliplev Skole: 1 spor.

    Kongehøjskolen: 4 spor i 0. – 8. årgang og 3 spor i 9. årgang.

    Lyreskovskolen: 3 -4 spor i 0. – 9. årgang.

    Tinglev Skole: 1 spor i 0. -6. årgang og 2 spor i 7. – 9. årgang.

    Kapitel 2, Undervisningens ordning

    Punkt 2.1, Lejrskoler, ekskursioner, hytteture er tilføjet skolerejser og afsnit om elevbetaling og godkendelse af skolerejser.
    - Afsnittet tilføjes.

    Punkt 2.8, Elevplaner udgår idet skolerne anvender digitale løsninger, der fuldt ud opfylder kravene til elevplaner.

    - Punktet udgår.

    Punkt 2.18, Fravær

    Et forslag til ny procedure for håndtering af elevernes fravær blev sendt i høring i juni 2016.

    Vedtages forslaget, vil udgiften til sygeundervisning i hjemmet skulle afholdes af den enkelte skole.

    - Nyt punkt 2.18: Elevfravær
    Elevernes fravær håndteres  jf. de gældende fremmødeprocedurer for Aabenraa Kommunes skolevæsen.

    Kapitel 3 Indskrivning og klassedannelse

    Punkt 3.1, Klassedannelse

    Forslag fra sidste høring om at ændre klasseloftet ved indskrivning af ikke-distriktselever fra 24 til 26 elever.

    - Klasseloftet hæves til 26 elever.

    Punkt 3.2, Friere skolevalg, dispensationsmulighed

    Forslag fra sidste høring om at dispensationsmuligheden skal omfatte alle årgange, og at ikke-distriktsbørn, der har haft en dagtilbudsplads i distriktet, bør kunne indskrives i distriktsskolen sammen med øvrige børn fra deres børnegruppe.

    - Dispensationsmulighed omfatter alle årgange

    Nyt forslag
    Ikkedistriktsbørn, der har gået i daginstitution i skoledistriktet, kan indskrives på lige fod med distriktsbørn.

    - Skole og Undervisning kan ikke anbefale forslaget, da det vil udviske distriktsgrænserne.
     

    Kapitel 4, Andre forhold

    Punk 4.5, Tværgående udvalg i skolevæsnet. Udgår da punktet ikke længere er aktuelt.

    - Punktet udgår.

    Kapitel 5, Valg til skolebestyrelsen

    Tilføjelse vedrørende afholdelse af forskudte valg til skolebestyrelsen.

    - Afholdelse af forskudte valg til skolebestyrelsen tilføjes punktet.

    Kapitel 6, Skolebestyrelsens beføjelser

    Punkt 6.1, tilføjelse vedrørende opfyldelse af undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

    - Tilføjes punktet.

    Høring/udtalelse

    Punkt 2.1: Opbakning til at afsnittet om elevbetaling og godkendelse af skolerejser tilføjes bilaget.

    Punkt 2.8: Opbakning til at punktet om elevplaner udgår.

    Punkt 2.18: Fravær: Den enkelte skole skal afholde udgiften til sygeundervisning.

    14 skoler tager ændringen til efterretning eller bakker op om forslaget.
    Hjordkær skole er uforstående overfor, at punktet ikke var en del af høringen vedrørende ny procedure i forbindelse med fravær.

    Hovslund Børneunivers peger på, at det kan være svært for en lille skole at skulle afholde udgiften.

    Kongehøjskolen peger på, at udgiften kan på betydning for skolens øvrige opgaver.

    Stubbæk Skole foretrækker en central pulje og peger på, at det kan ramme mindre skoler forholdsvis hårdt.

    Punkt 3.1: Forslag om at ændre klasseloftet ved klassedannelsen fra 24 til 26 elever:

    11 skoler anbefaler eller tager til efterretning, at klasseloftet hæves til 26 elever, Lyreskovskolen peger dog på, at det bekymrende med en margen på 2 elever.

    6 skoler ønsker at fastholde det nuværende klasseloft på 24 elever.

    Løjt Skole har ikke afgivet svar vedrørende dette punkt.

    Punkt 3.2. Dispensationsmuligheden i forbindelse med frit skolevalg skal gælde alle årgange:

    16 skoler bakker op om forslaget.

     Høje Kolstrup Skole peger på at dispensationsmuligheden kun skal anvendes som en velbegrundet undtagelse ikke som en regel.

    Genner Univers ønsker at fastholde nuværende ordning.

    Nyt forslag. Ikkedistriktsbørn, der har haft en dagtilbudsplads i distriktet, kan indskrives i distriktsskolen sammen med øvrige børn fra deres børnegruppe.

    14 skoler bakker op om forslaget uden bemærkninger.

    2 skoler ønsker at fastholde den nuværende opdeling, hvor det er barnets bopælsadresse, der afgør hvilken distriktsskole barnet har.
    4 skoler går ikke ind for forslaget. Høje Kolstrup Skole peger på, at forslaget undergraver den politisk besluttede distriktsopdeling af skolerne. Felsted Skole og Kongehøjskolen peger på at skoledistrikterne ikke skal bestemmes ud fra hvilken daginstitution barnet et barn har gået, men ud fra barnets bopælsadresse.

    Punkt 4.5. Tværkommunale udvalg i skolevæsnet

    Opbakning til at punktet slettes fra bilaget idet udvalgene ikke længere eksisterer.

    Punkt 5.1. Tilføjelse vedrørende afholdelse af forskudte valg til skolebestyrelsen.

    Opbakning til forslaget.

    Punkt 6.1.Tilføjelse vedrørende opfyldelse af undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.

    Opbakning til forslaget.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at ændringerne i bilaget til styrelsesvedtægten for skoleområdet godkendes, jf. ovenstående.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 08-11-2016

    Anbefales godkendt.

    For stemte Kirsten Nørgård Christensen (V), Eivind Underbjerg Hansen (V), Rasmus Lyngbak Bøgen (V), Dorte Ballhorn Soll (A), Kurt Andresen (S) og Kaare Solhøj Dahle (UP).

    Imod stemte Gert Nordklitgaard (Ø) med begrundelse om, at det nye forslag om ikkedistriktsbørn, der har haft en dagtilbudsplads i distriktet, kan indskrives i distriktsskolen sammen med øvrige børn fra deres børnegruppe, burde medgå i styrelsesvedtægten.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/2048, Sagsinitialer: ktr

    Sagsfremstilling

    Beskæftigelsesplanen er også i 2017 kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer. I beskæftigelsesplan 2017 er det anført, at udfordringerne er, at der fortsat er mange borgere på kontant- og uddannelseshjælp, integrationsborgere der ikke er i job, at borgere fastholdes i langtidsledigheden på a-dagpengeområdet eller ender i jobafklaringsforløb.

    De seneste år har målrettede investeringer kombineret med strategier på områderne været svar på udfordringerne. I planen for 2017 omfatter de nye tiltag bl.a. Kommunal Investering i forebyggelse af Langtidsledighed på det forsikrede område (KIL-projektet). Det har til formål at intensivere indsatsen for at se sagerne i sammenhæng på tværs af afdelinger og forvaltninger bl.a. gennem opkvalificerende forløb. Dertil kommer videreførelse af KIK-projektet (Kommunal Indsats for aktivitetsparate Kontanthjælpsmodtagere), KINA (nytteindsatsen) og KIS (fleksjob).

    Beskæftigelsesplanen har 4 lokalt udpegede mål:

    • Færre borgere på kontant- eller uddannelseshjælp
    • Flere flygtninge i ordinær beskæftigelse
    • Langtidsledighed for borgere på a-dagpenge skal reduceres
    • Færre borgere i jobafklaringsforløb

    Målene svarer til eller ligger i fin forlængelse af beskæftigelsesministerens 4 mål:

    • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
    • Flere unge skal have en uddannelse.
    • Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal tættere på arbejdsmarkedet.
    • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

    Planen beskriver strategier og indsatser, hvilket bl.a. omfatter:

    • Øget brug af forpligtende samarbejde på tværs af forvaltninger
    • Øget fokus på samarbejdet med virksomhederne
    • Prioritering af det grænseregionale samarbejde
    • Fokus på virksomheder med socialt ansvar
    • Fokus på fastholdelse af sygemeldte medarbejdere
    • Tidlig og hyppig kontakt med borgerne
    • Fastholdelse af den drift, der har vist gode resultater

    Siden mødet i juni er der kommet enkelte justeringer primært af sproglig karakter.

    Dertil kommer, at det budget, der fremgår på side 17 i forslag til beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af Byrådets 2. behandling af budgettet den 13. oktober.

    Beskæftigelsesplanen har derudover fået ny for-  og bagside, der afspejler satsningsområder udpeget i kommunens vækststrategi: vækstcenter for sundhed og (velfærds)uddannelse samt transport og logistik.

    Indstilling

    Jobcenter og Borgerservice indstiller,

    at beskæftigelsesplan 2017 godkendes.

    Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt idet 27 stemte for imod stemte 1 (Kaare Solhøj Dahle).

    Kaare Solhøj Dahle stemte imod med begrundelsen:  

    Trods stor sympati for de ellers mange gode elementer i beskæftigelsesplanen, ønsker jeg ikke at kommunen skal bruge ressourcer på at integrere, det som jeg betragter som migranter fra primært ikke vestlige lande. Ej heller, som forsøg på at spare penge i forhold til Regeringens forfejlede udlændingepolitik. Jeg anerkender at kommunen ikke er herre over Statens, og dermed regeringens, udlændingepolitik.

    Men jeg føler at kommunen gør sig selv en bjørnetjeneste, både økonomisk og kulturelt, ved at forsøge at løse de udfordringer som Regeringen selv har skabt, og som den i øvrigt ikke ser ud til at have fået mere styr på.

  • Udskriv
    Sagsid.: 14/5146, Sagsinitialer: uhi

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 03-11-2016

    1. at anbefales godkendt,
    2. at godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 22-11-2016

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    Godkendt.

    Gert Nordklitgard deltog ikke i sagens behandling.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/2411, Sagsinitialer: MKRI

    Beslutning Byrådet den 30-11-2016

    -