Beslutningsprotokol

onsdag den 22. februar 2017 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen, Skelbækvej
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Thomas Andresen, Kirsten Nørgård Christensen, Rasmus Lyngbak Bøgen , Philip Tietje, Carina Underbjerg Hansen, Lars Kristensen, Martin Ugilt Thomsen, Jens Wistoft, Thomas Juhl, Eivind Underbjerg Hansen, Bent Sørensen, Karina T. Rogat, Hans Philip Tietje, Ejler Schütt, Jette Julius Kristiansen, Kåre Solhøj Dahle, Christian G. Lauridsen , H. Kristian Wollesen, Kurt Andresen, Erwin Andresen, Jan Riber Jakobsen, Gert Nordklitgaard, Michael Christensen, Dorte Ballhorn Soll , Helga Nørgaard, Svend Hansen Tarp , Erik Uldall Hansen, Signe Bekker Dhiman, Christian Pedersen-Panbo, Kim Brandt, Povl Kylling Petersen
Bemærkninger: Mødet suspenderet fra 17.55-18.00

Afbud: Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 16/7018, Sagsinitialer: kkf

    Sagsfremstilling

    På finansloven for 2017 er der afsat en ny særtilskudspulje på 300 mio. kr. til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Puljen finansieres i 2017 af staten og bliver fremover finansieret af bloktilskuddet.

    Social- og indenrigsministeriet har fordelt puljen for 2017 til kommuner med et lavt beskatningsgrundlag og særlige demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer. På baggrund heraf er Aabenraa Kommune tildelt 18,3 mio. kr. Umiddelbart er der ikke behov for at styrke kassebeholdningen yderligere.

    På Social- og Sundhedsudvalgets område, er der i 2016 konstateret økonomiske udfordringer på hjemmehjælps- samt hjemmesygeplejeområdet. Udfordringerne på disse områder forventes at fortsætte i 2017. Social- og sundhedsudvalget arbejder pt. i overensstemmelse med den økonomiske politik for at finde løsninger indenfor udvalgets eget område. Det kan dog alligevel være hensigtsmæssigt, at der afsættes et budgetværn for at delvist finansiere mankoen i 2017, da tiltag ikke vil kunne nå at få helårsvirkning.

    Samtidig er der behov for, at også andre udvalgs ønsker kan indgå i den politiske prioritering af hvad midlerne skal anvendes til. Det anbefales derfor, at der reserveres et beløb til forslag fra de stående udvalg. Det er dog afgørende, at disse forslag ikke medfører varige driftsudgifter, da det blot vil medføre krav om reduktioner i de kommende år.

    På baggrund heraf anbefales, at midlerne placeres under Økonomiudvalget til senere udmøntning fordelt med 10 mio. kr. i budgetværn til Social- og sundhedsudvalget og 8,3 mio. kr. til forslag fra de stående udvalg.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at der meddeles en tillægsbevilling i 2017 på 10,0 mio. kr. til centrale puljer under Økonomiudvalget som budgetværn til eventuelle merudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets område,

    at der meddeles en tillægsbevilling i 2017 på 8,3 mio. kr. til eventuelt finansiering af forslag fra de stående udvalg, der ikke har karakter af varig drift, og

    at der meddeles en tillægsbevilling i indtægterne i 2017 på 18,3 mio. kr. til særtilskud.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    1. at anbefales godkendt.
    2. at justeres således at der reserveres 1,94 mio. kr. til flytning af fjordskole jf. anden sag på dagsorden. Resten af beløbet op til 8,3 mio. kr. afsættes til finansiering af forslag fra de stående udvalg af engangskarakter til udmøntning i april 2017
    3. at anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/5755, Sagsinitialer: MKRI

    Sagsfremstilling

    Byrådsmedlem Gert Nordklitgaard (Ø) har i henhold til Kommunestyrelseslovens § 11 den 14. februar 2017 fremsendt følgende beslutningsforslag:

    ”Børne- Ug uddannelsesudvalget behandlede på sit møde den 31.1.17 - Sag 22

    ”Godkendelse af proces for flytning af Fjordskolen”

    I forbindelse med behandlingen af sagen fremsatte Enhedslisten forslag om, at der blev tilføjet et ekstra beslutningspunkt som lød:

    ”at terapi bassin etableres på skolens matrikel til ibrugtagning 1.8.18”

    Efterfølgende er det blevet meddelt, at forslaget ligger uden for rammen af det, sagen drejer sig om , og  derfor ikke kan behandles under dette punkt. Beslutningspunktet er slettet fra sagen.

     At terapi bassinet skal ligge uden for en samlet stillingtagen til byggeriet, finder vi  i Enhedslisten i strid med det billede af en ny Fjordskole, som byrådets flertal igen og igen har forsøgt at tegne.

    Enhedslisten kan desuden konstatere, at det af udbudsbekendtgørelsen vedr. Fjordskolen, dateret den fra 26.1.17,  klart og tydeligt fremgår, at Aabenraa Kommune ønsker at finde "en totalrådgiver"– "som kan forestå udarbejdelse og gennemførelse af et projekt til en samlet Fjordskole".

    Så længe terapi bassinet ikke er omfattet af udbudsbekendtgørelsen, er der jo netop ikke tale om totalrådgivning mhp. udarbejdelse og gennemførelse af et projekt til en samlet Fjordskole. Fjordskolens ledelse har i et gennemarbejdet notat givet udtryk for, at man forventer, at en ny Fjordskole er 100% indflytningsklar, når eleverne kommer der, så der ikke pludselig vil være en længere periode med larm og støj fra f.x. anlæg og byggeri af terapibassin.

    Derfor strider det klart mod Enhedslistens opfattelse af de politiske og administrative udmeldinger om, at eleverne er garanteret ” En bedre eller tilsvarende skole ved en flytning til Kruså.", hvis man ikke i forbindelse med totalrådgivningen allerede nu integrerer terapi bassinet.

    Vi har fået oplyst, at der igen pågår en fornyet undersøgelse af etableringen af terapi bassinet.

    Rammerne/opdraget samt beslutningsgrundlaget for denne nye undersøgelse har Enhedslisten søgt 

    fremskaffet ved forvaltningen.

    Det fremgår  af Konkurrenceprogram, at den økonomiske ramme(ekskl. Terapi bassin ) er 30 mio.kr.

    og  at den økonomiske ramme er fast og ikke vil blive pristal reguleret

    Beløbet skal dække udgifter til ombygning og tilbygning , herudover udgifter til  legeplads, idrætsfaciliteter, indhegning, belægninger,  P pladser - ude arealer i øvrigt samt  tilgængelighed ude og inde osv. osv –

    Et forsigtigt skøn en udgift på ca. 3 mio. kr.

    Af de 30 mio. sker der forlods en reduktion på hhv. uforudsete udgifter på 10% og min. 7% til honorar – en reduktion der svarer til ca. 5 mio.kr.

    Det betyder at man til renovering, ombygning og tilbygning vil have et rest beløb på ca. 22 mio.kr.

    Dette betyder, at man nu går i gang med indretning af en Specialskole til handicappede børn ,hvor der er afsat ca. 2954,- kr. pr.m2   ( i alt 7447 m2)

    Udover dette er det stadigt uklart hvor mangler midler Aabenraa kommunes afd. Byg forventes, at skal bruge til udvendige forbedringer og vedligeholdelse til murværk, tage, vinduer etc.

    Af  Konkurrence program fremgår det at,

    Citat:

     ” Overholdelse af budgetrammen er helt essentiel for projektets gennemførelse og vil blive et centralt omdrejningspunkt gennem alle projektets faser.”

    Citat:

    ”De indsendte tilbud vil blive bedømt af et bedømmelsesudvalg bestående af: xxxxxx

    Herefter træffer medlemmerne af bedømmelseskomitéen beslutning om hvilket tilbud og forslag, der er det økonomisk mest fordelagtige, og vinderen af konkurrencen offentliggøres”.

    Citat:

    7.3 Rådgiver har pligt til over for Bygherren og i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de enkelte ydelser og opgaver løbende at sikre at den økonomiske ramme kan overholdes.

    7.7 Såfremt den økonomiske ramme ikke overholdes ved prisindhentning og i forbindelse med optimering af projekt i samarbejde med entreprenør, skal rådgiveren omprojektere og revidere projektet som en del af det aftalte faste honorar.

    7.9 Rådgivers pligt til vederlagsfri omprojektering omfatter tillige, hvis Bygherren i udførelsesfasen er nødsaget til at finde besparelser i projektet for at undgå budgetoverskridelser som følge af projekteringsfejl eller mangelfuld projektering, herunder nødvendiggjorte ekstra-arbejder. ”

    Enhedslisten indstiller:

    At der ved en flytning af Fjordskolen fra nuværende rammer etableres en tilsvarende eller bedre Specialskole. Udgangspunktet herfor fremgår af det særdeles velunderbygget notat fra Med-udvalget

    på Fjordskolen af 14.11.16.

    At det, såfremt man fastholder en flytning af Fjordskolen fra nuværende rammer, allerede nu indgår i den samlede opgaveprofil, at terapi bassin placeres på den nye Fjordskoles matrikel til ibrugtagning senest samtidig med den øvrige skole.”

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    1.-2. at ikke godkendt idet 10 stemte for (A,Ø,F, H. Kristian Wollesen). 19 stemte imod (V,O,S, Kåre Solhøj Dahle).

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/45746, Sagsinitialer: hwj

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal besluttes, om der skal prioriteres midler til at sikre den bedst mulige flytteproces for Fjordskolen til Kruså, samt godkende den forventede ibrugtagningsdato.

    Den 24. februar besluttede byrådet en flytning og samling af Fjordskolen og i forbindelse med budget 2017 blev der afsat et samlet anlægsbudget på 41,25 millioner kr.

    Efterfølgende er der igangsat en brugerinddragelsesproces,

    og blandt andet på grundlag af denne, udarbejdelsen af udbudsmaterialet til et udbud af projektet i totalrådgivning. Meddelelse om dette udbud forventes offentliggjort ultimo januar/primo februar 2017.

    Forvaltningen har i den mellemliggende tid været i dialog med skolens ledelse, samt lederen af Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) i kommunen, i forhold til at undersøge, hvorledes der kan sikres en flytteproces, hvor der skabes de bedste vilkår for eleverne og dermed tryghed for forældrene.

    Der har været afholdt en række uformelle møder, hvor de generelle udfordringer har været drøftet.

    Forvaltningen vurderer, at der er en række overordnede områder der skal fokuseres på:

    • Fastlæggelse af forventet ibrugtagningsdato for at skabe ro og klarhed blandt forældre og medarbejdere.
    • Sikring af overordnede ressourcer til flytteproces
    • Sikring af ledelses- og planlægningsmæssige ressourcer
    • Fokus på arbejdsmiljø i processen
    • Fokus på information og dialog med forældre
    • Finansiering af ekstra pavilloner pga. den nuværende pladsmangel

    Skolens ledelse har i den sammenhæng udfærdiget vedlagte notat, der beskriver forskellige forhold, der er relevante at tage i betragtning ved en flytning.

    Her peges bl.a. på følgende forhold som værende væsentlige: fælles start, hensyn til elevernes behov, færdigt byggeri, besøg før flytning, udearealer, sikkerhed, forældresamarbejde.

    Alle forhold der vil kunne imødegås af en ibrugtagningsdato der hedder den 1. august 2018.

    Forvaltningen vurderer desuden, at der i løbet af skoleåret 2017/18 vil komme en række ekstraopgaver til medarbejderne, for at dette ikke skal påvirke eleverne og det daglige arbejde anbefales der at afsættes ekstra medarbejderressourcer samt at Fjordskolens ledelse i samarbejde med forvaltning, bestyrelse og medarbejder vurderes om enkelte opgaver kan undlades eller løses i mindre omfang – eksempelvis arbejdet med læringsportal.

    En vellykket flytteproces står og falder med de dygtige medarbejdere på Fjordskolen – lige fra servicepersonale, pædagogiske medarbejdere, administration og til ledelsen. Derfor anbefales det at fortsætte med den eksterne konsulent der tidligere har været tilknyttet i forhold til arbejdsmiljøet på afdeling E. Formålet med dette er at sikre fokus på arbejdsmiljøet, sparring til ledelsen og mulighed for at have et ”3. øje” på processen.

    Derved sikres også mulighed for at skabe en god og informativ dialog og et godt samarbejde med forældrene, da dette naturligt tænkes ind i arbejdet.

    I 2016 har der været mange udfordringer for arbejdsmiljøet også blandt ledelsen og en lang række ekstra opgaver er opstået, dette sammenholdt med Fjordskolens øverste leder har været sygemeldt i en længere periode og først langsomt forventes at genoptage arbejdet i starten af 2017, anbefales der også at afsatte ekstra tid til det administrative og planlægningsmæssige arbejde frem mod flytningen. Der foreslås at tilknytte en administrativ konsulent med stor erfaring i arbejdet med planlægning af medarbejdernes arbejdstid mm.

    Økonomi og afledt drift

    Ekstra ressourcer til flytteproces og særlige forhold: 0,720 mio. kr. svarende til ca. 2.400 timer.

    Proces vedrørende arbejdsmiljø, coaching og forældresamarbejde: 0,390 mio. kr.

    Ekstra administrative ressourcer på Fjordskolen: 0,300 mio. kr.

    Leje af pavillon i 2017 og frem til august 2018: 0,530 mio. kr.

    Dette giver et total beløb på 1,94 mio. kr., fordelt på 1,16 mio. kr. i 2017 og 0,78 mio. i 2018.

    Beløbet finansieres af den samlede ramme for Skole og Undervisning.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at der afsættes 0,720 mio. kr. til øgede personaleressourcer på Fjordskolen i skoleåret 2017/18,

    at der afsættes 0,390 kr. til proces vedr. arbejdsmiljø, coaching og forældresamarbejde på Fjordskolen fra foråret 2017 og frem mod august 2018,

    at der afsættes 0,300 mio. kr. til øgede administrative ressourcer på Fjordskolen i 2017 og foråret 2018,

    at der afsættes 0,530 mio. kr. til leje af pavillon i 2017 og frem til august 2018,

    at beløbet finansieres af den samlede ramme for Skole og Undervisning, og

    at den forventede ibrugtagningsdato 1. august 2018 godkendes.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 31-01-2017

    1.- 4. at godkendt.

    5. at godkendt.

    For stemte Kirsten N. Christensen (V), Eivind Underbjerg Hansen (V), Rasmus L. Bøgen (V), Kurt Andresen (S) og Kaare Solhøj Dahle (UP)– imod stemte Gert Nordklitgaard (Ø)og Dorte B. Soll (A).

    Gert Nordklitgaard (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

    At der gives en tillægsbevilling på 1,16 mio. kr. i 2017 og at der gives et tillæg i driftsrammen på 0,78 mio. kr. i 2018.

    For stemte Dorte B. Soll (A) og Gert Nordklitgaard (Ø)

    Imod stemte Kirsten N. Christensen (V), Eivind Underbjerg Hansen (V), Rasmus L. Bøgen (V), Kurt Andresen (S) og Kaare Solhøj Dahle (UP).

    6. at godkendt.

    Gert Nordklitgaard (Ø) begærede sagen i byrådet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Økonomiudvalget anbefaler, at beløbet finansieres af det ekstraordinære tilskud Kommunen har fået, jf. anden sag på dagsordenen.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/20977, Sagsinitialer: KSA

    Sagsfremstilling

    Denne sag indeholder garantioverførsel af driftsbevillinger i henhold til Retningslinjer for dialogbaseret aftalestyring.

    Retningslinjerne fastsætter, at garantioverførselssatsen udgør 4 % af bruttoudgiftsbudgettet, med undtagelse af Dagplejen og Det administrative område, hvor garantioverførselssatsen udgør 2 %.

    Af Retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring fremgår det bl.a., at de stående udvalg kan godkende afviklingsplaner (ved merforbrug over garantisatsen) på maksimalt 3 år. Såfremt der fremlægges afviklingsplaner, som de stående udvalg ikke kan godkende, typisk ved ønske om længere løbetid end 3 år, vil disse blive fremlagt for Økonomiudvalget.

    Økonomi og afledt drift

    De ansøgte garantioverførsler er vist efterfølgende (i 1.000 kr.):

    Udvalg

    Ovf. fra 2015 til 2016

    Regnskab 2016 1)

    Korrigeret budget 2016 1)

    Mer- /mindre- forbrug 2)

    Ansøgt overført til 2017 2)

    ØU

    5.535

    269.106

    284.038

    14.932

    5.765

    AU

    -131

    9.397

    9.325

    -72

    -72

    BUU

    2.012

    804.832

    806.448

    1.616

    1.186

    KFU

    944

    52.899

    54.026

    1.127

    1.102

    SSU

    6.832

    284.015

    291.537

    7.522

    6.898

    TMU

    3.059

    2.024

    6.335

    4.311

    1.817

    VUU

    0

    0

    0

    0

    0

    I ALT

    18.252

    1.422.273

    1.451.709

    29.436

    16.696

    1) Regnskabs- og budgettal for de institutioner og områder, der indgår i oversigten over garantioverførsler

    2) + = mindreforbrug og - = merforbrug

    Af vedlagte bilag med tilknyttede noter, fremgår de specifikke udvalgsopdelte overførsler på de enkelte institutioner/områder.

    Regnskabsresultatet for de aftalestyrede enheder udviser et samlet mindreforbrug på 29,436 mio. kr. i 2016. Heraf søges 16,696 mio. kr. overført til budget 2017 i henhold til reglerne for garantioverførsel. Der er således tale om et reelt mindreforbrug på 12,740 mio. kr., der forbliver i kassen.

    Blandt forklaringerne på mindreforbruget udover 2 %/4 % kan nævnes, at entreprenørgården har et større mindreforbrug grundet en ny opgørelsesmetode, at ansættelser i KIK-projektet ikke alle var effektueret pr. 1. januar og mindreudgifter til IT. Sidstnævnte vil indgå til budgetlægningen i 2018 og ved 1. bevillingskontrol med henblik på nedjustering af budgettet.

    De samlede garantioverførsler fra 2015 til 2016 udgjorde, til sammenligning, 18,252 mio. kr. Der er således tale om en nedsparing på 1,556 mio. kr.

    Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede afviklingsplanen vedrørende Bakkehuset på udvalgsmødet, den 31.1.2017. For Sygeplejens vedkommende kan det anføres, at der i foråret 2017 laves en analyse med henblik på belysning af årsagen til merforbruget. I forlængelse heraf forventes iværksat initiativer, der kan skabe balance i Sygeplejens økonomi, ligesom der vil blive udarbejdet en afviklingsplan for Sygeplejen.

    I henhold til Retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring, skal der, ved merforbrug 3 år i træk og ved merforbrug over 4 %, betales et rentetillæg (diskontoen ultimo + 3 % = 3 %), af hele overførselsbeløbet i det aktuelle år. Jf. vedhæftede oversigt, udgør det samlede rentetillæg 0,091 mio. kr. i forbindelse med overførslerne fra 2016 til 2017.

    Indstilling

    Direktionen indstiller,

    at der vedrørende garantioverførsler, meddeles en tillægsbevilling til budget 2017 på 16,696 mio. kr., jf. foranstående oversigt og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler i 2017, og

    at der vedrørende rentetillæg meddeles en negativ tillægsbevilling til budget 2017 på 0,091 mio. kr., jf. foranstående og vedhæftede bilag, der tilføres de likvide midler i 2017.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Ejler Schütt og Thomas Juhl deltog ikke i sagens behandling.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2258, Sagsinitialer: kkf

    Sagsfremstilling

    Aabenraa Havn er en kommunal selvstyrehavn, som er i gang med omfattende investeringer bl.a. i infrastruktur, hvilket skal medvirke til at fremtidssikre havnens eksistensgrundlag.

    En kommunal selvstyrehavn har mulighed for at optage lån til finansiering af visse typer af anlægsinvesteringer. Havnens låneoptagelse følger reglerne i lånebekendtgørelsen, hvorfor havnen – ligesom kommunen – alene kan optage lån til afholdte låneberettigede anlægsudgifter.

    Det fremgår af såvel havneloven som af Bestyrelsesvedtægten for Aabenraa Havn, at en låneoptagelse kræver Byrådets godkendelse.

    Havnen har fremsendt en ansøgning om tilladelse til at optage et lån på 50 mio. kr. Af ansøgningen fremgår, at Havnens låneberettigede investeringer i 2016 udgør 36,550 mio. kr. Heraf disponerer Aabenraa Kommune ifm. lånerammeopgørelsen for 2016 1,361 mio. kr. til modregning ifm. indgåede lejekontrakter (i stedet for at foretage deponering).

    Aabenraa Havn har således i 2016 genereret låneadgang på 35,189 mio. kr., der kan disponeres ift. havnens ansøgning.

    I 2017 forventer Havnen at afholde de sidste ca. 5 mio. kr. af investeringen i Nyhavn, samt ca. 22 mio. kr. vedr. investeringer i Sydhavn. Herved forventer havnen, at der i 2016 og 2017 under ét afholdes investeringer for ca. 63 mio. kr.

    Havnen har oplyst, at man ønsker at optage en byggekredit, der konverteres til et endeligt lån, når alle de låneberettigede anlægsudgifter er afholdt.

    I følge reglerne i lånebekendtgørelsen skal lån optages senest i april måned året efter anlægsudgifterne er afholdt. Derfor skal det endelige lån optages senest 30. april 2018.

    Havnen har endvidere ansøgt om en kommunegaranti for lånet.

    Aabenraa Kommune har hjemmel til at stille en garanti for havnens låneoptagelse til de påtænkte investeringer, uden at dette belaster kommunens egen låneramme.

    Økonomi og afledt drift

    Havnen opererer i et konkurrencepræget marked. En vederlagsfri kommunegaranti kan forbedre havnens konkurrencesituation. Som følge heraf er Aabenraa Kommune forpligtet til at opkræve en provision for kommunegarantien, ligesom det er tilfældet for garantier, der stilles for forsyningsvirksomheders lån.

    Staben har foretaget en vurdering af kommunens risiko ved at stille garanti for havnens låneoptagelse. På baggrund heraf anbefales, at provisionen fastsættes til 0,75 % p.a. beregnet af trækningsretten på byggekreditten hhv. restgælden primo året, dog med forholdsvis provision i etableringsåret.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at Aabenraa Havns ansøgning om accept af låneoptagelse på 50 mio. kr. imødekommes,

    at det forudsættes, at lånet optages senest 30. april 2018,

    at der stilles en kommunegaranti for lånet,

    at provisionen for garantien fastsættes til 0,75% p.a. jf. ovenstående principper, og

    at de bevillingsmæssige korrektioner vedr. garantiprovisionen indarbejdes i førstkommende bevillingskontrol efter at provisionen er opkrævet.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    1.-2. at godkendt

    3.-5. at godkendt idet 28 stemte for 1 stemte imod (ø).

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2069, Sagsinitialer: LMTH

    Sagsfremstilling

    Arwos Vand A/S overtog i maj 2012 forsyningen af 227 husstande i Kværs by, efter at Kværs Vandværk blev nedlagt. Det betyder, at Arwos Vand A/S, der er beliggende i Aabenraa Kommune, i dag forsyner 227 forbrugere i Sønderborg Kommune.

    Tidligere skulle taksterne for vand godkendes i den kommune, hvor vandselskabet var beliggende.

    Ved en ændring af Vandforsyningsloven i marts 2016 fremgår følgende:

    ”De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges. For almene vandforsyninger, som forsyner med vand i flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne aftale, at kun den ene kommunalbestyrelse godkender bidragene for de øvrige kommuner”.

    En sådan aftale kaldes sideordnet delegation.

    Aabenraa Kommune har derfor, på opfordring af Arwos Vand A/S, anmodet Sønderborg Kommune om, at der indgås en aftale om sideordnet delegation, således at takstgodkendelsen fremadrettet kan ske af Aabenraa Kommune som hjemstedskommune for vandforsyningen. I praksis betyder det, at godkendelsen af taksterne for de 227 forbrugere i Sønderborg Kommune fortsat kan godkendes af Aabenraa Kommune alene.

    Byrådet i Sønderborg Kommune besluttede den 7. december 2016, at ”alene Aabenraa Kommune fremover godkender takstbladet for Arwos Vand A/S, selv om de også forsyner 227 forbrugere i Sønderborg Kommune.”

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at alene Aabenraa Kommune fremover godkender takstbladet for Arwos Vand A/S, selv om de også forsyner 227 forbrugere i Sønderborg Kommune.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/2488, Sagsinitialer: tfric

    Sagsfremstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed med at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 850 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen, dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

    Indsatsen det enkelte år planlægges ud fra entreprenørernes indberetninger, forvaltningens tilsyn samt lodsejeres henvendelser.

    Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde hvor der er behov, er omfattende og bekostelig. Der er derfor for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som hermed søges frigivet for 2017.

    Økonomi og afledt drift

    Jf. investeringsoversigten er der til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2017 afsat 0,5 mio. kr., som søges frigivet.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet ”Rydninger af træer langs vandløb”.

    Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2017.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 01-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/39430, Sagsinitialer: jkla

    Sagsfremstilling

    I denne sag anmodes om frigivelse af midler til Områdefornyelse Nord til blandt andet forundersøgelser, udarbejdelse af handleplan samt midlertidige aktiviteter.

    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet meddelte i august 2016, en reservation på 6 mio. kr. til områdefornyelse af den nordlige del af Aabenraa bymidte. I efteråret 2016 blev arbejdet med at udarbejde program for områdefornyelsen igangsat.

    Forudsætningen for de 6 mio. kr. fra Ministeriet er, at programmet for områdefornyelsen godkendes af Ministeriet, herefter er der fem år til at anvende midlerne.

    Programmet for Områdefornyelse Nord er endnu under udarbejdelse og forventes godkendt i løbet af foråret 2017.

    For at kunne komme i gang med arbejdet, ønskes de i 2017 afsatte midler frigivet. Midlerne skal anvendes til forundersøgelser af blandt andet trafikale forhold, fremtidig anvendelse og potentialer i området. Herudover ønskes der udarbejdet en mere konkret handlingsplan på baggrund af det godkendte program og resultatet af forundersøgelserne samt mulighed for midlertidigt at afprøve tiltag i området.

    Økonomi og afledt drift

    Det samlede budget for Områdefornyelse Nord er 18 mio. kr., hvoraf 6 mio. kr. er ekstern finansiering og 12 mio. kr. er Aabenraa Kommunes finansiering. Der er brutto afsat 2 mio. kr. i 2017, 6 mio. kr. i 2018 og 2019 samt 4 mio. kr. i 2020 i rådighedsbeløb.

    Der ønskes en samlet anlægs- og indtægtsbevilling for Områdefornyelse Nord med frigivelse af rådighedsbeløb på 2. mio. kr. i 2017 til udarbejdelse af konkrete handleplaner.

    Der vil blive taget stilling til den afledte drift i forbindelse med frigivelsen af de resterende rådighedsbeløb.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der gives en anlægsbevilling til Områdefornyelse Nord på 18 mio. kr., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i år 2017-2020,

    at der gives en indtægtsbevilling til Områdefornyelse Nord på 6 mio. kr. finansieret af tilskud fra Statsmidler, og

    at rådighedsbeløbet på 2 mio. kr. i 2017 frigives til udarbejdelse af konkrete handleplaner.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 02-02-2017

    Anbefalet godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/11949, Sagsinitialer: HMO

    Sagsfremstilling

    Med en stor andel af private arbejdspladser udgør transport- og logistikbranchen en styrkeposition i Aabenraa Kommunes erhvervsprofil. Af Vækststrategien Sund Vækst 2016-2028 fremgår, at denne position ønskes bibeholdt, således at Aabenraa Kommune forsat er blandt de tre kommuner i landet, der har den største andel af private arbejdspladser inden for logistik og transport. Helhedsplanen for Padborg Erhvervsområde indgår som et projekt under Vækstplan 2018 og understøtter Vækststrategiens målsætning. 

    Byrådet besluttede på mødet den 25. marts 2015 at bemyndige Vækst- og Udviklingsudvalget til at prioritere kommende projekter i Padborg Erhvervsområde. I helhedsplanen er oplistet en række temaer, der danner udgangspunkt for konkrete projekter i udviklingen af Padborg Erhvervsområde. Disse temaer er:

    • Planforhold
    • Trafik og Veje
    • Forskønnelse
    • Toldpladsen
    • Industrivej
    • Sikkerhed

    Der er allerede gennemført en række delprojekter vedr. forskønnelse, beplantning og skiltning. Vækst- og Udviklingsudvalget har på mødet den 8. december 2016 prioriteret igangsættelsen af nye delprojekter vedr. Toldpladsen, lokalplaner samt infrastruktur omkring Lejrvejen. De nye delprojekter har en skønnet anlægsudgift på 3,3 mio. kr.

    Økonomi

    Byrådet har i årene 2015 og 2016 frigivet 1 mio. kr. årligt til gennemførelse af helhedsplan for Padborg Erhvervsområde.

    Det forventes, at der ved regnskabsafslutningen overføres 1,3 mio. kr. til rådighed i 2017 til både nuværende og nye projekter.

    I investeringsoversigten er der disponeret 1 mio. kr. årligt i årene 2017, 2018 og 2019. Der ansøges om frigivelse af 2 mio. kr. til Vækst- og Udviklingsudvalgets prioriterede delprojekter finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2017-2018.

    Delprojekter

    Anlægssum

    År  

    Toldpladsen

    1,8 mio. kr.

    2017

    Lokalplaner

    0,5 mio. kr.

    2017

    Forundersøgelse Lejrvejen

    1,0 mio. kr.

    2018

    Enkelte af de prioriterede delprojekter vil ved gennemførelse give afledt drift. Det drejer sig primært om supplerende pleje ved og omkring hegn og til genmarkering af supplerende kørebaneafmærkning og skiltning på parkeringsområdet samt drift og vedligehold af træerne på Industrivej. Driftsperioden påbegyndes 1. juli 2017 for anlæg vedr. Toldpladen og træer på Industrivej.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der meddeles et tillæg til anlægsbevilling på 2 mio. kr. til realisering af delprojekter i forbindelse med Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde finansieret af de afsatte rådighedsbeløb i 2017-2018, og

    at der ved delprojekternes afslutning tilføres politikområdet ”Drift Veje og Parker” under Teknik og Miljøudvalget 0,056 mio. kr. i 2017 og 0,081 mio. kr. i 2018 og frem til afledt drift finansieret af afledt driftspuljen under Økonomiudvalget.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 19-01-2017

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Økonomiudvalget anbefaler at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til realisering af delprojekter i forbindelse med Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde af det afsatte rådighedsbeløb i 2017.

    Økonomiudvalget anbefaler 2. at.

    Lars Kristensen deltog ikke i sagens behandling.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/28096, Sagsinitialer: abc

    Sagsfremstilling

    Udviklingsplan Rødekro forelægges til godkendelse. Planen er en af de første 4 udviklingsplaner, der er udarbejdet i 2015 og 2016.

    Processen fandt sted fra april 2016 til september 2016. Byens borgere, virksomheder og foreninger har, via offentlige workshops og arbejdsgruppemøder, haft mulighed for at udtrykke og prioritere deres ønsker.

    Visioner, strategier og temaer for Rødekro

    Udviklingsplan Rødekro tager afsæt i visionen: ”Rødekro skal være en levende og attraktiv bosætningsby i Aabenraa Kommune. Byens profil og identitet skal styrkes samtidig med at sammenhængen til Aabenraa by forstærkes”.

    På baggrund af visionen er der defineret 6 overordnede strategier for byen og 19 indsatsområder fordelt på 3 temaer. Indsatsområder er vist på oversigtkort og er kort beskrevet i udviklingsplanen. Et indsatsområde viser en ide der ønskes nærmere undersøgt.

    Der er udvalgt tre indsatsområder, hvortil der er udarbejdet uddybende beskrivelse og en ideskitse til et løsningsforslag. Ideskitsen repræsenterer et muligt løsningsforslag og er ikke et gennemarbejdet projekt.

    Strategier for Rødekro:

    1 Koncentration af byens primære funktioner i færre centre.

    2 Styrk forbindelser og sammenhænge mellem byens centre.

    3 Styrk forbindelser på tværs af den barriereskabende jernbane.

    4 Gør bymidten til byens centrum igen.

    5 Synliggør identitetsskabende kulturarv.

    6 Styrk samarbejdet i byen med en stærk lokal organisation.

    Indsatstemaer for Rødekro:

    1 Bygninger og Byrum.

    2 Natur og kulturhistorie.

    3 Trafik og forbindelser.

    Uddybede indsatsområder:

    - Omdannelse af bymidten.

    - Omdannelse af Rødekro Skole.

    - Synliggørelse af Hærvejen.

    Planmæssige forhold

    Udviklingsplanen er ikke et juridisk bindende dokument. Der skal foretages særskilte undersøgelses- og planlægningsprocesser ved realisering af planens forslag.

    Økonomi og afledt drift

    Udviklingsplanen indeholder ikke midler til realisering af projekter. Projektfinansiering skal efterfølgende søges ved relevante puljer og fonde, både kommunale og eksterne.

    Høring/udtalelse

    Udviklingsplanen var i offentlig høring fra den 30. september til den 28. oktober 2016. De 8 høringssvar giver ikke anledning til redaktionelle ændringer.

    Resumé samt behandling af høringssvar fremgår af bilaget ”Høringsnotat Udviklingsplan Rødekro”.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at Udviklingsplan Rødekro godkendes.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 19-01-2017

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 13/21764, Sagsinitialer: mf

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog på mødet den 31. august 2016 et forslag til lokalplan nr. 71 for et erhvervsområde ved Rugkobbel med tilhørende kommuneplantillæg nr. 62.

    Lokalplanen giver mulighed for at opføre kontorbygninger i op til 5 etager samt en lavere erhvervsbebyggelse til testcenter med tilhørende lager ved Rugkobbel. Bebyggelsen koncentreres i den nordlige del af området, mens den sydøstlige del friholdes for bebyggelse. Derudover ønskes etableret parkeringsarealer til bebyggelsen, mens de resterende ubebyggede arealer udlægges som parklignende grønt område og naturarealer.

    Under høringsperioden er der indkommet otte høringssvar. Heraf skriver de to, at de ingen kommentarer har til planforslaget. Høringssvarene omhandler primært bekymringer for påvirkninger på landskab, natur og trafikforhold samt bygningernes højde. Et høringssvar indeholder en underskriftsindsamling fra 16 husstande på Sønderskovvej, Tarrelyk og Posekærvej.

    På baggrund af høringssvarene indstilles der, jf. høringsnotat af 10. januar 2017, til, at der tilføjes redegørelser i lokalplanen vedr. bygningernes højde, påvirkning på kystlandskabet samt placering af højspændingsledninger og fremtidigt kabeltracé. Endvidere præciseres bestemmelse om terrænregulering, og der indsættes bestemmelse om bevaring af hegn langs lokalplanens vestlige afgrænsning.

    Danmarks Naturfredningsforening har indgivet rettidig klage til Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering for planforslagene. Forvaltningen har fastholdt beslutningen og afventer afgørelse fra klagenævnet.

    Planmæssige forhold

    Området forbliver i byzone med den endelige vedtagelse lokalplan nr. 71.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,
    at kommuneplantillæg nr. 62 vedtages endeligt med de ændringer, der er forslået i høringsnotat dateret den 10. januar 2017, og
    at lokalplan nr. 71 – Erhvervsområde ved Rugkobbel vedtages endeligt med de ændringer, der er forslået i høringsnotat dateret den 10. januar 2017.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 02-02-2017

    Anbefalet godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt idet 26 stemte for 3 stemte imod (Kaare Solhøj Dahle, H. Kristian Wollesen, Ø)

    Kaare Solhøj Dahle med følgende begrundelse:

    Jeg har sympati for projektet, men stemmer imod. Dette da jeg ikke finder placeringen fornuftigt. Et ”gas-test” anlæg, med medfølgende ”højt” byggeri, bør ligge afsides, eller sammen med anden industri. Vi skal ikke risikere at vores natur, miljø og beboelser, får gener.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/4549, Sagsinitialer: klh

    Sagsfremstilling

    Et forslag til lokalplan nr. 94 Boligområde mellem Rugkobbel og Rugløkken og et forslag til kommuneplantillæg nr. 54 var fremlagt i offentlig høring fra den 13. september 2016 til den 8. november 2016.

    I høringsperioden indkom i alt 2 høringssvar. Det ene høringssvar var ledsaget af underskriftsindsamling fra beboere i 16 ejendomme i området.

    Høringssvarene omhandler bebyggelsens omfang, højde og placering og deraf følgende risiko for indbliksgener og skygger samt om trafikforhold, støj- og lyspåvirkning fra biler belysningen på grunden. Desuden er der ønsker om opsætning af en stele på stien mellem Rugløkken og Borgmesterløkken med henblik på at hindre biler i at benytte denne som adgang til området.

    Der blev afholdt et beboermøde den 25. oktober 2016, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til forvaltningen og udvalgsformand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje. Der var fremmødt 16 beboere.

    Lokalplan nr. 94 vil give mulighed for at opføre op til 40 – 48 1-2 værelseslejligheder eller 15-18 større lejligheder. Bebyggelsen vil kunne opføres i 3 etager og må ikke gives en højde, der overstiger 12,5 meter.

    Der blev i forbindelse med lokalplanforslaget udarbejdet et kommuneplantillæg, hvor de bygningsregulerende rammer blev ændret – herunder at etageantallet blev hævet til maks. 3 og den maksimale bygningshøjde blev sænket fra maks. 14 meter til maks. 12,5 meter.

    Byrådets afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering blev ikke påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet inden for 4 ugers fristen fra afgørelsens offentliggørelse.

    Planmæssige forhold

    Området forbliver i byzone.

    Ændringen af kommuneplan 2009 gælder kun en mindre del af rammeområde 1.1.202.B. Området ligger mellem Tøndervej; Rugkobbel, Rugløkken og bagskellet til Borgmesterløkken. Dette område benævnes fremover rammeområde 1.1.231.B.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at tillæg nr. 54 til kommuneplan 2009 vedtages endeligt, og

    at lokalplan nr. 94 boligområde mellem Rugkobbel og Rugløkken vedtages endeligt med de ændringer som er foreslået i høringsnotat af 16. december 2016.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 19-01-2017

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt idet 27 stemte for, 1 stemte imod (Ø).

    Kurt Andresen deltog ikke i sagens behandling.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 12/13519, Sagsinitialer: LNE

    Sagsfremstilling

    Forslag til Kommuneplan 2015 blev vedtaget på Byrådets møde den 26. november 2014 og sendt i offentlig høring i perioden 10. december 2014 - 4. februar 2015. Kommuneplan 2015 erstatter Kommuneplan 2009.

    Kultur, Miljø & Erhverv har modtaget 199 høringssvar til kommuneplanforslaget samt indsigelse fra det daværende Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) og Region Syddanmark.

    Af bilag "Høringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2015" fremgår et kort resumé af høringssvarene, Kultur, Miljø & Erhvervs bemærkninger hertil samt indstilling til de ændringer de enkelte høringssvar medfører.

    Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, førend der er opnået enighed med Region Syddanmark og Erhvervsstyrelsen, jf. PL §28.

    Behandlingen af Erhvervsstyrelsens indsigelse fremgår af særskilt bilag.

    Hovedparten af de modtagne høringssvar omhandler udpegningen af nye vindmølleområder. Vækst- og Udviklingsudvalget drøftede den 7. maj 2015 vindmølleplanlægning. Udvalget anbefaler, at Kommuneplan 2015 vedtages endeligt uden udlæg af nye vindmølleområder. Udvalget anbefalede endvidere, at der udarbejdes nyt forslag til vindmølleplan hvor følgende 7 områder anbefales udtaget af vindmølleplanen: T2 Nørre Ønlev, T3 Fogderup, T4 Ravsted, T5 Bolderslev, T8 Perbøl, T9 Eggebæk Plantage og T10 Vollerup.

    Kommuneplan 2015 udgives digitalt via en hjemmeside og udkommer ikke i en trykt udgave.

    Kommuneplanen kan findes på www.kommuneplan.aabenraa.dk

    De væsentligste nye tiltag og ændringer i forhold til Kommuneplan 2009 samt ændringer af Kommuneplanen i forbindelse med endelig vedtagelse fremgår af afsnittet ”Ændringer siden sidst” i den digitale kommuneplan.

    Lovgrundlag

    Efter Planloven skal kommunerne vedtage en kommuneplan, der omfatter en periode på 12 år.

    Kommuneplanen skal indeholde de overordnede mål og retningslinjer for udvikling og arealanvendelse og rammer for lokalplaners indhold med udpegninger på kort.

    Loven fastlægger en række emner, der skal indgå i planen. Kommuneplanen må ikke stride mod statslige interesser og anden overordnet planlægning, bl.a. landsplandirektiv, regional råstofplan etc.

    Byrådet har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.

    Der kan ikke vedtages lokalplaner i strid med kommuneplanen. Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg kan Byrådet efterfølgende

    beslutte at ændre Kommuneplan 2015.

    Kommuneplanens vedtagelse skal offentliggøres.

    For borgerne er planen ikke direkte bindende. Borgere og bygherrer er ikke forpligtet til i forskellige dispositioner at overholde planen, men Byrådet har mulighed for at håndhæve kommuneplanrammerne konkret. Jævnfør §12, stk. 2 kan Byrådet inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser - undtagen hvis området er omfattet af en detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Jævnfør §12, stk. 3 kan Byrådet inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig forhold, der er i strid med rammebestemmelserne.

    I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommunen udarbejde en sammenfattende redegørelse, som beskriver hvordan miljøvurderingen og høringen har påvirket planen, foretage offentlig bekendtgørelse herom og overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens gennemførelse.

    Den sammenfattende redegørelse i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er vedlagt som bilag.

    Høring/udtalelse

    Erhvervsministeriet og Region Syddanmark har gjort indsigelse til kommuneplanforslaget jf. PL §29. Som følge af disse har der været forhandlinger med disse to overordnede myndigheder, og deres indsigelser er frafaldet under forudsætning af, at Kommuneplan 2015 justeres i overensstemmelse med de aftaler, der fremgår af vedlagte bilag.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at kommuneplan 2015 vedtages med de ændringer, der fremgår af ”Høringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2015” samt ”Notat vedr. Erhvervsstyrelsens indsigelse til forslag til Kommuneplan 2015.”,

    at Kultur, Miljø & Erhverv bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser og færdiggøre kommuneplanen, og

    at den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen godkendes.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 02-02-2017

    Anbefalet godkendt, med bemærkning om at signatur for Klimaboulevard ændres, og retningslinje samt redegørelse tilrettes, så det præciseres at realiseringen af Klimaboulevarden undersøges.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/10231, Sagsinitialer: mf

    Sagsfremstilling

    Aabenraa Kommune har modtaget henvendelse fra Energinet.dk, der sammen med det tyske el-transmissionsselskab TenneT planlægger at opgradere den eksisterende 220 kV luftledningsforbindelse mellem Kassø og Flensborg til en ny 400 kV forbindelse. På den danske side af grænsen skal der etableres en ny luftledning mellem Kassø og Frøslev, den eksisterende transformatorstation ved Kassø skal udvides og den eksisterende 220 kV luftledning mellem Kassø og Frøslev skal demonteres.

    Projektet gennemføres som et luftledningsanlæg med baggrund i de retningslinjer for udbygningen af el-transmissionsnettet, som Energistyrelsen offentliggjorde i 2008.

    Under udarbejdelsen af plandokumenter og miljørapport for projektet er der i regeringens aftale om afskaffelse af PSO-afgiften lavet en tilpasning, der betyder at nye 400 kV-forbindelser generelt etableres med luftledninger, med mulighed for kompenserende kabellægninger. De nye retningslinjer er endnu ikke udmøntet konkret, men forventes ikke at få betydning for dette projekt. 

    Formålet med projektet er at understøtte udbygningen med vedvarende energi. En øget udveksling med udlandet sker både af hensyn til markedet, som ved fri handel giver lavere elpriser, for at sikre forsyningssikkerheden og for at øge integrationen af net-systemerne mellem landene. Dette projekt er vurderet som værende en vigtig del af at kunne understøtte skabelsen af et integreret energimarked i en overordnet EU-strategi.

    På nuværende tidspunkt fremlægges syv forslag (Variant A-G) til placering af den nye 400 kV-luftledningsforbindelse på strækningen Kassø – Frøslev i offentlig høring. På strækningen mellem Kassø og området syd for Årtoft Plantage fremlægges kun én mulig linjeføring beliggende parallelt med den eksisterende ledning. På den resterende strækning er det muligt at vælge mellem kombinationer af de syv varianter. Den gennemgående Variant A er Energinet.dks foretrukne løsning, men alle varianter er valgbare og er sidestillede i godkendelsesprocessen. Varianternes påvirkninger på miljøet er vurderet i miljørapporten for projektet, der fremlægges i offentlig høring.

    Vækst- og Udviklingsudvalget er løbende blevet orienteret om projektets fremdrift under udarbejdelsen af miljørapport mv. for projektet.

    Planmæssige forhold

    Gennemførsel af projektet forudsætter, at Lokalplan nr. 103 for udvidelse af Station Kassø med tilhørende kommuneplantillæg nr. 2 godkendes. Der skal også godkendes kommuneplantillæg nr. 1 indeholdende retningslinjer for selve luftledningsforbindelsen mellem Kassø og grænsen. Aabenraa Kommune er myndighed for de to kommuneplantillæg og lokalplanen.

    Aabenraa Kommune er også myndighed for den udarbejdede miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er myndighed for VVM-redegørelsen for selve projektet. Miljøvurderingen og VVM-redegørelsen er samlet i ét dokument, betegnet miljørapport.

    Økonomi og afledt drift

    I forbindelse med etablering af et luftledningsanlæg yder Energinet.dk erstatning til ejerne af de ejendomme, der bliver direkte berørt af anlægget, bl.a. for placering af master og for restriktioner i benyttelsen af ejendommen. Derudover ydes der en såkaldt nærføringserstatning, hvis luftledningsanlægget placeres tæt på en bolig eller driftsbygninger. Nærføringserstatningen afhænger ikke af, om luftledningen etableres på egen ejendom eller på en naboejendom, men alene af afstanden til anlægget.

    Principperne bag erstatningsudbetalingen er udarbejdet af Dansk Energi, Energinet.dk og SEGES (Landbrug og Fødevarer) igennem ’Landsaftale om el- og fiberanlæg på landbrugsjord’. Aftalen genforhandles hvert år.

    Høring/udtalelse

    Et af formålene med en VVM- og miljøvurderingsproces er at inddrage borgerne i beslutningsprocessen. Den første del af inddragelsen er sket i 1. offentlighedsfase, hvor der blev indkaldt ideer og forslag til indholdet af miljørapporten og kommuneplantillægget, og afholdt to borgermøder i Bolderslev og Kruså, samt et supplerende møde med informationsstand i Fårhus. De overordnede emner fra høringssvarene i 1. offentlighedsfase omfatter forslag til nye linjeføringer, nabohensyn og værditab, sundhed (herunder magnetfelter og støj), erhvervsinteresser, kulturhistorie og arkæologi, hensyn til natur samt landskab og visuelle forhold.

    De indkomne ideer og forslag fra den 1. offentlighedsfase er indgået i det videre arbejde med projektet og miljørapporten.

    I forbindelse med den forestående offentlige høring indkaldes bemærkninger og indsigelser fra offentligheden til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport. I høringsperioden afholdes et borgermøde om projektet.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger,

    at forslag til Kommuneplantillæg nr. 2 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger,

    at forslag tilLokalplan nr. 103 godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger, og

    at den kombinerede miljøvurdering og VVM-redegørelse, betegnet miljørapport godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 02-02-2017

    Anbefales godkendt, med bemærkning om at Vækst- og Udviklingsudvalget ikke kan anbefale den del af linjeføring A, som løber igennem erhvervsområdet i Padborg.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Vækst- og Udviklingsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Vækst og udviklingsudvalgets indstilling godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 15/23404, Sagsinitialer: kesp

    Sagsfremstilling

    Forslag til Lokalplan nr. 99 og Kommuneplantillæg nr. 6 – Etagebebyggelse nær Sønderport og Tøndervej i Aabenraa fremlægges med henblik på offentlig høring i 8 uger.

    Vækst- og Udviklingsudvalget besluttede på mødet den 29. september 2016, at godkende igangsættelse af en lokalplan for området.

    Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra en bygherre om at opføre en etagebebyggelse på Sønderport 66-68 på hjørnet af Tøndervej og Sønderport med boliger og dagligvare- eller udvalgsvarebutik. Bygherre ønsker, at der kan etableres 24 boliger og 1.200 m² dagligvare- eller udvalgsvarebutik, og at byggeriet kan etableres i op til 7 etager og 24 meter.

    I oktober 2016 blev der gennemført foroffentlighed for et nyt rammeområde med mulighed for byggeri i op til 7 etager og en maksimal bygningshøjde på 24 meter. På baggrund af foroffentligheden anbefaler forvaltningen, at byggeriet i sit omfang ikke overstiger 6 etager og 21 meter.

    Lokalplanforslaget, som foreligger til vedtagelse, udlægger et byggefelt til en randbebyggelse, der ligger trukket tilbage fra Sønderport og Tøndervej. Bebyggelsen disponeres som en nedtrappende etagebebyggelse med boliger placeret oven på en base, der kan anvendes til dagligvare- eller udvalgsvarebutik. Byggeriet vil i sit omfang blive 3-6 etager og maksimalt 6 etager og 21 meter højt på hjørnet af Tøndervej og Sønderport. Byggeriet trappes ned til 3 etager og 12 meter mod nord og 5 etager og 18 meter mod vest. 

    Formålet med lokalplanen er at sikre, at arealer med en central beliggenhed anvendes til boligbebyggelse som et led i fortætning af bymidten. Lokalplanen skal desuden fastlægge principper for bebyggelsens disponering og udformning med henblik på, at opnå en varieret bebyggelse bl.a. ved at stille krav til en nedtrapning af bygningskroppen. Endvidere er formålet, at der sikres begrænsning af miljøkonflikter, herunder i forhold til støj ved opsætning af støjskærme.

    Løsningforslag:

    1. At Lokalplanforslag nr. 99 og Kommuneplantillæg nr. 6 vedtages, som de foreligger, med mulighed for bebyggelse i maksimalt 6 etager og en maksimal bygningshøjde på 21 meter. Det lokalplanforslag som foreligger er udarbejdet på baggrund af bygherres ønske om 7 etager og 24 meter, men rettet til så det følger forvaltningens anbefaling om 6 etager og 21 meter. Såfremt man vælger løsning 1, vil der være en yderligere tilretning af tegningsmateriale og skyggediagrammer i Lokalplan nr. 99 og Miljøvurderingen.
    1. At bygherres ønske om en bebyggelse i op til 7 etager og maksimalt 24 meter efterkommes, og at Lokalplan nr. 99 samt Kommuneplantillæg nr. 6 derfor ændres fra en maksimal bygningshøjde på 6 etager og 21 meter til 7 etager og 24 meter.

    Planmæssige forhold

    Området er omfattet af rammeområde 1.1.041.C.

    Bebyggelsesprocenten er fastsat til 65, den maksimale bygningshøjde er fastsat til 10 meter og det maksimale etageantal er fastsat til 3.

    Det ansøgte er ikke i overensstemmelse kommuneplanens bygningsregulerende bestemmelser

    Med kommuneplantillæg nr. 6 udlægges et nyt område 1.1.060.C. til centerformål, med mulighed for bebyggelse i op til 6 etager og en bebyggelsesprocent på 110.

    Aabenraa Kommune har med teknisk bistand fra bygherres rådgiver sideløbende med lokalplanforslaget udarbejdet en miljøvurdering med henblik på at godtgøre, at der kan opføres nye boliger inden for lokalplanområdet og beskrive, hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger og overvågningsprogrammer der er nødvendige.

    Miljøvurderingen er udarbejdet på foranledning af screeningsresultatet, der viste at lokalplanens realisering kunne medføre en miljøpåvirkning på en række områder:

    Trafikafvikling/-belastning, trafiksikkerhed, trafikstøj, virksomhedsstøj, skyggevirkninger, indkigsgener, visuelle forhold/ landskabelig værdi (kystnærhedszone), vindforhold, jordbundsforhold, jordforurening

    Baggrunden for at udarbejde en miljøvurdering er bl.a., at det kommende boligområde vil være udsat for trafikstøj fra Tøndervej og Kystvej. Samtidig vil etableringen af en dagligvarebutik give anledning til støj i forbindelse med vareindlevering. I miljøvurderingen er der ligeledes redegjort for etagebyggeriet indflydelse på de nærmeste omgivelser.

    Matr. nr. 2426 er omfattet af lokalplan M106. Lokalplanen reduceres i forbindelse med den endelige vedtagelsen af Lokalplan nr. 99. Etagebebyggelse nær Tøndervej og Sønderport.

    Høring/udtalelse

    I oktober 2016 blev der gennemført foroffentlighed, hvor man modtog 11 bemærkninger, som fremgår af foroffentlighedsnotatet.

    Under foroffentligheden blev der udtrykt modstand fra flere beboere til et projekt, som ifølge indkomne bemærkninger vil træde markant frem i omgivelserne, virke skæmmende og give anledning til indkigsgener. Det vurderes, at man ved at reducere den maksimale bygningshøjde fra 7 etager og 24 meter til 6 etager og 21 meter, vil opnå en positiv effekt i forhold til indpasningen af byggeriet i de nære omgivelser og i den sydlige bys kystprofil. Samtidig vurderes det, at en reduktion af bygningshøjden vil mindske de oplevede indkigsgener, som beboere syd for Tøndervej kan opleve ved en realisering.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at løsningforslag 1 vedtages,

    at såfremt løsningsforslag 1 vedtages skal tegningsmaterialet i Lokalplan nr. 99 samt miljøvurderingen tilpasses inden forelæggelse for byrådet, og

    at Lokalplanforslag nr. 99 og Kommuneplantillæg nr. 6 sendes i offentlig høring i 8 uger.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 02-02-2017

    1. at Vækst- og Udviklingsudvalget anbefaler løsningsforslag 2.
    2. at bortfalder.
    3. at anbefales godkendt.

    Supplerende sagsfremstilling

    Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er justeret i henhold til Udvalgets beslutning.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/22006, Sagsinitialer: bei

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal godkendes revideret kvalitetsstandard for madservice i eget hjem.

    Ændringer i forhold til tidligere godkendt kvalitetsstandard er hovedsagelig af redaktionel karakter. Der er dog foreslået differentieret takst, således at det er billigere at købe flere portioner.

    Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp m.v., samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens § 83 og 86.

    Madservice i eget hjem er i høj grad en kompenserende ydelse,  hvilket betyder, at der forud for bevilling er taget stilling til, om borgeren kan hjælpes til selv at sørge for sin mad evt. ved en rehabiliterende indsats. Det er således vigtigt, at borgeren forud for en visitation bliver motiveret til at deltage i et madfællesskab.

    Behov for en alsidig kost for pensionister kan dog være årsag til visitation. En alsidig kost kan således understøtte anden indsats.

    Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune har særlig fokus på rehabilitering af borgerne og hvorledes borgeren understøttes i at leve et liv med selvbestemmelse og mulighed for at vælge.

    Aabenraa Kommune har 2 godkendte leverandører på madserviceområdet. Leverandørerne er den kommunale leverandør Mad & Måltider og den private leverandør Det Danske Madhus.

    Mad & Måltider leverer til 547 borgere af de i alt 604 visiterede borgere.

    Ca. 200 borgere får diætkost, hvoraf de fleste borgere får diabetes kost.

    Mad & Måltiders mersalg udgjorde i oktober 2016 ca. 3 % af omsætningen.

    Borgerne køber i gennemsnit imellem 5 og 6 portioner pr. uge.

    Borgerens betaling for mad godkendes hvert år i forbindelse med budgettet og foreslås fordelt  for 2017. Den vedtagne pris er 49 kr. pr. hovedret, hvilket stort set svarer til produktions- og leveringsomkostningerne. Kommunens tilskud pr. portion udgør ca. 30 øre svarende til 40.000 kr. om året.

    Basisprisen for maden er uændret, men udbringningen foreslås ændret fra pr. portion til pr. levering. Det betyder, at prisen for udbringning er den samme pr. levering, uanset om borgerne bestiller 4 eller 7 hovedretter pr. uge.

    Madservice

    Godkendt  pris 2017

    Pr. dag

    Total Pr. uge

    Pris pr. hovedret inkl. levering i gennemsnit tidligere

    49,00 kr.

    Udbringning pr. levering

    29,00 kr.

    Pris ved 7 portioner pr. uge

    343,00 kr.

    47,64 kr.

    333,50 kr.

    Pris ved 4 portioner pr. uge

    196,00 kr.

    50,75 kr.

    208,00 kr.

    Økonomi og afledt drift

    I budget 2017 er der netto afsat 41.000 kr. til området, idet øvrige omkostninger er brugerfinansieret.

    I forbindelse med godkendelse af kvalitetsstandarden er foreslået en justering af borgertaksten for madservice 2017.

    Basisprisen for maden er uændret, men udbringningen foreslås ændret fra pr. portion til pr. levering. Det betyder, at prisen for udbringning er den samme pr. levering, uanset om borgerne bestiller 4 eller 7 hovedretter pr. uge.

    Eksempel ved 7 hovedretter pr. uge

    Eksempel ved 4 hovedretter

    pr. uge

    Madservice

    Godkendt pris 2017

    Pris pr. uge

    Pris pr. dag

    Pris pr. uge

    Pris pr. dag

    Hovedret incl. udbringning

    49,00 kr.

    Hovedret excl. udbringning

    304,50 kr.

    43,50 kr.

    174,00 kr.

    43,50 kr.

    Udbringning pr. tur/pr. uge

    29,00 kr.

    4,14 kr.

    29,00 kr.

    7,25 kr.

    I alt

    49,00 kr.

    333,50 kr.

    47,64 kr.

    208,00 kr.

    50,75 kr.

    Høring/udtalelse

    Sagen har været til høring i Seniorrådet.

    Seniorudvalgets bemærkninger er indarbejdet i den fremlagte kvalitetsstandard.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller,

    at kvalitetsstandard for madservice i eget hjem godkendes, og

    at der fremadrettet betales for en levering, uanset antal portioner.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 11-01-2017

    1. at anbefales godkendt.
    2. at anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp, Karina T. Rogat.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 13/23878, Sagsinitialer: hhm

    Sagsfremstilling

    Byrådet skal i denne sag godkende kvalitetsstandard for Aabenraa Krisecenter.

    Det følger af styrelsesvedtægtens § 20, stk. 3: at udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om bl.a. kvalitetsstandarder m.v. indenfor udvalgets område.

    Der har ikke tidligere været udarbejdet en kvalitetsstandard for Aabenraa Krisecenter.

    Aabenraa Krisecenter er en selvejende forening, der tegnes af en bestyrelse og er uafhængig af partipolitiske interesser.

    Krisecenterets formål er:

    •        at sikre et sikkert og anonymt midlertidigt ophold for kvinder, der er voldsudsatte i de nære relationer

    •        at sikre det frivillige engagement i den løbende drift

    •        at sikre gode vilkår for de børn, der ledsaget af moderen tager ophold på krisecentret

    •        at sikre et stabilt økonomisk grundlag for Aabenraa Krisecenters varetagelse af ovennævnte opgave

    Foruden at yde omsorg, støtte, krisehjælp og rådgivning til beboerne i henhold til krisecentrets formål, yder krisecentret hjælp til selvhjælp og ambulant personlig og telefonisk rådgivning omkring voldsproblemer i nære relationer.

    Rådgivningen er rettet til den voldsramte kvinde, arbejdsgiver, familie/pårørende, veninde m.m. og ansatte, der i deres arbejde har kontakt til voldsudsatte kvinder.

    Antallet af pladser på krisecentret er fastsat til maksimalt 5 kvinder med børn.

    Aabenraa Krisecenter er oprettet og drives efter Lov om Social Service § 109 og Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område.

    Økonomi og afledt drift

    Kvalitetsstandarden kan holdes indenfor den afsatte driftsramme.

    Høring/udtalelse

    Kvalitetsstandarden er drøftet med repræsentanter for bestyrelsen og lederen af Aabenraa Krisecenter. Aabenraa Krisecenters bemærkninger er indarbejdet i kvalitetsstandarden.

    Indstilling

    Social & Sundhed indstiller,

    at Kvalitetsstandard for Aabenraa Krisecenter godkendes.

    Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 11-01-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Svend Hansen Tarp, Karina T. Rogat.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Jette Julius Kristiansen deltog ikke i sagens behandling.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/40670, Sagsinitialer: ur

    Sagsfremstilling

    Med baggrund i et efterslæb vedrørende vedligeholdelse af kommunens idrætshaller besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at afsætte et rådighedsbeløb til en halpulje i perioden 2012-2015. Formålet med halpuljen var at højne kvaliteten af de kommunale og selvejende idrætshaller i kommunen til gavn for skolerne, foreningerne og øvrige brugere. I 2016 blev der afsat 1,0 mio. kr. til formålet som en driftspulje.

    På investeringsoversigten 2017-2020 er der i henholdsvis 2017 og 2018 afsat en anlægspulje på 1,0 mio. kr. til større vedligeholdelsesopgaver. 

    I bemærkningerne til budgettet fremgår det, at midler skal anvendes udenfor Aabenraa by. Forvaltningen ønsker, at udvalget tager stilling til en definition af Aabenraa bys afgrænsning. Forvaltningen har på kortmateriale markeret Kultur, Miljø & Erhvervs definition af Aabenraa by.

    Kommunale og selvejende idrætshaller kan søge tilskud fra Halpuljen i 2017, som administreres af Kultur- og Fritidsudvalget.

    Forvaltningen udsendte inden jul et ansøgningsskema til idrætshallerne, hvor hallerne med en deadline primo februar måned har mulighed for at fremsende ansøgninger vedrørende anlægspuljen til større vedligeholdelsesopgaver. Der kan søges tilskud til anlægsprojekter, som den enkelte institution ikke kan afholde af eget driftsbudget.

    Ved fordeling af puljen lægges der vægt på, at der bl.a. prioriteres indenfor områderne nyinvesteringer, bygninger, anlæg, nedslidt inventar, energioptimeringer og at anvendeligheden af grønne områder opretholdes.

    Halpuljen har i høj grad medvirket til at højne og skabe bedre faciliteter for foreninger, borgere, skoler m.fl., da puljen bl.a. har givet mulighed for at opgradere, vedligeholde og nyinvestere. Forvaltningen anbefaler derfor, at udvalget arbejder på at få gjort puljen permanent fra og med budget 2019-2022.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til Halpuljen i 2017 finansieret af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten 2017-2020,

    at forvaltningens definition af Aabenraa by godkendes, og

    at der på udvalgsmøde i marts/april forelægges et beslutningsoplæg vedrørende prioriteringen af Halpuljen for 2017.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 30-01-2017

    1. at anbefales godkendt.

    2. og 3. at godkendt, idet Aabenraa by defineres som det, der er beliggende inden for byskiltet.

    Afbud: Jette Julius Kristiansen og Dorte Ballhorn Soll

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 11/43098, Sagsinitialer: lbon

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med områdefornyelse i den sydlige del af Aabenraa midtby, skal vandkunsten på Storetorv genplaceres.

    I samråd med kunstneren Erik Varming og Billedkunstrådet, blev der peget på Nørretorv som mulig ny placering. Placeringen tog afsæt i værkets fortælling og kunstnerens intentioner for værket.

    Vækst- og Udviklingsudvalget behandlede sagen på mødet den 8. december 2016 og besluttede ikke, at godkende forvaltningens indstilling til fremtidig placering af værket. Vækst- og Udviklingsudvalget ønskede i stedet et oplæg med forslag til alternativ placering.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at værket Vandkunsten genplaceres på fremlagte placeringsforslag.

    Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 19-01-2017

    På mødet foreslog forvaltningen, at der arbejdes videre med at placere vandkunsten i forbindelse med forarealet ved biblioteket i Aabenraa.

    For stemte Philip Tietje (V), Martin Ugilt Thomsen (V), Jens Wistoft (V), Helga Nørgaard (A), Erik Uldall Hansen (A), Erwin Andresen (F).

    Imod stemte Christian Gramstrup Lauridsen (O).

    Christian Gramstrup Lauridsen (O) begærede sagen i Byrådet.

    Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den 30. januar 2017

    Orienteringen taget til efterretning.

    Afbud: Jette Julius Kristiansen og Dorte Ballhorn Soll.

    Beslutning Økonomiudvalget den 07-02-2017

    Oversendes til Byrådet.

    Afbud: Kirsten Nørgaard Christensen.

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    Ændringsforslag fra V:sagen sendes tilbage til udvalget.

    Godkendt.

    Afbud fra Jan Riber Jakobsen og Svend Hansen Tarp.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/2411, Sagsinitialer: MKRI

    Beslutning Byrådet den 22-02-2017

    -