Chat med os Chatten er lukket
Kontakt os på
73767676
eller
send en mail til post@aabenraa.dk

Beslutningsprotokol

onsdag den 11. oktober 2017 kl. 17:00

Mødested: Byrådssalen, Skelbækvej
Udvalg: Byrådet
Medlemmer: Thomas Andresen, Kirsten Nørgård Christensen, Rasmus Lyngbak Bøgen , Philip Tietje, Carina Underbjerg Hansen, Lars Kristensen, Martin Ugilt Thomsen, Jens Wistoft, Thomas Juhl, Eivind Underbjerg Hansen, Bent Sørensen, Karina T. Rogat, Hans Philip Tietje, Ejler Schütt, Jette Julius Kristiansen, Kåre Solhøj Dahle, Christian G. Lauridsen , H. Kristian Wollesen, Kurt Andresen, Erwin Andresen, Jan Riber Jakobsen, Gert Nordklitgaard, Michael Christensen, Dorte Ballhorn Soll , Helga Nørgaard, Svend Hansen Tarp , Erik Uldall Hansen, Signe Bekker Dhiman, Christian Pedersen-Panbo, Kim Brandt, Povl Kylling Petersen
Bemærkninger: Der var afbud fra Christian Panbo. Karsten Meyer Olesen var indkaldt som stedfortræder.
Udskriv hele dagsordnen
  • Udskriv
    Sagsid.: 17/31381, Sagsinitialer: mhpo
    Sagsfremstilling

    Byrådsmedlem Christian Panbo har meddelt fravær til byrådsmødet den 11. oktober 2017.

    Karsten Meyer Olesen er indkaldt som stedfortræder.

    Byrådet skal tage stilling til, om betingelserne for at indkalde stedfortræder er opfyldt.

    Fraværet skyldes arbejdsmæssige årsager og er dermed lovlig fraværsgrund.

    Det fremgår af kommunens styrelsesvedtægt, at der kan indkaldes en stedfortræder, selvom fraværet er under en måned.

    Karsten Meyer Olesen står øverst på socialdemokratiets stedfortræderliste.

    Det vurderes, at betingelserne for at indkalde stedfortræder er til stede, at Karsten Meyer Olesen er rette stedfortræder, og at han er valgbar.

    Indstilling

    Byråds- og Direktionssekretariatet indstiller,

    at Karsten Meyer Olesen indtræder i byrådet som stedfortræder for Christian Panbo.

    Beslutning Byrådet den 11-10-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/3668, Sagsinitialer: GES
    Sagsfremstilling

    Byrådet har den 20. september 2017 behandlet forslag til budget 2018 og overslagsårene 2019-2021.

    Budgetforslaget svarende til spillerum 5 er fremsat af Økonomiudvalget den 12. september 2017 og danner udgangspunkt for budget 2018-2021.

    Efter byrådets 1. behandling er der udarbejdet tekniske ændringsforslag på henholdsvis drift, anlæg og finansiering.

    De tekniske ændringsforslag vedrører følgende:

    • Tilretning renter og afdrag
    • Regulering af elevtal for folkeskoler og privatskoler
    • Flytning af anlægsprojekter til servicerammen

    De tekniske ændringsforslag fremgår af bilag 2 og er indarbejdet i spillerum 6.

    Spillerummet inkl. tekniske ændringer viser følgende:

    Spillerum 6B

    2018

    2019

    2020

    2021

    Indtægter

    -3.821.086

    -3.884.100

    -3.918.055

    -4.025.482

    Udgifter inkl. renter

    3.694.904

    3.764.159

    3.861.423

    3.974.728

    Resultat ordinær drift

    -126.182

    -120.441

    -56.632

    -50.754

    Anlæg inkl. jordforsyning

    150.483

    100.000

    130.600

    120.000

    Resultat

    24.301

    -20.441

    73.968

    69.246

    Netto lån (låneopt./afdrag

    0

    24.141

    17.102

    25.965

    Finansforskydninger

    -6.410

    -6.641

    -18

    -18

    Påvirkning kassebeholdn.

    17.891

    -2.941

    91.052

    95.193

    Forventet ult. Kassebeholdn.

    -142.109

    -145.050

    -53.998

    41.195

    Driftsinvesteringerne, der er indarbejdet i budgetforslaget, holdes udenfor den økonomiske politiks målsætninger.

    Budgetforslaget inkl. de tekniske korrektioner overholder den økonomiske politik i 2018 og 2019 på målene:

    • Ordinær drift
    • Kasseforbrug        
    • Ultimo kassebeholdning

    Budgetforslaget er baseret på følgende skatter fra 1. januar 2018:

    • 25,6 procent indkomstskat
    • 18,9 promille grundskyld, beboelse og erhverv
    • 9,45 promille dækningsafgift af grundværdi offentlige ejendomme
    • 8,75 promille dækningsafgift af forskelsværdi af offentlige ejendomme
    • 4,1 promille landbrugsjord/produktionsjord
    • 0,0 promille dækningsafgift for erhverv

    Skatteindtægterne beror på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Der er udarbejdet et særskilt notat om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af generelle tilskud og skatteindtægter for 2018, jf. bilag 1.

    Det anbefales at vælge statsgaranti for 2018.

    Takster for 2018 er vedlagt som bilag 8 og 9. Taksterne for dagtilbud er udeladt og behandles som en særskilt sag i november 2017.

    Den faseopdelte budgetlægning mellem kommunerne faciliteret af KL har medført et yderligere behov for nedjustering af anlægsrammen, idet kommunerne pr. 21. september 2017 er 1 mia. kr. over anlægsaftalen. Det foreslås, at Aabenraa Kommune bidrager med følgende forslag:

    · Flytning af 3 mio. kr. vedr. renovering af  Dr. Margrethesvej

    · Flytning af 1,2 mio. kr. vedr.  nedrivning Uge Allegade

    · Flytning af 3 mio. kr. vedr. køb og salg af jord fra 2018 til 2020

    Ændringerne som følge af den faseopdelte budgetlægning fremgår af bilag 3 og er indarbejdet i spillerum 7.

    Spillerummet inkl. ændringer som følge af den faseopdelte budgetlægning viser følgende:

    Spillerum 7B

    2018

    2019

    2020

    2021

    Indtægter

    -3.821.086

    -3.884.100

    -3.918.055

    -4.025.482

    Udgifter inkl. renter

    3.694.904

    3.764.159

    3.861.423

    3.974.728

    Resultat ordinær drift

    -126.182

    -120.441

    -56.632

    -50.754

    Anlæg inkl. jordforsyning

    146.283

    100.000

    130.600

    120.000

    Resultat

    20.101

    -20.441

    73.968

    69.246

    Netto lån (låneopt./afdrag

    0

    24.141

    17.102

    25.965

    Finansforskydninger

    -6.410

    -6.641

    -18

    -18

    Påvirkning kassebeholdn.

    13.691

    -2.941

    91.052

    95.193

    Forventet ult. Kassebeholdn.

    -146.309

    -149.250

    -58.198

    36.995

    Bruttoanlægsudgiften udgør herefter 160,3 mio. kr., hvilket er 9,7 mio. kr. under Aabenraa kommunes forholdsmæssige andel af anlægsrammen.

    Det bemærkes, at for de enkelte anlægsprojekter gælder, at det rådighedsbeløb for 2018, der fremgår af projektbeskrivelsen som ”frigivet ved budgetvedtagelsen” automatisk er givet som anlægsbevilling i oktober, hvor budgettet vedtages, jf. bevillingsreglerne i de generelle bemærkninger (bilag 5).

    Der er udarbejdet en bevillingsoversigt (spillerum 7A), hvor de tekniske ændringsforslag samt ændringsforslag som følge af den faseopdelte budgetlægning er indarbejdet (bilag 10).

    Der er indgået politiske ændringsforslag fra Enhedslisten.

    Ændringsforslaget fremgår af vedlagte bilag 4.

    Høring/udtalelse

    Budgetforslaget har været i høring i henholdsvis HMU, Seniorråd og Handicapråd.

    Indkomne høringssvar fremgår af bilag 11.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at de tekniske ændringsforslag, jf. bilag 2, indarbejdes i budget 2018-2021,

    at ændringsforslag som følge af den faseopdelte budgetlægning, jf. bilag 3, indarbejdes i budget 2018-2021,

    at der vælges statsgaranti for generelle tilskud og skatter for 2018,

    at takster for 2018 godkendes,

    at bevillingsniveauet fastlægges som anført i de generelle bemærkninger, jf. bilag 5,

    at der tages stilling til de politiske ændringsforslag fra Enhedslisten, jf. bilag 4,

    at Økonomiudvalget tager stilling til, om der skal udarbejdes ændringsforslag bl.a. begrundet i høringssvarene og den faseopdelte budgetlægning, og

    at bemærkninger tilrettes med de godkendte ændringsforslag.

    Beslutning Økonomiudvalget den 03-10-2017

    Anbefales godkendt idet ændringsforslag fra Enhedslisten jf. bilag 4 ikke anbefales.

    Borgmesteren har mulighed for at fremsætte teknisk ændringsforslag med nettonul virkning som følge af den faseopdelte budgetlægning.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen

    Beslutning Byrådet den 11-10-2017

    1. – 5. at godkendt.

    6. at ikke godkendt,  idet 1 stemte for - Gert Nordklitgaard (Ø). 30 stemte imod.

    7. – 8. at godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/16148, Sagsinitialer: kkf
    Sagsfremstilling

    Byrådet fastsætter i henhold til lov om folkekirkens økonomi en kirkeskatteprocent, der skal sikre, at det af provstiudvalget fastsatte ligningsbeløb bliver opkrævet.

    Det fastsatte ligningsbeløb finansierer landskirkeskatten som fastsættes af kirkeministeriet samt kirke- og præstegårdskasser og provstiudvalgskassen.

    Aabenraa Provsti har den 7. september 2017 fremsendt et budgetforslag for 2018, der indeholder et ønske til den kirkelige ligning på 71,389 mio. kr.

    Kirke- og præstegårdskasser og provstiudvalgskassen

    60,198 mio. kr.

    Landskirkeskat

    11,198 mio. kr.

    Forventet mellemværende med Aabenraa Kommune pr. 31. december 2017 (kirken til gode)

    -0,008 mio. kr.

    Finansieringsbehov i alt

    71,389 mio. kr.

    Ligningsbeløb til kirke- og præstegårdskasser, provstiudvalgskassen samt landskirkeskatten pålignes folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune.

    Dette indebærer, at kommunens valg mellem det statsgaranterede og det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag også er bestemmende for valget af udskrivningsgrundlag i forhold til kirkeskatten.

    Det er forudsat, at byrådet vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018, som indstillet af Staben. Dette medfører, at nedennævnte ligningsbeløb er endelige, og at der dermed ikke kommer en regulering heraf i år 2021.

    Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskatten for Aabenraa Kommuner er i 2018 fastsat til 7,516 mia. kr. Provstiet har indstillet, at kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,95% hvilket er samme niveau som i 2017. Med denne kirkeskatteprocent forventes indtægter på 71,402 mio. kr. hvorved kirkens mellemregning med Aabenraa Kommune ultimo 2018 forventes at udgøre 0,013 mio. kr. i kirkens favør.

    Indstilling

    Staben indstiller,

    at Aabenraa Provstis indstilling, om at kirkeskatteprocenten for 2018 fastsættes uændret til 0,95%, godkendes.

    Beslutning Økonomiudvalget den 03-10-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen

    Beslutning Byrådet den 11-10-2017

    Godkendt, idet 30 stemte for. 1 undlod at stemme – Christian G. Lauridsen (O).

  • Udskriv
    Sagsid.: 17/21006, Sagsinitialer: hbhas
    Sagsfremstilling

    I denne sag anmodes her om godkendelse af  igangsætningen af en række trafiksikkerhedsprojekter for cyklister. Projekterne er udpeget på baggrund af erklæringerne i budgetforlig 2017-2020, hvor der bl.a. lægges vægt på mest sikkerhed for pengene, samt på projekter der kan forøge trafiksikkerheden ved kryds og krydsninger.

    På investeringsoversigten for 2017 er der afsat 5 mio. kr. i cykelstipuljen under Teknik- og Miljøudvalget. Cykelstipuljen kan anvendes til stiprojekter, afledt af fx kommunens stiplan, med det formål at forbedre forholdene for lette trafikanter i hele kommunen.

    I stiplanen er der både fokus på strækninger og krydsninger ved trafikerede veje. Der er anvist mange krydsninger, spredt i hele kommunen, som ikke føles trygge og sikre nok, og som er prioriteret højt i forhold til mest trafiksikkerhed for pengene.

    På investeringsoversigten er der reserveret midler til forbedring af cykeltrafiksikkerheden på strækningen Rens-Saksborg-Bylderup Bov, samt til sikring af skolevejen fra Fårhus/Vejbæk til Lyreskovskolen.

    Forvaltningen anbefaler at cykelpuljen anvendes til følgende projekter, med henblik på detailprojektering, udbud og anlæg. Projekterne er beskrevet nærmere i vedlagte notat og vist i kortbilagene.

    1. Trafiksikkerhedsmæssige forbedringer på ruten fra Fårhus/Vejbæk til Lyreskovskolen (0,88 mio. kr.).
    2. Krydsningspunkter i Aabenraa, Bolderslev, Ravsted, Padborg, Fårhus og Kruså (2,935 mio. kr.)
    3. Sammenhængende strækninger i Tinglev og Aabenraa (1,0 mio. kr.)
    4. Ansøgninger til den statslige cykelpulje 2017 (0,075 mio. kr.)

    Ved nogle af lokaliteterne med krydsningspunkter kan det blive nødvendigt med arealerhvervelse. Omfanget heraf vil blive afklaret i forbindelse med projekteringen, og håndteres inden for lovgivningen på vejområdet.

    Økonomi og afledt drift

    Samlet set beskrives her projekter for 4,89 mio. kr., men der søges om frigivelse af 5,0 mio. kr., da der eventuelt skal erhverves mindre arealer i nogle af projekterne. Dette afklares først i projekteringsfasen.

    I tilfælde af at udbuddene viser højere priser end i de nuværende overslag, foreslås det, at nogle af krydsningsprojekterne tages ud og afventer senere finansiering.

    Da et stianlæg fra Rens til Bylderup Bov vurderes at koste 11,5 mio. kr., kan det ikke finansieres med de reserverede midler på investeringsoversigt 2017. Derfor søges om medfinansiering fra den statslige cykelpulje, lige som et tilsagn om tilskud derfra vil betinge afsætning af yderligere egenfinansiering.

    De to cykelbyprojekter i Løjt Kirkeby og Rødekro, som også søges under den statslige pulje, forudsætter også en egenfinansiering som ikke er omfattet af nærværende frigivelsessag.

    Etablering af anlæg som nævnt under pkt. 1, 2 og 3 i sagsfremstillingen forventes at medføre en afledt driftsudgift på 0,07 mio. kr. årligt.

    Indstilling

    Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

    at der gives en anlægsbevilling på 5 mio. kr. til projekterne anført i notatet ”Cykelstiprojekter 2017”, finansieret af rådighedsbeløbet på 5 mio. kr. under cykelstipulje på investeringsoversigt 2017-2020 under Teknik- og Miljøudvalget,

    at Teknik- og Miljøudvalget årligt tilføres 0,07 mio. kr. til den afledte drift, som finansieres af puljen ”afledt drift” under Økonomiudvalget, når projekterne afsluttes,

    at forvaltningen bemyndiges til at optage forhandlinger med lodsejer med henblik på at opnå forlig via frivillige aftaler, og

    at der kan igangsættes ekspropriation af det nødvendige areal, hvis der ikke kan opnås forlig via frivillige aftaler.

    Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-09-2017

    Anbefales godkendt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 03-10-2017

    Anbefales godkendt.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen

    Beslutning Byrådet den 11-10-2017

    Godkendt.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/45172, Sagsinitialer: sbro
    Sagsfremstilling

    I denne sag skal der tages beslutning om bevilling til byggeri på Aabjerg 8 i Kruså, Fjordskolen.

    Yderligere skal der tages beslutning om tillægsbevilling med henblik på finansiering af optioner indbygget i byggeudvalgets arbejde med projektrealiseringen og afledte tilpasninger af myndighedsmæssig karakter, det være sig brand- og tilgængelighedsvilkår ved større ombygninger.

    Byggeudvalget er kommet langt i disponering af anlægssummen, og projektet er på vej mod det hovedprojekt, som skal danne grundlag for udbud.

    Byggeudvalget har valgt at indarbejde og tilføje udbuddet forskellige optioner, som byggeudvalget mener vil være gunstige for projektmæssig sammenhæng mellem anvendelse og byggeri. Der er tale om elementer, som er betydelige elementer i byggeudvalgets forståelse af et samlet projekt. Byggeudvalgets medlemmer – undtaget forældrerepræsentanterne – er enige om, at den fremlagte dispositionsplan, inklusiv de detaljerede tilpasninger og optioner, som er foreslået på byggeudvalgsmøde af 29. august 2017, er det bedst mulige forslag indenfor de af Byrådet udstukne rammer for såvel tidsplan som økonomi. Fjordskolens medarbejdere og ledelse gør opmærksom på, at ikke alle behov er opfyldt i dispositionsplanen.

    Optionerne er opgjort således, at de udgør op til 15% af entreprisesummen og indarbejdelsen vil beløbe sig til en merudgift på 4,5 mio. kr.

    Lovbestemte tilpasninger af byggeriet, som væsentligst omfatter ændret brandklassificeringer, er beregnet til en merudgift på 3 mio. kr.

    Byrådet skal tage stilling til spørgsmålet om tillægsbevilling på dette tidspunkt inden udbuddet kører fordi 1) der skal være balance imellem den udbudte projektsum og det projekterede og 2) fordi det skal afvente de nødvendige politiske beslutninger om økonomisk tilpasning af projektet vil medføre forsinkelse af byggefasen med forventeligt omkring et par måneder.

    Samlet forventes projektet at udgøre 42,25 mio. kr. Der er således et manglende rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. for at gennemføre byggeudvalgets indarbejdelse af optioner i projektet samt myndighedskrav.

    Økonomi og afledt drift

    Der er i 2015 og 2016 meddelt anlægsbevilling på 24,75 mio. kr. hvoraf 1,5 mio. kr. er frigivet, og herudover er der i 2018 afsat et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. Der er dermed afsat et samlet rådighedsbeløb på 34,75 mio. kr.

    Indregnet optioner og myndighedskrav udgør det samlede projekt 42,25 mio. kr.

    Der er således en merudgift på 7,5 mio.kr. til projektet med optioner og myndighedskrav i forhold til afsat anlægsbevilling/rådighedsbeløb.

    Indstilling

    Børn og Skole indstiller,

    at der afsættes en tillægsbevilling til rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. i 2017 finansieret af kassebeholdningen,

    at der meddeles tillægsbevilling til anlægsbevilling på 17,5 mio. kr. således, at den samlede anlægsbevilling udgør 42,25 mio. kr. finansieret af de afsatte rådighedsbeløb, og

    at den resterende anlægsbevilling frigives.

    Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 26-09-2017

    1. at anbefales godkendt – imod stemte Gert Nordklitgaard (Ø),

    2. at anbefales godkendt – imod stemte Gert Nordklitgaard (Ø),

    3. at anbefales godkendt – imod stemte Gert Nordklitgaard (Ø) med begrundelse: at der ikke skal bruges flere penge på det håbløse projekt og imod stemte Dorte Ballhorn Soll (A) med begrundelse: at det fulde resterende anlægsbeløb først frigives, når de samlede anlægsudgifter, herunder licitationsresultatet foreligger, og imod stemte Kaare Solhøj Dahle (UP) med begrundelse: at det er forkert at frigive pengene før licitationen er afholdt.

    Beslutning Økonomiudvalget den 03-10-2017

    1. og 2. at anbefales godkendt.

    3. at anbefales godkendt – imod stemte Povl Kylling Petersen (A) og Kim Brandt (A) med samme begrundelse som Dorte Soll (A).

    Svend Hansen Tarp (A) undlod at stemme.

    Afbud: Jan Riber Jakobsen

    Beslutning Byrådet den 11-10-2017
    1. – 2. at godkendt, idet 29 stemte for. Imod stemte

    Gert Nordklitgaard (Ø) og H. Kristian Wollesen (UP).

    3. at godkendt, idet 21 stemte for (V, O, S, C, Svend Hansen Tarp (A), Dorte Soll (A)). Imod stemte 10 (Ø, F, H. Kristian Wollesen (UP), Kaare Solhøj Dahle (UP), A)), med samme begrundelse som i udvalget.

  • Udskriv
    Sagsid.: 16/2411, Sagsinitialer: mhpo
    Beslutning Byrådet den 11-10-2017

    -

Fandt du siden nyttig?

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa tlf: 7376 7676 fax:  7376 7677 post@aabenraa.dk cvr.nr.: 29189854 find ean-nummer