Beslutningsprotokol

Sagsfremstilling

- Invitation til regionale møder om de kommende økonomiforhandlinger.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

• Opsamling på den økonomiske politik indgår i opsamlingen efter budgetlægningen for 2017.

• Redegørelsen vedr. levering af vejsalt drøftet.

• Orientering om Brand og Rednings budget 2016.

• Orienteret om annullering af bankudbud.

Sagsfremstilling

Denne sag indeholder forslag til de økonomiske procedurer i Aabenraa kommune i 2016. De økonomiske procedurer består af 3 delopgaver:

1. proceduren for udarbejdelse af budget 2017-2020
2. procedure for opfølgning på det vedtagne budget 2016
3. procedure for aflæggelse af regnskab 2016

Økonomiudvalget vedtog på mødet den 2. februar en ny økonomisk politik for 2017-2020. Endvidere blev der den 22. januar afviklet et temamøde, hvor input til den økonomiske politik samt opsamling på budgetprocessen i 2015 blev drøftet.

Opsamling fra temamødet samt den ny økonomisk politik danner baggrund for det forslag der er udarbejdet til økonomiske procedurer i 2016

Forslaget kan opsummeres til følgende:

• Der tages afsæt i en ny spillerumsskabelon
• Måltallene i den økonomiske politik skal nås i de to første år, dog foreslås det, at der indarbejdes en negativ pulje i 2018
• Udvalgene inddrages i foråret med henblik på at udarbejde forslag til et omprioriteringskatalog på 25 mio. kr. i 2017 stigende til 50 mio. kr. i 2018
• Omprioriteringsbidraget isoleres og der benyttes inspiration fra Styrings- og effektiviseringsprogrammet til at finde besparelser til omprioriteringsbidraget
• Driftsønsker kan udarbejdes men alene som investering i form af business cases, der bør have afsæt i Sund vækst strategien
• Der ændres i proceduren for demografireguleringer, således at en automatisk demografi opregulering af budgetrammen fra 2017 ændres til en asymmetrisk model. Fald i demografi indarbejdes i udvalgets ramme, mens stigninger indarbejdes som en pulje under Økonomiudvalget, der tages stilling til når resultatet af finansloven er kendt.
• Anlægsniveau på 120 mio. kr. og måltallet  justeres med ændringer i økonomiaftalens anlægsniveau.
• Anlægsprocessen foreslås ikke at indeholde forslag til ny prioritering, i stedet foreslås nulsums prioritering, hvilket betyder at der i foråret ikke igangsættes en proces om indhentning af nye anlægsønsker
• Høringsproces uforandret i forhold til 2015
• Der afholdes  1 borgermøde.

Proceduren for opfølgning på det vedtagne budget 2016 samt afslutning af regnskab 2016 forudsættes uændret i forhold til tidligere år.

I vedlagte bilag er forslag til tidsplan og budgetproces  herunder øvrige økonomiske procedurer i 2016 uddybet.

Økonomi og afledt drift

Den forventede bruttoudfordring udgør på nuværende tidspunkt ca. 39 mio. kr. i 2017. Udfordringen er inkl. omprioriteringsbidraget på 25 mio. kr. og forudsat at kommunen får 30 mio. kr. i finansieringstilskud fra staten.
Finansieringstilskuddet var højere i 2016 og det må forventes, at kommunerne også i 2017 får andel heri, ligesom der må forventes et tilbageløb på omprioriteringsbidraget. Såfremt kommunerne i 2017 får et finansieringstilskud på niveau med 2016 og KL i aftaleforhandlingerne til sommer får et tilbageløb på ca. 10 mio. kr. årligt af omprioriteringsbidraget, er der stort set balance i 2017. Dog vil eventuelle lokale udfordringer samt evt. ændringer i indtægtsgrundlaget ikke være finansieret.

Fra 2018 øges usikkerheden, hvilket hænger sammen med at resultatet på ordinær drift falder, omprioriteringsbidraget stiger yderligere 1% og der forventes en udligningsreform fra 2018, hvor konsekvenser ikke er kendt.

Det anbefales at der ikke igangsættes flere parallelle processer samtidigt, idet erfaringer fra tidligere års budgetlægninger har vist at dette er uhensigtsmæssigt. Derfor anbefales det, at der i foråret laves et omprioriteringskatalog på 25 mio. kr. i  2017 stigende til 50 mio. kr. i 2018. Omprioriteringskataloget har til formål at finansiere statens omprioriteringsbidrag.

Såfremt økonomiaftalen til sommer viser, at de lokale udfordringer ikke kan dækkes indenfor den samlede økonomiske ramme, igangsættes en ny proces i efteråret.

Der forventes på nuværende tidspunkt en yderligere ubalance i 2018 på mellem 30-50 mio. kr. Det anbefales at der ikke igangsættes en proces i foråret 2016 for at håndtere denne forventede ubalance. I stedet anbefales at der afsættes en sparepulje i budgetrammen til 2018 og at den håndteres i næste års budgetproces, hvilket er indenfor den økonomiske politiks målsætninger.

Høring/udtalelse

HMU hilser tidsplanen velkommen. Medarbejdersiden i HMU ønsker, at der så tidligt som muligt sker en drøftelse/dialog i område- og sektor-MED, således at medarbejdernes synspunkter og indsigt er en del af processen og beslutningsgrundlaget.

Samtidig er det et ønske, at hele HMU deltager på minibudgetseminar og at HMU fortsat deltager med 3 repræsentanter til budgetseminaret.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at forslag til budgetprocessen samt øvrige økonomiske procedurer i 2016 godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

HMU`s høringssvar imødekommes og i øvrigt godkendt.

Bilag

notat budgetproces og øvrige økonomiske procedurer i 2016 (Løbenr.: 31691/16)

Sagsfremstilling

Denne sag indeholder garantioverførsel af driftsbevillinger i henhold til Retningslinjer for dialogbaseret aftalestyring.

Retningslinjerne fastsætter, at garantioverførselssatsen udgør 4 % af bruttoudgiftsbudgettet, med undtagelse af Dagplejen og Det administrative område, hvor garantioverførselssatsen udgør 2 %.

Af Retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring fremgår det bl.a., at de stående udvalg kan godkende afviklingsplaner (ved merforbrug over garantisatsen) på maksimalt 3 år. Såfremt der fremlægges afviklingsplaner, som de stående udvalg ikke kan godkende, typisk ved ønske om længere løbetid end 3 år, vil disse blive fremlagt for Økonomiudvalget.

Økonomi og afledt drift

De ansøgte garantioverførsler er vist efterfølgende (i 1.000 kr.):

Udvalg	Ovf. fra 2014 til 2015	Regnskab 2015 1)	Korrigeret budget 2015 1)	Mer- /mindre- forbrug 2)	Ansøgt overført til 2016 2)
ØU	5.344	250.046	261.638	11.592	5.535
AMU	86	7.717	7.576	-141	-131
BUU	5.754	801.462	803.744	2.282	2.012
KFU	437	53.295	54.291	996	944
SSU	11.916	258.421	265.244	6.838	6.832
TMU	3.174	2.754	6.482	3.728	3.059
VUU	0	-	-	-	0
Beredskab	122	10.414	10.453	39	0
I ALT	26.833	1.384.109	1.409.428	25.334	18.252

1) Regnskabs- og budgettal for de institutioner og områder, der indgår i gar. ovf. oversigten

2) + = mindreforbrug og - = merforbrug

Af vedlagte bilag med tilknyttede noter, fremgår de specifikke udvalgsopdelte overførsler på de enkelte institutioner/områder.

Regnskabsresultatet for de aftalestyrede enheder udviser et samlet mindreforbrug på 25,334 mio. kr. i 2015. Heraf søges 18,252 mio. kr. overført til budget 2016 i henhold til reglerne for garantioverførsel. Der er således tale om et reelt mindreforbrug på 7,082 mio. kr., der forbliver i kassen.

De samlede garantioverførsler fra 2014 til 2015 udgjorde, til sammenligning, 26,833 mio. kr. Der er således tale om en nedsparing på 8,581 mio. kr.

Af de udarbejdede afviklingsplaner, skal afviklingsplanen for Børnehuset Rødekro (Børne- og Uddannelsesudvalget) forelægges Økonomiudvalget, idet afviklingsperioden på merforbruget overskrider 3 år, idet den oprindelige treårige afviklingsplan er blevet erstattet af en ny afviklingsplan. Børne- og Uddannelsesudvalget har, på deres udvalgsmøde, den 2. februar 2016, anbefalet afviklingsplanen godkendt.

I henhold til Retningslinjerne for dialogbaseret aftalestyring, skal der, ved merforbrug 3 år i træk og ved merforbrug over 4 %, betales et rentetillæg (diskontoen ultimo + 3 %), af hele overførselsbeløbet i det aktuelle år. Jf. vedhæftede oversigt, udgør det samlede rentetillæg 0,122 mio. kr. i forbindelse med overførslerne fra 2015 til 2016.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at der vedrørende garantioverførsler meddeles en tillægsbevilling til budget 2016 på 18,252 mio. kr., jf. foranstående oversigt og vedhæftede bilag, der finansieres via de likvide midler i 2016,

at der vedrørende rentetillæg meddeles en negativ tillægsbevilling til budget 2016 på 0,122 mio. kr., jf. foranstående oversigt samt vedhæftede bilag, der tilføres de likvide midler i 2016, og

at der tages stilling til afviklingsplanen for Børnehuset Rødekro (Bilag 1A – notenr. A3), hvor afviklingsperioden overstiger 3 år.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Bilag 1 - Garantiovf. af driftsbev. (kategori 1) til 2016 (Løbenr.: 31320/16)
Bilag 1 Noter - Kategori 1 - Noter til driftsoverførsler til 2016 (Løbenr.: 31321/16)
Bilag 1A - Afviklingsplaner ved merforbrug over 4 pct (Løbenr.: 31317/16)

Sagsfremstilling

Udlændingestyrelsen ønsker at forlænge lejemålene til brug for asylcenter i henholdsvis Bolderslev og Uge.

Lejemålet i Bolderslev udløber den 1. august 2016 efter 2 år. Lejemålet i Uge udløber den 1. december 2016 efter 2 år.

Udlændingestyrelsen har tilkendegivet, at de som minimum ønsker at forlænge begge lejemål frem til den 31. december 2017, og styrelsen vil gerne have mulighed for at kunne fortsætte i lejemålene ud over dette tidspunkt.

Vilkårene i lejekontrakten er følgende:

- Bolderslev, årlig leje 1 mio. kr. ekskl. forbrug

- Uge, årlig leje 0,9 mio. kr. ekskl. forbrug

Det kan supplerende oplyses, at der ikke til forvaltningen er indgået klager eller lignende over placering af de to asylcentre i de to byer.

På baggrund af ovenstående anbefales det, at de to lejekontrakter forlænges på nuværende vilkår til 31. december 2017 uden mulighed for opsigelse, og at de herefter løber med en opsigelse på 6 mdr. fra lejers side og 9 mdr. fra udlejer.

Økonomi og afledt drift

Der er årlige driftsudgifter til ejendommene på ca. 40.000-50.000 kr. pr. ejendom.

I forbindelse med udlejningen i Uge blev det besluttet, at en del af lejeindtægten skulle bruges til at nedrive ejendommen, når den ikke længere skal benyttes til asylcenter.

Angående den øvrige lejeindtægt, tages det med i førstkommende bevillingskontrol.

Indstilling

Staben indstiller,

at lejemålene med asylcentre i Bolderslev og Uge forlænges med udlændingestyrelsen på uændrede vilkår uden mulighed for opsigelse til 31. december 2017, og at lejemålet herefter fortsætter med opsigelsesvilkår på 6 mdr. fra lejer og 9 mdr. fra udlejer.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune lavede en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den administrative betjening i 2008 og 2009.

Siden da er der sket en del ændringer – bl.a. er åbningstiderne ændret og antallet af medarbejdere er faldet. Derfor vil det være interessant at undersøge hvordan tilfredsheden har udviklet sig med den nuværende service over for borgerne.

Det vil ikke være muligt at sammenligne direkte fra de tidligere undersøgelser, da der er sket organisationsændringer siden da, og fordi nogle af spørgsmålene er formuleret anderledes denne gang.

Spørgeskema

Borgerne vil blive bedt om at svare på et skema med seks spørgsmål. Se bilaget ”Spørgeskema”.

Borgere, der møder personligt frem, vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema. Borgere, der ringer, vil gennem telefonen kunne indtaste deres svar.

Udgifter til undersøgelsen

Staben vurderer, at det vil koste ca. 40.000 kr. at gennemføre den telefoniske del af undersøgelsen.

Hvilke afdelinger skal deltage i undersøgelsen?

I bilaget ”Afdelinger med hhv. telefonisk kontakt og fremmøde” fremgår det hvilke afdelinger/kontorer, der skal deltage i undersøgelsen. Der er tale om afdelinger/kontorer fra alle fire fagforvaltninger.

De fleste afdelinger/kontorer deltager både i den telefoniske del af undersøgelsen og i fremmøde-delen. To afdelinger har ikke møder med borgerne, og deltager derfor kun i telefon-delen.

Hvornår vil undersøgelsen finde sted?

Undersøgelsen vil blive udført i ugerne 9- 12.

Resultat

Svarene vil blive analyseret, når undersøgelsen slutter. Resultatet vil blive forelagt Økonomiudvalget.

Høring/udtalelse

Sektor Med for det tekniske og administrative personale er blevet bedt om at give bemærkninger til udførelsen af undersøgelsen og til spørgeskemaet og svaret af 8. februar 2016 er:

Sektorudvalget for det tekniske og administrative personale bakker op om undersøgelsen og synes formålet med undersøgelsen er fornuftig.

Indstilling

Staben indstiller,

at undersøgelsen skal gennemføres, og

at oplægget til hvordan undersøgelsen udføres godkendes, herunder spørgeskemaet.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Godkendt.

Bilag

Afdelinger med hhv. telefonisk kontakt og fremmøde (Løbenr.: 31555/16)
Spørgeskema (Løbenr.: 30886/16)

Sagsfremstilling

Den 25. juni 2014 godkendte byrådet version 2.0 af Vækstplan 2018. Årligt gennemføres en status på projekterne i vækstplanen for at følge fremdriften i projekterne. Statusnotatet er et styringsredskab, men også et kommunikationsredskab, hvor vi giver et overblik over realiseringen af projekterne i vækstplanen.

Projektstatus

Der er 14 projekter i Vækstplan 2018, der alle er udpeget, fordi de vurderes at kunne styrke kommunens konkurrencekraft indenfor bosætning og erhvervsudvikling og dermed gøre Aabenraa Kommune til en endnu mere attraktiv kommune at bo i og drive virksomhed fra. Alle 14 projekter er i gang og flere er også realiseret og dermed blevet synlige i gadebilledet. Det gælder blandt andet to nye folkeskoler og udstykning af parcelhusgrunde på Langhus.

Indikation på Sund vækst

Projekterne vurderes at have en positiv indflydelse på bosætning og erhvervsudviklingen. Erhvervsmæssigt er andelen af arbejdspladser steget med 1 procentpoint og ligger nu på 89% svarende til 26.616 arbejdspladser. Det er dog stadig 1 procentpoint under gennemsnittet for Region Syddanmark. Målet er, at Aabenraa Kommunes andel ligger over gennemsnittet for Region Syddanmark.

Anderledes ser det ud, når vi kigger på andelen af private arbejdspladser. Den er steget med 5 procentpoint siden 2012 og ligger nu på 64%. Det er 2 procentpoint over gennemsnittet for Region Syddanmark. Målet om, at Aabenraa Kommunes andel ligger over gennemsnittet for Region Syddanmark, er dermed indfriet.

Samtidig vurderer Dansk Industri og Dansk Byggeri, at Aabenraa Kommune har en høj erhvervsvenlighed. I de årlige undersøgelser, der gennemførs af Dansk Industri og Dansk Byggeri, placeres Aabenraa kommune på hhv. en 14. plads og en 9. plads i 2015. Målet er, at Aabenraa Kommune er blandt de 10 mest erhvervsvenlige kommuner i Dansk Industris undersøgelse og blandt de 5 mest erhvervsvenlige i Dansk Byggeris undersøgelse.

Byggeriet af sygehusene i Aabenraa udgør en særlig vækstkatalysator ift. arbejdspladser og bosætning. Siden 2012 er antallet af arbejdspladser steget fra 887 til i dag, hvor der er 1793 personer ansat på sygehusene i Aabenraa (Sygehus Sønderjylland og psykiatrisk sygehus tilsammen). Det svarer til en stigning på 906 arbejdsplader fra 2012 til 2015. Af de 1793 ansatte på sygehusene er 685 bosiddende i Aabenraa Kommune. Det svarer til 38%. Måler er, at 45% af personalet på sygehusene bor i Aabenraa Kommune. Sygehus Sønderjylland forventer at være færdig med 2. etape af byggeriet i 2020. På dette tidspunkt forventes 1650 personer at arbejde på sygehuset. Det svarer til yderligere 250 medarbejdere i forhold til i dag.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der forsat er fokus på gennemførelsen af projekterne i Vækstplan 2018, og

at der forsat fokuseres på kommunikation af erhvervs- og bosætningsmulighederne i kommunen.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Status 2016 (Løbenr.: 11615/16)

Sagsfremstilling

På møde den 16.6 2015 anbefalede økonomiudvalget en principgodkendelse af aftale mellem Aabenraa Kommune og Business Aabenraa, gældende fra 1. juli 2015 til 31. december 2018. 

Udarbejdelsen af en ny samarbejdsaftale mellem Aabenraa Kommune og Business Aabenraa forudsatte ændring af vedtægterne.  

Der er for den selvejende institution Business Aabenraa S/I udarbejdet vedtægter med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2016.

Vedtægterne er godkendt på bestyrelsesmøder den 26. oktober 2015 og den 9. december 2015.

Sagen blev udsat på økonomiudvalget den 19. januar 2016. Bilaget er justeret siden.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at vedtægter for Business Aabenraa S/I godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Et flertal i Økonomiudvalget forudsætter, at § 14, stk. 2 vedtægtsmæssigt – uagtet § 13`s ordlyd – ikke kan ændres uden Aabenraa Kommunes godkendelse. På den baggrund anbefaler et flertal på 10 indstillingen.

Kim Brandt (A) stemmer imod pga. § 13.

Bilag

Jan 2016 Vedtægter for Business Aabenraa S/I / Erhvervenes Hus (Løbenr.: 7481/16)
Vedtægter for Erhvervenes Hus Aabenraa, dat. 18. april 2006 (Løbenr.: 34635/16)

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget fastlagde på sit møde den 29. september 2015 to forsøg, hvor en grøn profil tillægges større vægt ved udbud på biler.

Udbudsenheden har netop afsluttet det andet af de to fastlagte forsøg. Dette forsøg vedrørte de to sideløbende udbud på hver 35 mikrobiler til hjemmeplejen, hvor der i det ene udbud var stillet skærpede krav til bilens miljømærke og lagt større vægt på driftsøkonomien.

Udbudsforretningen er afsluttet den 15. januar 2016 med det resultat, at samme bilmodel vandt begge delaftaler.

Alle de tilbudte bilmodeller opfyldte det skærpede krav til bilernes miljømærke, mens det ikke havde betydning for bilernes indbyrdes placering, at der var forskel på vægtningen af driftsøkonomien.

Udbudsenheden vurderede ved fastlæggelsen af forsøgene, at opdelingen kunne medføre årlige meromkostninger på op til 1.000 kr./bil på serviceaftalerne, med baggrund i at leverandøren ikke var garanteret den samlede flåde. Dette har ikke været tilfældet.

Udbudsenheden anbefaler på baggrund af forsøgene, at den grønne profil ved udbud på biler fremadrettet defineres ved minimumskrav til bilernes miljømærke, og at dette krav ved mikro- og minibiler konkret sættes til miljømærke A+ eller bedre. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Trafikstyrelsen, Center for grøn transport, der anbefaler henholdsvis A+ mærkning for personbiler til højst 5 personer, B mærkning for personbiler til 6-7 personer og E mærkning for personbiler til 8-9 personer.

Indstilling

Staben indstiller,

at den grønne profil ved udbud på biler defineres ved minimumskrav til bilernes miljømærke, og

at dette krav ved mikro- og minibiler sættes til miljømærke A+ eller bedre, og

at kravet ved øvrige bilklasser overlades til brugergruppen for det konkrete udbud.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

Byrådet fastsætter én gang årligt salgspriserne for erhvervsarealerne og parcelhusgrunde, hvorefter arealerne offentligt udbydes til salg på kommunens hjemmeside og ved annoncering i dagspressen.

Erhvervsarealer:

Det foreslås, at kommunens erhvervsarealer udbydes til salg til samme priser som i 2015. Se bilag – indeholdende salgspriser for erhverv 2016.

Storparceller:

Storeparcellerne udbydes til salg til samme priser som i 2015. Se bilag – indeholdende salgspriser for storparceller 2016.

Parcelhusgrunde:

Parcelhusgrunde foreslås udbudt til salg til samme priser som i 2015, med undtagelse af grundene i Hjordkær og Kliplev, hvor priserne foreslås sat ned.

Se bilag – indeholdende forslag til salgspriser for parcelhusgrunde 2016.

Der gøres opmærksom på, at det generelt kan være en udfordring at lave nye byggemodninger i de mindre landsbyer, idet prisen for byggemodningen ofte overstiger hvad grundene kan sælges til efterfølgende.

Lovgrundlag

Kommunen skal handle økonomisk forsvarligt, hvilket betyder, at kommunen skal sælge til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel - markedsprisen.

Ved at kræve markedsprisen for et jordareal sikres, at der ikke ved salget ydes ulovligt tilskud til enkeltpersoner eller virksomheder. Det medfører på den anden side også, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at kommunen sælger til en pris, der dækker omkostningerne ved jordkøb og byggemodning, hvis markedsprisen ligger højere end dette beløb. Der gælder altså ikke et ”hvile i sig selv-princip” på jordforsyningsområdet, således som der gør for kommunernes forsyning af borgerne med el, gas, vand mv.

Har en kommune imidlertid købt og byggemodnet jord i berettiget forventning om, at dette vil være en økonomisk forsvarlig disposition, og det senere viser sig, at det mest økonomisk forsvarlige er at sælge jorden, selvom markedsprisen ikke skaber dækning for de samlede omkostninger, vil et sådant salg være lovligt.

Dette betyder, at byrådet lovligt kan beslutte at sænke priserne.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at kommunens erhvervsarealer udbydes til salg i 2016 til samme priser som i 2015,

at kommunens storparceller udbydes til salg i 2016 til samme priser som i 2015, og

at forslag til salgspriser for parcelhusgrunde 2016 godkendes.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Forslag til salgspriser 2016 - erhvervsarealer (Løbenr.: 328069/15)
Forslag til salgspriser 2016 - storparceller (Løbenr.: 328073/15)
Forslag til salgspriser 2016 - parcelhusgrunde (Løbenr.: 328077/15)
Priser Hjordkær og Kliplev (Løbenr.: 33709/16)

Sagsfremstilling

Borgmestrene for de 4 sønderjyske kommuner har på deres koordinationsmøde den 2. december 2015 tilsluttet sig et samarbejdsprojekt vedrørende strategisk energiplanlægning ”Fælles Strategisk Energiplan for de fire sønderjyske kommuner”, herunder at der udarbejdes et beslutningsoplæg til behandling i kommunerne.

Samarbejdsprojektet bygger på erfaringer fra det i 2015 afsluttede projekt ”SEP – Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark”, hvor formålet var at skabe en sammenhængende regional indsats, kortlægning af den aktuelle energiforsyning samt beskrive scenarier for fremtidens energiforsyning. Notat om dette projekt indgår som bilag.

Både SEP projektet og det aktuelle samarbejdsprojekt mellem de sønderjyske kommuner udspringer af en erkendelse af, at hvis Sønderjylland skal nå de nationale målsætninger*, kræver det en koordineret indsats mellem både offentlige myndigheder, energiselskaber og private aktører. Hertil kommer at Sønderjylland, i forhold til andre dele af landet, har særlige udfordringer. A) Der mange landområder, hvor individuelle varmeløsninger er dominerende. B) Området har mange mindre fjernvarmeværker, der har begrænset kapacitet i forhold til store investeringer. Hertil kommer at naturgasfyrede varmeværker mister et statsligt tilskud i 2018, hvilket kan betyde en gennemsnitlig ekstraregning til forbrugerne på op mod 4.000 kr. årligt. Desuden er en del fjernvarmeværker er ved at omstille deres varmeproduktion til biomasse – en løsning som på sigt kan vise sig at bliver omkostningsfuld, da biomasse er en begrænset ressource.

Energistyrelsen estimerer at det kræver investeringer i størrelsesordenen 17 mia. kr. frem til 2035 at omstille varmeforsyningen i det åbne land og investeringer på op til 30 mia. kr. for omstillingen af kollektive forsyningsanlæg i Region Syddanmark. 

På den baggrund er der behov for at kommuner, energiselskaber og andre aktører arbejder sammen og i fælleskab finder optimale løsninger på de energimæssige udfordringer. Det sker ikke mindst ud fra en antagelse om at nogle af løsningsmodellerne kan være så omfattende at de ikke kan løses af den enkelte kommune eller den enkelte energileverandør.

En fælles strategisk energiplan for de fire sønderjyske kommuner har til formål at sikre 

· At der ikke sker en suboptimering af fremtidige investeringer i forbindelse med omstilling af energisystemet

· At den fremtidige energiinfrastruktur og forsyningssikkerhed er attraktiv for energiforbrugende virksomheder og er en væsentlig faktor for at kunne generere lokale arbejdspladser

Oplæg til en fælles strategisk energiplan forelægges koordinationsudvalget ultimo 2016. Projektet er planlagt til at starte i februar 2016 og forventes afrapporteret februar 2017.

*Nationale målsætninger: 30 % af energiforbruget skal være baseret på vedvarende energi i 2020 og især varme og elforsyningen skal være omstillet til 100 % vedvarende energi i 2035. Danmark skal være fri af fossile brændsler i 2050

Personalemæssige forhold

Der afsættes 600 persontimer pr. kommune svarende til ca. 1/3 årsværk til understøttelse af projektet. Hovedparten heraf i 2016. Disse ressourcer kan frembringes enten gennem opgavemæssige omprioriteringer eller tilførsel af medarbejderressourcer.

Økonomi og afledt drift

Projektet er budgetteret til i alt 2 mio. kr. SE bidrager med 0,2 mio. kr. De 4 Sønderjyske kommuner bidrager i fælleskab med 1,8 mio. kr. til projektet. Beløbet dækker omkostninger til projektleder samt til tilkøb af konsulent timer – blandt andet i forbindelse med foretagelse af beregninger på energimæssige løsningsmodeller.

Beløbet fordeles efter fordelingsnøgle baseret på indbygger tal.

Folketal den 1. i kvartalet efter tid og område – 2015 4. kvartal

Haderslev	Sønderborg	Tønder	Aabenraa
56.019	74.595	37.905	58.880

SE	0,200 mio. kr.
Aabenraa	0,467 mio. kr.
Haderslev	0,443 mio. kr.
Sønderborg	0,590 mio. kr.
Tønder	0,300 mio. kr.
I alt	2,000 mio.kr.

Aabenraa Kommunes bidrag på 0,467 mio. kr. foreslås finansieret af Vækst- og Efterslæbspuljen under Økonomiudvalget. 

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at projekt Fælles strategisk energiplan for de fire sønderjyske kommuner iværksættes, og

at Aabenraa Kommunes bidrag på 0,467 mio. kr. finansieres af Vækst- og Efterslæbspuljen under Økonomiudvalget.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-01-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Christian Panbo og Kurt Andresen

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Godkendt.

Bilag

Forslag til projektbeskrivelse (Løbenr.: 349312/15)
Dagsorden 2.12.2015 Koordinationsudvalg (Løbenr.: 349311/15)
Strategisk Energiplanlægning (Løbenr.: 349310/15)
Organisering af projekt (Løbenr.: 12735/16)

Sagsfremstilling

I budget 2015-2018 er der anvist budgetramme under Økonomiudvalget for at forøge vækstmuligheder og for at kunne reducere et vedligeholdelsesefterslæb på vejområdet og på kommunens bygningsmasse.

Af hensyn til planlægning og udmøntning foreslår Kultur, Miljø & Erhverv at få budgetmidler for 2016 flyttet til henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget og til lønbudget ved Kultur, Plan & Fritid. Desuden forelægges særskilt sag om yderligere udmøntning på 0,467 mio. kr. af puljen til tværkommunalt samarbejdsprojekt om strategisk energiplanlægning.

Udgifter afledt af vækst

For at understøtte vækstinitiativer foreslår forvaltningen, at en del af puljen afsættes til lønudgifter for ansættelse af to medarbejdere til planlægningsopgaver i Kultur, Plan & Fritid. For at holde momentum i diverse plangrundlag, lokalplanønsker mv. er der brug for ressourcetilførsel i denne afdeling. Da puljen til Vækst, Efterslæb og vedligeholdelse udløber i 2018 kan ansættelserne gøres tidsbegrænsede. Til dette formål afsættes henholdsvis 0,73 mio.kr i 2016 og 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2017 og 2018.

Den omfattende aktivitet på planlægningsområdet i 2015 har medført et efterslæb på løsningen af opgaver bl.a. udviklingsplaner for Tinglev, Rødekro og Bolderslev og kommuneplanrevision. Disse opgaver prioriteres højest i starten af 2016.

I løbet af 2016 vil der ligeledes blive brugt ressourcer på de forskellige projekter i forbindelse med Fremtidens Aabenraa: Områdefornyelse Syd og Nord, Klimaboulevardforarbejder, Campuspark og Rambla og Planstrategien. Der forudses at skulle igangsætte et større planlægningsarbejde for nye vindmølleområder og det vurderes at være 10-15 lokalplaner, der afventer igangsætning, heraf 4 for nye boliger i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Byrådets beslutning om opførelse af Hærvejsskolen og nye daginstitutioner kræver ligeledes planlægningsressourcer i 2016 forud for lokalplanlægningen.

Samlet vurderes det ikke at være muligt at løse alle planlægningsopgaver i 2016 med de nuværende personaleressourcer. Det vurderes, at der mangler ca. 2 medarbejdere til løsning af opgaverne. Tilføres ressourcerne ikke snarest, er det forventeligt, at sagsbehandlingstiden for lokalplaner vokser til mellem 15 og 18 måneder.

Der forudses ligeledes udfordringer i 2018, hvor bevillingen på 1,440 mio. kr. svarende til 3 medarbejdere, der blev afsat i budget 2015, ophører.

Efterslæb og vedligeholdelse

Kultur, Miljø & Erhverv peger på følgende politikområder, som afsatte midler kan fordeles på.

Tabel 1: Midler til efterslæb og vedligehold, Teknik- og Miljøudvalget

Politikområder	Elementer
Belægninger og bygværker	Fortove 1 mio. kr.
Drift og Vedligeholdelse	Afvanding, 0,5 mio. kr.
Kollektiv trafik (færgefart)	Barsøfærgen, 0,3 mio. kr.
Ejendomme	Diverse myndighedskrav: 1 mio. kr.

Fordelingen har til formål at tilføre midler til de områder, hvor det vurderes at give størst lønsomhed og kvalitet ud fra det nuværende driftsbillede i forvaltningen. Budgettet anbefales anvendt til udskiftning og opretninger i fortovsbelægninger og udbedring af afvandingsforhold, bl.a. fordi det er områder, med mange borgerhenvendelser om på det nuværende serviceniveau. Tilførslen af budgetmidler kan reducere i antallet af akutte reparationer ved at fremskynde planlagte indsatser. Forvaltningen peger særligt på fortovsarealer som indsatsområde i 2016.  Der forudses gode muligheder for synergi med øvrige graveaktørers arbejder i løbet af året.

Barsøfærgen fik i 2015 udskiftet landanlæg og en række vedligeholdelsesarbejder blev gennemført på selve færgen under dokningsperioden. På baggrund af dokningsresultatet fra 2015 anbefales et mindre driftstilskud i 2016 til at fortsætte færgens generelle renoveringsarbejder. Det bemærkes, at færgen er fra 1980, og at behovet for reparation, udskiftning og renovering generelt hænger sammen med alder.  

På ejendomsområdet anbefaler forvaltningen, at en andel af de afsatte midler tilgår Vedligeholdelseskonto 2 – planlagt vedligehold. Planlagte vedligeholdelsesarbejder prioriteres i dag målrettet for at holde klimaskærme hele og intakte og sikre at tekniske installationer fungerer på bedste vis. Den udvendige bygningsvedligeholdelse påvirkes af nye myndighedskrav opstået bl.a. som regelændringer i bygnings- og brandregulativer, ligesom enkeltsager om kloaksepareringer og vandafledningsproblemstillinger presser sig på. Det anbefales at bruge efterslæb- og vedligeholdelsespuljen som indsatsfinansiering i 2016 på bygningsforhold afledt af tilstødte myndighedskrav.

Forvaltningen anbefaler prioritering med vægt på politikområdet Belægninger og bygværker, såfremt udmøntningen måtte blive omprioriteret.

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at der gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 2,8 mio. kr. i 2016 fordelt på politikområderne jf. tabel 1. Tillægsbevillingen finansieres af Pulje til Vækst efterslæb/vedligeholdelse under Økonomiudvalget, og

at der omplaceres 0,73 mio. kr. i 2016 og 1,1 mio. kr. i henholdsvis 2017 og 2018 fra Pulje til Vækst efterslæb/vedligeholdelse til Kultur, Plan og Fritid under Økonomiudvalget.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-01-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Christian Panbo og Kurt Andresen

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Godkendt.

Sagsfremstilling

I denne indstilling søges der om frigivelse af en anlægsbevilling til trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke samt til en ”Bystrækning foran skole” ved Lyreskovskolen.

Camma Larsen-Ledetsvej og Nyløkke

På Høje Kolstrup har etableringen af en dagligvarebutik, nye busforhold og et attraktivt aktivitetsområde omkring skolen medført væsentlige ændringer i trafikken. Det gælder både for bilister men i høj grad også for de bløde trafikanter, som nu fravælger stisystemet.

Der ses i stedet et stigende antal bløde trafikanter på Camma Larsen-Ledets Vej omkring busstoppestederne og mellem krydsene ved henholdsvis Hørgård og Nyløkke. Der er i dag ingen faciliteter for de bløde trafikanter på strækningen.

Mange af de bløde trafikanter der krydser vejen er skoleelever fra boligområder ved Hørgård og passagerer til- og fra busstoppestederne på Camma Larsen-Ledets Vej. Skoleruten går oftest igennem dagligvarebutikkens parkeringsplads, da den tiltænkte rute ad trapper og bro ikke virker som en naturlig rute, og da der samtidig ikke er etableret faciliteter for bløde trafikanter langs Nyløkke.

Vejprofilet og omgivelserne på Camma Larsen-Ledets Vej signalerer højere hastighed end den skiltede 60 km/t, hvilket hastighedsmålingerne på stedet også viser. Det vil derfor være en fordel at få vejens profil ændret, så bilisterne påvirkes til at sætte farten ned.

I forbindelse med udarbejdelse af ”Ide kataloget for et bedre Høje Kolstrup” (et samarbejde mellem Kolstrup Boligforening og Aabenraa Kommune, som forarbejde til en ansøgning fra Kolstrup Boligforening til Landsbyggefonden) har situationen omkring bløde trafikanter på Camma Larsen-Ledets Vej været et vigtigt emne for beboerne på Høje Kolstrup.

Nærværende to projektforslag (se bilag) tager udgangspunkt i idekataloget for Høje Kolstrup og de høringssvar kataloget har medført.

I begge forslag er området omkring Rema 1000 sikret med et krydsningsområde, fortove og bussstoppesteder, der samtidig virker hastighedsreducerende. Hastigheden på strækningen foreslås skiltet ned til 50 km/t.

Ved placering af busstoppestederne tages der hensyn til trafiksikkerheden for de passagerer der krydser vejen.

Med frigivelse af midler til formålet ønskes igangsat et trafiksikkerhedsprojekt, der samtidig er med til at binde områdets aktiviteter sammen. Projektet vil også forbedre tilgængeligheden på færdselsarealerne markant.  

De to projektforslag adskiller sig fra hinanden ved at det ene projekt medfører en fjernelse af broen over Nyløkke og Rema 1000.

Det endelige projekt forventes løst i dialog med interessenter fra området, såsom bydelsrådet, Rema 1000, skolen, SALUS, Agoraen og med stillingtagen til idekataloget for Høje Kolstrup.

Bystrækning foran Lyreskovskolen

Som en del af trafiksikkerhedsplanens indsatser har Aabenraa Kommune gennem de seneste år etableret ”bystrækninger foran skoler” i form af hævede røde belægningsflader og grønne master på delstrækninger ved skoler.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede d. 3/9 2014 at igangsætte projekteringen af tre projekter, herunder et projekt ved Lyreskovskolen. Ved udvalgets frigivelse af anlægsbevilling til projekterne d. 5/11 2014 blev det af økonomiske grunde valgt at udskyde projektet ved Lyreskovskolen, også fordi det blev skønnet hensigts­mæssigt at vente med denne strækning til skolen var åbnet.

På baggrund af en dialog med skolen og en gennemgang af de trafikale mønstre efter ibrugtagen, ønskes strækningen udført ved den nye indkørsel fra Hærvejen.

Med frigivelse af midler ønskes projekterne ved henholdsvis Høje Kolstrup og Lyreskovskolen igangsat med projektering, udbud og udførelse i foråret og sommeren 2016.

Økonomi og afledt drift

På investeringsoversigten er afsat et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. til projektet ”Bystrækning foran skoler” i 2016.

Overslagspris for projekt A, uden fjernelse af broerne 1,85 mio. kr.

Overslagspris for projekt B, med fjernelse af broerne 2,8 mio. kr. Fjernelse af broerne medfører en driftsmæssig besparelse på ca. 0,4 mio. kr. til istandsættelse af broerne.

Overslagspris for projekt ved Lyreskovskolen er anslået til 0,650 mio. kr.

Hele bevillingen søges frigivet for at kunne igangsætte projektering og påbegynde samarbejde med lokalområdet. 

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at projekt A med bevaring af broerne gennemføres,

at projektet kvalificeres via inddragelse af interessenter fra lokalområdet,

at ”Bystrækning foran skole” ved Lyreskovskolen gennemføres ,

at der gives en anlægsbevilling på 1,85 mio. kr. til projektet ”Camma Larsen Ledets Vej og Nyløkke” finansieret af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten 2016 for ”Bystrækning foran skoler”,

at der gives en anlægsbevilling på 0,65 mio.kr. til projektet ”Bystrækning foran Lyreskovskolen” finansieret af investeringsoversigten 2016 for ”Bystrækning foran skoler”, og

at Teknik- og Miljøudvalgets politikområde Drift af veje og parker årligt tilføres 0,0185 mio.kr. til den afledte drift, som finansieres af puljen vedr. afledt drift under Økonomiudvalget, når projekterne afsluttes.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

1. og 2. at godkendt, med den bemærkning,

at det endelige projekt ved Camma Larsen-Ledets Vej forelægges for Teknik- og Miljøudvalget inden projektet realiseres,

3. at godkendt, og
4. 5. og 6. at anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Aabenraa - projektforslag (Løbenr.: 21804/16)
Skitse (Løbenr.: 24829/16)
Oversigtskort (Løbenr.: 24859/16)

Sagsfremstilling

I denne sag anmodes om godkendelse af det viderebehandlede projektgrundlag for Padborg Skolecykelby, herunder at frigive et resterende rådighedsbeløb til fuld gennemførelse af projektet, og til fuld udnyttelse af tilskudsmuligheden fra Trafikstyrelsen.

Den 25. august 2015 gav byrådet anlægsbevilling til gennemførelse af projektet, men besluttede dog at sende sagen tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at få kvalificeret to delprojekter. Den meddelte anlægsbevilling blev reguleret tilsvarende.

Der er nu foretaget en kvalifikation af det samlede projekt. Dette har været nødvendigt, da grundlaget for projektet i ansøgningen bestod af den viden der var tilgængelig inden skolens åbning, og som kunne indsamles og præsenteres i en ansøgning under en ret kort ansøgningsperiode i marts 2015.

Lyreskovskolen åbnede i august 2015 og først herefter har de nye skoleveje og trafikvaner hos eleverne taget form.

Umiddelbart efter behandlingen i byrådet, og til kvalificering af cykelbyprojektet blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolen, nærpolitiet, lokalrådet, forældre, rådgivere og forvaltningen.

Arbejdsgruppen startede med at udpege egnede skoleruter og udpege steder, hvor der er udfordringer for cyklisterne.

Dernæst blev der afholdt interviews med forældre fra de fem hovedområder omkring skolen, hvorfra elevtilstrømningen sker. Forældrene gennemgik samme øvelse med udpegning af ruter og udfordringer.

Resultatet af ruteudpegningsprocessen sammenholdt med projekterne fra ansøgningsmaterialet har dannet grundlag for det videre arbejde med kortlægning og udvælgelse af projekter til gennemførelse. Processen har, udover de i ansøgningsmaterialet udpegede projekter, medført nye projekter.

Af budgetmæssige årsager blev der undervejs i forløbet truffet beslutning i arbejdsgruppen om at fokusere på de områder, hvor der er størst potentiale for at fremme cyklismen, og herpå at justere udvalgte projekter. Det har medført dyrere løsninger, da arbejdsgruppen har prioriteret projekter af bedre kvalitet og tilpassede løsninger. 

De konkrete løsninger der indgår i projekterne er fastlagt på baggrund af en detaljeret faglig vurdering og besigtigelse.

Arbejdsgruppens anbefaling til prioritererede projekter er tilpasset de tilskudsberettigede midler.

Cykeladfærd

Sideløbende med udpegningen af projekter til udførelse i marken er der nedsat arbejdsgrupper vedrørende træning af cykelfærdigheder, herunder anlæg cykellegebane og vedrørende adfærds- og kampagnedelen, som i høj grad vil blive en del af undervisningen.

Økonomi og afledt drift

Det samlede budget for projektet Padborg Skolecykelby er på 6,492 mio. kr., hvoraf tilskud udgør 2,597 mio. kr., og egenfinansiering 3,895 mio. kr.

Der er frigivet i alt 2,963 mio. kr., heraf 2,5 mio. kr. i 2015 samt 0,463 mio. kr. i 2016. Restbeløbet på 0,932 mio. kr. søges her frigivet af ”Cykelsti pulje” på investeringsoversigten 2016-2019 under Teknik- og Miljøudvalget.

Tilskudsmidlerne udbetales efter aflevering af status­rapporter undervejs i projektperioden.  

Indstilling

Kultur, Miljø og Erhverv indstiller,

at det kvalificerede projekt Padborg Skolecykelby som en helhedsløsning godkendes,

at de prioriterede projekter inden for budgetrammen gennemføres, og

at der meddeles en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 0,932 mio. kr. til projekt Padborg Skolecykelby som finansieres af rådighedsbeløbet i 2016 til ”Cykelsti pulje” på investeringsoversigten 2016-2019.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 03-02-2016

1. og 2. at godkendt.

3. at anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Prioriterede projekter (Løbenr.: 21826/16)
Padborg Skolecykelby Helhedsplan - forslag (Løbenr.: 21825/16)

Sagsfremstilling

Kultur, Miljø & Erhverv arbejder som vandløbsmyndighed med at rydde og beskære træer og buske langs de ca. 850 km åbne, offentlige vandløb. Baggrunden for dette er, at træer dels kan forringe afstrømningen, dels besværliggøre grødeskæring og anden vedligeholdelse.

Kommunen har gennem årene fået detaljeret viden om problematiske områder gennem lodsejeres henvendelser, entreprenørernes indberetninger samt fra Kultur, Miljø & Erhvervs tilsyn. Herved bliver det muligt, at agere proaktivt og forvaltningen planlægger på dette grundlag indsatsen over nødvendige rydninger de kommende år.

Opgaven med at gennemgå samtlige vandløb og rydde, hvor der er behov, er omfattende og bekostelig.

Der er for en årrække afsat særlige midler til ekstraordinær trærydning, som søges frigivet for 2016.

Økonomi og afledt drift

Jf. Investeringsoversigten er der afsat 0,5 mio. kr. til ekstra rydninger af træer langs vandløb i 2016, som søges frigivet.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at der meddeles en anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til projektet ”Rydninger af træer langs vandløb”.

Bevillingen finansieres af rådighedsbeløbet på investeringsoversigten i 2016.

Beslutning Teknik- og Miljøudvalget den 20-01-2016

Anbefales godkendt.

Afbud: Christian Panbo og Kurt Andresen

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Sagsfremstilling

Aabenraa Kommune har modtaget ønske om udvikling af et boligområde øst for Fladhøjvej i Rødekro. Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 11 ha og ligger umiddelbart nord for Hærvejsskolen og vest for jernbanen.

Vækst- og Udviklingsudvalget godkendte den 19. marts 2015 igangsættelse af lokalplanen under forudsætning af, at der i lokalplanen udlægges areal til vejadgang til kommunens areal nord for lokalplanområdet. Endvidere ønskede udvalget, at de fremtidige vejforhold blev vurderet nærmere.

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af op til 75 åben-lav boliger og 40 tæt-lav boliger, ligesom der i lokalplanen sikres grønne fællesarealer og støjafskærmning mod jernbanen.

Lokalplanen er screenet efter Miljøvurderingsloven.

Forvaltningen har vurderet, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.

Planmæssige forhold

Området er fastlagt i kommuneplanens rammeområder 2.1.018.B og 2.1.027.D. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammerne.

Vejforhold

Området skal vejbetjenes fra Fladhøjvej vest for området via en ny stamvej. Stamvejens vestligste del vil berøre den sydligste del (ca. 75 m2) af matr. 893 af Lunderup Rise samt matr. 689, Brunde Rise. Ejer af matr. 893 ønsker ikke at sælge areal til stamvejen. Som forudsætning for lokalplanens realisering skal Aabenraa Kommune derfor ekspropriere de ca. 75 m2 med hjemmel i Planlovens § 47. Forvaltningen vurderer, at der ikke er andre hensigtsmæssige muligheder for vejtilslutninger til lokalplanområdet. Vurderingen er fremlagt for udvalget på mødet den 4. juni 2015.

Der sikres vejadgang til Aabenraa Kommunes areal nord for området i lokalplanen via boligvej E. Dette skal sikre vejadgang ved en evt. fremtidig udstykning på arealet. Idet Aabenraa Kommune på sigt ønsker at benytte lokalplanområdets veje til en evt. fremtidig udstykning nord for området, har forvaltningen forespurgt en konsulent om hvordan omkostningerne for etablering af veje kan fordeles. Der afventes svar på forespørgslen.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er der foretaget en trafiksikkerhedsrevision af krydsningspunktet mellem stamvejen A-B og stien umiddelbart vest for boligerne i lokalplanområdet. Stien fører ned til Hærvejsskolen. For at skabe en sikker vej og sti, viste revisionen, at der bør etableres vigepligt for cyklister mv. på stien eventuelt suppleret med stibomme. Endvidere skal der sikres gode oversigtsforhold og belysning.

Støj og vibrationer

Bygherre har i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen fået udarbejdet støj- og vibrationsredegørelser, idet lokalplanområdet ligger tæt ved jernbanen. På baggrund af disse, er der indskrevet bestemmelser i lokalplanen om at de gældende grænseværdier for hhv. støj og vibrationer skal overholdes inden ibrugtagning af bebyggelse. Ligeledes er der givet eksempler i lokalplanen på, hvilke typer byggeri, der er tilladt på de dele af lokalplanområdet der er ramt af støj. Endvidere er der krav om etablering af støjvold/skærm for at minimere støjforureningen i området.

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at lokalplan 81 anbefales godkendt og sendes i offentlig høring i 8 uger, og

at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 04-02-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Lokalplanforslag 81 (Løbenr.: 22958/16)

Sagsfremstilling

Baggrund:

For at sikre langsigtet planlægning og udvikling for kommunens lokalbyer, har byrådet i Aabenraa Kommune i 2015 bevilget midler til udviklingsplaner. Udviklingsplanen for Løjt Kirkeby er den første i denne række af udviklingsplaner.

Udviklingsplanen er resultatet af en proces, der har involveret mange af lokalsamfundets borgere. Med afsæt i faglige analyser og borgernes ønsker viser denne plan visioner og ideer til lokalområdets udvikling de næste 10-15 år.

Hvad er en udviklingsplan:

En udviklingsplan indeholder en vision og målsætninger for byens udvikling. Byens eksisterende forhold analyseres og derigennem klarlægges byens potentialer og udfordringer. Der identificeres fremtidige indsatsområder og bud på områder til by- og boligudvikling.

En udviklingsplan er ikke et bindende dokument, men en fælles vision, der viser en ønsket retning for udvikling. Alle beskrevne projekter viser forslag til udviklingsmuligheder, der ønskes nærmere undersøgt. Nogle forslag berører private ejendomme og disse ejere vil naturligvis blive hørt i en eventuel undersøgelses- og planlægningsproces.

Proces:

Processen startede i august 2015, og alle byens borgere, virksomheder og foreninger har via offentlige workshops haft mulighed for at udtrykke og prioritere deres ønsker.

Processen er arrangeret af Kultur, Miljø & Erhverv i samarbejde med rådgiver og Løjtland Fællesråd.

Repræsentanter fra paraplyorganisationen, Løjtland Fællesråd har bidraget med deres særlige lokale kendskab og ressourcer til både planlægning, kommunikationsstrategi samt løbende opfølgning. Fællesrådet har især investeret både tid og penge i at få skabt opbakning i lokalsamfundet, så lokalbefolkningen er blevet hørt.

I efteråret 2015 er der afholdt 2 åbne Workshops for alle interesserede parter, samt en mindre skoleworkshop. På den første åbne workshop blev der nedsat en frivillig arbejdsgruppe på 15 personer der har bidraget via yderligere 3 arbejdsgruppemøder.

Forslaget til udviklingsplanen blev præsenteret på et borgermøde den 9. november 2015. Her deltog ca. 120 lokale borgere, foreningsrepræsentanter og forretningsdrivende, samt udvalgsformanden og flere repræsentanter fra Vækst- og Udviklingsudvalget.

Planen har været sendt i offentlig høring fra den 10. november til den 8. december 2015. De 3 indsigelser giver ikke anledning til ændringer af planen, og udviklingsplanen er nu klar til endelig vedtagelse.

Indsatsområder i Løjt Kirkeby:

De 5 indsatsområder:

• Byens vækst                                        
• Handelstorvet og kultur-og byparken       
• Aktivitetspladsen                                  
• Det grønne hjerte                                 
• Smuk og mere sikker hovedgade            

Byens Vækst:

Løjt Kirkeby er en by der oplever stor tilflytning, hvilket udfordrer både landskab og infrastruktur. Trods den naturskønne placering, forholder byen sig ikke til det omkringliggende landskab.  Udviklingsplanen indeholder forslag til hvordan byen kan vokse. Disse forslag søger både at skabe samspil med områdets særlige kvaliteter og at bidrage til løsning af eksisterende udfordringer.

Handelstorvet, Kultur- og byparken og Aktivitetspladsen:

Løjt Kirkeby har 2 bycentre, et historisk og et nyt. I den historiske bymidte er et handels-, og kulturcentrum. I Løjt Skolegade et børne- og aktivitetscenter ved skole og idrætsanlæg. Begge centre er meget nedslidte, og mangler i høj grad byrum til ophold og aktivitet. I udviklingsplanen foreslås etablering af sådanne byrum. Der er skitseret konkrete løsninger til udvalgte byrum.

Det grønne hjerte:

Et naturområde øst for byen som indeholder store rekreative potentialer. Byen har, i øjeblikket, ikke forbindelse til området, der fx ligger helt op til idrætsanlægget og til en populær rekreativ forbindelse omkring byen. Udviklingsplanen indeholder forslag til rekreative aktiviteter i området.

Smuk og mere sikker hovedgade:

Byens ankomst langs hovedgaden fra syd har flere udfordringer. Generelt er der stor utryghed i trafikken for krydsende cyklister og fodgængere. Derudover er Løjt Storegade og fortovene meget nedslidte, hvilket skæmmer bymidten og nedsætter tilgængelighed for gangbesværede. Udfordringerne ved hovedgaden integreres i flere forskellige løsningsforslag for eksempel udstykninger og byrum.

Videre forløb:

Udviklingsplanen danner ramme for både lokale og kommunale initiativer. Der er allerede igangsat flere ansøgninger om realiseringsmidler fra begge parter.

Lokale initiativer vejledes af kommunens landdistriktscoach.

Planmæssige forhold

Området for udviklingsplanen omfatter hele Løjt Kirkeby og nære omgivelser.

Der skal foretages særskilte undersøgelses- og planlægningsprocesser ved realisering af planens forslag.

Økonomi og afledt drift

Udviklingsplanen indeholder ikke midler til realisering af projekter. Projektfinansiering skal efterfølgende søges ved relevante puljer og fonde, både kommunale og eksterne.

Høring/udtalelse

Resumé samt behandling af høringssvar fremgår af vedlagte notat: ”Høringssvar for udviklingsplan for Løjt Kirkeby 2015”

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at Udviklingsplanen for Løjt Kirkeby godkendes.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 21-01-2016

Anbefales godkendt.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Anbefales godkendt.

Bilag

Høringssvar for Udviklingsplan Løjt Kirkeby 2015 (Løbenr.: 2927/16)
Udviklingsplan Løjt Kirkeby 2015 (Løbenr.: 11137/16)

Sagsfremstilling

I denne sag skal der efter afsluttet høring tages stilling til helhedsløsning vedr. Fjordskolen.

Baggrunden for høringen har været et ønske om en samling af Fjordskolen på én matrikel i en helhedsløsning. Dette har været aktualiseret af pladsudfordringer på afd. A og E samt en PCB-forurening på afd. A på Posekærvej. De i høringsoplægget skitserede scenarier  1-4 samt Fjordskolens forslag scenarie 0 fremgår af bilag: Oversigt scenarie 0-4 vedr. Fjordskolen.

Ligeledes fremgår den anslåede økonomi samt ledelsens analyse vedr. de enkelte scenarier af bilag.

Høringsberettigede har været Handicaprådet, Fjordskolens bestyrelse samt MED-udvalgets B-side.

Der er fremsendt høringssvar fra alle høringsberettigede. Høringssvarene fra skolebestyrelsen og MED-udvalget er tilnærmelsesvis enslydende.

Forvaltningens bemærkninger til høringssvarene fremgår af bilag: Bemærkninger til høringssvar vedr. Helhedsløsning for Fjordskolen.

Essensen af høringssvarene er, at en samling af Fjordskolen i én samlet helhedsløsning prioriteres lavere end en fysisk tilknytning til Aabenraa by.

Ligeledes er der en generel bekymring omkring størrelsen af den afsatte anlægsramme i 2016/17 på 24,25 mio. kr.

På baggrund af det udsendte høringsmateriale samt de indkomne høringssvar kan følgende to scenarier skitseres:

Scenarie 0:

Scenarie 0 er foreslået af bestyrelse og MED-udvalg: En samling på to matrikler i gå-afstand: Skolevænget 33 og Dronning Margrethesvej 11-13 (UC-Syds bygning).

Der er en anslået udgift hertil på 79.25 mio. kr. Dette er uden udgiften til erhvervelse af ejendommen.

Der vil i denne løsning skulle prioriteres, da den afsatte anlægsramme er på 24,25 mio. kr.

Der kan ikke forventes en driftsbesparelse, da Skolevænget 33 udvides, og antallet af m² stiger fra 3000 m² på Posekærvej 8 til 5000 m² på Dronning Margrethesvej 11-13.

Ved valg af denne løsning på to matrikler skal der foretages en prioritering indenfor den afsatte anlægsramme.

Scenarie 1:

En samling på Kruså Skole med en nybygning af afdeling B. Der vil i denne løsning også skulle prioriteres, da det samlede overslag incl. varmtvandsbassin er 35,25 mio. kr.

Oversigt over varmtvandsbassinnets anvendelse i dagtimerne fremgår af bilag.

Ved en samling af Fjordskolen i en helhedsløsning på én matrikel opnås følgende (Scenarie 1):

• Fjordskolen vil blive én ledelsesmæssig robust enhed, hvor det specialpædagogiske faglige miljø fortsat vil kunne udvikles.
• Fjordskolens Videns- og Kompetencecenter til gavn for almenområdet vil kunne videreudvikles med udgangspunkt i alle specialpædagogiske fagligheder fra Fjordskolen
• Alle fornødne faglokaler og idrætsfaciliteter vil være til rådighed for skolen på matriklen eller i umiddelbar nærhed heraf.
• Mulige fremtidige udsving i elevtallet i de enkelte afdelinger vil fleksibelt kunne absorberes inden for enheden.
• En understøttelse af den kommunale inklusionsstrategi, hvor det specialiserede område skal løfte de opgaver, som almenområdet ønsker at visitere.
• Understøtter kommunes strategi med henblik på, at optimere anvendelsen af eksisterende kommunale ejendomme fremfor at udvide den samlede kommunale bygningsmasse.
• En anslået årlig driftsbesparelse på 1 mio. kr.
• Vedr. befordring: Se nedenfor.

Ved gennemførelse af scenarie 1, vil der i hverdagen skulle planlægges i forhold til inddragelse af, og deltagelse i de mere bynære faciliteter og aktiviteter i Aabenraa.

Befordring :

Der er udfærdiget en kørselsanalyse, hvor der vurderes, at kilometerantallet vil forøges med ca. 30 %. Der vil i kørslen ikke længere være korte ture i Aabenraa by, som tidligere har medført en øget km-pris. Derfor forventes man at kunne reducere udgiften pr. km ved et nyt udbud af kørslen.

Det er forvaltningens vurdering, at udgiften kan holdes inden for det eksisterende budget. Den endelige udgift afhænger af resultatet af et nyt udbud.

Det nuværende udbud er forlænget et år, således at muligt nyt udbud kan træde i kraft i skoleåret 2017/18.

Kørselsanalysen er vedhæftet som bilag til sagen.

Indstilling

Børn og Skole indstiller,

at scenarie 1 prioriteres, således at Fjordskolen samles i en helhedsløsning på Kruså skole.

Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalg den 02-02-2016

Anbefales godkendt.

For stemte Kirsten Nørgård Christensen (V), Eivind Underbjerg Hansen (V), Rasmus Lyngbak Bøgen (V), Kurt Andresen (S) og Kaare Solhøj Dahle (O).

Imod stemte Dorte Ballhorn Soll (A) på det foreliggende grundlag og Gert Nordklitgaard (Ø) med begrundelse om, at Aabenraa Kommune går fra et meget velfungerende til et amputeret specialskoletilbud. Og i henhold til kommunens egne beregninger er der langt fra afsat tilstrækkelige midler til et tilsvarende tilbud, en manko på minimum 10 mio. kr.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Økonomiudvalgets flertal 7 (V, C og S) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets flertalsindstilling.

Ejler Schütt (O) undlod at stemme.

Imod stemte 3 (A) på det foreliggende grundlag.

Bilag

Oversigt scenarie 0-4 vedr. Fjordskolen (Løbenr.: 20352/16)
Økonomisk overslag vedr. scenarie 1-3 pr. 01.12.2015 (Løbenr.: 23995/16)
Fjordskolens ledelsesanalyse vedr. scenarie 1-3, dec. 2015 (Løbenr.: 24031/16)
Bemærkninger til høringssvar vedr. Helhedsløsning for Fjordskolen (Løbenr.: 17670/16)
Handicaprådet - høringssvar (Løbenr.: 15371/16)
Fjordskolen - Høringssvar skolebestyrelsen (Løbenr.: 17522/16)
Fjordskolen - Høringssvar MED udvalget (Løbenr.: 17527/16)
Bekymringskatalog skolebestyrelsen Fjordskolen (Løbenr.: 17524/16)
Institutionen Posekærs forældre - høringssvar (Løbenr.: 17542/16)
Kørselsanalyse for Fjordskolen (Løbenr.: 325201/15)
Faktaoplysninger vedr. Fjordskolens elevtal (Løbenr.: 28198/16)
Faktaoplysninger vedr. varmtvandsbassiner (Løbenr.: 28317/16)

Sagsfremstilling

Et forslag til lokalplan nr. 85 for jollehavn, campingplads og strand ved Loddenhøj samt forslag til tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009 har været fremlagt i offentlig høring fra den 1. september 2015 til den 28. oktober 2015.

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse indkom der 39 høringssvar, herunder flere underskriftsindsamlinger for og imod etablering af en jollehavn.

Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for etablering af en jollehavn med plads til 50 joller og mindre både. Etableringen af en jollehavn er godkendt af Kystdirektoratet i efteråret 2014. Kystdirektoratets forudgående høring omfattede kun andre myndigheder og de allernærmeste grundejere. Lokalplanforslaget havde således også til formål, at give en bredere gruppe af borgere mulighed for at komme med bemærkninger til jollehavnsprojektet. I lokalplanforslaget var også medtaget campingpladsen og strandområdet, idet der er behov for at se disse i sammenhæng med jollehavnen, herunder sikre mulighed for etablering af flere parkeringspladser og en fremtidssikring af campingpladsen.

Hovedparten af høringssvarene drejede sig om modstand mod etablering af jollehavnen på dette sted eller forslag til ændringer eller en større reduktion af anlægget. Modstanden var hovedsaligt begrundet i,

- at mange mener at havnen vil ødelægge områdets natur- og strandmiljø,

- vil medføre væsentlig reduktion af strandarealet, tager udsigt,

- medfører mere trafik til området,

- vil medføre mere støj,

- at havnen kun tilgodeser nogle få på bekostning af de mange,

- usikkerhed om finansieringen,

- at havnen på grund af bådestørrelserne og bådeantallet mere får karakter af lystbådehavn end en jollehavn, og

- at der burde være gennemført en miljøvurdering og nogle savner bedre visualiseringer.

I henhold til planlovens § 27 stk. 2 kan byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse foretage mindre ændringer af det offentliggjorte planforslag. De af forvaltningen foreslåede ændringer er af mindre omfang og til gunst for flere af de personer, der har gjort indsigelse og ikke til yderligere ugunst for andre. Derfor vurderer forvaltningen, at planforslaget med de foreslåede ændringer ikke skal forelægges offentligt på ny.

Løsningsforslag:

- Vedtage lokalplanforslaget endeligt som det foreligger.

- Vedtage forslaget endeligt med de ændringer, som er forslået af forvaltningen på baggrund af høringssvarene.

- Ikke vedtage lokalplanforslaget endeligt, idet lokalplanen derved bortfalder.

- Reducere projektet væsentligt og udarbejde et nyt lokalplanforslag for dette og fremlægge det offentligt på ny. Dette vil ligeledes kræve en ny tilladelse af projektet fra Kystdirektoratet.

Det indstilles til, at vedtage forslag til lokalplan endeligt med de ændringer, der er foreslået i notat af 20. januar 2016.

Planmæssige forhold

Der er til lokalplanforslaget udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 51 til Kommuneplan 2009. Etablering af en jollehavn ved Loddenhøj fremgår endvidere af forslag til Kommuneplan 2015, som forventes vedtaget endeligt inden for kort tid. Tillægget udvider rammeområde 1.9.007.F – ferie- og fritidsformål.

Området er beliggende i landzone. Den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 85 ændrer ikke på områdets zoneforhold.

Naturstyrelsen har i deres høringssvar gjort opmærksom på at selve havneanlægget ikke forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15 – strandbeskyttelseslinje.

Byrådet besluttede, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering. Denne beslutning kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden for 4 uger efter offentliggørelsen af beslutningen. Beslutningen blev ikke påklaget.

Beslutningen blev taget på baggrund af, at det drejer sig om et anlæg med en mindre geografisk udstrækning og at Kystdirektoratet i forbindelse med deres tilladelse har gennemført en vurdering af de miljøpåvirkninger, som anlægget ville kunne medføre og havde derfor stillet krav om afværgeforanstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med etablering af anlægget.

Disse vurderinger er medtaget i lokalplanens redegørelse og så vidt muligt indarbejdet i lokalplanens bestemmelser. 

Indstilling

Kultur, Miljø & Erhverv indstiller,

at kommuneplantillæg nr. 51 vedtages endeligt, og

at forslag til lokalplan nr. 85 Jollehavn, campingplads og strand, Loddenhøj vedtages endeligt med de ændringer, som er foreslået i notat af 20. januar 2016.

Beslutning Vækst- og Udviklingsudvalget den 04-02-2016

1. at anbefales godkendt,

af Rasmus Lyngbak Bøgen, Jens Nicolai Wistoft, Philip Tietje, Martin Ugilt Thomsen og Erwin Andresen.

Imod stemte, Helga Nørgaard og Erik Uldall Hansen.

2. at anbefales godkendt,

af Rasmus Lyngbak Bøgen, Jens Nicolai Wistoft, Philip Tietje, Martin Ugilt Thomsen og Erwin Andresen.

Imod stemte, Helga Nørgaard og Erik Uldall Hansen.

Beslutning Økonomiudvalget den 08-02-2016

Tilbagesendes til udvalget.

Jan Riber Jakobsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Bilag

Høringssvar i forbindelse med offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr . 85 og kommuneplantillæg nr. 51 (Løbenr.: 30732/16)